.••.^•^.^ •-.

■fe. -i'

- ^ ^-^ is :^ •■

•■^fy^ -.^

«4.:*.y

"^ijr..

x/f ■0^'t,

/M

DET KONGELIGE NORSKE

VIDENSKÅPERS SELSKAPS

SKRIFTER

1909

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1910

DET KONGELIGE NORSKE

VIDENSKAPERS SELSKAPS

SKRIFTER

1909

LIBRARY

botanical

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1910

Indhold.

Side.

1. M. F o si i c; Remarks on two fossil Lithothamnia 1 — 5

2. — Algolcgiske notiser VI 1—63

3. Signe og Sig val Schmidt-Nielsen: Litt om enkelte benfiskes

osmotiske tryk og dets forhold til det ytre miljo

(mit einem Resumé in deutscher Sprache) . . • . l — 20

4. P. A. Øyen: Kvartær- studier i Trondhjemsfeltet I, med et kart 1 — 102

5. I. Hagen: Forarbejder til en norsk lovmosflora IX. Grimmia-

ceæ. X. Timmiaceæ. XI. Schistostegaceæ. XII.
Hedwigiaceæ (partiellement en Fran^ais) • • - 1 — 114

6. H. Sax lund: Orten-gammen m. m. (Meddelelser om fund, gjorte

1 Akere i yttre Romsdalen 1908) ^1 — 1'^

7. O. Nordgaard: Beretning om forsøk med utklækning av guldtlyndre

(Pleuronectes platessa, Lin.) ved Trondhjems biolo-
giske station i aarene 1908 og 1909 1 — 46

8. K. Rygh: En nyfunden helleristning 1 — 11

9. O. Nordgaard og K. Rygh: Beskrivelse av Busetbopladsen, med

figurer i tek.sten ' 1 — 27

10. K. Rygh: Oversigt over videnskabsselskabets oldsagsamlings

tilvækst i 1909 af sager ældre end reformationen • 1 — 39

11. Aarsberetning for 1909 1—44

CC

REMARKS

ON TWO FOSSIL LITHOTHAMNIA

BY

M. FOSLIE

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1909. NO. 1

åktietrykkeriet i trondhjem

1909

c/y-^

./ o .'S

■^ C>Cf

By the benevolence of Dr. Ed. Bor net I have had the op-
portunity of examining a piece of limestone and a ground section
of a fossil calcareous alga, both labelled „Litltotliamnion mar-
mor eum Mun.-Ovdlm. Belgique. Calcaire carbonif." On the section
was besides added : ,,Recu de M. Munier-Chalmas".

I have not succeeded in finding out where this alga has been
described. Nor it is knovvn to Dr. Bornet or Dr. Wright.
I onl}^ know the following note on it in Proceedings Dublin mier.
Club, Nov. 19, 1880, p. 11: „Dr. E. Perceval Wright exhi-
bited sections of a small moi'sel of marble from the ,, Calcaire
Carbonifére, terrein primaire" of Namur, in Belgium, under a Y4-inch
objective, which clearly showed the cell-system of an alga. This
most ancient seaweed has been described by M. Munier-Chalmas
in 1876 as Lithotlnimnimi marmoreum. The wonderful state of
preservation of this fossil plant enabled almost the minutest details
of cell-structure to be seen".

The said section and handpiece in Dr. Bornet's herbarium
includes, however, two different species, of which I will here give
a short description. Thus the calcareous alga in the section re-
presents an Archæolit/tothamnion, and has to be looked upon as
a typical A. marmoreum. In the handpiece, on the contrary, 1
have not found this species, but still it may occur. In two slides
of the same handpiece occurs another species distinguished from
A. marmoreum by thin fragments of terete branches, by longer
cells and by the want of sporangia grown in. It, therefore, is
likely to belong either to the genus LitJwpliyllum or to the genus
LiOiothamnion, probably to the former.

M. FOSLIE. [1909

Archæolitliothamnion marmoreum (Mun.-Chalm.) F'osl. mscr.
Lithothamnion marmoreum Mun.-Chalm. (1876) sec. spec. herb. bornet; Wright,
Proc. Dubl. mier. Club 1880 p. 11 ; De Toni, Syll. Alg. IV p. 1763.

In the slide of this species ihe alga forms fragments in the
calcareoLis mass of irregular roundish form, about 3 — 4 mm. in
diameter. There is no distinct disjunction of hypothallium and-
perithallium. The cells are partly subsquare, 9 (7) — 14 /a in dia-
meter, partly and oftenei' vertically elongated, 11 — 22 (25) jj- long
and 9-- 14 jj- broad, here and there in the outermost part of the
perithallium horizontally elongated, 6—9 by 9—12 /Jt. The cavi-
ties of sporangia overgrovvn are densely crowded, separated from
one another by cells much elongated, diverging from the normal
cells and forming long curved rows according to the form of the
cellular layers. They are 54 — 76 /x long and 29—40 /x broad.

The species, on one side, seems to approach A. nummuhti-
cum (Giimb.) Fosl., but is, on the other hånd, probably more
nearly related to A. Aschersonil (Schw.) Fosl. It is distinguished
from the latter by longer cells.

Lit]iophylli(m(?) belgicum Fosl. mscr.

In the handpiece mentioned this species forms terete, partly
somewhat knobby, whitish fragments of branches. They are 2 — 9
mm. long and 1 — 2 or mostly about 1.5 mm. thick. They occur
in large numbers and constitute about three fourths of the whole
mass. In this respect the alga seems to appear in almost the
same way as Lithotluimnion parisiense Giimb. NuUip. p. 42. In
a longitudinal section a medullary hypothallium forms the essential
part of the thickness of the branch. The two sections mentioned,
however, have not hit the longitudinal axis, but have fallen some-
what obliquely to it. Therefore, I cannot state certain measures
of the hyphothallic cells. They do not form well-defined cup-
shaped layers of tissue. as in the branched forms of the genus
Lithothamnion, but are without any fixed order. The cells are
about 25 — 50 jj. long and 11 — 16 (18) /^t broad, with the longi-
tudinal walls more or less curved. The former measures, however,
are very uncertain, as in most cases, particulary in the central

No. 1] REMARKS ON TWO FOSSIL LITHOTHAMNIA, 5

parts, the transverse walls of the cells cannot be seen in the sec-
tion, and, therefore, are likely to be longer. In a transverse sec-
tion of a branch, these cells are angular, isodiametrical, about
11 — 18 jJ-. The perithallic cells are rectangular, the length being
mostly 1V2~'2, seldom 2^!^ times the breadth, sometimes sub-
square, or 14 (12)-29 (36) [x long by 12 (10)- 18 /x. .

As the species wants conceptacles, it cannot be settled to
what genus it belongs. It appears most likely to be a Litho-
phyllum on account of the long and narrow hypothallic cells
without any defined stratification. Among fossil forms it probably
is most nearly related to LithotJiamnion (Lithophyllum?) ampJii-
roæformis RothpL, which is perhaps a form of the recent Lithoph.
byssoides (Lamk.) Fosl.

It is unknown to me from what geologicai period these two
species date. According to a geological map the town of Namur
is situated in the coal formation. A little to the south there are
large fields of Iower levels (silure, devon), and a little to the north
there is a large field of older tertiary (eocene and oligocene).
Somewhat to N. E. occurs the chalk formation. The most an-
cient species of ArcJtæoUthothamnion hitherto known date from
the period last mentioned.

ALGOLOGISKE NOTISER

VI

AF-'

M. FOSLIE

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1909. NO. 2

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1909

Lithothamnion valens Fosl. mscr.

Thailus crusta basali minori substrato affixus, decomposito-
subdichotome ramosus, 8 — 9 cm. diam. (5 — 6 cm. altus); rami
breves, subdistantes, inferne sæpe coaliti, plus minusve nodosi,
0.7 — 1.2 cm. crassi; conceptacula sporangifera superficialia, con-
vexa at parum prominentia, 400—550// diam.; sporangia ignota.

Der foreligger kun et enkelt eksemplar af denne art. Det har
været fæstet til underlaget ved en meget liden skorpe, hvoraf der
nu kun findes utydelige rester. Plantens nedre del har været sterkt
angrebet af lavere dyr, og især derved synes en gradvis løsning
fra underlaget at have fundet sted. Grenene udgaar i forskjellige
retninger opad og til siden, de fleste korte, nedentil temmelig
sammenvokset, oventil mere eller mindre udstaaende, for det meste
sterkt knudret. Overfladen er svagt glinsende og konsistensen fast
I mediansnit af en gren er hypothallagene temmelig skarpt markeret,
men der er ikke nogen egentlig sondring mellem hypothallium og
perithallium. Hypothalcellerne er dels subkvadratiske, 9— 11 // i
diameter, dels og oftest vertikalt forlænget, 10 — 14 (18; p- lange
og 7 — 11 ji brede, temmelig tykvægget.^) Perithalcellerne er sub-
kvadratiske, 7 — 9 jj. i diameter, eller vertikalt forlænget, 9 — 12
gange 7 — 11, sjelden svagt horizontalt forlænget. Alle celler er
meget tykvægget.

Sporangie-konceptaklerne danner tætte grupper her og der paa
grenene. De er overfladiske, konvekse, lidet fremstaaende, seet fra
overfladen rundagtige eller aflange, 400 (380)— 550 (600) /v. i dia-

1) Maalene af hypothalcellerne refererer sig hos alle arter væsentlig til de
centrale dele af hypothalliet. Der er i de ydre partier af dette vævlag
næsten altid en jevn overgang i størrelse til perithalcellerne.

4 M. FOSLIE. [1909

meter. De viser stor lighed med de tilsvarende organer hos Li-
thoth. mirabile, med tyndt tag gjennemboret af ca. 80 fine slim-
kanaler. Jeg har dog kun seet nogle faa ikke opløste. De øvrige
viser kun en svagt ophøiet kant, som gjenstaar af taget. Et par
steder paa grenene er der desuden en delvis afskalling, som min-
der noget om opløste sori hos ArcJiæolithothamnion, men dette er
sandsynligvis kun en tilfældig afskalling af de yderste vævlag.

Denne art viser habituelt stor lighed med Litliotli. glaciale
f. horealis, men er forøvrig meget afvigende. Den nærmer sig
habituelt ogsaa til grove former af Arcliæolithothamnion Sihogæ.

Artens voksested kan ikke ansees sikkert bekjendt. Eksem-
plaret er vistnok etiketteret „LithotJiamnium crassum Phil. Adria"
i K. k. Naturhist. Hofmuseums botaniske samling i Wien, men det
synes ikke at kunne være fra Adriaterhavet. Der foreligger sik-
kerlig en etiketforveksling, hvilket er tilfældet med nogle andre
eksemplarer i samme samling. Det er sandsynligvis tra det Røde
hav, hvorfra der foreligger andre kalkalger i samlingen, eller muli-
gens fra det Indiske hav.

Arcliæolithotliamnion erytliræum (Rothpl.) Fosl.

Rev. Syst. Surv. Melob. (1900) p. 8; Lithothamnion erythræum Rothpl. Bol.
Centralbl. 1893, nr. 14.

Syn. Archæolithothamnion crassiramosum Pilg. Corall. westl. Ind. Ozean
(1908), p. 39!

Det botaniske museum i Berlin har vist mig den velvilje at
laane mig typeeksemplaret &{ Arch. crassiramosum til undersøgelse.
Dette repræsenterer efter min opfatning et mere end sedvanlig for-
grenet eksemplar af Archæolithothamnion erythræum (Rothpl.) Fosl.
f. mollis. Det er uregelmæssig Idikotomt grenet, delvis med akser
af to til tre ordener, og grenene er mere eller mindre knudret,
de øverste især korte og oventil rundagtig fortykket. De er 2.5
(2) — 4 mm. tykke. Eksemplaret staar nær den form, som er af-
bildet i Siboga-Exp. LXl, t. VI, fig. 10—11. I struktur stemmer
det fuldstændig overens med A. erytliræum, ligesaa sporangierne.
Jeg besidder lige saa grenede eksemplarer af den sidstnævnte art,
men jeg har ikke kunnet trække nogensomhelst grænse mellem
disse og mindre grenede former. Ro^thpletz beskriver arten som

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 5

„viel yerzweigten grossen Stocke". Saavidt jeg har seet er den i
almindelighed svagt grenet, grenene er dels enkle, dels en til to
gange dikotome. Jfr. Siboga-Exp. LXI, t. V — VI. Den forholder
sig paa samme maade som Lithothamnion fruticidosum og mange
andre arter, idet skorpen blir kraftig udviklet, men grenene for-
holdsvis mindre, naar algen vokser paa et større og især fast
underlag. Er derimod underlaget lidet, af mindre fast konsistens
eller den skorpeformige del angribes meget af dyr, blir denne del
for det meste svagere udviklet og kan tilslut saagodtsom forsvinde,
medens grenene udvikles sterkere saaledes som hos det foreliggende
eksemplar. Dette har ved indsamlingen været svagt vedheftet, idet
den skorpeformige del har været sterkt angrebet af dyr, som har
bevirket algens gradvise løsning fra underlaget. Pil ger synes
selv at have været i tvil, om formen burde tillægges artsnavn. De
andre eksemplarer han omtaler og henfører til samme art har jeg
ikke seet, men efter beskrivelsen synes disse at slutte sig fuld-
stændig til saadanne tætgrenede former af A. erythræum, som
omslutter smaa stene.

Goniolithon Notarisii (Duf.) Fosl.

New or crit. calc. Alg. (1900), p. 21; Melobesia Notarisii Duf. Quadro Melob.
Gen. p. 37 ! Lithophyllum Chalonii Heydr. Ein. neue Melob. Mittelm. Syn. Lith.
(1899) p. 221, t. XVII, f. 5! Goniolithon Notarisii f. Chalonii Fosl. New or crit.
calc. Alg. (1900) p. 21.

f insidiosa (Solms) Fosl.

Lith. Adr. xMeer. (1904) p. 22; Alg. Not. III (1906 p. 15; Lithophyllum
insidiosum Solms Corall. Monogr. (1881) p. 15, t. I, f. 2—3, t. II, f. 30! Melo-
besia insidiosa Heydr. Corall. instes. Melob. (1897) p. 45; Goniolithon (?) insidio-
sum Fosl. Rev. Syst. Surv. Melob. (1900) p. 16, De Toni, Syil. Alg. IV (1905)
p. 1802.

f. ptychoides Fosl.

Alg. Not. (1904) p. 5.

Af authentisk O. Notarisii har jeg seet et par smaa eksem-
plarer fra Corregliano (Duf o ur). De stemmer i det væsentlige
overens med den form, som jeg har benævnt f. ptycJioides. Denne
kan jeg ikke anse som artens typiske form, men nærmest som en
noget forkrøblet litoral form af f. insidiosa, som antagelig repræ-
senterer denne arts type. Den adskiller sig fra den sidstnævnte

M. FOSLIE.

[1909

væsentligst kun ved løsere konsistens, tildels lidt større celler og
mindre konceptakler.

Formen ptychoides forekommer for det meste paa mere ujevnt
og tildels løsere underlag end f. msidiosa. Den er undertiden
sammensat af flere smaa lameller, som er uregelmæssig skjælagtig
taglagt. Derfor er overfladen mere ujevn, tildels ogsaa mattere
end sedvanlig hos f. msidiosa. Cystokarpie-konceptaklerne er ko-
niske eller konveks-koniske, med lidt forlænget top eller med en
svag indsnør ing ovenfor midten, 400 (350)— 600 y. i diameter, og
ofte af omtrent samme høide. Sporangie-konceptaklerne er af
samme form og omtrent samme størrelse, med svagt forlænget top.

Formen insidiosa danner i almindelighed fastere og jevnere
skorper end den foregaaende. Den opnaar en tykkelse af mdtil
ca. 4 mm., men er for det meste tyndere. Der dannes ofte flere
skorper over hverandre, men de er fastere tiltrykt de underliggende
end hos f. iJtychoides. Undertiden blir den dog svagt og utydelig
taglagt ligesom den sidstnævnte form, naar den optræder paa løst
underlag eller sammen med andre kalkalger. Cystokarpie-kon-
ceptaklerne er koniske eller konveks-koniske, ofte tætstaaende, med
noget forlænget top, dels høie, dels temmelig lave især efterat den
forlængede top er opløst, 0.6 (0.5) — 1 mm. i diameter. Antheridie-
konceptakler har jeg ikke seet. Sporangie-konceptaklerne er ogsaa
af omtrent samme form og størrelse som de førstnævnte organer,
og toppen er i almindelighed svagt forlænget, 0.6 (0.5) — 1 (1.2) mm.
i diameter. Sporangierne er firdelte, 75— 200 /j- lange og 35 — 65 //
brede, sedvanlig lidt mindre hos f. ptychoides end hos f. insidiosa.

Cystokarpie-konceptakler forekommer paa andre eksemplarer
eller andre skorper end sporangie-konceptaklerne. Begge blir efter
tømningen dels lidt efter lidt overvokset af nydannet væv, dels
opløses de helt eller delvis.

Med hensyn til struktur stemmer begge former i det væsent-
lige overens. Hos eksemplarer af f. insidiosa med enkelt thallus
er cellerne tildels lidt mindre og mere tykvægget end hos eksem-
plarer som er sammensat af flere skorper eller som vokser paa et
mindre fast underlag end sedvanlig. Hypothalliet er dels svagt,
dels sterkere udviklet, danner temmelig lange og mindre regelmæs-

>^0, 2] ALGOLOGISKE NOTISER.

sige buer opad og nedad. Udpræget coaxillært hypothallium har
jeg ikke seet. Cellerne er 14 — 40 p. lange og 9 — 18 /-i brede.
Perithalliet er kraftig udviklet undtagen hos eksemplarer, som er
skjælagtig taglagte, tildels med meget svag lagdeling. Cellerne er
sedvanlig vertikalt forlænget, nu og da subkvadratiske, ofte mindre
regelmæssige og med mere eller mindre afrundede hjørner, 1 1
(9) — 22 {29) jj. lange og 9-14 (18)/ji brede. Undertiden forekom-
mer især hos f. insidiosa korte, vertikale rækker af større celler,
som sandsynligvis er overvoksede heterocyster. I det øverste
cellelag forekommer heterocyster dels i stort antal, dels faatallig.
De er 25—45 (54) /j- lange og 18 (14) -25 (29) /j. brede. Hos
denne som hos de fleste andre arter af slegten GonioUthon fore-
kommer ofte smaa tilvekstlag med næsten hyaline celler.

Formen insidiosa er tildels vanskelig at skille fra unge eks-
emplarer af G. mamillosmn f. typica, og f. ptyclioides staar nær
unge eksemplarer af samme arts f. microspora.

Litlioph. Clmloyiii henfører jeg uden betænkelighed til G.
Notarisii. Habituelt slutter den sig nær til f. ptyclioides, men
konceptaklerne skal være ca. 1 mm. i diameter. Saa store kon-
ceptakler har jeg aldrig seet hos den sidstnævnte form. Den synes
derfor snarere at maatte henføres til saadanne former af f. insi-
diosa som vokser paa noget løst underlag og danner flere over
hverandre udviklede skorper. Dog har jeg ikke seet eksemplarer
af denne form typisk taglagt. Det var heller ikke tilfældet med et
authentisk, men sterilt eksemplar af L. Chalonii, som jeg har havt
anledning til at undersøge. Jfr. Fosl. Lithoth. Adr. Meer p. 22.

Arten er vidt udbredt i Middelhavet, t. eks. i Golfen ved
Genua (Dufour!), Neapel (Solms!), Antibes (Bor net!) Banyuls
sur mer (Chalon! Sauvageau!), Algier (Debray!), Marokko
(Kuckuck!). Dens forekomst i Adriaterhavet er usikker, da de
i Lithoth. Adr. Meer. p. 22 omtalte eksemplarer maaske snarere
repræsenterer ung G. mamillosmn.

GonioUthon orotavicum Fosl.

Vidensk. Selsk. Aarsberetn. 1905 (1906).

Som bemerket 1. c. staar denne art nær G. Notarisii; men

8 M. FQ SLIR. [1909

den afviger ved for det meste smalere celler. I denne henseende
nærmer den sig mest til G. propinquum. Den blir dog betydelig
tykkere end den sidstnævnte, idet flere thalli udvikles over hver-
andre, tæt tiltrykt de ældre overvoksede. Disse er meget gjennem-
boret af orme.

Hypothalliet er svagt udviklet, danner buer opad og nedad.
Cellerne er 14—36 (50) /^t lange og 9 (7)— 18/x brede. Perithalliet
er undertiden svagt lagdelt, sammensat af subkvadratiske eller
oftere vertikalt forlængede celler, som er 11 — 18 (25) jj. lange og
9 (7) — 13/x brede. Heterocyster forekommer for det meste i lidet
antal, 29 — 36 jj. lange og 14 — 20 p. brede. Cystokarpie- og spor-
angie-konceptaklerne er af omtrent samme form og størrelse, lavt
koniske med meget kort spids, 400 (350) — 600 jj- i diameter. Goni-
moblasterne er uregelmæssig to- til flerdelte, og sporangierne er
firdelte, 80 — 90 /^ lange og 30—40 ij. brede. Konceptaklerne op-
løses ofte fuldstændig, eller arrene udfyldes helt eller delvis med
nydannet væv.

Arten er kun kjendt fra Puerto Orotava (Teneriffa), Kanariske
øer, hvor den forekommer i litoralregionen (Sauvageau).

GonioHthon elatocarpmn Fosl.

New or crit. calc. Alg. (1900), p. 28.

1 de centrale dele er skorpen indtil ca. 7 mm. tyk, indbefattet
ældre overvoksede lag, jevnt aftagende mod kanten. Overfladen
er ujevn, med smaa vorte formige udveksler 1 — 3 mm. i diameter.
Disse synes dog for den væsentligste del at være en følge af at
smaa fremmede gjenstande overvokses. Hypothalliet er svagt ud-
viklet, cellerne 11 — 22 /x lange og 6 — 7 (9) // brede (efter et en-
kelt mindre vellykket snit). Perithalliet er temmelig tydelig lagdelt,
og cellerne er 9 — 18 (25) /x lange, 7 — 9 // brede. Jeg har ikke
seet sikre heterocyster hos typen, men derimod hos et eksemplar
fra Port Nolloth, som sandsynligvis tilhører samme art. Koncep-
taklerne er koniske eller lavt koniske med mere eller mindre for-
længet top, 450—700 /J. i diameter. De repræsenterer maaske
cystokarpie-konceptakler. Jfr. 1. c.

No. 2J ALGOLOGISKE i\otisp:r. 9

Formen australasica, New Melob. (1901) p. 19 bør udgaa, da
den neppe repræsenterer nogen form at denne art.

Der kjendes fremdeles kun et enkelt eksemplar af denne arts
typiske form fra Kap det Gode Haab (Tyson) og et ikke sikkert,
svagt udviklet eksemplar fra Port Nolloth (A. Weber — van Bosse).

Ooniolithon myriocarpum Fosl.

Lithoth. Adr. Meer. (1904), p. 23; Lithothamnion myriocarpum Fosl. On
some Lithoth. (1897), p. 19.

f. typica.

Goniolithon myriocarpum Fosl. in Siboga-Exp. LXI (1904) p. 45, pi. IX, fig. 6.

f. confragosa Fosl.

Mg. Not. IV (1906), p. 14; Siboga-Exp. 1. c. fig. 7.

Syn. Lithophyllum oblimans Heydr. Corall. insbes. Melob. (1897), p. 55, t.
m, fig. 17 (?).

Som tidligere bemerket er dette en temmelig varierende art,
og der foreligger fremdeles kun sparsomt materiale, som for det
meste bestaar af svagt udviklede eksemplarer. Flertallet af disse
er usikre. Den danner 0.1 — 1 mm. tykke skorper paa koraller,
konkylier og andre kalkalger, tildels sammenvokset med 2—3 an-
dre arter. Den slutter sig fast til underlaget, og skorpens form
beror derfor paa underlagets form. Overfladen er jevn, naar ikke
smaa fremmede gjenstande overvokses, dels svagt glinsende, dels
mat. Hypothalliet er svagt udviklet og danner korte buer, som
er sammensat af 14— 32 /Jt lange og 10 (7)— 14 (18) //. brede celler.
I vertikalsnit viser perithalliet dels ingen, dels svag lagdeling. Cel-
lerne er her dels subkvadratiske, 6 — 11 /^, dels og oftest vertikalt
forlænget, 9—14 (18) /^t lange og 6—12/^ brede, undertiden svagt
horizontalt forlænget, tildels noget tykvægget og med mere eller
mindre afrundede hjørner. Heterocyster optræder dels i meget lidet,
dels i større antal. De er 18-- 32 jj- lange og 14—22 // brede.
Overvoksede heterocyster danner tildels korte, vertikale rækker og
er subkvadratiske, horizontalt eller vertikalt forlænget, 12— 25 gange
11 — 22 fJL i diameter. Sporangie- (og cystokarpie?)konceptaklerne
er lavt koniske, 350 (300) -600 (800) /^ i diameter, med lidt for-
længet top. Sporangierne er tetrasporiske, omkring 50—60 /j- lange
og 25 — 30 /ji brede.

10 M. FOSLIE. [1909

Hos f. confragosa er cellerne for det meste lidt mindre, sma-
lere og med skarpere hjørner end sedvanlig hos den typiske form,
og konceptaklerne er for det meste lidt mindre, 300—400 (500) p-
i diameter. Jeg har imidlertid ikke kunnet trække nogen bestemt
grænse, og da arten endnu maa betegnes som usikkert begrænset,
finder jeg ikke for tiden nogen grund til at anse f. confragosa
som selvstændig.

Det synes mig sandsynlig at Lithoth. ohlimans Heydr. tilhører
denne art. Der anføres 1. c. om konceptaclerne, at de er „mit
einem 35 p. breitem Porus und 18—20 Canålen versehen". Det
er maaske af den grund at De Toni, Syll. Alg. IV, p. 1726 med
tvil henfører den til PJiymatoliilion ; men den tilhører dog neppe
den sidstnævnte slegt. I beskrivelsen 1. c. anføres at den fore-
kommer paa Archæolithothamnion (Sporolithon), og dette synes
ogsaa at fremgaa af afbildningen 1. c. t. III, fig. 17. Den danner
200—225 IJ. tykke skorper uden udvekster. Foranlediget ved en
bemerkning af mig anfører Heydrich senere (Melob. p. 410), at
hans første angivelse ikke er rigtig, men at algen forekommer paa
koraller. Samtidig henføres den til Litliophyllum. Typens forekomst
paa koral stemmer imidlertid ikke med den citerede afbildning.

Arten sjmes at optræde sparsomt i det Røde Hav, hvor begge
former forekommer. I det Indiske og Stille Hav synes den ogsaa
at optræde spredt og sparsomt især som f. confragosa. Dens ud-
bredelse er dog endnu lidet kjendt, da flere af de foreliggende
eksemplarer, som synes at tilhøre denne art, er usikre.

OoniolWion mamiilare (Harv.) Fosl.

List of Lithoth. (1898) p. 9; Melobesia mamillans Harv. Ner. austrai. p. 109
(1847), t. XLI!

f. occidentalis Fosl.

Alg. Not. II (190b), p. 15.

Denne svagt differentierede form adskiller sig ikke som feil-
agtig anført 1. c. ved tyndere, men ved lidt tykkere og mere knud-
rede grene end hos den typiske form. Konceptaklerne er tildels
større, undertiden indtil ca. 1.4 mm. i diameter. Den forekommer
tildels sammen med Lithoth. occidentale.

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. H

Goniolithon laccadiviciim Fosl.

Siboga Exp, LXI (1Q04) p. 51, pi. IX, fig. 10—13; Goniolithon Brassica-
florida f. laccadivica Fosl. Lithoth. Mald. and Lacc. (1902) p. 469, pi, XXV, fig. 7.

f. liUoraUs Fosl.

Goniolithon mamillare f. littoralis Fosl. New. Sp. or Forms of Melob. (1902), p. 7,
Da jeg beskrev denne usikre form, hvoraf jeg kun har seet
fragmentariske og svagt udviklede eksemplarer, ansaa jeg den
nærmest beslegtet med Gon. mamillare. Jeg vovede ikke at op-
stille den som selvstændig art, og G. laccadiviciim var dengang
endnu ikke kjendt. Efterat jeg senere har seet forskjellige former
af den sidstnævnte art, synes f. littoralis at være nærmest be-
slegtet med svagt udviklede eller forkrøblede former af denne.
Imidlertid foreligger der fremdeles kun sparsomt materiale baade
af (r. mamillare og G. laccadivicum, og begge arter staar hin-
anden nær især i struktur. Formen er mindre grenet end typisk
G. laccadivicum, og cellerne er ofte lidt kortere, men af samme
bredde. Konceptaklerne, hvoraf jeg kun har seet faa og svagt
udviklede, er af omtrent samme størrelse som hos den typiske form.
Den er fremdeles kun kjendt fra kysten af Kalifornien.

Lithophyllum subtenellum Fosl.

Some new or crit. Lithoth. (1898), p. 11.

Strukturen hos denne art har ikke tidligere været nærmere
beskrevet. Hypothalliet er svagt udviklet og danner korte buer
opad. Cellerne er dels subkvadratiske, 11^14 y- i diameter, dels
vertikalt forlænget, 11 (9)— 18 (22) /v- lange og 7—11 (14) />- brede,
tildels horizontalt forlænget, 9 — 14 gange 7 — 11 //. Perithalliet er
forholdsvis kraftig udviklet, men uden bestemt lagdeling, og cellerne
er dels subkvadratiske, 7 — 9 (11) p-, dels vertikalt forlænget, 9
(7) — 11 (14) // lange og 7 (6)— 9 (10) jj. brede, eller ofte horizon-
talt forlænget, 9 (7) — 11 gange 6—9 />.. De øverste celler er ofte
temmelig forlænget, 16 — 22 y. lange og 10—12 y- brede.

Lithophyllum caribæum Fosl.

Alg. Not. III (1907), p. 22.

Ogsaa hos denne art er hypothalliet svagt udviklet og danner
meget korte buer opad, sammensat af 7 — 14 (18) /j- lange og 4—6

12 M. FOSLIE, [1909

(7) /Jt brede celler. Perithalliet er forholdsvis kraftig udviklet, men
uden bestemt lagdeling, cellerne subkvadratiske, 4 — 6 ij- i diameter,
eller horizontalt forlænget, 5—7 gange 4—6 /i, sjelden vertikalt
forlænget, ca. 6 gange 5 //. I det øverste cellelag forekommer ofte
forlængede celler, som er 14 — 22 ii lange og 5 — 9 (11) /j- brede.

Lithophyllum subantarcticum Fosl.

.Mg. Not. III (1907), p. 23.

Hypothalliet er saa svagt udviklet, at det tildels giver indtryk
af at være enlaget, og arten nærmer sig derfor til underslegten
Carpolitlion. Imidlertid danner det delvis meget korte buer opad
og er her sammensat af 7 — 11 (14) /x lange og 6—9 jj- brede
celler. Perithalliet er forholdsvis kraftig udviklet, cellerne sub-
kvadratiske, 6 (5)— 7 (9) p- i diameter, vertikalt forlænget, 6— 9 //
lange og 5 — 7 p. brede, eller horizontalt forlænget, 6—9 gange
4 — lp. De øverste celler er ofte vertikalt forlænget, 9—14(18)//
lange og 6—9 p brede.

LitJiopJiyllum decipiens Fosl.

On some Lithoth. (1897), p. 20.

I lighed med den foregaaende er hypothalliet hos denne art
svagt udviklet og danner meget korte buer opad, tildels tilsyne-
ladende enlaget. Cellerne er subkvadratiske, 7 — 9 p, vertikalt for-
længet 9 (7)— 14 p lange og 7 (6)— 9 p brede, eller horizontalt
forlænget, 7 — 12 gange 6—9p. Cellerne i det forholdsvis kraftig
udviklede perithallium er subkvadratiske, 5 (4)— 9 p, vertikalt for-
længet, 7 — 11 gange 6—8, eller horizontalt forlænget, 7 — 9 gange
5—7 //.

Lithophyllum pinguiense Heydr.

Lithoth. .Mus. Paris (1901), p. v^35.

Strukturen hos denne art beskrives saaledes: „Mittlere und
untere vegetative Zellen 20 p lang und 6 p breit, — obere Zellen
rundlich, 6 p im Durchmesser". Ved undersøgelse af typeeksem-
plaret har jeg fundet hypothalliet dels svagt, dels forholdsvis kraftig
udviklet og de opadløbende buer temmelig lange, sammensat af
9—18 (20) p lange og 7 (6)— 9 p brede celler. Perithalcellerne

No. 2] ALGOLOGISKE N'OTISER. 13

er dels og oftest subkvadratiske, 5 — 7 // i diameter, dels horizontalt
torlænget, 7 gange 6 i>-, sjelden vertikalt forlænget, 9 — 7 gange
6—7 II.

Lithophyllinn imitans Fosl. mscr.

Thallus crustaceus, 1.5 mm. crassus, tuberculis et ramis brevis-
simis 2 mm. crassis sparse instructus; conceptacula sporangifera
convexa, parum prominentia, 200—350 />- diam.

Jeg kjender kun et par smaa fragmentariske eksemplarer, som
jeg tidligere med tvil henførte til L. Farlowii. De er imidlertid
saa vidt afvigende især i struktur, at de bør ansees som en selv-
stændig art. Cellerne er gjennemgaaende større, og konceptaklerne
er noget større og lidt mere fremstaaende.

Hypothalliet er svagt udviklet, danner i vertikalsnit korte og
svage buer, som er sammensat af 14—20 p- lange og 9—14 //
brede celler. Perithalliet viser ikke bestemt lagdeling, cellerne er
sjelden subkvadratiske, 9 (7)— 11 />- i diameter, sedvanlig vertikalt
forlænget, 11 — 18 (20) ji lange og 9 (7)— 11 (13)/^ brede, under-
tiden horizontalt forlænget, 7 — 11 gange 9—11 p-. Sporangie-
konceptaklerne danner tætstaaende grupper paa skorpen, indsænket,
seet fra overfladen svagt konvekse, men temmelig skarpt begrænset.
I mediant vertikalsnit er de 200 — 280 gange 70— 100 z-*- i diameter.
Sporangierne er firdelte, 40^50 gange 20—40 jj..

Arten staar mellem L. Farlowii og L. vancouverieitse. Habi-
tuelt nærmer den sig især til den sidste, men: cellerne er længere
og konceptaklerne mindre og lavere. Den forekommer i litoral-
regionen ved Pacific Beach nær San Diego, Kalifornien (E. Snyder.
comm. Collins 1901 A).

Lithophyllum impar Fosl. mscr.

Lithophyllum Marlothii 1". subplicata Fosl. Vidensk. Selsk. Aarsber. 1901 (1902).

Denne form finder jeg nu at burde anse som selvstændig art
Den danner først talrige smaa, dels næsten cirkelformige, dels
uregelmæssige skorper paa stene eller klipper. Skorperne sammen-
flyder paa et temmelig tidlig stadium og danner da udbredte thalli
0.5—1.5 mm. tykke, med smaa uregelmæssige udvekster. De

14 M. FOSLIE. [1909

sammenstødende kanter af skorperne bøier sig ofte opad og mod
hverandre og danner tilslut tætstaaende, sterkt bølgeformige tildels
noget knudrede lameller, som ofte griber ind i hverandre, og hvis
overflader ofte sammenvokser. Hypothalliet er ikke kraftig ud-
viklet, de nederste cellerækker er svagt opadstigende og cellerne
11 — 25 gange 5 — 9 (10) /v.. Peiithalcellerne er dels subkvadratiske,
dels og oftest vertikalt forlænget, 6—9 (10) ji lange og 5 — 7 p.
brede, i de øverste lag 14 — 25 (29) p. lange og 6 — 7 (9) p- brede.
Sporangie-konceptaklerne er tætstaaende og udvikles saavel i den
skorpeformige del som i de oprette lameller næsten til disses øverste
kant. De er svagt konvekse, seet fra overfladen 200—300 p i
diameter. I vertikalt mediansnit er de 60 — 100/^- høie og længste
diameter 180 — 300 p. Hele taget opløses, og konceptaklerne efter-
lader da dybere eller grundere ar, som lidt efter lidt udfyldes uregel-
mæssig med nydannet væv, hvilket bidrager til overfladens ujevn-
hed. Sporangierne er firdelte, 70—80 p- lange og 30—40 p. brede.
Algen er kun kjendt fra Natal eller et sted mellem Natal og
Kap det Gode Haab (A. Weber — van Bosse).

Lithopliyllum (?) verrucosum Fosl. mscr.

Goniolithon verrucosum Fosl. Nrw or crit. calc. Alg. (1900) p. 24.

Da jeg beskrev denne art, havde jeg som bemerket 1. c. kun
seet konceptakler mere eller mindre angrebet af dyr, og det lyk-
kedes mig derfor kun at finde et enkelt firdelt organ, som jeg
antog maatte være sporangium. Disse konceptakler viste adskillig
lighed med lignende organer hos GoniolitJion, naar den øvre del
er opløst. Jeg har senere modtaget mere materiale og deriblandt
et par eksemplarer med normalt udviklede konceptakler, som dog
nærmer sig sin opløsning. Det viser sig hos disse at de formodede
sporangier ikke udvikles over konceptaklets hele bund saaledes
som hos Goniolithon, men kun omkring et centralparti. Følgelig
tilhører arten ikke den nævnte slegt, men enten Lithophyllum eller
Litliotliamnion. Hos mange arter er gonimoblasterne dels todelte,
dels firdelte, og undertiden kan delingen være lige saa regelmæssig
som sporangiernes deling. I almindelighed er dog delingen tem-
melig uregelmæssig, og væggene er skraatstillet i forhold til længde-

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 15

aksen. Det kan derfor tildels være vanskelig at afgjøre, enten man
har for sig et "cystocarpie- eller et sporangie-konceptakel, da halvt
opløste trichogyner kan være vanskelig at adskille fra parafyser i
de centrale dele af et konceptakel hos arter af de sidstnævnte
slegter. Tilhører arten Lithophyllmn, maa den henføres til under-
slegten LepidomorpJium, da konceptaklerne er noget fremstaaende
og bundens centralparti ikke er konveks som hos Eulitliophyllum.
Jeg kjender forøvrig ingen form af LWiophyllum, som har saa
store og saavidt fremstaaende konceptakler som denne art. Dertil
kommer at strukturen viser større lighed med arter af Lithotham-
nion end LWiophyllum. Imidlertid henfører jeg den indtil videre
til Litliophyllum, da jeg hos et stort antal eksemplarer kun har
fundet konceptakler med en enkelt pore.

Hypothalliet er dels kraftig, dels temmelig svagt udviklet, og
danner temmelig lange buer især opad. I vertikalsnit er cellerne
22 (14) — 36 II lange og 11 — 18 ji brede. Perithalliet er for det
meste noget utydelig lagdelt, cellerne dels subkvadratiske, 9 — 14 jj.
i diameter, dels og oftest vertikalt forlænget, 11 — 18 (22) jj. lange
og 9 — 14 jJL brede.

De formodede sporangie-konceptakler er konvekse, noget frem-
staaende, 400 — 700 (800) Il i diameter seet fra overfladen. I verti-
kalt mediansnit er de 150 — 180 ii høie og længste diameter indtil
700 II. Sporangierne(?) er firdelte, 140—180 gange 90—130 //-.
Disse organer repræsenterer maaske gonimoblaster; men som oven-
for bemerket kan ikke dette for tiden bestemt afgjøres. Et enkelt
eksemplar bærer antheridie-konceptakler, som er svagt konvekse,
250 — 350 II i diameter seet fra overfladen. I mediant vertikalsnit
er de 30—60 ii høie og længste diameter 200 - 300 il

Denne art adskiller sig betydelig fra alle hidtil kjendte arter
af Litliophyllum især ved sine konceptakler. I struktur staar den
nær LWiotli. maldivicum og L. ind\cum. Saagodtsom alle eks-
emplarer er meget vandslidt og synes at have ligget opkastet paa
stranden i nogen tid. Den forekommer ved Kap Jaffa, Sydaustra-
lien (Engelhart), hvor den synes at optræde i stort antal og
danner underlag for mange andre alger. Desuden forekommer den
i tilsyneladende lidet antal ved Philip-øen, Victoria (Gabriel).

16 M. FOSLIE . [1909

Lithopliyllum hyperelhim Fosl.

New or crit. calc. Alg. (1900), p. 27.

Yngre eksemplarer, som er fæstet til haarde gjenstande, har
et meget svagt udviklet basalt hypothallium. Der er ikke nogen
egentlig sondring mellem medullært hypothallium og perithallium.
I de centrale dele af en gren i længdesnit er cellerne 9— 18 (22) /i
lange og 7 — 11 (14)/^ brede, i de periferiske dele subkvadratiske,
7—9 /J. i diameter, eller oftest vertikalt forlænget, 9 — 14 /j. lange
og 7 — 9 /J brede, i dæklaget her og der horizontalt forlænget, 6 — 9
gange 9 — 11 i-i-. Sporangie-konceptaklerne optræder i stort antal
i den øvre del af grenene. De er svagt konvekse, seet fra over-
fladen 140—200 (225) fj. i diameter, i mediansnit 65—95 /x høie
og længste diameter 140—190 /j.. Saagodtsom alle undersøgte
konceptakler har været angrebet af dyr og tildels næsten fyldt
med saadanne. Jeg har kun seet et enkelt sporangium, som er
firdelt, ca. 50 gange 20 /j-. — Arten synes at optræde i temmelig
stort antal i Port Philip Bay, Corner Inlet i øst for Port Philip Bay
og Western Port, Victoria.

Lithophyllum byssoides (Lamk.) Fosl.

Rev. Syst. Surv. Melob. (1900), p. 20.

f. typica.

Lithothamnion byssoides Hauck Meeresalg. p. 275, t. II, fig. 1.
f. ramosissima (Heydr.) Fosl.

Alg. Not. (1904), p. 5; Lithophyllum cristatum Menegh. f. ramo.sissima Heydr.
Quelques nouv. Melob. (1902) p. 473!

Lithophyllum byssoides f. amphiroæformis Fosl. herb.

Hos den typiske form af denne art er grenene 1 — 1,5, for det
meste 1 — 1.25 mm. tykke. 1 mediansnit af en gren indtager det
medullære hypothallium den væsentligste del af grenens tykkelse.
•Hypothalcellerne er 70— 2C0 /^ lange og 9 (7)— 14 (18) /j- brede.
Perithalcellerne er 22 (18)— 54 (72) /x lange og 9 (7)- 11 (14) /j-
brede.

Som bemerket i .Alg. Not. p. 5 er f. ramosissima, som af
Heydrich 1. c. er henført til L. tortuosum (L. cristatum Menegh.),
vidt forskjellig fra denne art, men stemmer derimod i det væsent-
lige overens med L. byssoides. Den afviger fra den sidstnævnte

No. 2] ALGOLOGISKE XOTISER. 17

arts typiske form ved sine finere grene, som er 0.4—0.8 mm.
tykke. De medullære hypothalceller er 70 - 285 ji lange og 9
(7) — 1 1 jj. brede. Perithalcellerne er af omtrent samme længde som
hos f. typica, men for det meste lidt smalere eller 7 — U (12) jj.
i bredde. Konceptaklerne stemmer ogsaa i det væsentlige overens
med den typiske form. Uagtet hypothalcellerne blir betydelig læn-
gere end hos denne form, synes der ikke at være nogen grund
til at anse f. ramosissima som selvstændig art. Det er ogsaa mu-
ligt at f. typica i virkeligheden viser større variation i de nævnte
cellers længde end efter de af mig undersøgte eksemplarer. Den
fossile L. amphiroæformis Rothpl. tilhører maaske samme form-
serie. Jfr. nedenfor.

Artens typiske form er kjendt fra Kap Tenare, Morea (Bo ry)
og Nisyro-øen, Grækenland (Miliarakis), Rhodus (Nemetz),
Adriaterhavet (Hauck), Sicilien (Philippi), Marokko (Mou chez,
herb. Bornet) og det Røde hav (herb. Hauck). Formen ramosis-
sima forekommer ved Algier (Mus.fParis) og Korsika (Børgesen).

LithophyUum ampldroæforynis (Rothpl.) Fosl. mscr.

Lithothamnion amphiroæformis Rothpl. Foss. Kalkalg (1891) p. 314, t. XVI,
fig. 10, 14.

Denne fossile kalkalge tilhører sikkerlig slegten LithophyUum,
og det er sandsynlig at den kun repræsenterer en form af L.
hyssoides eller er identisk med den ovenfor omhandlede f. ramo-
sissima. Imidlertid angives cellerne at være 20—30 /j- lange og
12 — 15 [x brede, i hypothalliet indtil 100 jj. lange, altsaa kortere
end sedvanlig hos f. ramosissima. Den bør vel derfor bibeholdes
som selvstændig art, indtil variationsforholdene er nærmere kjendt.

Litliophyllum yessoense Fosl. mscr.

Thallus crustaceus, subarcte adnatus, crustis pluribus inter se
adjacentibus, 0.4 — 1.5 mm. crassis, sublevibus; conceptacula spor-
angifera(?) immersa, demum innata, sporangia ignota.

Der foreligger kun et enkelt eksemplar af denne alge, som
vokser paa østersskal. Den danner næsten cirkelformige skorper,
0.5 — 1 cm. i diameter, som efterhaanden sammenflyder, hvorunder
tildels fremkommer svagt ophøiede aaser. Overfladen er lidt ujevn,

18 M. FOSLIE . ^ [1909

med smaa, uregelmæssige udvekster, som dog kun synes at være
opstaaet ved at fremmede legemer overvokses. Hypothalliet er
svagt udviklet og danner i vertikalsnit korte buer, hvis celler er
18 (14)— 36 jj. lange og 11 (9)~14 (16) ,a brede. Perithalcellerne
er temmelig varierende, i enkelte partier subkvadratiske, 7 — 11 >>.
i diameter, men sed vanlig vertikalt forlænget, 14 (11) — 29 (32) ix
lange og 7 — 12 ji brede. Jeg har kun seet tømte sporangie(?)-
konceptakler. De er svagt nedtrykt-punktformige seet fra over-
fladen, i mediant vertikalsnit 95 — 115 jj. høie og længste diameter
210—260 //. De overvokses tilslut.

Arten forekommer ved „Yoichi, Prov. Shiribeshi. Yezo on the
Japan Sea coast. Warm current region". (K. Miyabe, nr. 6).

Lithophyllum incrassatum Fosl. mscr.

Lithophyllum incrustans f. incrassata P'osl. New or crit. calc. Alg. (1900)
p. 29.1)

Syn. Lithophyllum acrocamptum Heydr. Nouv. Melob. (1902) p. 474, saltem
pro parte !

Med hensyn til formens forhold til L. incrustans anførte jeg
1. c. ,,It dlffers from the other forms quoted, the cells of the peri-
thallic layer frequently being a little larger". Da jeg nu har lidt
større materiale end dengang og den anførte karakter synes at
være konstant, finder jeg det rigtigst at optage denne form som
selvstændig art, uagtet grænsen ligeoverfor L. incrustans tildels er
meget vanskelig at trække. Jeg har eksemplarer ogsaa fra Mau-
ritius, og disse stemmer i det væsentlige overens med de syd-
afrikanske. Algen danner 1 — 3 mm. tykke skorper, som er gjen-
nemboret af talrige gange efter orme og derfor mere eller mindre
destrueret. Skorpen er beklædt med tætstaaende, vorteformige ud-
vekster eller korte og noget knudrede grene, som sedvanlig er
fortykket oventil og ofte delvis sammenvokset, for det meste om-
kring 3 mm. tykke, dels lidt tyndere, dels og undertiden tykkere.
I lighed med L. incrustans er hypothalliet dels svagt, dels kraftig
udviklet eftersom underlaget er fast eller af løsere konsistens og

1) V^ed en skrivleil staar der 1. c. p. 28 f. lobata. men p. 29 det rigtige navn
f. incra-s-'idta.

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 19

skorpen delvis fritvoksende. I vertikalsnit er hj^pothalcellerne for
det meste 18—43 />. lange og 7 — 12 jj. brede. I et lignende snit
af perithalliet er cellerne subkvadratiske, 7 — 11 ij. i diameter, eller
for det meste vertikalt forlænget, 11 (9)— 20 (22) jj. lange og 9
(7) — 11 (12) IJ. brede. Sporangie-konceptaklerne ligner i det væ-
sentlige samme organer hos L.incriistans; de er indsænket, først
meget svagt konvekse, senere knapt hævet over overfladen, i median-
snit omtrent ovale, med den længste diameter 200—300 p., og
bundens centraldel konveks. Jeg har dog kun seet nogle faa.
Sporangierne er firdelte, 60—80 /jt lange og 30— 40/a brede. Arten
slutter sig nærmest til L. incrustans f. Harveyi, som den habi-
tuelt betydelig ligner. Den adskiller sig især ved at perithalcellerne
oftere er vertikalt forlænget og tildels lidt længere end hos den
nævnte art. Der gives enkelte partier i et snit som fuldstændig
ligner L. incrustans, men i almindelighed er cellerne lidt længere
end de største hos den sidstnævnte.

Litlioph. acrocamphim Heydr. tilhører ialfald delvis denne art.
Jeg har havt anledning til at undersøge et authentisk eksemplar
fra Mus. d'hist. nat. i Paris. Det stemmer ikke med beskrivelsen,
men danner en svagt knudret skorpe som er ca. 2 mm. tyk. Den
er delvis tilsyneladende svagt grenet, men disse grene er i virke-
ligheden kun cylindriske skorper, som omslutter smaa fragmenter
af andre alger. I beskrivelsen anføres 1. c. : ,,Ii donne naisance å
de petits ramules, épais d'abord de 2 millimétres, recourbés au
sommet, qui plus tard atteignent 5 millimétres sur 3 millimétres
d'épaisseur et sont arrondis. Ces rameaux s'épaississent au sommet
qui est recourbé et s'anastomosent. Ce mode de ramification se
répéte trois å quatre fois, de sorte qu'avec l'åge la plante forme
des masses de 4 å 6 centimétres. C'est cette incurvation des
rameaux å leur sommet qui forme le caractére distinctif de cette
espéce". Disse karakterer findes ikke hos det af mig undersøgte
eksemplar, som senere vil blive afbildet. Perithalcellerne angives
at være 20 — 25 jj. lange, medens de hos det nævnte eksemplar er
betydelig mindre og stemmer med de ovenfor anførte maal af L.
incrassatum.

Arten forekommer ved Grahamstown i Sydafrika (Becker) og

20 M. FOSLIE. [1909

Mauritius (Ja din, nr. 555 c og 558). Det ovennævnte eksemplar
af L. acrocamptmn er fra Fort-Dauphin, Madagaskar (Fer lus).

Lithophyllum discoideum Fosl.

Calc. Alg. Fuegia p. 73; Antarct. and subantarct. Corall. p. 10.

Som bemerket 1. c. anser jeg f. circumscripta som en svagt
udviklet eller forkrøblet form af arten. Den synes nærmest at
modsvare f. depressa af L. incrustcms og har ligesom denne sed-
vanlig noget kortere celler end de øvrige former. Hypothalliet er
for det meste svagt udviklet, cellerne 11 (9)— 22 /j. lange og 6
(5) — 9 (11) /J- brede. Perithalcellerne er 7 — 11 (18) jj. lange og
5 — 7 /J. brede. — Lithoph. capitulatum Heydr. stemmer i det
væsentlige overens med denne form i struktur, men er habituelt
lidt afvigende.

Artens typiske form, som delvis modsvarer f. Harveyi af L
incrustmis, viser ofte et kraftig udviklet hypothallium. Cellerne er
11 (9)— 25 (29)// lange, 6—9 (11) //brede. Perithalliet viser ikke
nogen bestemt lagdeling. Cellerne er her 11 — 18 (22) // lange og
5 — 9 (10) jj- brede. — Den samme størrelse har cellerne hos Li-
thoph. fuegianum Heydr. Jfr. 1. c.

Formen compacta repræsenterer maaske en selvstændig art;
men jeg har kun seet et enkelt eksemplar, og nogen grænse synes
vanskelig at trække. I struktur ligner den f. typica. Hy pothal-
cellerne er 14 — 22 // lange og 6 — 9 (11) //- brede, perithalcellerne
11 (9) — 18 (20) gange 6—9//. Især hos denne form, men ialfald
tildels ogsaa hos de øvrige former forekommer skraatstillede inter-
mediære celler som hos ArchæoUtJiothamnmi og af omtrent samme
størrelse som hos denne.

Lithophyllum grumosum Fosl.

On some Lithoth. (1897) p. 16.

Denne art overvokser tildels andre kalkalger, især Lithoth.
californicum. Flere thalli udvikles undertiden over hverandre, og
de ældste dele er ofte temmelig sterkt angrebet af dyr, som i større
eller mindre grad destruerer hypothalliet. Jeg har derfor ikke seet
dette vævlag veludviklet. I de undersøgte dele er cellerne dels

No. 2] ALGOLOGISKE XOTISER. 21

subkvadratiske, 11 — 22 p. i diameter, dels og sedvanlig vertikalt
forlænget, 14 — 25 (29) jj. lange, 11 (9)— 18 jj. brede, her og der
horizontalt forlænget. Perithalcellerne er subkvadratiske, 7 — 14 ,y.
i diameter, eller oftest vertikalt forlænget, 11 — 18 /^., i enkelte
partier 18 — 29 (32) ,a lange og 9 (7)— 11 (14) //- brede. Sporangie-
konceptaklerne optræder for det meste gruppevis dels paa skorpen,
dels og især paa udvekslerne. De er svagt konvekse, for det
meste ikke skarpt begrænset, seet fra overfladen 250—300 (350) p-
i diameter, i vertikalt mediansnit 90—150 />- høie og længste dia-
meter 300—360//. Sporangierne er firdelte, 110—120/-'. lange og
35 — 60 j). brede. Cystokarpie-konceptaklerne forekommer paa an-
dre eksemplarer. De er forholdsvis lidt høiere, men svagere be-
grænset, 240—300 iJ. i diameter seet fra overfladen. Overvoksede
antheridie-konceptakler, som ogsaa forekommer paa særskilte eks-
emplarer, er i vertikalt mediansnit ca. 100 — 190 gange 30—40 jj-.
— Arten er fremdeles kun kjendt fra kysten af Kalifornien.

Lithophyllum expansum Phil.

in Wiegm. Arch. (1837) p. 389.

f. involvens Vin.

Corall. mediteiT. (1892) p. 59.

S\'n. Lithophyllum expansum f. exigua Fosl. On some Lithoth. (1897) p. 3.

Det synes sandsynlig at f. involvens og f. exigua er identiske,
Jeg optager derfor det første navn, uagtet formen antagelig ogsaa
delvis omfatter f. stictæformis.

Der er kun en svag sondring mellem hypothallium og peri-
thallium hos denne art. I radialsnit af en bladformig lamel danner
hypothalliet dels korte, dels lange opadstigende buer, undertiden
løber dog de nedre cellerækker næsten parallelt med underlaget.
Cellerne er for det meste forlænget, undertiden subkvadratiske eller
med bredden lidt større end længden, 14(12) — 25(32)/^ lange og
14 (11)— 18 (22) i-t brede. Perithalcellerne er subkvadratiske, 14
(11)— 20 IJ.. eller oftest vertikalt forlænget, 14 (11)— 25 gange 11
(9) — 18 IJ., nu og da horizontalt forlænget.

I Lithoth. Adr. u. Mar. p. 37 omtalte jeg nogle indtil 2.5 mm.
tykke brudstykker, som habituelt ligner typisk L. expansum Ved

22 M. FOSLIE. [1909

nærmere undersøgelse af strukturen har det imidlertid vist sig, at
der er et medullært hypothallium, som tilligemed strukturen i det
hele taget ligner L. decussatum og L. dentatum. Formen tilhører
derfor antagelig L. decussatum og beskrives nærmere under denne.
Der er ogsaa former af L. expansum og L. incrustans, som
betj^delig nærmer sig hinanden. Saaledes foreligger der en form
fra Banyuls sur mer, som vokser paa andre kalkalger. Den nær-
mer sig habituelt L. incrustans, men efter strukturen synes den
at maatte henføres til L. expansum. Jeg har lignende former fra
andre steder i Middelhavet. Paa den anden side foreligger der en
form fra de Kanariske øer (S au vag eau), som danner et løst
overtræk over andre kalkalger og især over diverse fremmede le-
gemer, og som habituelt viser stor lighed med former af L. ex-
pansum; men ifølge strukturen, især forlængede hypothalceller, som
ligner samme hos L. incrustans f. angulata, maa den ansees som
en form af den sidstnævnte art. Ligesaa foreligger eksemplar fra
Kap Blanco, som cylindrisk omslutter andre alger og habituelt
ligner L. expansum f. involvens; men paa grund af sine mere
forlængede celler maa ogsaa denne form henføres til L. incrustans.
Saadanne former af den sidstnævnte art nærmer sig ogsaa til L.
decussatum, især i struktur.

LitJi.op]iyUum decussatum (Eli. et Sol.) Phil.

Wiegm. Arch. (1837) p. 389, t, IX, fig. 4 a— e; Melobesia decussata Eli. et
Sol. Zooph. (1786) p. 13, t. 23, fig. 9; Fosl. New or crit. calc. .-Mg. (1900) p. 33;
Aresch. In J. Ag. Spec. Alg. II (1852) p. 516 partim.

f. planiuscula I'osl. mscr.

Crusta horizontaliter expansa, 1—2.5 mm. crassa.

Syn. Lithophyllum expansum Fosl. Lithoth. Adr. Meer. u. Marokko p. 37.

f. insignis Fosl. mscr.

Lithophyllum decussatum f. typica Fosl. New or crit. calc. Alg. (1900), p. 33.

f. decumbens Fosl.

1. c. p. 33.

Formen planiuscula modsvarer Lithoph. expansum f. typica
og blev oprindelig henført til denne paa grund af fuldstændig ha-
bituel lighed. Ved nærmere undersøgelse af strukturen viser den
sig imidlertid at tilhøre samme formserie som L. decussatum og

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 23

L. dentatum, idet den udvikler et medullært hypothallium. Den
danner udbredte, temmelig jevne skorper, som er 1 — 2.5 mm.
tykke, delvis og løst fæstet til underlaget. Paa undersiden udvikles
tildels lave korsstillede aaser. Jeg har kun seet fragmentariske
eksemplarer fra Tanger, og de er delvis overvokset af Litho-
thamnion PhUiijpii. Der er forøvrig svagt udviklede former af
Litho2i]i. incrustans, som vokser paa løst underlag og delvis frit,
og som undertiden nærmer sig den nævnte form af L. decussatiim.
Dette er saaledes tilfældet med et par fragmentariske eksemplarer
fra samme sted som f. planiuscula. En lignende form foreligger
ogsaa fra de Kanariske øer. Saadanne former af L. incrustans
viser især stor lighed i struktur med basalskorpen af i. decussatum
f. insignis, idet der udvikles et mere eller mindre udpræget coax-
illært hypothallium. Imidlertid fremkommer der snart uregelmæssige
udvekster paa overfladen, hvilket ikke er tilfældet hos L. decus-
satum f. planiuscula. Disse former af L. incrustans slutter sig
nærmest til f. angulata, som ofte ogsaa viser udpræget coaxillært
hypothallium, især i dele af thailus, som vokser delvis frit. Der
er desuden former af den nævnte art, som undertiden kan være
vanskelige at adskille fra Lithoph. expansum.

Den form, som jeg ovenfor har benævnt f. insigms, er den
samme som jeg tidligere ansaa som artens hovedform; den mod-
svarer L. expansum f. stictæformis eller især kraftig udviklede
eksemplarer af L dentatum f. æmulans.

I struktur staar L. decussatum meget nær L. dentatum. 1
radialsnit af den skorpeformige basaldel af f. insignis er hypothal-
liet coaxillært og viser i denne henseende stor lighed med de oven-
nævnte former af L. incrustans, som vokser delvis frit især paa
løst underlag. Cellerne er 29 (18)— 45 (60) ji lange og 9—12 p-
brede. I radialsnit af de bladformige grene er der et medullært
hypothallium med regelmæssige halvcirkelformige tverbuer. Det
indtager saavidt jeg hidtil har seet kun en liden og ikke central
del af en grens tykkelse, og cellerne er 25 (18)— 45 (60) /j- lange,
9 (7)— 12 (14) ji. brede. Perithalliet er kraftigere udviklet i den
øvre end i den mere eller mindre nedadvendte del af grenene. Det
er ikke lagdelt, cellerne er dels subkvadratiske, 11 (9) — 14 /j-, dels

24 M. FOSLIE. [1909

og oftest vertikalt forlænget, 11 — 18 gange 9 (7) — 11 (14) /j.. De
er noget tykvægget. Hos f. pkmiuscula er de meduUære hy pothal-
celler 18 — 29 gange 9 — 14 (18) //, og perithalcellerne er dels sub-
kvadratiske, 1 1 (9) — 14 /^, dels og oftest vertikalt forlænget, 11 — 18 ij-
lange og 9 (7)— 11 (14) /j. brede. Hos f. decumbens er de først-
nævnte celler 18—36(40)/./ lange og 9 — 12(16)/^- brede, perithal-
cellerne subkvadratiske, 9 — 14 jj- i diameter, eller for det meste
vertikalt forlænget, 11 (9) — 18 gange 9 (7)—\2ij.. Jeg har kun
havt ét slibesnit af de to sidstnævnte former. Det vil derfor maaske
vise sig, at variationen hos disse er større end ovenfor angivet.

Sporangie(?)-konceptaklerne, hvoraf jeg kun har seet faa, ei-
svagt konvekse og ikke skarpt begrænset, 250—400 ij. i diameter
seet fra overfladen. I mediant vertikalsnit er de 80 — 140 /j- høie
og længste diameter 250 — 380 //. Det centrale bundparti er sterkt
ophøiet. Hos f. planiuscula forekommer cystokarpie(?)-konceptakler
af omtrent samme størrelse som de foregaaende, og desuden findes
hos denne form overvoksede antheridie-konceptakler, som i mediant
vertikalsnit er 20 — 35 // høie og længste diameter 100 — 150 ji.

Jeg har seet flere eksemplarer i ældre samlinger under navnet
Melohesia decussata eller Lithotliamnion decussatum, som tilhører
Lithophijllum dentatum. Saaledes ogsaa i Areschougs herba-
rium, hvor der dog er et eksemplar, som synes at maatte henføres
til L. decussatum i den her tagne betydning. Det er muligt at
ogsaa det af Ellis et Solander afbildede eksemplar i virkelig-
heden tilhører L. dentatum: men grænsen mellem disse arter er
vanskelig at trække, og identiteten kan derfor ikke afgjøres alene
efter afbildningen og beskrivelsen. Dog synes det mig rigtigst at
bibeholde arten i den af mig tidligere tagne begrænsning.

LitJiophyllam dentatum (Kiitz) Fosl.

List of Lithoth. (18Q8) p. 10; New or crit. calc. Alg. (1900) p. 31; Spongites
dentata Kutz. Polyp, calcif. (1841) p. 33.

Sj'n. Melobesia agaricitormis Aresch. in J. Ag. Spec. Alg. II (1852) p. 5 lo
partim !

Melobesia decussata Aresch. 1. c. p. 517 partim!

Melobesia fasciculata Harv. Ph_vc. Brit. pi 74 partim (fig. 2).

Med hensyn til tidligere forfatteres opfatning af denne alge

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 25

henvises til mine bemerkninger under Lithoph. decussatum. Dan
optræder under flere former, hvoraf f. æmulans, f. gijrosa, f. Ma-
callana og f. dilatata er de mest fremtrædende. Af disse er f.
dilatata egentlig kun en nedtrykt f. Macallana. Formen Ecliini
Chal. (Herbor. Banyuls p. 27) kan jeg kun betragte som unge
eksemplarer især af f. æmulans.

Algen udvikles dels frit paa bunden, dels er den fæstet til
haarde gjenstande og omslutter undertiden andre kalkalger. Ved
Roundstone paa vestkysten af Irland optræder den tildels i selskab
med Lithoph. fascicidatum og sammenvokser undertiden med denne.
Det er maaske af den grund at den af Harvey ialfald delvis er
henført til den sidstnævnte art.

Strukturen er temmelig varierende. 1 radialsnit af en sammen-
trykt eller bladformig gren indtager det medullære hypothallium en
større eller mindre del af grenens tykkelse. Cellerne er 18 (14) —
43 (54) i-i. lange og 9 (7) — 14 (18) /^ brede. Perithalcellerne er
dels subkvadratiske, 9 (7) — 14 /j. i diameter, dels og oftest verti-
kalt forlænget, 11 (9)— 18 (22) /x lange og 9 (7)— 14 /^ brede. —
Hypothalcellerne blir størst hos f. æmulans og perithalcellerne mindst
hos f. dilatata.

I Adriaterhavet forekommer tildels en temmelig fingrenet form,
som slutter sig nærmest til f. Macallana. Grenene er tætstaaende,
nedentil ofte næsten trinde, oventil udvidet og tildels udrandet,
hvorved den habituelt nærmer sig noget til Lithoph. Kotschyanum.

Jeg har ikke seet sikre sporangie-konceptakler. De synes dels
at nærme sig samme hos Litlioph. expansum, dels og især Lithoph.
incrustans, idet de først er svagt konvekse, 250 — 350 jj. i diameter,
men blir senere nedtrykt-punktformige som hos den sidstnævnte art
seet fra overfladen. Cystokarpie-konceptaklerne synes ogsaa nær-
mest at ligne samme hos L. incrustans og er af omtrent samme
størrelse som de formodede sporangie-konceptakler. Bundens cen-
tralparti er sterkt ophøiet hos begge. Hos et enkelt eksemplar har
jeg seet organer, som jeg antager repræsenterer antheridie-koncep-
takler. De er svagt konvekse, ca. 150 /^ i diameter seet fra over-
fladen. Imidlertid har alle undersøgte konceptakler været tomme.

Som bemerket under Lithoph. decussatum synes det vanskelig

26 ^1- FOSLIE. [1909

at trække nogen grænse mellem disse to arter. L. dentatum er
dog en mindre og svagere udviklet plante, men hypothalliet ei-
næsten altid kraftigere udviklet. Desuden synes konceptaklerne at
være nærmere forbundet med L. incrustans, medens disse organer
hos L. decussatum i form og størrelse staar nærmere L. expansum.

Lithophyllum claudescens Heydr.

Entwick. Corall. Gen. Perisp. (1901) p. 420; Lithophyllum Farlowii Heydr.
Lith. Mus. Paris (1901) p. 532, t. I, f. 6 (non Fosl.).

Jeg udtalte i Melob. Arb. Heydr. p. 22, at der ikke kan trækkes
nogen bestemt grænse mellem denne art og L. decussatum. Ha-
bituelt ligner de hinanden betydelig; men det eneste kjendte eks-
emplar af L. claudescens er temmelig fragmentarisk. Strukturen
er som bemerket 1. c. mindre fast end hos L. decussatum, idet
hypothalliet er mægtigere og cellerne for det meste længere, medens
perithalliet er svagere udviklet. Den bør vel derfor ansees som
selvstændig, art. Hj^pothalcellerne er meget varierende, 40 (25) — 90
(135) /J. lange og 7 — 9 (11) p- brede. Perithalcellerne er dels sub-
kvadratiske, 7—10//. i diameter, dels og oftest vertikalt forlænget,
11 (9)— 16 /J. lange og 7—10 (11) fJ- brede. Jeg har kun seet
svagt udviklede sporangie(?)-konceptakler. De er svagt konvekse,
300 (250) — 400 /J. i diameter seet fra overfladen, i mediant vertikal-
snit omkring 280 — 300 gange 75—90 /J-. Sporangierne er ifølge
Heydr ich firdelte, 40 /j- lange og 12 /j. brede(?). Jeg har ikke
seet saadannne.

Lithophyllum Diguetii (Har.) Heydr.

Lithoth. Mus. Paris (1901) p. 532; Lithothamnion Digueti Har. Alg. Calif.
(1885) p. 168; Lithothamnion dentatum Fosl. New or crit. Lithoth. (1885) p. 5,
fig. 15.

1 Melob. Arb. Heydr. p. 22 fremholdt jeg, at L. Diguetii habi-
tuelt ikke lader sig skille fra visse former af L. dentatum. Jeg
er fremdeles af den opfatning, uagtet Heydr ich anfører at den
viser en paafaldende tyndere randzone end L. dentatum; men da
kan han neppe have seet tilsvarende former af f. æmulans, med
hvilken L Diguetii stemmer overens. Derimod er der som jeg
bemerkede 1. c. lidt forskjel i strukturen, hvorfor jeg nu optager

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 27

planten som selvstændig art, uagtet grænsen er vanskelig at trække.
Ligesom hos L. dentatum indtager det medullære hypothallium
dels en mindre, dels en væsentlig del af de bladagtige grenes iyk-
kelse. Cellerne er 20 (18)— 36 (40) /j- lange og 11 (9)- 14(18)//
brede. Perithalcellerne er subkvadratiske, 9—14/^. i diameter, eller
vertikalt forlænget, 11 — 20 (25) /v- lange og 9 — 14// brede. Ifølge
Hariot 1. c. er konceptaklerne lidet fremstaaende og ca. '/g mm.
i diameter, og ifølge Heydrich 1. c. er de ikke saa dybt ind-
sænket som hos L. dentatum.

Lithopliyllum elegans Fosl.

Rev. Syst. Surv. Melob. (1900) p. 20; Lithothamnion elegans Fosl. New or
crit. Lithoth. (1895) p. 6, fig. 9—10. '

Syn. Lithothamnion Margaritas Har. .'Mg. Golf. Calif. (1895) p. 169; cfr. Fosl.
Melob. Arb. Heydr. p. 19.

1 mediansnit af en gren er de medullære hypothalceller 14
(11) — 25 jj. lange og 9 (7)— 14 (16) // brede. Perithalcellerne er
dels subkvadratiske, 7— U // i diameter, dels og oftest vertikalt
forlænget, 11 — 18 // lange og 9 (7)— 11 (12) // brede, i dæklaget
og nærmest liggende lag smaa og for det meste svagt horizontalt
forlænget. Sporangie-konceptaklerne er 150 — 280// i diameter seet
fra overfladen, først meget svagt konvekse, tilslut ikke fremstaaende
eller svagt nedtrykte. I vertikalt mediansnit er de 60—90 // høie
og længste diameter 200- 300 //. Sporangierne er firdelte, ca. 90
gange 35 //. Cystokarpie-konceptaklerne er svagt konvekse og
indtil ca. 300 // i diameter. Jeg har forøvrig kun seet nogle faa
konceptakler.

Lithopliyllum proboscideum Fosl.

On some Lithoth. (1897) p, 14 partim.

De medullære hypothalceller hos denne art er ifølge et enkelt
snit 18 (14)— 29 (36) // lange og 9 (7)— 12 // brede, i en liden
del af snittet alternerende korte og lange. Perithalcellerne er dels
subkvadratiske, 6—9 // i diameter, horizontalt forlænget, 5—7 gange
7 — 11 //, eller her og der vertikalt forlænget, 9—11 gange 7—9,
i enkelte lag 11 — 22 gange 7—11 //. Jeg har seet kun nogle faa
sporangie-konceptakler. De er meget svagt konvekse, ikke skarpt

28 ^i- FOSLiE. [1909

begrænset og lidet hævet over overfladen, 200 — 300 ij. i diameter.
I mediant vertikalsnit er de omkring 95 — 120 jj. høie og længste
diameter 190 — 300 ,w, med bundens centralparti noget ophøiet. Af
sporangier har jeg seet et par svagt udviklede; de er firdelte,
55 — 60 /i lange og 30—35 /^ brede.

Algen er fremdeles kun kjendt fra Monterey, Kalifornien
(Setchell). Et ungt eksemplar fra Pacific Grove (S a unders)
synes dog at tilhøre samme art.

Lithophyllum peruviense (Heydr.) Fosl. mscr.

Lithothamnion(?) peruviense Heydr. Lithoth. Mus. Paris (1901) p. 545, t. XI,
fig. 5.

Uagtet der kun kjendes sterile eksemplarer af denne art, sy-
nes det efter strukturen temmelig utvilsomt at den tilhører slegten
Lithophyllum. Den er meget nært forbundet med Lithoph. pro-
hoscidetim. Jeg skulde endog være mest tilbøielig til at anse den
i det høieste som en form af den sidstnævnte; men da jeg kun
kjender fragmentariske eksemplarer af begge, finder jeg det rigtigst
indtil videre at bibeholde den som selvstændig. Den adskiller sig
i det væsentlige kun derved, at perithalcellerne ifølge et enkelt snit
sjelden er horizontalt forlænget.

Det medullære hypothallium er sammensat af celler, som er
18 (14)— 29 (36) // lange og 9 (7)— 12 ,a brede. Perithalcellerne
er dels subkvadratiske, 7 — 9 p. i diameter, undertiden svagt hori-
zontalt forlænget, dels og oftest vertikalt forlænget, 9 — 11 y- lange
og 7 — 9 p- brede, nær dæklaget delvis indtil 18 p lange og 7 — 11 //
brede. Arten er kun kjendt fra Coquimbo, Peru (Gaudichaud).

Lithophyllum fasciculatum (Lamk.) Fosl.

List of Lithoth. (1898) p. 10, New or crit. calc. Mg. (1900) p. 30; .Miile-
pora fasciculata Laml<. Hist. anim. s. vert. 2 (183b) p. 311.

S\'n. .Melobesia fasciculata Harv. Phyc. Brit. pi. 74, partim (fig. 1).

f. incrassata Fosl.

On some Lithoth. (1897) p. 8; Harv. 1. c.

f divergens Fosl. mscr.

Lithophyllum fasciculatum f. divaricata Fosl. New or crit. calc. Alg. (1900)
p. 30.

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 29

f. comjjlanata Fosl. mscr.

Lithophyllum fasciculatum f. compressa Fosl. New or crit. calc. Alg. (1900)
p. 30.

Det er naturligvis umulig at afgjøre, hvad der liar ligget til
grund for Lam ar eks beskrivelse af hans Millepora fasciculata.
Der findes mig bekjendt intet authentisk eksemplar. Jeg henholder
mig derfor til Harveys opfatning, da hans beskrivelse er den
ældste fuldt gjenkjendelige som foreligger. Arten staar nær L.
Racemus, men afviger fra denne især i struktur. Den er temmelig
varierende og nærmer sig undertiden til visse former af L. clen-
tatum, som den tildels vokser i selskab med. Formen eunana
bør udgaa, da den egentlig kun repræsenterer unge eksemplarer i
selskab med LitJiotJi. calcareum.

I mediansnit af en gren er hypothalcellerne 18 (14)— 32 (40) p.
lange og 7—12 (14) ji brede. Perithalliet er for det meste kraftig
udviklet, cellerne dels subkvadratiske, 9 (7) — 11 (14) /x i diameter,
dels og oftest vertikalt forlænget, 11 (9)~18 (20) p. lange og 9
(7)— 12 (14) p. brede, sjelden horizontalt forlænget, 9 — 11 gange
10— 16 p. Jeg har kun seet nogle faa og ganske unge koncep-
takel-anlæg. De danner smaa, meget svagt nedtrykt-punktformige
fordybninger paa overfladen.

Arten er kun kjendt fra vestkysten af Irland, hvor den tildels
forekommer i stort antal.

LitliopJiyll'um Andrussowii Fosl.

Some new or crit. Lithoth. (1898) p. 16.

Som bemerket i Lithoth. Adr. Meer. p. 24 er denne kalkalge
saa nær beslegtet med svagt udviklede former af L. Racemus, at
den maaske ikke kan ansees som en selvstændig art. Imidlertid
er cellerne regelmæssigere og for det meste smalere. Saaledes er
hypothalcellerne 18 (14)— 29 (36) /x lange og 9—14 ,w brede. Peri-
thalcellerne er dels subkvadratiske, ca. \\ p i diameter, dels og
oftest vertikalt forlænget, 11 — 22 (25) p lange og 9 — 14 p brede.
Der er forøvrig ingen egentlig sondring mellem hypothallium og
perithallium. Af konceptakler har jeg kun seet nogle faa og svagt
udviklede. De er først svagt konvekse, ca. 80 p i diameter seet

30 M. FOSLIE. [1909

fra overfladen, senere svagt nedtrykt punkt formige. I vertikalt
mediansnit er de ca. 100 jj- høie og længste diameter 200 — 250 /i,
med bundens centralparti temmelig sterkt ophøiet. — Algen er kun
kjendt fra Marmorasjøen, nær indløbet til Dardanellerne.

Lithophyllum simile Fosl. mscr.

Thailus subglobosus, decomposito-subdichotome ramosus ; rami
brevissimi, sæpe nodosi, 2—4 mm. crassi, dense congesti, ultimi
subgloboso-incrassati.

Der foreligger kun et enkelt og noget defekt eksemplar af
denne art. Det er ca. 5 cm. i diameter og omslutter antagelig en
liden sten. Grenene er især udviklet paa den ene side af eksem-
plaret, som synes at have vendt opad, medens den nedadvendende
side er delvis beklædt med en Squamariacé. Arten viser stor ha-
bituel lighed dels med L. Racemus, dels med L. Okamuræ, men
i struktur staar den nærmest L. fasciculatum. I henhold til et
enkelt snit er hypothalcellerne 18—32 /x lange og 9 — 11 fj. brede,
Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 7 (6) —9 // i diameter, her
og der svagt horizontalt forlænget, dels og oftest vertikalt for-
længet, 9— 20 /Ji lange og 9 (7) — 12/.'. brede. Hos de undersøgte
eksemplarer findes kun et lidet antal overvoksede konceptakler.
De er i mediant vertikalsnit 75—95 ;j. høie og længste diameter
170—230 //. Bundens centralparti er sterkt ophøiet.

Arten forekommer ved St. Thomas paa vestkysten af Afrika
(Jard. Bot. Coimbra, nr. 33 delvis).

Lithophyllum Okamuræ Fosl.

Five new calc. .Alg. (1900) p. 4.

f. typica.

Lithophyllum Okamuræ f. japonica Fosl. Vidensk. Selsk. Aarsber. for 1900
(1901); Siboga-Exp. LXI p. 59, pi. XI, fig. 13 — 19.

Syn. Lithophyllum cephaloides He3'dr. Eine neue Kalkalge v. Kaiser Wilh,
Land (1901), p. 271.

f. angularis Fosl.

Lithophyllum Okamuræ f. angularis V^idensk. Selsk. Aarsber. for 1900(1901).

f. trincomaliensis Fosl.

Vidensk. Selsk. Aarsber. for 1905 (1906).

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 31

Denne art viser stor habituel lighed med LitJioph. Bacemus.
Den afviger imidlertid i struktur, idet cellerne er forholdsvis sma-
lere. Den typiske form er dels fæstet til eller omslutter smaa
stene, dels og for det meste synes den at være udviklet frit paa
bunden. Den opnaar en størrelse af indtil ca. 6 cm. i diameter,
men er i almindelighed mindre, omkring 3 — 4 cm. Grenene er
mere eller mindre tætstaaende og næsten altid fortykket oventil,
knudret, 2-- 4 mm. tykke. Hos de største eksemplarer opstaar
der af og til hulrum i det indre, hvilket væsentlig er foraarsaget
ved angreb af dyr.

Formen angularis har mindre tætstaaende grene end den ty-
piske form, og de er mere eller mindre kantet; men forøvrig fore-
kommer der talrige overgange.

Formen trincomaliensis er en grovere form, som ofte blii*
større end den typiske og grenene tildels lidt tykkere. Ogsaa hos
denne dannes der større eller mindre hulrum i den centrale del.

I struktur er L. Okamuræ nært beslegtet især med^L. fasci-
culatum og visse former af L. Kotschyanum. I mediansnit af en
gren er der ikke nogen skarp sondring mellem hypothallium og
perithallium. Det førstnævnte vævlags celler er hos f. typica og
f. angularis 18 (14)— 25 (32) /x lange og 7- 12 (14) /j. brede.
Perithalcellerne er dels subRvadratiske, 7—9 (11) // i diameter,
dels og oftest vertikalt forlænget, 9—14 (18) ,o- lange og 7 — 9
(11) jj. brede, her og der horizontalt forlænget især i kortikallaget
og noget mindre end de øvrige celler. Blandt talrige snit af disse
former har jeg i et enkelt seet et lidet parti alternerende korte og
lange hypothalceller, de længste indtil ca. 40 /j. lange, Hos f. trinco-
maliensis er hypothalcellerne lidt kortere end sedvanlig hos den
typiske form,. 14—25 (29) i-t lange og 7—11/.^- brede, og perithal-
cellerne er tildels lidt mindre, indtil 1 4, y- lange og indtil 9,0- brede,
i kortikallaget her og der svagt horizontalt forlænget.

Sporangie-konceptaklerne forekommer i den øvre del af gre-
nene. De er først svagt konvekse, ikke skarpt begrænset, omkring
150 — 240 /-t i diameter, senere afskalles dette parti og konceptak-
1erne blir nedtrykt-punktforniige seet fra overfladen. Sporangierne
er firdelte, omkring 55—70 />- lange og 20—30 /x brede. Jeg har

32 M. FOSLiE. [1909

kun seet nogle faa. Cystokarpie-konceptaklerne er for det meste
lidt større end de førstnævnte organer, konvekse, omkring 200—
350 jj. i diameter. Sikre antheridie-konceptakler har jeg ikke seet.

De to andre former, som jeg tidligere har henført til denne
art, f. valida og f. ptychoides, maa jeg nu anse som selvstæn-
dige arter.

Lithoph. Okamuræ har temmelig stor udbredelse i det Stille
hav og forekommer tildels i betydelig antal.

Lithophyllum validum Fosl. mscr.

Lithophyllum Okamuræ f. valida Fosl. Vidensk. Selsk. Aarsber. for 1905
(1906).

Efter undersøgelse af strukturen hos et stort antal eksem-
plarer af Litliopli. Okamuræ er jeg kommet til det resultat, at den
ovenanførte form bør ansees som en selvstændig art. Den har en
betydelig tykkere basalskorpe, grenene er grovere, og cellerne er
noget afvigende. I mediansnit af en gren er hypothalliet sammen-
sat af cellerækker, som er alternerende korte og lange, de første
11—18 (22) og de sidste 22—29 /^ lange, 7-9 (11) jj. brede,
Perithalcellerne, som danner et forholdsvis lidet lag, er dels sub-
kvadratiske, 7 — 9 jj. i diameter, dels og oftere vertikalt forlænget,
9 — 14 iJ. lange og 7—9 (11) jj- brede. Af sporangie-konceptakler
har jeg kun seet nogle faa. De er konvekse, men lidet fremstaa-
ende, 300 — 400 jj- i diameter seet fra overfladen. Et enkelt under-
søgt sporangium er firdelt, ca, 80 gange 20 jj..

Algen forekommer i litoralregionen og er fremdeles kun kjendt
fra Dondra Head paa sydkysten af Ceylon (Svede Hus).

Lithophyllum ptychoides Fosl.

Lithophyllum Okamuræ f. ptychoides Fosl. Alg. Not. III (1907) p. 29, Lithoth.
Percy SI. Trust Exp. p. 103.

Som bemerket 1. c. er eksemplarerne af denne form meget
angrebet af lavere dyr og noget forkrøblet. Forholdet til andre
former er derfor vanskelig at paavise. Imidlertid finder jeg efter
en nøiagtigere revisjon af de til Lithoph. Okamuræ henførte for-
mer at burde anse ogsaa denne som en selvstændig art. Den om-
slutter helt eller delvis andre haarde gjenstande og udvikler en

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 33

forholdsvis kraftig skorpe, hvorfra udgaar sparsomt delte, korte
grene, som er mere eller mindre tætstaaende og næsten jevnhøie,
2.5— 3.5 mm. tykke, nu og da noget knudret. Der er ingen skarp
sondring mellem grenenes medullære hypothallium og perithalliet.
Cellerne er i det førstnævnte vævlag 14—18 (20) // lange og
7 — 10 (11) p- brede. Perithalcellerne er subkvadratiske, 7—10 //
i diameter, eller for det meste vertikalt forlænget, 9—14 jj- lange
og 7 —9 I-t- brede. Alle celler er meget tykvægget. Der forekom-
mer kun nogle faa konceptakler, svagt konvekse, ikke skarpt be-
grænset, omkring 200—350 i»- i diameter seet fra overfladen, an-
grebet af andre organismer og tomme. Overvoksede konceptakler
er i mediant vertikalsnit 90— 1 1 5 /Jt høie og største diameter 230—
300 //, med bundens centralparti ikke eller svagt ophøiet. Ogsaa
disse har i større eller mindre grad været angrebet af andre
organismer og derfor neppe fuldt udviklet.

Denne alge er kun kjendt fra Saya de Malha i den vestlige
del af det Indiske hav.

Lithophyllum retusum Fosl.

On some Lithoth. (1897) p. 15; non Lithoth. Adr. Meer. u. Marokko (1904)
p. 15?

Denne arts struktur har ikke tidligere været beskrevet. Hypo-
thalcellerne er 11 (9) — 18 (22) // lange og 7— 11 /^ brede. Perithal-
cellerne er dels subkvadratiske, 7 (6)— 11 jj- i diameter, dels og
oftest vertikalt forlænget, 9—11 (14) /j- lange og 7— 9 (11) /^- brede,
her og der, men især i dæklaget horizontalt forlænget, 5—9 gange
9 — 11 1^. Sporangie (?)-konceptakler forekommer meget sparsomt
hos de foreliggende eksemplarer. De er først svagt konvekse og
ikke skarpt begrænset, omkring 150 — 200 ij- i diameter, senere
nedtrykt punktformige. I mediant vertikalsnit er de ca. 95 gange
200 IJ- med ophøiet centralt bundparti.

Det af mig 1. c. omtalte eksemplar fra Marokko kan neppe
henføres til L. retusum, men maa ved sine tildels mere forlængede
hypothalceller snarere henføres til Lithoph. incrustans f. Harveyi.

Arten er saaledes med sikkerhed kun kjendt fra St. Thomas
og Fort Brandenburg (Guldkysten) paa vestkysten af Afrika.

3

34 M. FOSLIE. [1909

Lithophylliim Kotschyanum Ung.

Leithakalk. (1858) p. 22, t. V, fig. 15— If)!

f. typica.

Lithothamnion polymorphum Murr. Seaw. (1895) fig. 83 1

Lithothamnion Kaiseri Heydr. Melob. (1897) p. 412!

Lithophyllum Kaiseri Heydr. Corall. (1897) p. 64, t. III, fig. 8, 12, 13.

f. subtilis Fosl. mscr.

Thailus eidem f. typicæ similis, sed rami tenuniori, 1.5(1) — 2
mm. crassi.

f. madagascariensis (Heydr.) Fosl. mscr.

Lithophyllum madagascarense Heydr. Quelqu. Nouv. Melob. (1902) p. 473 !

f. subredimca Fosl. mscr.

Lithoph\ilum subreduncum Fosl. New Melob. (1901) p. 10.

f. affinis Fosl. mscr.

Lithophyllum affine Fosl. On some Lithoth. (1897) p. 13; Rev. Syst. Surv.
Melob. (1900) p. 17.

Ved velvilje af Dr. A. Zahlbruckner har jeg havt til under-
søgelse fra K. k. naturhist. Hofmuseum i Wien typeeksemplaret
og et andet eksemplar af Lithoph. Kotschyanum fra Bahrein-Golfen
i det Persiske hav (Th. Kotschy). Begge stemmer fuldstændig
overens med yngre eksemplarer af den alge, som senere har
været benævnt Lithoph. Kaiseri. Det førstnævnte navn har saa-
ledes prioritet.

Den typiske form udmerker sig ved tætstaaende, her og der
ofte sammenvoksede, jevnhøie grene med uregelmæssig udvidet
top og meget korte sidegrene. Hovedgrenene er i den øvre del
for det meste 2 (1.5) — 3 mm. tykke. Formen subtilis stemmer
habituelt overens med denne form, men grenene er tyndere, 1.5
(1)— 2 mm. Som en form af denne art maa jeg ogsaa anse
Lithoph. madagascariense. Den staar f. typica meget nær og af-
viger væsentligst kun ved sine 3 — 4 mm. tykke grene, hvis top
sedvanlig er noget mere udvidet, eller flere grene sammenvokser
og blir svagt kamformige, oventil 1.5—2 mm. tykke og indtil -ca.
1 cm. brede. Det samme gjælder Lithoph. subreduncum, som
efter det foreliggende materiale neppe lader sig adskille fra L.
Kotschyanum. Den forekommer tildels i selskab med artens typi-
ske form. De øvre grene er mindre tætstaaende, ofte temmelig

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 35

divergerende, trinde eller svagt sammentrykte, mere eller mindre
bøiet og svagt afsmalnende mod toppen, som er afrundet. Gre-
nene er 2—3.5 mm. tykke, ofte lidt tykkere end hos den typiske
form. Den er meget varierende og gir i den her tagne betydning
undertiden indtryk af at repræsentere flere selvstændige former eller
arter, men jeg har ikke kunnet trække nogen bestemt grænse.
Eksemplarer fra det Røde hav i selskab med f. typica ligner i det
væsentlige typeeksemplaret fra Sandwichøerne. Formen affinis
slutter sig nærmest til f. subredunca, men grenene er tyndere, 1.5
(1)— 2 mm., mere eller mindre sammentrykte, tildels næsten vifte-
formig forgrenet og noget mere tætstaaende.

I struktur er arten meget varierende. Hos den typiske form
er hypothalcellerne 18 (14) -32 (47) /^ lange og 9 (7)— 12 (H) /j-
brede. Hos enkelte eksemplarer er cellerne delvis alternerende
korte og lange, de første sedvanlig 11 — 20, de sidste 22 — 32 //
i længde. Perithalcellerne er subkvadratiske, 9 (7) — 11 /j- i dia-
meter, men oftest vertikalt forlænget, 9 — 18 gange 7 — 11 11, her
og der svagt horizontalt forlænget især i dæklaget. Den samme
struktur viser f. subtilis, men hos denne form har jeg ikke seet
alternerende korte og lange celler. Ogsaa f. madagascariense
stemmer i denne henseende overens med f. typica; men hos de
to hidtil undersøgte eksemplarer er hypothalcellerne delvis alterne-
rende korte og lange, de første 11 — 22, de sidste 22—36 (47) /^
lange. Hos formen subredunca er strukturen dels som sedvanlig
hos den typiske form, dels er hypothalcellerne enten saagodtsom
overalt eller kun delvis alternerende korte og lange og i dette til-
fælde af omtrent samme størrelse som hos f. madagascariensis.
Formen affinis har for det meste alternerende korte og lange hy-
pothalceller, de første 14—22, de sidste 22—36 /a lange og af
samme bredde som de øvrige former.

Sporangie-konceptakler forekommer sparsomt hos de af mig
undersøgte eksemplarer. De er konvekse, men lidet fremstaaende
og ikke skarpt begrænset, 250 (200)— 350 (400) jj. i diameter. I
vertikalt mediansnit er længdediameteren omtrent den samme, og
bundens centralparti er sterkt ophøiet. Sporangierne er firdelte,
ca. 60—80 gange 30—40 m.

36 M. FOSLIE. [1909

Et eksemplar fra Selskabsøerne (Galathea-eksp.), som jeg tid-
ligere har henført til den nærstaaende L. pallesceyis, maa antagelig
ansees som en form af L. Kotschyanum. Det nærmer sig dels
f. typica ved sine tætstaaende og jevnhøie grene, dels og især f.
reclunca ved at grenene er trinde og med afrundet top eller svagt
sammentr\'kte. Hypothalcellerne er dog ofte længere end sedvanlig
hos nogen af de ovennævnte former og næsten overalt alternerende
korte og lange, de første 11—25 (29), de sidste 22—43 (54) ji
lange og 7 — 12 jj. brede.

Lithopli. Kotschyanum forekommer især i det Røde hav, men
er vidt udbredt ogsaa i det Indiske og Stille hav. Formen .'•w^-
tilis er kun kjendt fra Karolinerne, f. madagascariensis fra Mada-
gaskar og Maldiverne, f affinis fra det Røde hav og Seychellerne.

Lithophylhim pallescens Fosl.

Rev. Syst. Surv. Melob. (1900) p. 20; Lithothamnion pallescens Fos!. New
or crit. Lithoth. (L895) p. 4, fig. 11 — 13.

Syn. Lithothamnion crassum Fosl. (partim) 1. c. p. 3, fig. 14.

Lithophyllum californiense Heydr. Lithoth. Mus. Paris (1901) p. 530!

Som tidligere bemerket finder jeg det lidet sandsynlig, at der
kan trækkes nogen bestemt grænse mellem denne art og Lithoph.
Kotschyanum. Alligevel optager jeg den fremdeles som selvstæn-
dig art, fordi jeg kun har seet nogle faa eksemplarer og derfor
ikke nærmere kjender dens variationsgrænser. Habituelt staar den
nær dels L. Kotschyanum og visse former af L. dædaleum, dels
L. Racemus og L. Okamuræ. I struktur er den nærmest be-
slegtet med de to førstnævnte arter. Hypothalcellerne er som hos
disse dels ikke, dels og oftest alternerende korte og lange. I første
tilfælde er de 18 (14)— 29 (32) // lange og 9 (7)- 11 (14) /x brede,
og naar afvekslende korte og lange er de første 11 — 14 (18) /j.,
de sidste 22 (18)— 29 (32) /jl. Af sporangiekonceptakler har jeg
seet meget faa. De ligner de samme organer hos L. Kotschyanum
og er i mediant vertikalsnit ca. 250 gange 100 /x. Sporangierne
er ifølge Heydrich (1. c. p. 531) 60 /x lange og 30 fJ. brede.

I den her tagne begrænsning er L, pallesceris hidtil kun kjendt
fra Kalifornia-Golfen.

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 37

Lithophyllum dædaleum Fosl. et Howe.

New Arner. Corall. Mg. (1906) p. 133.

Som supplement til beskrivelsen af denne art skal anføres, at
den altid synes at være fæstet til haarde gjenstande og ofte ud-
vikler en temmelig udbredt skorpeformig basaldel. Hypothalliet i
denne del er dels svagt, dels kraftig udviklet, og cellerne er af
omtrent samme størrelse som de meduUære hypothalceller, dog
tildels lidt bredere. I mediansnit af en gren er hypothalcellerne 18
(14)— 36,a lange og 9 (7)— 12 (14) ,« brede, ofte regelmæssig eller
uregelmæssig alternerende korte og lange, de korte 11 — 18 //.
Perithalliet er dels svagt, dels kraftig udviklet, cellerne subkvadrati-
ske, 7 — 11 p- i diameter, eller vertikalt forlænget, 9—18 jj. lange
og 9 (7) — 12 (14) /Jt brede, her og der især i dæklaget horizontalt
forlænget. Sporangie-konceptaklerne er konvekse, lidet fremstaa-
ende, 250 (225)— 380 p- i diameter seet fra overfladen. Sporangierne
er firdelte, omkring 60 gange 30—35 ji. Cystokarpie4^onceptakler
forekommer paa andre eksemplarer. De er konveks-koniske, men
lidet fremstaaende, omkring 200—350 /^ i diameter seet fra over-
fladen. Antheridie-konceptakler har jeg ikke seet.

Denne art staar LitJiopJi. congestum meget nær og vil, naar
større materiale foreligger, muligens vise sig at være identisk. Den
har stor udbredelse i Vestindien. Et eksemplar fra Trinidad (Brit.
Mus.), som jeg tidligere har henført til L. pallescens, tilhører sand-
synligvis L. dædaleum. Den forekommer ogsaa ved Margarita-
øen, Venezuela, og et par svagt udviklede eksemplarer fra Brasi-
lien (lokalitet ukjendt) synes at tilhøre samme art.

Lithophyllum congestum Fosl.

Rev. Syst. Surv. Melob. (1900) p. 20; Goniolithon congestum Fosl. Some
new or crit. Lithoth. (1898) p. 13.

I mediansnit af en gren er de meduUære hypothalceller 18
(14) — 32 tJ. lange og 9 (7)— 12 (14) /j. brede, ofte en kort og en
lang alternerende, de korte 11 — 22, de lange 25—36 /j.. Perithal-
cellerne er dels subkvadratiske, 7 — 11 /^ i diameter, dels vertikalt
forlænget, 9—18 /^- lange og 9 (7) — 11 // brede, dæklagets celler
for det meste horizontalt forlænget, 4 — 9 gange 7 — 1 1 />-. Sporangie-

38 M- FOSLIE. [1909

konceptaklerne er konvekse, men lidet fremstaaende og ikke skarpt
begrænset, 250 (225)— 380 /^. i diameter seet fra overfladen. Spor-
angierne er firdelte, 70 — 75 gange 35 ,«. Cystokarpie-konceptak-
1erne er af samme størrelse som de foregaaende, men svagt kon-
veks-koniske og lidet fremstaaende. I mediant vertikalsnit er
konceptaklerne omkring 95 gange 285- 300 //.

Som bemerket under LWioph.. dædaleum er denne maaske
kun en form af L. congestimi. Arten er i den her tagne begræns-
ning kun kjendt fra St. Barthelemy i Vestindien.

Lithophyllum plutyphyUum Fosl.

Rev. Syst. Surv. Melob. (1900) p. 18; Goniolithon platyphyllum Fosl. Some
new or crit. Lithoth. (1898) p. 13.

Denne alge repræsenterer muligens kun en form af Lithoph.
congestum. Jeg kjender imidlertid kun et enkelt eksemplar, og da
dette ikke viser nogen bestemt overgang, bibeholder jeg fremdeles
arten som selvstændig. De medullære hypothalceller er saagodtsom
overalt alternerende korte og lange, de tørste 1 1 — 22, de sidste
22—32 (36) IX lange og 9 (7)— 12 (14) /j. brede. Perithalcellerne
er subkvadratiske, 7—11 ,0. i diameter, eller vertikalt forlænget,
9 — 18 /J- lange og 9 (7) — 14 // brede, tildels og især i dæklaget
horizontalt forlænget. Sporangie(?)-konceptaklerne er konvekse, men
lidet fi emstaaende, 240 —400 jj. i diameter seet fra overfladen. —
Arten forekommer ved St. Martin i Vestindien.

Lithophyllum (Porolithon) oncodes Heydr.

Corall. (1897) p. 410; Lithothamnion oncodes Heydr. Neue Kalkalg. (1897)
p. 6 pattiin.

f. typica.

Lithophyllum oncodes 1. c.

f. funduensu (Pilg.) Fosl. mscr.

Lithophyllum lunduense Pilg. Corall. Westi. Ind. Oz. p. 62 (1908) p. 42!

f. devia Fosl.

Alg. Not. III (1907) p. 29.

f. subramosa Fosl.

Alg. Not. III (1907) p. 29.

Den typiske form af denne art har ofte været beskrevet. Den

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 39

er habituelt meget varierende efter de lokale forhold og især sub-
stratet. Der er endog forkrøblede former, som vanskelig kan
identificeres. Jfr. Siboga-Exp. LXI pi. XI, fig. 8. Ogsaa i struktur
varierer den temmelig betydelig. Hypothalliet er koaxillært, men
ikke udpræget, danner lange buer opad og nedad uden halvcirkel-
formige tverbuer. Cellerne er 14—25 (32) ji lange og 9 (7) — 14
(18) //- brede. Hos typen og en række andre eksemplarer fra vidt
forskjellige steder er perithalcellerne dels subkvadratiske eller ofte
rundagtige, 7—11 // i diameter, dels og for det meste vertikalt
forlænget, 9—11 (14) j)- lange og 7—11 jj- brede, med mere eller
mindre afrundede hjørner, i dæklaget nsesten altid, nu og da ogsaa
i nogle af de øverste cellelag horizontalt forlænget, 4 — 7 (9) gange
7 — 11 i-i. Cellerne er næsten altid tykvægget. Desuden forekom-
mer de for denne underslegt karakteristiske, skarpt begrænsede
grupper af større celler i stort antal. I horizontalsnit er grupperne
næsten cirkelformige og indtil ca. 150 /j- i diameter. Naar de op-
træder nær overfladen har jeg tildels seet en afskalling, hvorved
hele gruppen eller den centrale del af denne blir synlig fra over-
fladen. I mediant vertikalsnit af en saadan gruppe danner cellerne
horizontale rækker af sedvanlig 6—12 celler. De er 18 (14) — 32 /Jt
lange og 11 — 18 (22) /^t brede. Hos andre eksemplarer tildels fia
de samme steder er cellerne mere regelmæssige, med for det meste
mindre afrundede hjørner. Hypothalcellerne er af samme størrelse
som hos typen, men undtagelsesvis kan smaa partier vise uregel-
mæssige alternerende korte og lange celler. Derimod er perithal-
cellerne hos disse eksemplarer ofte lidt større, dels subkvadratiske,
7—11 // i diameter, oftest vertikalt forlænget, 9 — 18 [j- lange og
7—1 1 /j. brede, især i dæklaget for det meste horizontalt forlænget.
Cellerne i de nævnte grupper er indtil 36 ix lange. Der synes ikke
at være grund til at anse disse eksemplarer som en selvstændig
form, da der forekommer talrige overgange. Sporangie-konceptak-
1erne hos f. typica er konvekse, men meget svagt hævet over
overfladen, 120 — 200 i'- i diameter, hos formen med større perithal-
celler indtil 230 /v.. I mediant vertikalsnit er længste diameter
170—280/^, hos formen med større eller indtil 330/-'-. men det er
mulig at nogle af disse repræsenterer cystokarpie-konceptakler. De

40 M- FOSLIE. [1909

overvokses i stortantal. Sporangierne er firdelte, 60— 100 // lange
og 30—50 iJ- brede.

Lithoph. funduense Pilg. kan jeg ikke finde er nogen selv-
stændig art. Jeg optager den som en svagt differentieret, forkrøblet
form af L. oncodes, uagtet der neppe kan trækkes nogen grænse
mellem denne og forkrøblede eksemplarer af andre former. Den
vokser over og omkring talrige korte og snoede rør af orme tillige-
med andre organismer. Disse udgjør den væsentligste del af
massen, som danner uregelmæssig vekslende lag af dyr og alge.
De enkelte skorpers tykkelse varierer mellem 0.5 og 2 mm. Algens
uregelmæssige overflade er bevirket af de talrige nær indtil hver-
andre liggende rør, hvis aabning tildels danner huller i massens
overflade. Enkelte af de opadvendende rørender kan være delvis
frie, men omsluttes lidt efter lidt af algen, og naar de dækkes helt,
kan de undertiden give indtryk af korte grene. I struktur stemmer
formen i det væsentlige overens med den smaacellede typiske form.
Perithalcellerne er 7 — 11 // i diameter eller oftest verlikalt forlænget,
9 — 11 (14) gange 7 — 10 p-. Dæklagets celler er ifølge et enkelt
slibesnit ialfald tildels horizontalt forlænget, 4 — 5 gange 7 — 11 /x.
Sporangie-konceptaklerne er af samme størrelse som de mindste
hos den typiske form. Deres længste diameter i mediant vertikal-
snit er 170—190 /-/-. De her anførte maal stemmer vistnok ikke
fuldt overens med de af Pilger 1. c. angivne, men forskjellen kan
maaske ligge deri, at han synes at have benyttet afkalkede snit,
medens mine maal er efter slibesnit.

Formen devia ligner ogsaa en forkrøblet f. typica, især den
som er afbildet i Siboga-Exp. LXI pi. XI, fig. 8. Imidlertid synes
de vorteformige eller uregelmæssige udvekster ialfald tildels ikke at
være en følge af underlagets ujevne form. I struktur ligner den
f. typica med mindre regelmæssige perithalceller, men de er tildels
lidt større, dels subkvadratiske, 7 — 11 //, dels og oftest vertikalt
forlænget, 9 — 14 (18) y- lange og 7 — 11 jx brede, i dæklaget hori-
zontalt forlænget, 6—9 gange 9—12 /i.

Formen subramosa ligner den storcellede typiske form i struktur,
men adskiller sig ved de i Alg. Not. 111 nævnte karakterer.

Lithoph. oncodes har stor udbredelse baade i det Stille og

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 41

Indiske hav. Et enkelt eksemplar foreligger fra San Diego, Kali-
fornien. Det ligner baade habituelt og i struktur den typiske form
med mere regelmæssige celler.

Lithophyllum (PoroUthon) pachydermum Fosl.

Aarsber. for 1905 (1906); Lithophyllum oncodes C. pachyderma Fosl. Alg.
.Not. V (1904\ p. 5.

f. nexilis Fosl. et Hovve mscr.

Cellula illis f. typicæ latiores, in sectione verticali 6 — 14 y- altæ,
6—10 /J. latæ.

Hos den typiske form af denne art er perithalcellerne i verti-
kalsnit dels subkvadratiske eller rundagtige, 6—9 /^ i diameter,
dels og oftest vertikalt forlænget, 7—11 (14) u lange og 6—9 /^
brede, med for det meste afrundede hjørner, dækcellerne horizontalt
forlænget, 4 — 6 gange 7 — 11 /x. Cellerne i de skarpt begrænsede
smaa horizontale grupper er 18—29 /^ lange og 11 — 16 ij. brede.
Alle celler er sedvanlig tykvægget. Sporangie-konceptaklerne er
konvekse, men meget lidet fremstaaende, 150 — 250 /^ i diameter
seet fra overfladen. Overvoksede konceptakler er i mediansnit
omkring 95 /^ høie med længste diameter 200—320 /i. Sporan-
gierne er firdelte, 60—70 1^ lange og 30—40 /j- brede. Cystokarpie-
konceptaklerne er lidt mere konvekse end de foregaaende, 200
(150) — 300 /J. i diameter seet fra overfladen. Hos samme eksem-
plar som disse findes overvoksede antheridie-konceptakler, som i
vertikalt mediansnit er 200—300 gange 20—40 /j-.

Formen nexilis adskiller sig fra den typiske form ved ofte
lidt større og mere tykvæggede perithalceller. De er dels sub-
kvadratiske, 6—9 ij. i diameter, dels og oftest vertikalt forlænget,
7-14 gange 6 — 10 />-, med afrandede hjørner, i dæklaget hori-
zontalt forlænget. 4— 7 gange 6 — 1 1 />-. Cellerne især i de horizon-
tale grupper er dag større, 22—43 jj- lange og 11—20 ji brede.

Litho%)h. pachydermum er meget nært beslegtet med L. on-
codes. Den typiske form forekommer paa forskjelligartet underlag
og er vidt udbredt i Vestindien. Formen nexilis optræder dels paa
koraller sammen med Oon. propinquum, dels paa grenene af
Go7i. strictum fra samme lokalitet, Abraham Bay, Mariguana, Bahama

42 M. FOSLIE. [1909

(Howe). Fra Great Ragged Island, Bahama (Howe) foreligger
en form, som vokser paa grenene af Gon. spedabile, og som staar
mellem f. nexilis og den typiske form. Cellerne er af omtrent
samme størrelse som hos den sidste, undertiden lidt større, men
mere tykvægget.

Lithophylhim (Forolithon) africanum Fosl.

Five new calc. Alg. (1900) p. 3; Lithophyllum proboscideum Fosl. On some
Lithoth. (1897) p. 14 (quod spec. africanum), Hej^dr. Liihoth. Mus. Paris (19U1)
p. vS36; Lithophyllum ponderosum Fosl. On some Lithoth. (1897) p. 15(?).

Formen truncata 1. c. repræsenterer sandsynligvis artens t}'-
piske form, medens f. intermedia modsvarer den nærstaaende L.
craspedium f. compressa og især L. Antillarum. Det synes sand-
synlig at det eneste kjendte eksemplar af L. ponderosum er en
gammel og sterkt vandslidt form af L. africimum, med kun de
nederste partier af planten i behold og de øvre grene manglende.
Da identiteten imidlertid ikke er ganske sikker, finder jeg det rig-
tigst at bibeholde navnet africanum, som er anvendt paa typisk
udviklede eksemplarer.

I mediansnit af en gren er hypothalcellerne 1 1 — 25 (29) <j-
lange og 6— 1 1 jj- brede, her og der subkvadratiske omkring 8 ^•..
Der er undertiden antydning til uregelmæssig alternerende celle-
rækker, en kort og flere lange, dog uden bestemte grænser. Peri-
thalcellerne er subkvadratiske, 6 — 7 /^ i diameter, eller oftest ver-
tikalt forlænget, 7—11 (14) /a lange og 6-7 // brede. Dæklagets
celler er for det meste horizontalt forlænget, 4 — 6 gange 6 —9 //•
Grupper af større celler, som er 14 — 25/^- lange og 9— 12/^ brede,
forekommer i temmelig stort antal i perithalliet. Sporangie-kon-
ceptaklerne er svagt konvekse og meget lidet fremstaaende, 100 —
200 jJ- i diameter seet fra overfladen. Sporangierne er firdelte,
omkring 80 jj- lange og 40 // brede. De overvokses i temmelig
stort antal, i mediant vertikalsnit med længste diameter omkring
200 //. Cystokarpie-konceptaklerne er tildels lidt større. Arten
forekommer ved St. Thomas og St. Vincent, vestkysten af Afrika.
Et dødt eksemplar fra Marokko (iMus. Paris) synes at tilhøre
samme art.

No. 2J ALGOLOGISKE XOTISER. 43

LiihopJiyllum (Porolithon) Antillarum Fosl. et Hov\'e.

New Corall. Alg. (1906) p. 579.

Denne art staar meget nær dels L. africaniim, dels L. cras-
pedium. Det er mulig at et støne materiale vil vise endnu nær-
mere forbindelse end det nu foreliggende. Hypothalcellerne er ifølge
længdesnit, som ikke synes at være helt mediane, 7—18 (22) /Jt
lange og 7 — 11 // brede, undertiden alternerende en kort og to
lange, de første ofte subkvadraliske. Perithalcellerne er dels sub-
kvadratiske, 7—11 //. i diameter, dels og oftest vertikalt forlænget,
9 — il (14; ji lange og 7 — 11 // brede, især i dæklaget horizontalt
forlænget, 4—7 gange 6 — 11 //. Der forekommer talrige korte
grupper af forstørrede celler, som er 18-36/^ lange og 11 — 18/^
brede. Sporangie-konceptaklerne er svagt konvekse og lidet frem-
staaende, omkring 120 — 260 />- i diameter seet fra overfladen. De
overvokses i stort antal og er i mediant vertikalsnit 75 — 95 // høie
og længste diameter omkring 200 — 250 /^-. Disse maal refererer
sig imidlertid kun til et lidet antal konceptakler. Sporangierne er
firdelte. 38—70 gange 20—40 //. Algen er hidtil kun kjendt fra
Porto Rico i X'estindien.

Lithophyllum ( Porolitlwn) craspedium Fosl.

New or crit. calc. Alg. (19C0) p. 26.

f. typica.

Lithoph3ilum craspedium f. abbreviata Fosl. Calc. Alg. Funaf. (1900) p. 7.

f. compressa Fosl.

Calc. Alg. Funaf. (19U0j p. 7.

f. subtilis Fosl.

New .Melob. (1901) p. 10.

Den som f. abbreviata beskrevne form er egentlig kun en ung
og svagt udviklet f. typica. Der er forøvrig saagodtsom ingen
grænse mellem denne og f. compressa, idet enkelte eksemplarer
bærer baade trinde og sammentrykte grene. De mere eller mindre
trinde grene er 4 (3) — 7 (10) mm. tykke. De sammentrykte eller
delvis utydelig kamformige grene bestaar ofte af to til tre sammen-
voksede og er 0.8—2 cm. gange 4—7 mm. Hos f. subtilis er
grenene 2 — 3.5 mm. tykke og ofte noget sammentrj'kt.

1 mediansnit af en gren er de medullære hypothalceller for det

44 M- FOSLIE. [1909

meste uregelmæssig alternerende, en kort og en til tre lange. Hos
enkelte eksemplarer forekommer en til to, hos andre to til tre, sjel-
den tre lange i overveiende antal. De korte er dels subkvadratiske,
omkring 9 /^- i diameter, dels vertikalt forlænget, 9 — 14/^ lange og
9(7) — 11 // brede, de sidste 18 (14)— 22 (29)/./. lange og af samme
bredde som de foregaaende. Perithalcellerne er dels subkvadratiske,
7 — 9 II, dels og oftest vertikalt forlænget, 9—14 (18) ," lange og
7—9 (11) jj. brede. Dækcellerne er for det meste horizontalt for-
længet, 4-6 gange 7 — 11 /^. Der er ogsaa hos denne art talrige
grupper af forstørrede celler, som i mediansnit danner korte hori-
zontale rækker og er 22 (18)— 36 (47) /x lange og 9—14 (18) />.
brede. Sporangie-konceptaklerne er svagt konvekse og meget lidet
fremstaaende, 100—200 // i diameter seet fra overfladen. I me-
diant vertikalsnit er de omkring 95 — 115 /^ høie og længste dia-
meter 200 — 230//. Sporangierne er firdelte, 60—75 gange 35 — -10 /^t.
Denne revdannende kalkalge har temmelig stor udbredelse i det
Stille og det Indiske hav.

LitJiophyllum (Porolithon) Gardhieri Fosl.

Alg. Not. III (1907) p. 30; Lithoth. Percy Sladen Trust Exp. (1907) p. 106.

Som supplement til beskrivelsen af denne art skal jeg anføre,
at hos den typiske form og f. suhliemisphærica er de medullære
hypothalceller næsten overalt alternerende, en kort og 3 — 4 lange,
men hos f. ohpyramidata dels det samme antal, dels og under-
tiden kun 2 eller indtil 7. De korte celler er subkvadratiske eller
her Og der svagt horizontalt forlænget, 7 — 11 /^, eller oftest verti-
kalt forlænget, 9—11 (14) />-, de lange celler 18—25 (29) gange
7 — 11 li. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 7 — 11 //, dels
og oftest vertikalt forlænget, 9 — 11 (14) gange 7 — 9/j., her og der
eller især i dæklaget horizontalt forlænget, 4 — 7 gange 7 — 11 ij-.
Grupper af forstørrede celler forekommer i stort antal især i peri-
thalliet, men undertiden ogsaa i hypothalliet. Disse celler er i
mediansnit af en gren 18 — 36 gange 11 — 22 //-. Sporangie-kon-
ceptaklerne er konvekse, men lidet fremstaaende, 250 (200) 300
(350) it- i diameter seet fra overfladen. I mediant vertikalsnit er

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 45

de ifølge et lidet antal maal omkring 80— V5 // høie og længste
diameter 200-300 ji.

Ogsaa denne alge er revdannende. Blandt arter af under-
slegten PoroUtJton staar den nærmest L. craspbcliimi, med hvilken
grove eksemplarer let kan forveksles undtagen i struktur. Habi-
tuelt nærmer den sig ofte mere til visse former af L. KotscJiyanum,
men adskiller sig fra denne i struktur. Den er fremdeles kun kjendt
fra den vestlige del af det Indiske hav.

Lithopliyllum (Porolitlwn) sandvicense Fosl. mscr.

Lithophyllum dentatum f. sandvicensis Fosl. New Melob. (1901) p. 11.

Da denne form har vist sig at tilhøre underslegten Forolithoii,
maa den ansees som en selvstændig art. I henhold til et enkelt
længdesnit at en gren er hypothalcellerne 16 (12) — 25 p. lange og
7 — 12 iJL brede. Snittet har imidlertid ikke truffet længdeaksen og
er lidt skjævt i forhold til denne, hvorfor disse maal maaske ikke
er ganske rigtige. Perithalcellerne er subkvadratiske, 7 — 11 />- i
diameter, eller ofte vertikalt forlænget, 9— 1 1 /a lange og 7 — 9 jj-
brede, i dæklaget og nærmest dette horizontalt forlænget, 4—7
gange 7 — 11 y.. Grupper af forstørrede celler optræder i noget
antal i perithalliet, og cellerne er 18 — 36 jj- høie, 12 — 18 /^- brede.
Sporangie (?)-konceptakler forekommer i den øvre del af grenene.
De er konvekse, men lidet fremstaaende, 150 — 250 ij. i diameter
seet fra overfladen, og blir tilslut overvokset. I mediant vertikal-
snit er de ifølge et enkelt maal omkring 170 gange 75 //. Spor-
angier har jeg ikke fundet. Der foreligger kun et defekt eksem-
plar fra Sandwich-øerne.

LithopJiyllum (PorolithonJ coardatum Fosl.

Alg. Not. 111 (1907) p. 31.

f. prona Fosl. mscr.

Lithophyllum coarctatum f. sandvicensis Fosl. 1. c.

Jeg foreslaar formnavnet forandret for at undgaa forveksling
med den foregaaende art. De korte medullære hypothalceller er
hos den typiske form 11 — 22 ;>. lange. Perithalliet er svagt ud-
viklet, cellerne subkvadratiske, 7-11 (14)// i diameter, eller oftere

46 M. FOSLIE. [1909

vertikalt forlænget, 9 — 14 (18) jj- lange og 7—11 />. brede, i dæk-
laget horizontalt forlænget, 4—5 gange 7 — 11 ,a. Sporangie (?)-
konceptaklerne er konvekse, men lidet fremstaaende, 150—260 />-
i diameter seet fra overfladen. Overvoksede konceptakler har jeg
ikke seet. Hovedformen forekommer ved Cocos-Keeling-øerne og
f. prona ved Sandvichøerne.

Litliopliyllum (PoroUtJwn) æquinoctiule Fosl. mscr.

Thailus substrato affixus, decomposito-subdichotome ramosus,
4 cm. altus, superne 2.5 cm. diam.; rami breves, erecti, tereti vel
subcompressi, valde coaliti, æquales vel subattenuati, 2 mm. crassi.

Der foreligger kun to noget defekte eksemplarer af denne art.
De er næsten omvendt pyramideformige, nedentil sterkt vandslidte
og især oventil med tildels nye tilvekstlag over de slidte dele. De
næsten overalt oprette grene er især i den nedre del meget sam-
menvokset, i den øvre del for det meste frie, men tætstaaende,
jevntykke, trinde eller noget sammentrykte, næsten jevnhøie. I
mediansnit af en gren er de medullære hypothalceller uregelmæssig
alternerende korte og lange, de første 7—10 /^ lange og 5— 7 p.
brede, de sidste 14—20 /^ lange. Snittet synes dog ikke at have
truffet den centrale del, hvorfor cellerne her muligens vil vise sig
at være lidt større. Perithalcellerne er subkvadratiske, 5—7 /j. i
diameter, eller oftest vertikalt forlænget, 6—7 (9) ijl lange og 5 — 6
(7) y. brede, i dæklaget og nærmest dette horizontalt forlænget,
4—6 gange 5 — 7 /jl. Jeg har kun seet overvoksede antheridie-
konceptakler, som forekommer i temmelig stort antal. De er i
vertikalsnit jevnbredt-aflange, 115—250/^- lange og 20— 30 /^ høie.

Algen ligner habituelt L. prætextatum, men afviger betydelig
i struktur. Den forekommer ved Rotas-øen, St. Thomas, ved vest-
kysten af Afrika (F. Quintas, Jard. Bot. Coimbra, nr. 33 delvis).

Lithophyllum (DermatoUthGUJ pustulatum (Lamour.) Fosl.

Alg. Not. (1901) p. 3; .Melobesia pustulata Lamour. Polyp. llex. (1816) p.
315, t. 12, fig. 2.

f, typica.

Melobesia pustulata Ros. Rech. Melob. (1866) p. 72, pi. IV, fig. 2—3; Litho^
phyllum pustulatum t". australis Fosl. Rem. north. Lithoth, (1905) p. 117, 128.

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 47

f. similis Fosl. tnscr.

Melobesia Corallinæ Solms Corall. Monogr. (1881) p. 9, t. Il, fig. 25, t. III,
fig. 21—24.

f. ascripticia Fos).

Alg. Not. III (1907) p. 34.

I Rem. north. Lithoth. p. 121 og 127 udtalte jeg, at f. Co-
rallinæ neppe kan bibeholdes som en selvstændig form, da den
efter sporangiernes deling dels tilhører L. pustulatum, dels L ma-
crocarpum. Imidlertid vil dette maaske ikke blive anerkjendt,
uagtet der habituelt og i struktur kun er temmelig uvæsentlige af-
vigelser fra begge arters typiske former. Jeg deler den derfor i
to former, og da den oprindelig er beskrevet med todelte sporangier,
maa formen med firdelte sporangier gives et særskilt navn. Jeg
foreslaar f. similis for den sidste, som har en sydlig udbredelse,
og f. Corallinæ under L. macrocarpum for den første, som har
en mere nordlig udbredelse. Formen ascripticia er kun kjendt fra
kysten af Kalifornien.

Lithophyllum (Dermatolithon) macrocarpum (Ros.) Fosl.

Rem. north. Lithoth. (1905) p. 128; Melobesia macrocarpa Ros. Melob.
(1866) p. 74.

f. typica.

Melobesia macrocarpa Ros. 1. c. ; Lithophyllum macrocarpum f. færøensis
Fosl. 1. c. p. 128.

f. Corallinæ (Crouan) Fosl.

1. c. p. 118; Melobesia Corallinæ Crouan, Fl. Finist. (1867) p. 150.

f. Lamiyiariæ (Crouan) Fosl.

I. c. p. 118, 128; .Melobesia Laminariæ Crouan Fl. Finist. (1867) p. 150!

f. intermeclia Fosl.

1. c. p. 117, 128.

f. crinita (Møb.) Fosl. mscr.

Melobesia pustulata f. crinila Møb. Enum. alg. (1892) p. 1441 !

Jeg anførte 1, c. at der neppe kan trækkes nogen bestemt
grænse mellem L. pustulatum og L. macrocarpum,, men fandt
alligevel at burde bibeholde begge som selvstændige arter. Som
bemerket ovenfor under L. pustulatum bibeholder jeg ogsaa f.
Corallinæ som selvstændig form under L. macrocarpum med den

48 M. FOSLIE. [1909

begrænsning, at den kun omfatter eksemplarer med todelte spor-
angier. Jeg anførte samtidig, at Dr. Bor net havde fundet baade
to- og firdelte sporangier hos et eksemplar af L. macrocarpwn.
Det samme forhold har nu ogsaa jeg paatruffet hos et eksemplar
fra Færøerne af denne arts typiske form. I et stort antal snit af
konceptakler var der i regelen kun todelte sporangier, men blandt
disse fandt jeg to tydelig firdelte. Artskarakteren blir saaledes
temmelig svævende. Det synes derfor heller ikke udelukket at f.
intermedia, som især optræder i den sydligste del af artens ud-
bredelsesomraade, delvis tilhører en form af L. pustulatum, hvis
sporangier kun er bleven todelte. Denne form viser nemlig otte
stor lighed med L. pustulatum baade habituelt og med hensyn til
konceptaklernes form og størrelse. Formerne crinita og inler-
media staar hinanden meget nær, maaske de endog er identiske,
men af den første har jeg kun seet et temmelig ungt eksemplar.

Lithophyllum (Dennatoliihon) hapalidioides (Crouan) Fosl.

Alg. Not. (1904) p. 3, Rem. north. Lithoth. (1905) p. 128; Melobesia hapa-
lidioides Crouan, FL Finist. (1867) p. 150! Lithophyllum papillosum Fosl. Lithoth.
Adr. Meer. u. Marok. (1904) p. 27 partim.

Ved en beklagelig forveksling har jeg henført nogle af de 1. c
under L. papillosum omtalte eksemplarer fra Adriaterhavet til den
nævnte art, medens de i virkeligheden tilhører L. hapalidioides.
Cellerne er tildels mindre end de i Rem. 1. c. anførte maal. Saa-
ledes er de basale hypothalceller 22— 90/-/- lange og 8 — 20, almin-
deligst omkring 30—70 jj- lange og 12—15 // brede. Perithalcel-
1erne er for det meste 2—4 gange længere end brede, sjelden sub-
kvadratiske, eller 18 (14) — 50 jj- lange og af omtrent samme
bredde som hypothalcellerne. Arten lader sig neppe adskille fra
L mucrocarpum.

Liihophylliim (Dermatolithon) canescens Fosl.

New Lithoth. and syst. Rem. (1905) p. 8; Melobesia canescens Fosl. New
or crit. calc. Alg. (1906) p. 6.

Ved beskrivelsen af algen anførte jeg, at den synes at staa
Melobesia coronata nærmest. Den er imidlertid saa nært beslegtet
med Lithoph. ])ustulatum, at den maaske kun repræsenterer en

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 49

form af denne. Jeg har kun seet nogle faa og især unge eksem-
plarer, hvorfor den bør bibeholdes som selvstændig art, indtil der
foreligger større materiale af ældre former, og variationsforholdene
nærmere kan paavises. Den vokser paa Padina arhorescens, hvor
den først danner flere smaa, næsten cirkelformige thalli, som lidt
efter lidt sammenflyder, og som ældre er den derfor uregelmæssig
udbredt over en stor del af vertplanten. Det ældste eksemplar har
en tykkelse af ca. 120 /^t og er sammensat af tre cellelag, men
hos de øvrige er cellelagenes antal kun to. De skraatstillede
basalceller er 32 (22)— 54 (61) /x lange og 9 (7)— 16 (20) }i brede.
Perithalcellerne er dels omkring 22—25 [i lange og 11 — 12 /a brede,
dels og især i dæklaget subkvadratiske. Sporangie-konceptaklerne
er konvekse eller subkoniske, noget fremstaaende, 300 (250) — 400 ij-
i diameter. De firdelte sporangier er 45 — 60 gange 20 — 30 jj-.
Efter de her angivne maal er cellerne mindre end sedvanlig hos
L. pustulatum, men unge og især forkrøblede former af den sidst-
nævnte art er ofte ogsaa smaacellet. — Lithoph. canescens er
hidtil kun kjendt fra Japans stillehavskyst.

Lithophyllum (Dermatolithon) prototypum Fosl.

On some Lithoth. (1897) p. 18, New Lithoth. et syst. Rem. (1905) p. 8;
Dermatolithon prototypum Fosl. Rev. Syst. Surv. Melob. (1900) p. 22.

Som bemerket 1. c. danner denne alge mere eller mindre ud-
bredte, tiltrykt skjælagtig-taglagte thalli, som i almindelighed er
0.3—0.5, undertiden indtil 1 mm. tykke. Af og til blir overfladen
temmelig ujevn eller svagt vorteformig, men dette beror enten paa
underlagets form eller at smaa fremmede legemer, som har fæstet
sig til algen, overvokses af nye lag. Den forekommer paa for-
skjelligartet substrat, muslinger (Pinna), konkylier, sten, andre
alger (Udotea, Avrainvillea) og især koraller, ofte sammen med
andre kalkalger og overvokses undertiden af saadanne. I vertikal-
snit er basalcellerne 25 (22) — 60 (65) [i (hos enkelte eksemplarer
kun indtil 47 jj) lange og 9 (7)— 14 (20) [j. brede. Perithalcellerne
er vertikalt forlænget, 22 (18)— 54 (60) jj. lange, 9 (7)— 14 (16) [i
brede. Sporangie-konceptaklerne er svagt konvekse og lidet frem-
staaende eller nærmer sig en lavt konisk form, 400 (350) — 500

50 M. FOSLIE. [1909

(580) /A i diameter seet fra overfladen. Sporangierne er firdelte,
60 — 80 {Ji lange og 35 — 50 fi brede. Cystokarpie-konceptaklerne
er af omtrent samme form som de foregaaende, men tildels lidt
høiere og mere koniske. Nogle faa antheridie (?)-konceptakler er
120 — 220 /i i diameter. Konceptaklerne overvokses ofte. — Arten
har stor udbredelse i Vestindien.

Lithophyllum (Dermatolitlion) tumiduhim Fosl.

New Forms of Lithoth. (1901) p. 5.

Thailus har en tykkelse af 0.3 — 1.2 mm. Ved en feiltagelse
er de 1. c. angivne cellemaal for smaa. De basale hypothalceller
er 29 (25)- 47 (54) fi lange og 9 (7)— 11 (16) /j. brede. Perithal-
cellerne er vertikalt forlænget, sjelden subkvadratiske, 18 (14) — 54
(58) fi lange og 7 — 11 (14) /a brede. Sporangie-konceptaklerne er
indsænket, seet fra overfladen svagt konvekse og meget lidet frem-
staaende, 150—280 /i i diameter. Bundens centralparti er tildels
noget ophøiet. Sporangierne er firdelte, 50 — 60 gange 20 — 30 /j..
Den til samme art henførte amerikanske form, f. dispar, maa jeg
nu anse som en selvstændig art. Jfr. nedenfor. I denne begræns-
ning forekommer L. tumidulum kun ved Japans stillehavskyst.

Lithophyllum (Dermatolithon) dispar Fosl. mscr,

Lithophyllum tumidulum f. dispar Fosl. Alg. Not. IV (1907) p. 29.

Habituelt ligner denne art L. tumidulum, men afviger saa
meget især i struktur, at den bør ansees som selvstændig. Den
danner først talrige smaa skorper paa andre alger, t. eks. Ahn-
feltia, Oymnogongrus og Oigartina, men sammenflyder lidt efter
lidt, og tilslut blir længere dele af vertplantens grene helt omsluttet.
Den har en tykkelse af 0.2 — 1.4 mm. og er dels haardt, dels og
især i randpartierne temmelig løst fæstet til underlaget. Af den
grund udvikles der i disse partier ialfald tildels et temmelig ud-
præget coaxillært hypothallium, medens dette vævlag i de øvrige
dele af thallus er enlaget og overensstemmende med andre arter
af Dermatolithon. I de sidstnævnte dele er de skraatstillede basal-
celler 32 — 80 (100) jJ. lange og 7 — 11 /a brede. I radialsnit af et
randparti, hvor hypothalliet er coaxillært, er cellerne 54 (43) — 126

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 51

(144) /i lange og 7— 11 // brede. Perithalcellerne er 29 (22)— 80
(137) }i lange og 7—11 jj- brede, meget sjelden subkvadratiske.
Jeg har ikke seet sporangie-, men derimod cystokarpie-konceptakler.
De er ind sænket, seet fra overfladen svagt konvekse og lidet frem-
staaende, 200—350 (3fe0) jx i diameter. Nogle tvilsomme antheridie-
konceptakler er 150 — 200 jj. i diameter. — Arten forekommer
ved Nordamerikas stillehavskyst, Bodega Bay, Cai. og Whidbey-
øen, Wash.

Lithophyllum (Dermatolitlion) painllosum (Zan.) Fosl.

Rev. Syst. Surv. Melob. (1900) p. 20; Lithothamnion papillosum Zan. Sagg.
(1843) p. 43 (nom. nud.), Hauck, Meeresalg. (1885) p. 272, t. U, fig. 4.

Syn. Lithophyllum papillosum Fosl. Lithoth. Adr. Meer. u. Marok. (1904)
p. 27 partim.

Som bemerket foran under L. hapalidioides tilhører nogle af
de 1. c. under L. papillosum omtalte eksemplarer fra Adriaterhavet
den førstnævnte art, som udmerker sig ved grovere struktur og
større konceptakler. De skraatstillede basalceller er 25 (18)— 54
(72) /i lange og 7 — 11 (12) /Jt brede. Ligesom hos L. dispar dan-
nes der et coaxillært hypothallium, naar algen udvikles delvis frit
eller over et løst underlag. Cellerne er her 40 (25) — 90 (120) [i
lange og 7 — 9 (W) [Ji brede. Perithalcellerne er vertikalt forlænget,
14 (11)— 47 (76) jx lange og 7—9 (11) /-^ brede, sjelden subkva-
dratiske, i dæklaget ialfald delvis subkvadratiske eller horizontalt
forlænget, 4 — 7 gange 6 — 9 /a. Sporangie-konceptaklerne er kon-
vekse, men lidet fremstaaende, 200 (150) — 250 (300) [x i diameter
seet fra overfladen. De blir ofte overvokset. De flrdelte sporangier
er 50 — 75 gange 20 — 35 /^. Cystokarpie-konceptaklerne er konveks-
koniske, men meget lave, 150 — 250 /^ i diameter. Antheridie-
konceptakler har jeg ikke seet. Arten er hidtil med sikkerhed kun
kjendt fra Middelhavet og Adriaterhavet.

Lithophyllum (Dermatolithon) Carpophylli Heydr.

Corall. insbes. Melob. (1897) p. 52, t. III, fig. 5; Melobesia Carpophylli Heydr.
Vier neue Flor. (1893) p. 78.

Det af Heydrich afbildede eksemplar er ganske ungt. Som
ældre omslutter algen vertplanten og udvikler fladt sammentrykte,

52 M. FOSLIE. [1909

noget bølgeformige, radierende, tætstaaende, delvis sammenvoksede,
jevnhøie grene, som er 2—7 mm. brede og 0.5 — 1.5 mm. lykke.
Den minder noget om en liden og fin Lithoph. dentatum. De
skraatstillede basalceller er 43 (22) -65 (80) /i lange og 9 (7)— 18/a
brede. I de opretstaaende grene er der et kraftig udviklet medul-
lært hypothallium, som er sammensat af 29 — 75 (83) /^t lange og
7—11 />t brede celler. Perithalcellerne er for det meste vertikalt
forlænget, sedvanlig noget større i basalskorpen end i lamellerne,
18 (11)— 54 (68) /i lange og 7 — 11 (16) p. brede, her og der sub-
kvadratiske, 11 (7) — 18 /x i diameter, eller horizontalt forlænget,
7—16 gange 11 — 25 /a, i dæklaget 4 — 6 gange 5 — 11 /x. Spor-
angie-konceptaklerne er indsænket, konvekse, men lidet fremstaaende,
100 — 200 /i i diameter seet fra overfladen, og overvokses i stort
antal. Sporangierne er ifølge Heydrich firdelte. — Arten er kjendt
fra Bay of Island, Ny-Zeland, og Chathamøerne.

Lithophyllum (Dermatolithon) polyclonum Fosl.

Vidensk. Selsk, Aarsber. 1904 (1905).

f. typica.

f. flabilUgera Fosl,

1. c.

Begge former stemmer i det væsentlige overens i struktur. I
den skorpeformige del er de skraatstillede basalceller 54 (32) — 90
(150) /J- lange og 11 (9) — 18 (20) /^ brede. Grenenes medullære
hypothalceller er 50 (30)— 150 (200) /x lange og 11 (9)-14 (18) fi
brede. Perithalcellerne er 25 (18)— 54 (100) /i lange og 9 (7)— 14
(18) /A brede, sedvanlig noget længere i den basale del end i gre-
nene, sjelden subkvadratiske, 11 — 14 /x i diameter, i dæklaget del-
vis subkvadratiske, 9 — 14 /a, eller horizontalt forlænget, 5 — 9 gange
7 — 11 fJi. Sporangie-konceptaklerne er konvekse, ikke skarpt be-
grænset, 300 — 400 (500) /i i diameter seet fra overfladen. Spor-
angier er ukjendte, og overvoksede konceptakler har jeg ikke seet.
— Algen er kun kjendt fra Vestindien.

Mastophora (Lithoporella) melobesioides Fosl.

Vidensk. Selsk. Aarsber. 1902 (1903); Siboga Exp. LXI p. 73, fig. 30—31.

f. typica.

Siboga Exp. 1. c.

No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 53

f. varians Fosl.

Alg. Not. V (1908) p. 19.

Begge former ligner hinanden habituelt, og i strui<tur kan der
heller ikke trækkes nogen egentlig grænse, da cellernes størrelse
ofte er meget varierende endog hos et og samme eksemplar. Den
typiske form har i almindelighed småle celler i forhold til længden,
30 (25)— 60 (75) // lange og 15—30 (40) /x brede, medens de hos
f. varians er 40 (30)— 60 (85) jj. lange og 25 (18)- 43 (54) fi
brede. Imidlertid forekommer der flere overgangsformer. Arten
synes at have stor udbredelse baade i det Stille og Indiske hav,
men optræder altid i lidet antal og overvokses ofte af andre
kalkalger.

Mastophora (Litlwporella) paciflca (Heydr.) Fosl.

Vidensk. Selsk. Aarsber. 1902 (1903); Melobesia pacifica Heydr. Lithoth
Mus. Paris (1901) p. 529.

Denne kalkalge danner meget sprøde skorper paa andre alger,
0.5 — 1 cm. i diameter og 50 — 60 /^ tykke, fæstet til underlaget
ved lange rhizoider. I vertikalsnit er cellerne 32 — 80 (110) /x lange
og 7 — 12 fj. brede. Konceptaklerne er 0.8 — 1 (1.5) mm. i dia-
meter. Den er med sikkerhed kun kjendt fra Sandwichøerne.
Under Ooniolithon misakiense fra Misaki ved Japans stillehavskyst
forekommer dog brudstykker af en form, som synes at tilhøre
samme art.

Mastophora macrocarpa Mont.

Voy, au Pol. sud. p. 149.

f. typica.

Mastophora macrocarpa Siboga Exp. LXI p. 70, pi. XIII.

f. afflnis Fosl. mscr.

Mastophora affinis P'osl. Siboga Exp. LXI p. 71, fig. 28 — 29.

f. condensata Fosl.

Alg. Not. IV (1907) p. 30.

Der kan neppe trækkes nogen egentlig grænse mellem M. ma-
crocarpa og M. affinis, hvorfor jeg nu maa anse den sidste som
en form af den første. Konceptaklerne viser sig nemlig at være
mere varierende end anført 1. c, ligesaa strukturen.

54 M. FOSLE. [1909

Systematiske bemerkninger.

Efter trykningen af foransta-aende supplementer til tidligere
beskrevne arter er der udkommet et par afhandlinger, som delvis
omfatter karposporernes udvikling. Ifølge Solms og andre for-
fattere udvikles flercellede gonimoblaster fra kanten af et ved for-
ening af en hel gruppe karpogon og auxiliarceller fremkommet
karpogonium, og dette har været anseet som karakteristisk for
slegterne Lithothamnion, Melohesia og Lithojjhyllum. I flere af-
handlinger har Heydrich givet en anden fremstilling af disse or-
ganers udvikling og paa grundlag heraf opstillet en række nye
slegter. Dette forhold er imidlertid dels ikke bekræftet, dels er det
for to arters (slegters) vedkommende paavist ikke at være rigtig.^)
Nylig har Nichols givet en afbildning uden nærmere beskrivelse
af cystokarpie-konceptaklernes indre bygning hos Lithothamnion
(Epilithon) mediocre og nogle arter af Lithophyllum (Dermatoli-
thon).~) Ifølge disse afbildninger dannes der ikke nogen pladefor-
mig fusionscelle, og udviklingen synes nærmest at gaa i den af
Heydrich angivne retning, men staar i modsætning til en af
Solms givet afbildning af en nærstaaende form.^). Jeg skal ikke
for tiden udtale mig nærmere herom, men vil ved en senere an-
ledning komme tilbage til sagen. Jeg skal derimod her paapege
et forhold med hensyn til systematiken, som jeg tidligere ofte har
været inde paa, men ikke har fundet at burde tillægge nogen sær-
lig vægt, før et større materiale var gjennemgaaet. Der er nemlig

1) R. Pil g er. Ein Beitrag zur Kenntnis der Corallinaceæ. Leipzig 1908.

2) M. B. Nichols. Contributions to the Knowledge of the California species
of crustaceous Corallines. I. Berkeley 1908. II. Berkeley 1909.

8) Solras Laubach. Die CorallinenaTgen des Golfes von NeapeL Taf. HI,
fig. 24. Leipzig 1881.

No. 2] SYSTEMATISKE BEMERKNINGER. 55

hos mange kalkalger visse eiendommeligheder ved den anatomiske
bygning, som fortjener større opmerksomhed end hidtil, og som
ialfald tildels maa kunne tjene som slegtskarakter. Jeg har an-
vendt saadanne karakterer for flere underslegter, og det har vist
sig at de er meget konstante hos et temmelig stort antal under-
søgte arter. En lignende anskuelse er for kort tid siden fremholdt
af Mme Paul Lemoine, som foreslaar Lithothamnion og Litho-
jphyllum begrænset efter hypothalliets og perithalliets bygning. ^)

Gen. Epilithon Heydr.

Melobesiæ (1897) p. 408.

Denne slegt blev oprindelig karakteriseret ved et af faa celle-
lag sammensat thailus. Den er helt eller delvis enlaget i de vege-
tative dele af thailus, og der hvor den er flerlaget, dannes basal-
laget af smaa subkvadratiske eller vertikalt forlængede celler i mod-
sætning til LithotJiamnion, hvor der altid udvikles et flerlaget
hypothallium. Dækcellerne beklæder kun den forreste del af den
underliggende celle.

De til slegten hørende arter er følgende:

Epilithon membranaceum (Esper) Heydr.

— marginatum Setch. et Fosl.

— galapagense Fosl.

— melohesioides Fosl.

— Rosanoffii Fosl.

— mediocre Fosl. et Nich.

Gen. Hydrolithon Fosl. mscr.
Goniob'thon subgen. Hydrolithon Fosl. ^ew Lithoth. and Syst. Rem. (1905) p. 7-
Hypothalliet er enlaget og dannes af svagt vertikalt forlæn-
gede celler med mere eller mindre afrundede hjørner i modsætning
til Ooniolithon, hvor hypothalliet er flerlaget. Konceptaklerne er
sedvanlig lavere end hos Ooniolithon.
De herhen hørende arter er:

Hydrolithon improcerum Fosl.

Reinholdii Web. v. Bosse et Fosl.

) Mnic Paul Lemoine. Sur la distinction anatomique des genres Litho-
thamnion et Lithophyllum. Paris 1909.

56 M. FOSLIE. [1909

Hydrolithon Børgesenii Fosl.
— breviclavium Fosl.

Gen. Heteroderma Fosl. mscr.

Melobesia subgen. Heteroderma Fosl. Rev. Syst. Surv, Melob. (1900) p. 21;
Rem. north. Lithoth. (1905) p. 102; char. mut.

Den oprindelige repræsentant for slegten Melobesia, M.farinosa
Lamour, udmerker sig bl. a. derved, at den udvikler heterocyster
i stort antal. Disse heterocyster eller haarceller er for det meste bredt
elliptiske eller rundagtige og adskiller sig betydelig i form og stør-
relse fra de øvrige celler. De ligner de tilsvarende celler hos Go-
niolitJwfi og Hydrolithon. Der forekommer haarceller ogsaa hos
arter af andre slegter, saaledes i lidet antal hos enkelte arter af
Lithothamnion, LitJiophyllum og DermatoUthon; men hos disse
adskiller de sig ikke i form og størrelse fra de øvrige celler. Deri-
mod er de ikke paatruffet hos Heteroderma, og jeg tror derfor
det kan være berettiget at optage denne som selvstændig slegt.

Følgende arter tilhører denne slegt:

Subgen. Euheteroderma Fosl. mscr.
Melobesia subgen. Heteroderma Fosl. Rem. north. Lithoth. (1905) p. 102.

Heteroderma subtilissimum Fosl.

— inæquilateratum (Solms) Fosl. mscr. ^)

— Lejolisii (Ros.) Fosl. mscr.

— Cymodoceæ Fosl,

— Oibbsii Fosl.

— zostericola Fosl.

— coronatufii (Ros.) Fosl. mscr.

— Caulerpce Fosl.

— lepturum Fosl.

Subgen. Pliostroma Fosl.

Melobesia subgen. Pliostroma Fosl. Pliostr. (1908) p. 3.

Heteroderma tonale (Crouan) Fosl. mscr.

— mauritianum Fosl.

— explanatum Fosl.

') U. minutuliim Fosl. er sandsynligvis identisk med denne art.

No 2] SYSTEMATISKE BEMERKNINGER. 57

Heteroderma Sargassi Fosl.

— Chamædoris Fosl.

Gen. Porolithon Fosl. mscr.

Lithophyllum subgen. Porolithon Fosl. Alg. Not. II (1906) p. 24.

De hos denne slegt optrædende eiendommelige cellegrupper,
som dels og især forekommer i perithalliet, dels og undertiden i de
nærmesliggende dele af hypothalliet, er meget karakteristiske.

Følgende arter hører hertil:

Porolithon oncodes (Heydr.) Fosl. mscr.

— pachydermum Fosl.

— oligocarpum Fosl.

— africanum Fosl.

— Antillarum Fosl. et Howe

— craspedium Fosl.

— Oardineri Fosl.

— sandvicense Fosl.

— coarctatum Fosl.

— prætextatum Fosl.

— æquinoctiale Fosl.

Gen. Dermatolithon Fosl.

List of Lithoth. (1898) p. 1 1; Lithophyllum subgen. Dermatolithon Alg. Not. (1904) p. 3.

Slegten blev oprindelig beskrevet som selvstændig; men da
jeg senere fandt at den kun adskilte sig fra Lithophyllum i ana-
tomisk bygning, antog jeg at burde reducere den til underslegt
under den sidstnævnte. Da jeg nu tillægger denne karakter større
vegt end dengang, maa den atter hæves til slegt. De vertikalt
forlængede basalceller er altid skraatstillet. Under visse omstæn-
digheder kan der delvis udvikles et flerlaget hypothallium, f. eks.
hos D. papillosum, naar underlaget her og der er meget ujevnt
eller løst, eller fremmede gjenstande overvokses, paa samme maade
som der hos grenede arter af Lithothamnion kan udvikles et
coaxillært hypothallium, naar der til en gren fæster sig en eller
anden liden fremmed gjenstand. ^)

1) Jfr. Siboga-Exp. LXI, fig. 12.

58 M- FOSLIE. [1909

Følgende arter tilhører denne slegt :

Dermatolithon pustnlatum (Lamour.) Fosl.

— macrocarpum (Ros.) Fosl.

— canescens Fosl.

— hapalidioides (Crouan) Fosl.

— prototypum Fosl.

— conspectum Fosl.

— rasile Fosl.

— tumidulum Fosl.

— dispar Fosl.

— papillosum (Zan.) Fosl.

— polycephalum Fosl.

— bermudense Fosl. et Howe

— Carpophylli (Heydr.) Fosl. mscr.

— polyclonum Fosl.

Gen. Liihoporella P'osl. mscr.
Mastophora subgen. Lithoporella Fosl. Vidensk. Selsk. Aarsber. 1902 (1903);
Siboga-Exp. LXI (1904) p. 73.

Thallus danner tynde, noget forkalkede, mere eller mindre
udbredte skorper især paa andre kalkalger og koraller, sammensat
af et enkelt lag for det meste vertikalt forlængede celler undtagen
ved konceptaklerne, senere udvikles sedvanlig flere lag over hver-
andre. Dækceller mangler. Reproduktionsorganer i det væsentlige
som hos Mastophora.

Ogsaa den til Mastophora tidligere henførte underslegt Litho-
strata maa efter den anatomiske bygning overføres til Lithoporella.
Den er ligesom denne skorpeformig, og flere selvstændige, enkle
cellelag udvikles over hverandre. Skorpen er indtil ca. 1 cm. tyk,
stenhaard, med tildels uregelmessig grenlignende udveksler, hvilke
maaske kun skyldes underlagets form. Der foreligger kun smaa
fragmentariske, sterile eksemplarer af dens eneste repræsentant, L.
lapidea, som derfor endnu er lidet kjendt, og den systematiske
stilling er noget usikker. Den forekommer i det Kaspiske hav.

No. 2] SYSTEMATISKE BEMERKNINGER. 59

Følgende arter tilhører slegten:

Subgen. Eulithoporella Fosl. mscr.

Mastophora subgen. Lithoporella Fosl. 1. c.

Lithoporella melobesioides Fosl.

— pacifica (Heydr.) Fosl.

— atlantica Fosl.

— conjuncta Fosl.

Subgen. Lithostrata Fosl.
Mastophora subgen. Lithostrata Fosl. Alg. Not. II (I906j p. 27.

Lithoporella lapidea Fosl.

Register.

Archæolithothamnion crassiramosum Pilg 4

erythræum (Rothpl.) Fosl 4

Dermatolithon Fosl 57

Epilithon Heydr 55

Goniolithon elatocarpum Fosl. 8

„ laccadivicum Fosl 10

„ mamillare (Harv.) Fosl 10

„ myriocarpum Fosl 9

„ Notarisii (Duf ) Fosl 5

„ orotavicum Fosl 7

„ verrucosum Fosl 14

Heteroderma Fosl 56

Hydrolithon Fosl 55

Lithophyllum acrocamptum Heydr 18

„ æquinoctiale Fosl 46

, affine Fosl 34

. , africanum Fosl 42

„ amphiroæformis (Rothpl.) Fosl 17

„ Andrussowii Fosl 29

„ californiense Heydr 36

„ caribæum Fosl 11

„ canescens Fosl 48

„ Carpophylli Heydr 51

,, cephaloides Heydr 30

„ Chalo7iii Heydr 5

„ coarctatum Fosl 45

„ congestum Fosl 37

„ claudescens Heydr 26

„ craspedium Fosl 43

„ cristatum f. ramosissima Heydr 16

„ decipiens Fosl 12

„ decussatum (EU. et Sol.) Phil 22

„ dentatum (Kiitz.) Fosl ... 24

„ Diguetii (Har.) Heydr 26

„ discoideum Fosl 20

„ dispar Fosl 50

„ elegans Fosl 27

„ expansum Phil 21

„ fasciculatum (Harv.) Fosl. . - 28

62 M. FOSLIE. [1909

Lithophyllum funduense Pilg 38

„ Gardineri Fosl 44

„ grumosum Fosl 20

, hapalidioides (Crouan) Fosl 48

„ hyperellum Fosl 16

„ impar Fosl 13

„ imitans Fosl 13

„ incrassatum Fosl. 18

, insidiosum Solms 5

„ Kaiseri Heydr 34

„ Kotschyanum Ung 34

„ macrocarpum (Ros.) Fosl 47

„ madagascarense Heydr 34

^ ohlimans Heydr 9

„ Okamuræ Fosl 30

„ oncodes Heydr 38

„ pachydermum Fosl 41

„ pallescens Fosl 36

„ papillosum (Zan.) Fosl 51

„ peruviense (Heydr.) Fosl 28

„ pinguiense Heydr 12

„ platyphyllum Fosl 38

„ polyclonum Fosl. 52

„ ponderosum Fosl 42

„ proboscideum Fosl 27

„ prototypum Fosl 49

„ ptychoides Fosl 32

„ pustulatum (Lamour.) Fosl 46

„ retusum Fosl 33

„ sandvicense Fosl 45

„ simile Fosl 30

„ subantarcticum Fosl 12

„ subtenellum Fosl 11

„ tumidulum Fosl 50

„ validum Fosl 32

„ verrucosum Fosl 14

„ yessoense Rothpl 17

Lithoporella Fosl 58

Lithothamnion amphiroæformis Rothpl 17

„ erytliræum Rothpl. 4

„ Margaritæ Har 27

„ peruviense Heydr 28

valens Fosl 3

Mastophora affinis Fosl 53

„ macrocarpa Mont 53

melobesioides Fosl 52

l^Q^ 2] SYSTEMATISKE BEMERKNINGER. 63

Mastophora pacifica (Heydr.) Fosl 53

Melobesia agariciformis Aresch 24

„ canescens Fosl 48

„ Carpophylli Heydr 51

„ Corallinæ Crouan 47

„ decussata Aresch 24

„ hapalicUoides Crouan 48

„ Laminariæ Crouan 47

„ macrocarpa Ros 47

„ mamillaris Harv 10

„ pacifica Heydr 53

„ pustulata Ros 47

Porolithon Fosl 57

MEDDELELSE FRA TRONDHJEMS BIOLOGISKE STATION NR. 3.

LUT OM ENKELTE BENFISKES

OSMOTISKE TRYK OG DETS FORHOLD

TIL DET YTRE MILJØ

AV
SIGNE OG SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN

(MIT EINEM RESUMÉ IN DEUTSCHER SPRACHE)

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1909. NO. 3

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1909

Indledning.

Som et maal for de forskjellige organiske og uorganiske stoffe,
der findes opløst i de enkelte cellers flytende indhold, i væsken mel-
lem vævenes enkelte celler og i de i organismen cirkulerende væsker,
blod og lymfe, anvender man nu for tiden det osmotiske tryk.

Herved forstaar man ifølge en av VANT Hoff indført defini-
tion ,,det tryk, som de i væsken opløste stoffe vilde utøve, hvis
alle molekyler med bibehold av sine egenskaper forøvrigt og uten
at volumet forandredes overførtes i gasform". Efter de erfaringer
man har fra den fysikalske kemi faar man herved et uttryk for
antallet av tilstedeværende molekyler (og disses joner i den ut-
strækning molekylerne er dissocierte), altsaa værdier der er av en
helt anden art end de man ved en kemisk analyse skaffer sig for
den procentiske sammensætning.

Det osmotiske tryk kan bestemmes direkte ved hjælp av en
semipermeabel membran, saaledes som først anvendt av plante-
fysiologen Pfeffer (jfr. f. eks. ArrheniuS: Theorien der Chemie,
Leipzig 1906 s. 138), en fremgang smaate, der imidlertid ikke alene
er meget besværlig og tidsspildende, men som ogsaa fordrer gan-
ske store væskemængder, og desuten gir mindre sikre resultater.

Da den fysikalske kemi har vist os, at der bestaar en direkte
relation mellem det osmotiske tryk og den saakaldte frysepunkts-
depression, har man imidlertid i dennes fastsættelse fundet et ut-
mærket hjælpemiddel til indirekte bestemmelse av det osmotiske
tryk. Man anvender hertil et saakaldt Beckmann-apparat, hvor
man fastsætter den temperatur under rent vands frysepunkt, hvor
angjældende opløsning fryser, rettere sagt den temperatur, hvor

1*

SIGNE OG SIGVAL SCHIMDT-NIELSEN.

[1909

opløsningen og isen utøver samme damptryk. Denne metode, den
kryoskopiske, som er meget bekvem at utføre, kan anvendes for
ganske smaa væskemængder. Da den desuten, naar man iagttar
visse forholdsregler, gir meget tilfredsstillende resultater, har den
fundet utstrakt anvendelse inden tysiologien.

Av frysepunktsdepressionen, som i almindelighet betegnes med
A, kan det osmotiske tryk, P, beregnes som

A • 22,4
1,85
idet en opløsning, der i literen indeholder opløst et grammolekyl
av et udissocieret stof og som altsaa har et osmotisk tryk av 22,4
atmosfærer, saavel eksperimentelt som ved beregning har vist sig
at motsvare en frysepunktsdepression av 1,85° C. Ved beregningen
maa der indføres en korrektion for forskjellen mellem organismens
egen temperatur og frj^sepunktstemperaturen. Da denne i mange
tilfælde ikke later sig utføre, sløifer man imidlertid til daglig bruk
denne omregning og nøier sig med at angi de eksperimentelt fundne
værdier for frysepunktsdepressionen.

I de sidste 10 til 20 aars tid er der av en række fysiologer
utført et stort antal frysepunktsbestemmelser av de i de forskjellige
dyriske organismer cirkulerende væsker og av vævene hos høiere
staaende samt av encellede organismer. Det har herunder vist sig,
at det osmotiske tryk har en særdeles stor fysiologisk betydning.
Under normale, helt fysiologiske forhold stræber cellerne i den
dyriske organisme saavelsom de dem omgivende væsker at opret-
holde et for arten bestemt midlere osmotisk tryk. Den maate,
hvorpaa organismen formaar at opretholde sit osmotiske tryk er
kun kjendt i ringe utstrækning.

Med hensjm til størrelsen av den fundne frysepunktsdepression
skal anføres, at den hos de høiere hvirveldyr ligger fra omkring
0,5° C. til henimot 1 ° C. Benfiskene har efter de foreliggende
undersøkeiser vist sig at slutte sig til de høiere hvirveldyr, medens
bruskfiskene har en betydelig høiere frysepunktsdepression, nemlig
omkring 2 ° C. En like høi depression har ogsaa de i havet le-
vende hvirvelløse dyr.

Man kan for pattedyrenes vedkommende betragte det somi

No. 3] LITT OM ENKELTE BENFISKES OSMOTISKE TRYK.

fastslaaet, at paavisbare forandringer i det osmotiske tryk er et
uttryk for sykelige forandringer, og de skal ikke være særdeles
store før de er kritiske for organismens liv.

Med hensyn til de momenter, der betinger størrelsen av det
for de forskjeilige dyrearter karakteristiske osmotiske tryV, vet man
meget litet. Man har vistnok forsøkt at skille mellem de dyriske
organismer, der til stadighet lever i vand, og de der ikke gjør det,
og heri villet søke en forklaring til de fundne forskjellighetcr. Denne
gruppering synes imidlertid noget søkt, naar man paa den anden
side med fuld grund kan opfatte hver enkelt celle i et mangecellet
landdyr som en i vand levende enkelt organisme, saaledes som f. eks.
Claude Bernard^) har gjort det.

Det synes som om der fra et utviklingshistorisk standpunkt
kunde være al grund til at anta, at den egentlige aarsak til, at de
forskjeilige organismer i sine vævsceller skaffer sig et bestemt os-
rr otisk tryk ikke maa søkes i de lorholde, under hvilk: det fuldt
utviklede voksne individ lever, men at man derimot her har at
gjøre med en inde for cellerne karakteristisk egenskap. Man maa
jo nemlig i denne forbindelse erindre, at alle de dyr, hvis æg ikke
utvikles i vand, paa grund av tilstedeværelsen av amniosvæsken
dog under sin utvikling er typiske i vand levende organismer, der
først senere differentieres til at væie landorganismcr Der er foreløbig
ingen grund til ai tro, at der under fosterlivet skulde eksistere et andet
osmotisk tryk i cellerne end under den senere utvikling. Og dette
maa jo tydes derhen, at vi her har at gjøre med en primær egen-
skap. At denne gjennem en lang række av generationer kan for-
andres, er en anden sak, som imidlertid ikke direkte har noget at
gjøre med de spørsmaal, som her i første række interesserer os,
nemlig visse benf^^-ke^ torhold til det varierende ytre miljø

1) CL.aUDE BEI?N.Akl): Le9ons sur fes Phéiiuménes de fa Vie. Tome 2,
Paris 1 879.

6 SIGNE OG SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. [1909

Siden 1871, da den franske fysiolog Paul Bert^) i et arbeide
om aarsakerne til ferskvandsorganismernes død ved overførelse i
saltvand behandlede spørsmaalet om det gjensidige forhold mellem
det indre og det ytre miljø, er der vistnok foretat en lække under-
søkeiser for at klargjøre vandorganismernes forhold til sit medium,
saaledes en række arbeider av Fredericq, BoTTAZZi o. fl., men der
mangler meget paa, at der kan siges at være kastet fuldt lys over
dette forhold.

Det maa for de hvirvelløse saltvandsorganismer ansees godt-
gjort, at det indre miljøs osmotiske tryk iallefald inden ret vide
grænser avpasses efter det ytres saltgehalt. Detsamme er ogsaa
tilfældet med bruskfiskene. Om disse gruppers virkelige saltvands-
former kan følge det ytre miljø, ogsaa naar dettes saltgehalt gaar
lavere end motsvarende det for de rene ferskvandsformer fundne
osmotiske tryk, er saavidt vites ikke studert. Det maa kunne
forutsættes, at det osmotiske tryk ikke under nogen omstændighet
kan synke under en værdi for frysepunktsdepressionen av omkring
0,5^ C. d. V. s. den midlere værdi som er fundet for de høiest
differentierede dyr, hvor en avhængighet av det ytre miljø forlængst
er utelukket.

Medens som bekjendt selachierne ikke vandrer op i ferskvand
(og heller ikke er kjendt som ferskvandsformer), er der ikke saa
faa benfiske, der vandrer fra saltvand til ferskvand og omvendt,
saaledes laks, aal, skrubbeflyndre m. fi. Dette fysiologisk særdeles
interessante forhold, med en veksling av det ytre miljøs saltgehalt
fra flere procent til praktisk talt saltfrihet eller en veksling i det
osmotiske tryk av optil 20 atmosfærer eller mere, har mærkelig
nok hittil enten ikke eller kun i meget liten utstrækning været
gjenstand for systematiske undersøkeiser, medens bruskfiskenes
forhold ved forandring av det ytre miljøs osmotiske tryk gjentagne
gange har været undersøkt. Efter at vi hadde avsluttet de under-
søkeiser, der skal omtales her, har Dak'IN offentliggjort nogle under-
søkeiser, som tar sigte paa at vise det ytre miljøs indflydelse paa
det osmotiske tryk hos benfiskene (se nedenfor).

1) P. BEKT: Sur les Phénoménes et les causes de la mort des animaux d'eau
douce que l'on plonge dans l'eau de mer. C. R. Acad. Se. Tome 73, 1871.

No. 3] LITT OM ENKELTE BENFISKES OSMOTISKE TRYK. 7

Efter de i litteraturen foreliggende data over det osmotiske tryk
hos benfiskene skulde ferskvandsformernes blod gjennemsnitlig ha
en frysepunktsdepression av. omkring 0,5°, medens for saltvands-
formerne gjennemsnittet skulde ligge mellem 0,7- 0,8° C. Det
kunde derfor antas, at saltvandsformerne ved at overføres til et
saltfrit medium skulde indstille sig paa den lavere frysepunkts-
depression.

For at konstatere, hvorvidt dette var tilfældet har vi sommeren
1908 foretat en del undersøkeiser over skrubbeflyndrens forhold
ved overførelse i ferskvand. De herved fundne resultater førte
os nærmest til den slutning, at der ikke bestaar nogen distinkt
forskjel mellem den numeriske værdi av frysepunktsdepressionen
hos saltvands- og ferskvandsbenfiske, og at man endvidere, ialle-
fald for skrubbeflyndrens vedkommende, nærmest maa tale om en
isolation fra det omgivende medium og ikke om en avhængighet
av dette, ihvorvel det ved en mindre indgaaende undersøkelse
skulde synes, som om en avhængighet eksisterer.

Vore undersøkeiser er utført med bidrag av Rathkes legat.
Det er os ved denne anledning ogsaa særdeles kjært at uttale vor
tak til bestyreren av Trondhjems biologiske station, konservator
O. NORDGAARD for al den velvilje og elskværdighet han viste vort
arbeide, og likeledes til Ingeniør Otto Schulz og frue, ved hvis
gjæstfrihet og velvilje vi i høifjeldsvandet Grønningen fik adgang
til et fortrinligt levende materiale av ørret og rør.

Før vi gaar over til at omtale vore undersøkeiser over skrubbe-
flyndrens osmotiske tryk under ophold i ferskvand og i tilslutning
til disse nogle undersøkeiser, som viser, at ferskvandssalmoniderne
under normale forhold viser en like høi frysepunktsdepression som
de fleste saltvandsbenfiske, skal vi imidlertid faa referere, hvad der
hittil er kjendt om flyndrefiskenes forhold i ferskvand.

Om forekomsten av flyndrer i ferskvand.

Det er som fremholdt av COLLETT^) en almindelig kjendt
foreteelse, at skrubbeflyndren (Pleuronectus fiesus) vandrer op i

1) R. COLLETT: Norges Fiske med Bemærkninger om deres Udbredelse.
Tillægshefte til Vidensk.-Selsk. Forh. f. 1874. Christiania 1875.

8 SIGNE OG SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. [1909

alle nogenlunde sagte flytende elve langs vor kyst, og undertiden
op i indsøerne, hvor den da opholder sig kortere eller længere tid.

Saaledes anfører Collett (1 c. s. 146), at den i Saltdalselven
gaar op til Drage (15 km), i Orkla til Aarlivold (20 km.), i Tana-
elven utenfor Matsjok (27 km.), i Maalselven ca. 34 km. opover
elven og i Namsen endog 50 km. opover (til Grong).

Fra det øvrige Europa foreligger der en række iagttagelser om
forekomsten av skrubber oppe i en række nordeuropeiske elve.
Allerede Yarrell ^) sier (s. 304): ,,Flounders ascend rivers gene-
rally. Colonel MONTAGU says they are found up the Avon within
three miles of Bath." Stuxberg^) anfører (s. 450), at Liljeborg
fandt den i Dvina ved Arkangel, Mela i Ponojfloden paa Kola,
Selys-Longcha.MPS i Nethe op til Waterloo og i Ourthe til oven-
for Liége. Ogsa^ for de tyske elve er det vel kjendt, at den
vandrer langt ind i landet. Dr. L. BrOhl har saaledes meddelt
mig, at den i Rhinen gaar helt op til Metz, i Elben gaar den hyp-
pig til Magdeburg og sjælden gjennem Havel og Spree til Berlin,
undtagelsesvis endog til Dresden. Den gaar ogsaa op i Aller og
Oder, i Drechsel til Mewe og i Weser gaar den ifølge meddelelse
av professor Metzger op til Munden. Fra Frankrige omtaler ifølge
Stuxberg (1. c.) Blanchard den fra Dordogne og Kessler sier,
&' den i stor mængde gaar op fra det Sorte hav i Dnjepr, Bug
og Dnjestr.

Skrubbens lyst paa at vandre op i ferskvand og ævne til at
finde sig tilrette der er sikkerlig ogsaa aarsaken til dens ældre
navn Pleuronectes fluviatilis (Willughby).^)

Hvorlænge skrubben i almindelighet opholder sig i ferskvand
turde være ukjendt. Al sandsynlighet taler for, at den søker at
vandre ut igjen senest ved kjønsmoden alder. Hvis den nemlig
hadde ævnen til at kunne forplante sig der, maatte vi kjende til
relikte forekomster av den i ferskvand, saaledes som man kjender
eksempler paa fra andre marine organismer, som ved landets hæv-
ning og vandets sukcessive fortynding efterhaanden er gaaet over

1) WILLIAM YARRELL: British Fishes. VoU. II. Edit. 2. London 1841.

2) ANFON SruXBKRG: Sveriges och Norges Fiskar. Goteborg 1890.
8) FRANC WILLUGHBY: De historia Piscium libri IV. Oxonii 1686.

No. 3] LITT OM ENKELTE BENFISKES OSMOTISKE TRYK. 9

til at bli ferskvandsformer. Dette er imidlertid som bekjendt hver-
ken tilfældet med skrubben eller andre flyndrearter.

Derimot er det tilfulde godtgjort, at saavel voksne individer
som yngelen i aarrækker kan opholde sig i ferskvande, hvor den
er indvandret fra elvene, og at yngelen her kan vokse op til fuld-
voksne individer. De ældste angivelser i denne retning er av
Yarrell, som om skrubben anfører (1. c. s. 304) ,,have been
successfully transferred to fresh-water ponds; being longlived out
of water, the carriage from one place to another is a matter of
very little difficulty". Vi skulde kanske her ogsaa tilføie, at
Yarrell anfører (1. c. s. 301), at rødspætten i øst- Friesland ogsaa
med held er overført i ferskvande, hvor den trives godt. Krøyer^)
anfører (s. 294), at den findes i Gaarbo Sø paa Jylland, og
LlNDSTROM^), at den findes i Alnåse trask og i Ejkes trask paa
Gottland (1. c. s. 21). For Alnåse trask utelukker han ikke mu-
ligheten av, at den er indplanteret, men for Ejkes tråsks vedkom-
mende anfører han, at det er ,,antagligt, att flundror gått upp
från hafvet genom utloppen af dessa trask och blifvit qvar, sedan
utloppen torkat".

I vort land fandt G. O. Sars den i Storevand i Hardanger.
Saavel Collett som Huitfeldt-Kaas har fundet den i flere vande
paa Jæderen som tildels kun staar i forbindelse med havet ved
stridt løpende elve. Den er sikkerlig paa disse steder vandret op
fra havet og har ikke ynglet der, saaledes som oprindelig anført
av Collett og senere angit av andre forskere (f. eks. Stuxberg).
COLLEIT^) sier selv i et senere arbeide, at sandsynligheten taler for,
at de smaa unger, som ofte træffes i ferskvand, er indvandrede.

Siden Yarrells angivelse fra 1841, at saavel skrubbe som
rødspætte med held kan overføres til ferskvandsdamme, findes der
kun beskrevet to forsøk med at overføre skrubbe til indsøer, begge
ut'ørt med det for øie at foreta opdræt i ferskvand.

1) HENRIK KRØYER: Danmarks fiske. Bd. II. Kjøbenhavn 1843—1845.
^) G. LINDSTROM: Om Gottlands fiskar. Andra uppiagan. Visby 1894 (ved

L. KOLMODIN efter 1ste oplag, 1867).
8) R. COLLETT: Meddelelser om Norges Fiske: Aarene 1884—1901. II.

Videnskabsselsk. Forh. 1903 No, 9. Christiania 1903.

10 SIGNE OG SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. [1909

DuNCKERi) overførte i 1893 300 å 400 skrubber av 20—25
cm. længde til Pioner See, hvor de utsattes i nærheten av den
biologiske station, men de fleste av disse gjenfandtes døde efter 2
ukers forløp. Et levende eksemplar blev dog paa den anden side
indfanget 9 maaneder senere; men tiltrods herfor maa dette forsøk
betragtes som mislykket, likesom et av Fischereipåchter KOHN et
par aar tidligere utført forsøk med utsættelse av skrubber. Det
andet transplantationsforsøk utførtes i vort land, idet L. SCHMIDT-
NlELSEN^) i 1903 i Snaasen vandet utsatte 1500 skrubbeyngel av
en gjennemsnitsstørrelse av 3 — 4 cm. Tiltrods tor at Snaasen-
vandets størrelse (145 km.^) utelukker muligheten av at faa vite,
hvormange av disse skrubbeunger, som er vokset op, kan det dog
sies, at dette forsøk forløp særdeles heldigt. Der er nemlig i de
følgende aar fra 1905 av indtil 1909 gjenfanget et betragteligt
antal av voksne eksemplarer av optil ca. 30 cm. længde, samtlige
normalt utviklede. Efter de oplysninger vi fik i Snaasen sommeren
1908 synes det, som om et ikke ringe antal er iagttat paa van-
dring ut i vandets nedre ende, 45 km. fra utsætningsplatsen i den
øvre ende, en iagttagelse, der stemmer med den før fremholdte
anskuelse om, at opholdet i ferskvand passer indtil kjønsmoden
alder. Trods gjentagne forsøk med linesætning sommeren 1908
lykkedes det os ikke at faa noget eksemplar til undersøkelse.
Istedenfor i ferskvand opvoksede eksemplarer, har vi derfor fore-
løbig maattet nøie os med indvandrede og akklimatiserede eks-
emplarer.

Skrubbeflyndrens osmotiske tryk under ophold i ferskvand.

For skrubbeflyndre fra saltvand (av 30 %o og derover) har vi
for blodet fundet en frysepunktsdepression av omkring 0,5 — 0,7°

GEORG DUNCKER: Bericht uber die Verpflanzung einer .'Vnzahl sogen.
Elbbut (Pleuronectus fiesus L. var. leiurus) in der grossen Pioner See.
Ztschr. f. Fischerei. Bd. II 1894. S. 82.

Jfr. Verpflanzung von Flundern in den Gr. Pioner See. Forschungs-
berichte aits der hiol. Station zu Plan. Theil 3. Berlin 1895. S. 208.
L. SCHMIDT-NIELSEN: Om Snaasenvandet II og III. Aarsberetning fra
Trondhjems Fiskeriselskab 1905—1906 og 1906—1907. Trondhjem 1906
og 1907.

No. 3] LITT OM ENKELTE BENFISKES OSMOTISKE TRYK. 1 1

C. Og for muskelsaften av omkring 0,8° C. Dette er de samme
gjennemsnitsværdier som andre forfattere og vi selv har fundet
saavel for rødspætte, maritunge (Pleuronectes microcephalus) som
de fleste hittil undersøkte matnyttige benfiske fra saltvand.

De første eksemplarer vi fik av skrubbe, som hadde gaat op
i ferskvand, viste i motsætning hertil en frysepunktsdepression for
muskelsaften av omkring 0,6°, altsaa betydelig lavere værdi end
fundet for saltvandsindivider.

Inden vi imidlertid gaar nærmere ind paa disse forsøk maa
vi først omtale den av os anvendte forsøksmetodik.

Vi har bestemt frysepunktsdepressionen ved Beckmann's me-
tode saavel for blodet som muskelsaften, hvor dette lot sig gjøre ;
i enkelte tilfælde, hvor det ikke var muligt at erholde en tilstræk-
kelig kvantitet blod, har vi maattet nøie os med bestemmelser paa
muskelsaften alene. Blodet er undersøkt direkte, saaledes som det
kan opfanges ved at skjære den nederste del av halen bort. Paa
denne maate faar man sikkerlig noget lymfe med; men denne maa
forutsættes at være isotonisk med blodvæsken. Som Hedln og
Hamburgere) har vist, er det uten indflj-'delse paa frysepunkts-
depressionen, om blodlegemerne følger med; og da vi i de fleste
tilfælde ikke hadde nogen overflod paa blod, undlot vi at centri-
fugere formelementerne (og fibrinfnokkerne) fra. Bestemmelserne
er næsten altid utført paa høist et par timer gammelt blod.

Muskelsaft har vi skaffet os efter den av LEON Fredericq^)
angivne kokemetode. Vi har istedenfor reagensrør anvendt glas-
flasker paa ca. 100 cc, saaledes at vi med én høist to flasker fik
nok saft til frysning. Kokningen fortsattes 15 å 20 minutter efter
at vandbadet var kommet ikok. Ved særskilte forsøk har vi over-
bevist os om, at en længere koketid (optil flere timer) er uten
sikker paavisbar indflydelse paa saftens frysepunkt. Det samme
viser sig ogsaa at være tilfældet, om fisken tas i arbeide straks
eller først efter et par timers forløp. I enkelte tilfælde, hvor vi
kun hadde meget litet kjøtt til disposition og som følge derav fik
for litet saft, har vi kunnet utføre en frysepunktsbestemmelse ved
at sætte til litt fiskeolje eller ricinolje, indtil volumet blev tilstræk-
kelig stort. Ved kontrolforsøk viste det sig, at man kan faa til-
fredsstillende værdier paa denne maate.

Med hensyn til selve utførelsen av frysepunktsbestemmelsen
skal vi her kun anføre, at vi har korrigeret for feil ved under

1) Jir. HAMBURGER: Osmotischer Diuck und Jonenlehre. Bd. I s. 453.

(Wiesbaden 1902).
2j LÉON FREDERICQ: Cryoscopie des solides de l'organisme. BuU. de

VAcad. roy. de Belgiqiie. Seance du 29 novet»hre 1902.

12 SIGNE OG SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. [1909

kjølincjen ^) og idetheletat lagt an paa at taa fuldt komparable
værdier. De anførte værd er for frysepunktsdepressionen er ikke
omregnet til fiskens legemstemperatur.

Vort første forsøk var følgende: Av den 24. juni 1908 oppe
i Gulosen i ferskvand indfangede omkring 20 skrubber, den 25.
overført i et av den biologiske stations ferskvandsakvarier viste et
eksemplar den 4de juli for muskelsaften en frysepunktsdepression
av 0,586" C. Et andet eksemplar, som netop var død, gav en
værdi av 0,591" C. Dette kunde jo tydes derhen, at det virkelig
var saa, at skrubben i ferskvand sænkede sit osmotiske tryk.

Saa synes imidlertid ikke at kunne være tilfældet. Da de
overlevende hadde vænnet sig til akvarielivet og hadde begyndt at
spise metemark i rikelige mængder, blev de snart i glimrende vigør
og viste da høiere værdier. Saaledes gav et eksemplar der under-
søktes den 16de juli en værdi for muskelsaften av 0,811° C. og
et andet den 17de 0,731. Et eksemplar, der i i maaneds tid
hadde gaat i et større akvarium inde i byen gav for muskelsaften
A = 0,79" C, men for blodet kun A = 0,58. Ernærings-
tilstand ukjendt.

Som ytterligere bevis for, at det osmotiske tryks størrelse
ikke betinges av det ytre miljø, men er avhængig av vigøren an-
føres, at av to skrubber av samme parti som ovenstaaende, hvilke
hadde gaat i ferskvandsakvariet til 10de august d. v. s. i 46 dage,
viste den ene for muskelsaften A = 0,900 og den anden A = 0,731 ;
den første var et særdeles kraftigt og livligt individ, den anden
derimot mindre livlig. Blodet der tokes for begge individer under
et, men som overveiende var fra den svake, gav A = 0,58. Begge
disse skrubber maatte, hvis der bestod en avhængighet av miljøet
efter den længere tids ophold i ferskvand ytterligere ha sænket sit
osmotiske tryk; men det sees, at saa ikke er tilfældet. For den
ene er der for kjøttets vedkommende endog en ytterligere stigning,
saaledes at frysepunktsdepressionen ligger over det for saltvands-
skrubbe normale gjennemsnit.

Til sammenligning skal vi anføre, at et eksemplar av oven-

1; Jfr. W. OSTVALD u. R. LUTHER: Physiko-chemische Messungen. Auil. II.
Leipzig 1902 s. 298 o. f.

No. 3] LITT OM EMKELTE BENFISKES OSMOTISKE TRYK. 13

nævnte i Gulosen indfangede skrubber efter at være akklimatisert
i ferskvandsakvariet overførtes til saltvand (av over 30 %o). Efter
at ha gaat der i 40 dage gav den for blodet A = 0,65 og for
kjøttet A = 0,85. Man vil vistnok her indvende, at A for blodet
er steget, men vi anser os ikke for berettigede til at anse dette
som andet end et utslag av individuelle variationer, der efter hvad
vi har seet kan være ret store saavel for eksemplarer fra saltvand
som ferskvand. Værdien for muskelsaften har holdt sig uforandret,
trods det forholdsvis lange ophold i saltvand.

Vi har ogsaa gjort nogle forsøk med indvirkninger av kort-
varige ophold i saltvand paa for ferskvand akklimatiseret og i
ferskvand paa for saltvand akklimatiseret skrubbe.

Ved forsøk med overførelse til ferskvand av for saltvand
akklimatiseret skrubbe utgjorde frysepunktsdepressionen :

for blodet for muskelsaften

efter 1,5 time A = 0,621° C. A - 0,825° C.
5 timer = 0,617 „ = 0,800 „

22,5 timer = 0,559 „ = 0,75

Og ved overførelse til saltvand av for ferskvand akklima-
tiseret skrubbe fandtes

for blodet for muskelsaften

efter 1,25 time A = 0,697° C.

14,5 timer A = 0,634 = 0,890 „

Det er at bemærke, at disse forsøk er utført med kun 5 indi-
vider, saaledes at de individuelle forskjelligheter ikke er eliminert.
Men det synes dog, som om disse forsøk i forbindelse med de
oven omtalte ikke utelukker muligheten av, at skrubben ved rask
overgang fra et miljø til et andet, d. v. s. fra saltvand til fersk-
vand eller omvendt, paavirkes i sit osmotiske tryk uten at der kan
uttales noget om den eventuelle aarsak hertil. Efter nogen tids
ophold i et og samme medium vil den faa et bestemt osmotisk
tryk, hvad enten dette er salt eller ferskt. Det synes endvidere,
som om den egentlige aarsak til de for uforandret miljø undertiden
ganske store forskjelligheter i værdien av frysepunktsdepressionen
maa søkes i de enkelte individers vigør.

En støtte for denne opfatning finder vi i nogle forsøk, soui

14 SIGNE OG SIG VAL SCHMIDT-NIELSEN. [1909

Dakin^) nylig har offentliggjort over rødspætter indfanget ved
Helgoland. Straks efter fangsten viste blodet A = 0,71 (som
middel for 10 eksemplarer). Efter 34 timers ophold i akvarium
med vand av samme saltgehalt var den midlere A sunket til
0,63. I et andet lignende forsøk sank frysepunktsdepressionen
fra 0,73 til 0,65. Tiltrods for at det ytre miljø i begge forsøks-
serier var uforandret, sank det osmotiske tryk hos akvarieeksem-
plarerne; aarsaken hertil maa søkes i indre forholde. Dakin har
ikke undersøkt, om trykket igjen stiger efter akklimatiseringen til
akvarielivet, saaledes som tilfældet var med vore forsøk med
skrubber i ferskvand.

Disse iagttagelser viser tilfulde, hvor forsigtig man maa være
i sine slutninger. Man kan f. eks., fordi om rødspætter fra Kieler-
bukten, hvor vandet har en saltgehalt av 20 ^o, viser en værdi
for blodet av A = 0,66, medens rødspætter fra Helgoland, hvor
saltgehalten var 35 °/oo, viser en gjennemsnitsværdi for blodet av
A = 0,80 (d. V. s. 0,75—0,85), ikke herav dra den slutning, at
miljøet øver en indflytelse paa det osmotiske tryk, saaledes som
Dakin ^) har gjort det, tiltrods for at han samtidig anfører, at den
individuelle variation i enkelte av disse serier var saa stor som 0,1°.
Saavidt vi kan forstaa viser disse iakttagelser kun, at de individuelle
variationer maa tillægges en meget stor betydning, noget som og-
saa fremgaar av GarrEYS^) undersøkeiser over de variationer, som
finder sted hos aalen ved overførelse fra saltvand til ferskvand og
omvendt. Der paavises vistnok variationer i frysepunktsdepressio-
nen ; men lignende variationer findes ogsaa hos individer fra det
samme medium (1. c. s. 266).

Om aarsaken til de forholdsvis store vekslinger, som like godt
optræder i ferskvand som i saltvand, er det for tidligt at ha nogen

^) W. J. DAKIN: Variations in the Osmotic Concentration of the Blood and
Coelomic Fluids of Aquatic An'mals, caused by Changes in the External
Medium. Bio- Chemical Journal. Vol. III, 1908, s. 473 o. f.

2) W. J. DAKIN: The Osmotic Concentration of the Blood of Fishes taken
from Seawater of Naturally Varying Concentration. Bio- Chemical Journal,
Vol. III, 1908, s. 258 o. f.

3) Walter E. GARREY: The osmotic pressure of sea water and of the
blood of marine animals. Biol.Bull. Vol. VIII p. 257. (Woods Holl 1905).

No. 3] LITT OM ENKELTE BENFISKES OSMOTISKE TRYK. 15

mening. Variationerne maa sikkerlig opfattes som et uttryk for
forandrede indre omsætninger. Disses natur vil muligens kunne
klargjøres ved undersøkeiser over forholdet mellem elektrolyter og
nonelektrolyter, og over de uorganiske stoffes andel i det osmo-
tiske tryk.

Om ferskvandssalmonidernes osmotiske tryk.

De av Dekhuyzen^), Dakin (1. c.) og Fbedericq^) utførte
frysepunktsbestemmelser paa blod fra forskjellige ferskvandsfiske,
saasom brasen, bjørknen, barbe, karpe, gjedde, abor, sutar viser en
gjennemsnitsværdi av A = 0,5°, med andre ord en værdi, som ligger
flere tiendedels grad under den for saltvandsbenfiskene fundne. Den
almindelige opfatning turde ogsaa være den, at dette er en generel
regel. Bottazzi^) sier f. eks. at man finder ,,sehr betråchtliche Unter-
schiede zwischen dem osmotischen Druck des Blutes der im meere
lebenden Teleostier und dem des Blutes der Flussteleostier".

Da vore oven anførte undersøkeiser over i ferskvand akklima-
tiseret skrubbeflyndre hadde vist os, at ,,fersl<vandsskrubben" i det
nærmeste har et like stort osmotisk tryk som saltvandsformen og
de fleste andre hittil undersøkte saltvandsbenfiske, syntes vi der
var al grund til at undersøke andre ferskvandsfiske, som lever
under de samme forholde som de til ferskvande overførte skrubber,
nemlig ferskvandssalmoniderne.

Undersøkelserne av blodet er foretat som oven s. 1 1 beskrevet
i det øieblikkelig efter fangsten fra den avskaarne halefinne op-
samlede blod, og av musklerne paa den kort tid efter ved hjælp
av FredericQ'S kokemetode tilberedte saft. Vort materiale skriver
sig fra Grønningen i Snaasen, et vand der ligger 466 m, o. h. og som

1) M. C. DEKHUYZEN: Sur la pression osmotique dans le sang et dans
l'urine des poissons. Exti-. Arch. Néerland. des Se. Exact. et Natur.
Ser. II, T. X. p. 121.

2) LÉON FREDERICQ : Sur la concentration moleculaire des sang et des tissus
chez les animaux aquatiques. Bull. de VAcad. roy. Belgique (classe des
sciences). No. 8. 1901 p]). 438—454.

8) F. BOTTAZZI : Die Regulation des osmotischen Druckes im tierischen Orga-
nismus. Physikalische Chemie und Medizin (utgit av Korånyi u, Richter).
Bd. I, 1907, S. 487.

16

SIGNE OG SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN.

[1909

utmærker sig ved sin prægtige rør og ørret. De fleste av de undersøkte
eksemplarer har været paa omkring 1 kg. og indfanget paa sluk.
Resultaterne er sammenstillet i nedenstaaende tabel.

Frysepunktsdepressionen i

Blod

Muskelsaft

av rør

0,61°

C.

0,867 « C.

—

—

0,882 „

—

0,60

5)

—

—

—

0,981 „

—

0,64

J1

—

0,626

5?

—

—

—

0,902 „

—

-

0,900 „

—

—

0,899 „

—

—

0,875 „

av ørret

0,59

)1

—

—

—

0,967 „

—

0,67

))

—

—

0,923 „

Det vil sees, at disse tal ikke paa nogen maate later sig forene
med den gjængse antagelse, at ferskvandsbenfiskene som helhet
betragtet har et betydelig lavere osmotisk tryk end saltvandsben-
fiskene. For blodets vedkommende kan det vistnok sies, at den
midlere værdi for frysepunktsdepressionen ligger litt under, hvad
man anser som gjennemsnitsværdi for saltvandsbenfiskene (0,62°
mot ca. 0,7°), men dog adskillig over det i litteraturen for fersk-
vandsbenfiskene angivne middel (0,5° C). Det skal dog erindres,
at av de i litteraturen angivne bestemmelser for de almindelige
saltvandsbenfiskes blod ligger adskillige omkring 0,60 — 0,65° C.
Paa den anden side gaar værdien for ferskvandssalmonidernes
muskelsaft høiere op end de værdier vi har fundet for en række
av vore almindeligste matnyttige saltvandsbenfiske (0,91 ° mot om-
kring 0,8° C).

Man vil herav kunne slutte, at der ikke eksisterer nogen ut-
præget forskjel mellem saltvands- og ferskvandsbenfiskenes osmo-

No. 3] LUT OM ENKELTE BENFISKE5 OSMO PFKE TRYK. ] 7

tiske tryk, noget som selvsagt er av den allerstørste betydning for
forstaaelsen av deres forhold til det omgivende medium. Likesom
der efter tidligere undersøkeiser findes fersk vandsber fiske med et
lavere osmotisk tryk, findes der paa den anden side efter de fore-
liggende under?økelser ogsaa saltvandsbenfiske med et høiere os-
motisk tryk end det for flyndrerne, torskene og ferskvandssalmo-
niderne karakteristiske. Herpaa likesaalitt som paa vore undersø-
keiser over bruskfiskenes og de rundmundedes osmotiske tr}^ktor-
holde skal vi dog ikke gaa nærmere ind ved denne anledning.

Ihvorvel fer>kvandssalmoniderne viser det samme osmotiske
tryk som de fleste matnyttige saltvandsbenfiske, kan det dog
tænkes, at de tørste staar i et andet forhold til det ytre miljø end
de sidste. Det kunde tænkes at det osmotiske tryk hos saltvands-
benfiskene i overveiende utstrækning hitrøi te fra uorganiske stoffer,
medens det hos ferskvandsfiskene, som jo til stadighet lever i et
praktisk talt salitnt medium derimot skyldtes enkle, organiske
stoffe, saaledes som man vtt er til'ældet med selachierne. Vi har
ogsaa gjort nogle undersøkeiser over dette punkt, hvorav vi her
kun skal anføie, at saavidi vi hittil har kunnet finde eksisterer der
ihvertfald for muskelsaftens vedkommende ikke nogen x'æsentlig
saadan forskjel. Kor beuge grupper repræsenterer de uorganiske
stoffe, efter h\ad vi har fundet ved bestemmelse av trysepunkts-
depressionen, kun on kiing V/g— '/i av det samlede osmotiske tryk.
Det er navnlig paafaldende, at selv tor saltvandsbenfiskenes ved-
kommende kun en brøkdel av trykket skyldes saltene, noget som
jo ogsaa maa tyde paa en isolation fra det t)mgi vende medium.

Medens lor salt\ andsbenfi-kene forskjellen mellem værdienav
frysepunktsdepies^ioi'.en for blod og muskelsalt elter en række
forsøk vi har utiori med de almindeligste tormer i almindelighet
utgjør kim 0.1^ eiler otte endog mindre, er den derimot for ørret
og rør 0,3". a tsaa betydelig meget større. Hvorvidt dette er et
uttr^^k tor at teisk\ and-fiskenes blod sta^ r i et andet torhold til
muskelsaften tnd hos saltvandsfi.-kene maa staa hen.

Tilslut skal OM taies de bestemmelser vi gjorde paa en syk
rør. Den burde i oihold til sin længde ha veiet mellem 1,5 og
2 kg, men veiede krap; 1 Det var en rigtig ,,slopfisk", som

18 SIGNE OG SIGVAL SCHMIDT-NIELSEN. [1909

ikke gjorde nogen motstand og som knapt nappede ordentlig efter
sluken. Kjøttet var gult, næsten voksagtigt, og blodlegemernes
mængde utg jorde omkring Vs av en normal fisks, saavidt dette
later sig bedømme av sedimentets høide efter 30 timers henstand
paa is. Blodet fra denne syke fisk viste A = 0,59° og kjøtt-
saften A = 0,70°. For begges vedkommende altsaa en uttalt
sænkning av det osmotiske tryk, om end mest utpræget for mu-
skelsaftens vedkommende. Dette eksempel, der av manglende an-
ledning til akvarieforsøk hittil er det eneste vi disponerer over,
viser at ogsaa for ferskvandsfiskenes vedkommende vigøren spiller
en stor rolle for de værdier man finder for frysepunktsdepressionen.
Man vil herav indse, at det er aldeles nødvendigt, at der til
undersøkeiser over fiskenes osmotiske tryk enten kun anvendes
aldeles nyfanget materiale i fuld kondition, eller ogsaa eksemplarer,
som gjennem længere tid er vænnet til akvarieliv. Er dette umu-
ligt er det hensigtsmæssigt at slakte fisken like efter fangsten, utta
indvoldene og opbevare den beskyttet saavel mot fugtighet som
tørke, indtil den kan forberedes til fremstilling av muskelsaft. De
postmortale forandringer behøver, som vi ved særskilte forsøk har
kunnet vise for flyndrer, torsk, sild, rør m. fl., en forholdsvis lang
tid, før de utøver en sikker maalbar indflydelse paa frysepunkts-
depressionen. De første 6 — 8 timer er man paa den sikre side,
og vi har eksempler paa, at saa ogsaa har været tilfældet efter 24
timer, noget som imidlertid selvsagt vil være avhængig av tempe-
raturen og den lethet, hvormed angjeldende fisks kjøtt autolyseres.

Resumé:

Ober den osmotischen Druck einiger Tel eo s tier und
seiner Abhångigkeit vom ausseren Millieu.
Die in der Litteratur bis jetzt veroffentlichten Untersuchungen
iiber die Gefrierpunktserniedrigung des Blutes und des Muskelsaftes
der Teleostier des Meeres und der Fliisse (resp. Binnenseen) zeigen
fiir die erstgenannten durchschnittlich Werle, die ein Paar Zehntel
Grad hoher sind als fiir die letztgenannten. Die Vermutung lag
deswegen nahe, dass die Teleostier des Meeres, wenn sie nach

No. 3] LITT OM ENKELTE BFNFISKES OSMOTISKE TRYK. 19

den Siisswåssern verpflanzt werden, eine entsprechende Vermin-
derung ihres osmotischen Druckes erleiden soUten.

Durch die oben beschriebenen Versuche mit Flundern (Pleu-
ronedes fiesus) haben wir gezeigt, dass dies nicht der Fall ist,
obwohl man durch vvenig eingehende Versuche Befunde erhalten
kann, die auf eine in dieser Weise hervorgerufene Druckvermin-
derung deuten konnten. Es wurde nåhmlich mit Flundern aus
dem unteren Teile des Flusses Gula bezogen, die nach dem Siiss-
wasser eingewandert waren, beobachtet, dass sie nach 10 Tagen
Aufenthalt in einem Siisswasserakvarium der biologischen Station
fur den Muskelsaft (Kochsaft nach Fredericq) eine Gefrierpunkts-
erniedrigung von 0,6° C. zeigten, d. h, Werte die um etvva 0,2°
C. niedriger liegen als die fiir Flunder aus dem Meere normal ge-
fundenen Werte. Nachdem die Flunder aber im Akvarium vollig
akklimatisiert worden waren, und zu essen (RegenwiJrmer) ange-
fangen hatten und deswegen sehr lebendig und kraftig waren,
zeigte sich, dass die Werte der Gefrierpunkts erniedrigung wieder
vermehrt worden war, und sie zeigte sich fiir den Muskelsaft sehr
kråftiger Individen sogar hoher als den Durchschnittswert der
Flunder aus dem Meere. Die Werte des Blutes zeigte sich etwa
von derselben Hohe wie fiir Meeresflunder gefunden. Von den
in demselben Akvarium lebenden Individen zeigten die kraftigsten
und am meisten lebhaften eine hohere Gefrierpunktserniedrigung
als die weniger kråftigen.

Durch Ubertragung von „Stisswasserflundern" nach dem Meer-
wasserakvarium zeigte sich nach den mitgeteilten Versuchen in den
ersten Stunden eine kleine Vermehrung der Gefrieipunktserniedrigung,
die indessen bei den wenigen Versuchen kaum als mehr als indi-
viduelle Schwankungen angesehen werden darf.

Es scheint als ob die Flunder, wenn sie långerer Zeit in dem-
selben Millieu gelebt haben, einen und denselben osmotischen Druck
bekommen, der davon unabhångig ist, ob das Millieu Meerwasser
oder Siisswasser ist. Die Ursachen der bei einem und demselben
unveråndertem Milieu recht grossen (0,1 ° oder mehr) Schwankungen
der Werte der Gefrierpunktserniedrigung sind ausschliesslich auf

20 SIGNE OG S[GVAL SCHMIDT-NIELSFN. [1909 No. 3]

den Kråftigkeitszustand der einzelnen Individen, zuriickzufuhren,
d. h. sie sind innerer Natur.

Siisswassersalmoniden (Salmo trutta und Salmo alpi-
nus) aus der Binnensee Grønningen (466 m. iiber das Meer) zeigten
eine mittlere Gefrierpunktserniedrigung des Blutes von 0,62° C.
und fiir den Muskelsaft 0,91° C. Dies sind Werle, die fiir das
Blut fast ebenso hoch sind, wie fiir die Teleostier des Meeres ge-
wohnlicli angegeben wird (0,62° gegen etwa 0,7°) und nicht un-
bedentend lioher als die in der Litteratur fiir die Teleostier
der Fliisse angegebene Gefrierpunktserniedrigung von 0,5° C.
Die fiir den Muskelsaft gefundenen Werte liegen hoher als die
von friiheren Forschern und uns selbst fiir eine f^eihe von den
gewohnlichen Meeresteleostiern gefundenen Durchschnittswerte
(0,91° C. gegen etwa 0,8° C).

Es besteht somit kein bestimmter Unterschied zvvischen den
Teleostier des Meeres und den der Binnengewassern. Es muss
jedoch erinnert werden, dass in den Binnengewassern es nach den
friiheren Verff. Fische giebt mit einer geringeren Gefrierpunktsde-
pression als fiir die verscliiedenen Pleuronectiden, Gadiden und
Siisswassersalmoniden gefunden, und im Meere finden sich nach
den Angaben der Litteratur auf der anderen Seite Teleostier mit
hoheren Werten der Gefrierpunktsdepression.

Eine Stiitze fiir unsere Auffassung, dass von den untersuchten
Teleostiern sowohl die im Meere wie die im Siisswasser lebenden
von ihrem Millieu unabhångig sind, kann auch darin gesucht werden,
dass, wie wir durch darauf gerichtete Untersuchungen festgestellt
haben, fiir die beiden Gruppen die Gefrierpunktserniedrigung des
Muskelsaftes nur von etwa ein Viertel bis etwa ein Drittel von
anorganischen Stoffen bewirkt wird, eine Tatsache die besonders
fiir die im Meere lebenden Teleostier eine besondere physiologische
Interesse darbietet.

Fiir die Siisswassersalmoniden besteht in Bezug auf die Werte
der Gefrierpunktserniedrigung eine bestimmte Abhångigkeit des
Kråftigkeitzustandes in åhnlicher Weise wie wir fiir die Meeres-
teleostier angegeben haben.

^, . . . september 1908

Christiania ~- , .„,,,,

augusl 19uy.

KVARTÆR-STUDIER

TRONDHJEMSFELTET

AF

P. A. ØYEN

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1909. NO. 4

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1910

Indledning.

Paa en kortere reise sommeren 1897 havde jeg anledning til
nøiere at studere forholdene fra Dovre over mod Støren. Hvad jeg
saa paa denne reise, i forbindelse med hvad flere tidligere
gjennemreiser havde skaffet mig af indblik i Trondhjemsfeltets
kvartære afsætninger, gav mig lyst til at studere dette interessante
omraade noget mere indgaaende. Og med stipendium af univer-
sitetet anvendte jeg saa sommermaanederne 1900 og 1901 til en
saadan undersøgelse. Resultatet af denne var for mit vedkom-
mende erhvervelsen af en ny opfatning med hensyn paa karak-
teren og rækkefølgen af vort lands kvartære afsætninger. I de
følgende aar har jeg saa prøvet denne opfatning ved temmelig
udstrakte undersøgelser inden Kristianiaf jordens omgivelser; og
forholdene har der vist sig analoge.

Senere sammenstilledes resultaterne af dette arbeide i en større
afhandling, som tænktes fremlagt til trykning i Kristiania Viden-
skabsselskab. Men da jeg imidlertid gjennem hr. konservator
Nordgaard modtog tilbud om trykning i Trondhjems Videnskabs-
selskabs skrifter, var det med glæde jeg modtog dette. Følgen er
imidlertid bleven en opdeling i tre dele, der nu vil blive trykt i
tre paa hinanden følgende bind af aarsskriftet. De to første dele
vil kun bringe iagttagelserne og bearbeidelsen af de faunistiske
forhold. Tredje del vil saa bringe en almindelig oversigt over de
stratigrafiske forhold og i forbindelse dermed et oversigtskart over
de kvartærgeologiske forhold i Trondhjemsfeltet.

Sommeren 1909 besøgte jeg igjen enkelte af de mere kritiske
punkter for at revidere de gamle iagttagelser, men uden at min
opfatning af forholdene derved ændredes. Overensstemmelsen mel-
lem Kristianiafeltets og Trondhjemsfeltets kvartære afsætninger blev
mig imidlertid ved denne revision klarere end den tidligere havde
været.

4 P. A. ØYEN. [1909

Vi vil begynde vore undersøgelser af de glaciale og post-
glaciale forhold i det trondhjemske ved at følge den rute, som i
gammel tid dannede forbindelsen mellem vort lands to hovedbyer.
Og vi gjør derfor vor indtrædelse i det trondhjemske gjennem

Drivdalen.

Enten man kommer den almindelige vei over Dovrefjeld fra
Gudbrandsdalen eller den almindelige vei op gjennem Foldalen,
mærker man en stor forskjel i de orografiske forhold og de glaciale
fænomener, naar man kommer over i det dalføre, som danner
indgangen til den vilde Drivdal. Endnu skarpere føles denne for-
skjel, hvis man nedenfor Borkhus forlader den almindelige P'oldals-
vei og tager Kvitdalen op, idet man nu efter at have passeret de
paa begge sider af vandskillet liggende fjeldsøer næsten med en
gang staar lige ved nedgangen i den vilde og trange dal straks
syd for Kongsvold.

Naar man fra Kvitdalen kommer ned i Drivdalen, har man
allerede passeret over grøn skifer, og i de talrige skjæringer, som
nu findes langs storveien nedover til Kongsvold, optræder den nu
meget typisk med fald mod elven. Men stabbestenene langs veien
bestaar for en stor del af gneis og øiegneisagtige bergarter, stribede
sparagmiter af Døraa- og Foldalstypen og en lys granit, meget
lig Joragraniten (Domaas), men ingen typisk Rondesparagmit ^).
I morænegruset er imidlertid de mørke bergarter forherskende, men
der findes ogsaa en hel del af de mere Ij^se, gneis, granit, sparag-
mit. Straks syd for Kongsvold har man paa vestsiden af elven
en pen elveterrasse og endnu noget længere syd paa elvens østside
en ansamling af fin, lysegraa sand. Den grønne skifer, som her
udgjør den faste klippegrund, bliver paa sine steder saa blød, at
den hugges til velfyld, og har tildels en stænglig presstruktur.

Syd for Kongsvold optræder dalside-læmoræner paa en
meget udpræget maade, forekomster af bundmoræne mere og min-
dre lateralt paa nordsiden af opstikkende og fremragende klippe-
knauser. Dette er et udpræget glacialfænomen, som jeg ogsaa

1) Nyt Mag. for Naturvid. B. XXXVI pag. 249—262.

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 5

har fulgt skridt for skridt gjennem en stor del af de sydnorske
dalfører. Det har spillet en overordentlig rolle i frembringelsen af
det løse jordsmon og kan anvendes med megen nytte ved siden
af de øvrige glacialfænomener til at studere de gamle bræers ud-
bredelse og bevægelsesforhold. Disse afleiringer er jo rene maga-
siner for medførte, løse blokke. Hvor de moutonnerede former
er mindre godt vedligeholdt, hvad ofte er tilfældet i mange af de
for en sterk postglacial denudation udsatte trakter, er de her
nævnte læ moræner naturligvis af stor betydning ved studiet af
bræbevægelsens retning. Endskjønt denne slags moræneforekomster
som regel har den almindelige bundmorænes indre struktur og efter
den maade, hvorpaa de er afleiret, maa regnes at staa i en meget
nær forbindelse med den, saa indtager dog disse afsætninger saavel
i orografisk som glacial henseende en vis særstilling af saa vidt
stor interesse, at det er fuldt berettiget for dem at beholde en
egen betegnelse.

Heim, der saa skarpt har fremhævet forskjellen mellem de
isskurede klippers stød- og læside, har heller ikke ofret læmoræner
nogen opmærksomhed^). Derimod har Kjerulf gjort opmerksom
paa et noget lignende fænomen, rigtignok ikke en bræafsætning;
thi læmorænen syntes ham fuldstændig ubekjendt, hvilket ganske
naturlig staar i forbindelse med denne forskers opfatning af stød-
og læsidefænomenet. Hvad Kjerulf derimod har gjort opmærksom
paa, er en elveafsætning af sand og rullesten i ly af et fremspring
i elveleiet-). Ved at sammenstille læmorænen med det her af
Kjerulf beskrevne fænomen kan saa Heim's „Vergleichung der
Wirkungen der Gletscher mit solchen anderer Agentien"^), for
saa vidt denne sammenligning gjælder moræner og elvealleiringer,
forøges med endnu et led. ^

Det lykkedes mig ikke ved gjennemreisen paa det koite stykke
ned til Kongsvold at finde glaciale skuringsstriber, men derimod
saa jeg etsteds ved nedgangen fra Kvitdalen til Drivdalen kunstige

1) Wirkungen der Glacialperiode in Norwegen (Vierteljahrsschrift d. Ziirich.
naturforsch. Gesellschaft 1871).

2) Merakerprofiet, pag. 85.

3) Handbuch d. Gletscherkunde, pag. 402.

6 P. A- ØVEN. [1909

skuringsstriber paa en stor blok lige i veikanten, et fænomen man
bestandig bør have opmærksomheden henvendt paa. Lignende
kunstige striber o^ furer har jeg havt anledning til at iagttage paa
en række andre steder, for kun at nævne et par, ved' en vei paa
sydsiden af Jora (Nordre Fron) og paa sandsten ved en vei nær
La Crosse (Wisconsin). Heim har ogsaa gjort opmærksom paa
dette, ialfald i haandstykke ofte meget skuffende fænomen^). Og
enhver glacial forsker maa, saavel med henblik paa dette fænomen
som med henblik ogsaa paa en hel del anden angivet glacialsku-
ring, være fornøiet over at kunne samstemme i Heim's: „vvir sind
gltjcklicherweise iiber die Zeit hinaus, da jeder einzelne Felsblock,
oder jeder Stein mit einigen Schrammen als Zeuge einstiger
Vergletsherung fiir beweisend gehalten wurde"-).

Roches moutonnées traadte heller ikke tydelig frem nedover til
Kongsvold, men dog tydelig nok til at angive bræbevægelsens
retning mod nord.

Drivdalen har saaledes selv heroppe tydelig præget af en
glacialdal, men den postglaciale denudation og elveerosionen har
spillet en stor rolle. Rester af jettegryder finder man allerede
her. Selve elveleiet maa være af postglacial alder, thi det mouton-
nerede fjeld mangler her fuldstændig.

Nord for Kongsvold træder endnu mere jettegrydernes betyd-
ning for daldannelsen frem i dagen, idet de her videre nedover
ofte indtager kjæmpemæssige dimensioner; men samtidig antager
ogsaa dalen mere og mere præget af en glacial erosionsdal. Og
Drivdalen er jo i isskuringens historie blevet et klassisk sted. Her
var det jo, at Esmark „i et snevert pas observerede — , at fjeldet
var stærkt afslebet (upaatvivlelig af iis, som i ur-tiden har trængt
sig derigjennem)" ^). Og her var det, P'orbes fandt „such scooping
and polishing of the rocks as is usuallj' ascribed to the action of
glaciers, occurs near the highest point of the road on this stage,
a place called Vaarstige" *).

') Handbuch d. Gletscherkunde, pag. 404 — 405.

2) L. c. pag. 410.

3) Reise fra Christiania til Trondhjem 1829, pag. 57.
"*) Norway and its Glaciers visited in 1851, pag. 26.

No. 4] KVAKTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 7

Nedenfor, nord for, Kongsvold finder man rester af tildels
kjæmpemæssige jettegryder, og disse har udentvil bidraget en hel
del til udformning af dalen, og desuden sees paa mangfoldige
steder gjennem dalen vandskuret, vandslidt fjeld, der imidlertid
adskiller sig fuldstændig fra det marine roche reniforme.
Men nede i det trange dalgjel kunde ingensteds opdages glacial-
skuring, der imidlertid under de sædvanlige former træder smukt
frem høiere op paa begge dalens sider, og her fremtræder dalen
som en smukt U-formet, t3'pisk glacial erosionsdal, medens det
canon-formede elvegjel vistnok er af postglacial . alder. Senere,
omtrent midtveis mellem Kongsvold og Drivstuen, forandrer dalen
karakter; den t3'piske U-form giver plads for den vidt aabne, fladt
V-formede dal, der er saa karakteristisk for en stor del af vore
ældre U-formede dale, hvor senere denudation har udvisket den
typisk til siderne uddybede form. Samtidig forsvandt det canon-
agtige elvegjel. Mellem Kongsvold og Drivstuen findes ingen større,
nævneværdig ansamling af morænegrus, væsentlig kun de mindre
i dalsiderne. Her og der lindes lidt alluvialt elvegrus. Et stykke
syd for Drivstuen antager igjen dalen et noget andet præg, idet
dalbunden bliver mere flad og mere fyldt, dels af morænegrus og
dels af vasket, omleiret materiale, alluvialt elvegrus. Læmorænerne
træder ikke noget synderlig frem paa strækningen mellem Kongs-
vold og Drivstuen. Drivdalen har inden dette strøg stor lighed
med dalfører inden landets sydvestlige del. f. eks. Drangsdalen.

Straks nord for Drivstuen saaes en skjæring gjennem veks-
lende lag af sand og grus, elvegrus der kan betragtes som en
type for den lave, flade dalbundfyldning, der begynder et stykke
syd for drivstuen og holder sig et stykke mod nord. Senere for-
svinder igjen elven tildels i dybe gjel med udpræget vandskuring.
Langs veien sees ingen t3^delig isskuring, men høiere i dalsidens
relief kommer den igjen tilsyne som roclies mouto?inées. Nord for
Vinstra saaes elveterrasser paa dalens østside. Nu kommer ogsaa
læmoræneforekomster som betingelse for dyrkning og bebyggelse
mere karakteristisk frem; desuden er det lave, flade grusterræn i
dalbunden dvrket eller giver store, udstrakte moer. Høiere op i
dalen har løvskog en mere fremtrædende stilling. Der findes in2;en

8 P. A. QYEN. [1909

egentlige terrassedannelser i høiere niveau, dog sees paa sine steder
bebyggelsen at holde sig i nogenlunde ens høide, hvilket vistnok
tildels kan skrive sig fra rent samfundsmæssige grunde, men vel
ogsaa tildels kan sættes i forbindelse med forekomsten af den
lateralt anordnede bundmoræne.

Omkring veiskillet ved Opdal kirke findes ret betydelige furu-
bevoksede terrassemoer. Hev blev det mig fortalt, at man paa
Sletvolden, omtrent halvanden km. n. f. Opdal kirke i nitiaarene
havde ,ved en brøndgravning, først skaaret gjennem almindeligt
grus i 6 alens. dyb, derpaa 2 alen gjennem tydelige lag af grus
og nævestore stene, runde og udpræget vandslidte; derpaa gik man
5 alen dybt i lin sand, hvor man endelig fandt vand. Dette tyder
altsaa paa betydelige forandringer i hydrografisk henseende.

Vi skal i denne forbindelse erindre, at der omkring 1 km.
n. f. Drivstuen havdes snit i egte bundmorænemateriale, som her
muligens repræsenterer en rest af en mere frontal dannelse.

Allerede Toreli meddeler: „Vid Drifstuens gåstgifvaregård på
Dovre fjell ligger en dylik vall flera tusen fot ofver hafvets yta
ock omojlig at skilja på något sått från de gården, som omgifva
nuvarande joklar" ^).

Omkring V4 ^^^ i sydvest for Aune begynder et moræneland-
skab, kupperet og med sjøer. Der fortælles i bygden et gammelt
sagn, at den omkring dalskillet liggende del af Opdal bygd har
staaet under vand, og at Driva dengang skulde havt sit løb mod
nordøst. Vi kan naturligvis ikke lægge mere i dette, end hvad
sagnet som saadant siger. Driva bøier her mod vest og fortsætter
gjennem en dal, der ifølge sit tverprofil kun kan betragtes som
en direkte fortsættelse af Drivdalen, der saaledes umiddelbart gaar
over i Sundalen.

Mod nordøst fra dalskillet bliver nu dalen meget vid, men
samtidig fladbundet og ganske grund. Og som allerede ovenfor
nævnt opfyldes allerede en fjerding, for man naar Aune, dalbun-
den af en udstrakt morænefyldning. Rigtignok stikker fast fjeld
op paa sine steder i knauser, saa muligens morænefyldningen paa

1) Otto Toreli: Bidrag till Spitsbergens Molluskfauna. Stockholm 1859, pag. 99.

No. 4] KVARTÆR-STUDIER 1 TROxXDHJEMSFELTET. 9

sine steder ikke er saa svært mægtig, men paa andre steder igjen
har den ialfald tilsyneladende en temmelig stor mægtighed. Det
er et meget kopperet morænelandskab med talrige hauger og sjøer
og m^a-lændt terræn indimellem. Der kunde vistnok her, skjønt
afleiringen ikke synes synderlig regelmæssig, udskilles flere ende-
moræner efter hinanden. Paa overfladen findes talrige, tildels endog
kjæmpestore, erratiske blokke. Efter at det mest udprægede ende-
moræneterræn er overskredet mod nordøst, bliver landskabet mere
myrlændt, med temmelig udstrakte myrer paa sine steder og op-
ragende hauger af vandslidt grus indimellem. Ved Holsettjern
passerer man omtrent 5 km. nordøst for Aune vandskillet, og
straks nord for dette tjern haves et grustag i en opragende kuppe af
vandslidt grus. Videre i nordøstlig retning optræder dels moræne-
grus, dels vasket, vandslidt grus, tildels oplagt i store moer med
stigende dalbund og elven dybt nede. Sikkert nok har her en
elveforskyvning fundet sted, men af hvilken alder er endnu ikke
afgjort. Enkelte linjer i dalsidereliefet antyder ogsaa en tidligere,
høiere vandstand, men ingensteds høiere end, at nok den almin-
delige, glaciale eller postglaciale, fluviatilerosion fuldstændig vil for-
klare det tilsyneladende, muligens noget indviklede forhold, da
høiden ingensteds overstiger morænefyldningens i nordøst. Dal-
bunden udgjøres foruden af en del mj'rlændt terræn mest af tørre,
gulgraa grusfyldninger, medens dalsiderne har et ialfald delvis
mere lerblandet jordbundsmateriale. Det hele landskab er ganske
fladt, tildels meget kupperet og giver i det hele et fjeldlignende,
noget sæteragtig indtryk. I gruset har man overalt kun egnens
egne bergarter ; ingen synes at være specifik fremmed for dalføret.
Man er nu kommet over i

Orkladalføret

hvor et lignende landskab fortsætter, men dog med enkelte for-
andringer, idet elven efterhaanden gaar dybt nede, ligesom ogsaa
Orkla selv i gjel. Fra Stuen til Orkla bro kommer det typiske
morænegrus tilsyne i talrige skjæringer og grustag langs veien.
Paa sine steder findes elveterrasser. Mellem stuen og Orkla bro

10 P- A. ØYEN. [1909

synes det moutonnerede fjeld i det store og hele at føle sig ind i
dalens retning, medens store blokke tildels optræder i morænegruset.

Fra sammenløbet af Gisna og Orkla over mod Bjerkaker har
man forbi Austbjerg et sterkt morænedækket terræn, en tildels
sterkt lerblandet bundmoræne, hvis indhold og struktur blotlægges
i veiskjæringer og grustag, et meget godt jordsmon, men forholds-
vis kun lidet dyrket. Der sees i gruset ogsaa lysere bergarter,
som granit og gneis, men hyppigst er dog de mørkegrønne, Hvad
der paa det her nævnte strøg mellem Orkla bro og Bjerkaker til-
trækker sig særlig opmærksomhed, er det eiendommelige forhold,
at det isskurede fjelds former, saavel stribning som rockes
moutonnées, ved sin retning, SE — NW, danner en vinkel paa om-
trent 30—45'' med dalføret og saaledes overskjærer dette paa
skraa. I nær forbindelse med dette fænomen staar vistnok ogsaa
den sterke morænefyldning i dalsiderne. Man ser saaledes, at
bræbevægelsens retning har været bestemt ved retningen af dal-
førets øvre og nedre del, den almindelige afheldnings, og ikke har
været synderlig influeret af dette mindre, midtre dalstrøgs afvigelse
i nordlig retning. Dog sees ogsaa her enkelte deviationer i den
moutonnerede overflade, hvilket viser, at bræbevægelsen ikke be-
standig har været helt uberørt af de topografiske forhold ; man
kunde muligens lede tanken hen paa bundstrømme, dog er det
vistnok mere naturlig at heri se mærker efter bræbevægelsens
afslutningsfaser inden denne egn. Længere nord, mellem Stavaaen
og Bjerkaker, viser det moutonnerede fjeld, at bræbevægelsen har
fulgt dalens retning. Nedover mod Rennebu bliver nu dalen videre
og mere uddybet med fladere bund; U-formen træder skarpere
frem, og dalen giver et mildere indtryk.

Fra Bjerkaker passerer man saa i nordostlig retning et sterkt
morænedækket terræn med myrlændte strøg indimellem og passerer
derpaa gjennem et fjeldlignende landskab en større morænesø,
Buvand, hvorfra veien fører ned gjennem

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TkONDHJEMSFELTET. 1 1

Soknedalen

i begyndelsen med fjeldlandskab, myrer, løvskog, barskog paa
rigelig optrædende, blokkestrøet bundmoræne. Denne har man rig
anledning til at studere i de mange veiskjæringer og grustag; den
er ofte meget lerblandet med sten og blokke. I den første, store
bøining af veien mod øst, om Aune og Buan, optræder i den
nordlige dalside paa nordsiden af veien et rigt stenstrøet felt med
talrige, lyse blokke af meterstørrelsen, gneis eller granit; det er
vistnok en moræne af englacial eller superglacial art. Dalen bøier
saa paany, og man møder nu et meget kupperet morænelandskab,
delvis en bundmoræne, men vistnok ogsaa tildels et endemoræne-
landskab. Fyllit stikker paa mange steder op i knauser paa en
saadan maade, at morænedækket vistnok ikke har nogen større
mægtighed, men paa andre steder igjen synes mægtigheden at være
ret betydelig. Straks sydvest for grænsen mellem Rennebu og Sokne-
dalen findes paa begge sider af elven rester af bundmoræne-
materiale paa en saadan maade, at det sandsynligvis tilhører et
endemorænedrag. Paa sine steder sees ganske lave elveterrasser.
Men ellers sees i flere snit, veiskjæringer og grustag, bundmoræ-
nens materiale, grusblandet og sandblandet ler med sten og blokke
i skarpe og afnydte former.

I nærheden af Garli saaes i et grustag vekslende lag af sand
og grus, men dette er vel nærmest at betragte som en ganske
lokal afsætning af glacio-lakustrin art.

Ved Soknedalen kirke findes terrasser paa begge sider af elven
i høide med kirken, 263 m. o. h. Flere gaarde ligger ogsaa i
denne høide. Tildels gaar disse terrasser ogsaa noget længere op
i dalen end til kirken, men da i meget brudte forekomster. Videre
ned gjennem Soknedalen fra kirken optræder ogsaa terrasser i
høide med denne og efterhaanden en hel række lavere terasser til
Støren kirke.

Førend vi nu gaar videre, og førend vi giver os til nærmere
at undersøge forholdene omkring Støren, vil vi nærmere betragte
den ovenfor Støren liggende

12 P. A. ØYEN. [1909

Øvre del at' (iuklalen.

Naar vi i egnen om Tyvold overskrider vandskillet mellem
Glommen og Gula, saa er der flere træk i landskabets karakter,
som er egnet til at paakalde en vis opmærksomhed. Vi staar lige
over for en forandring, der paa forskjellig maade minder om over-
gangen til Drivdalen længere mod sydvest, men dog adskiller sig
betydelig fra denne.

Ved overgangen fra østerdalen forlader man dalens U-t'orm,
og hvad der kanske i denne forbindelse ikke er mindre væsentlig,
man forlader de rige dalfyldninger, der i form af grusrygge og
terrasser afgiver vidnesbyrd om brævandets arbeide og om glacio-
lakustrine forhold i svundne tider.

Naar man saa kommer over i Guldalen, er man hensat i et
helt andet landskab, andre omgivelser. Dalens U-form er udvisket
paa en saadan maade, at man kunde fristes til at antage den
glaciale virksomhed for ganske ubetydelig ; de glacio-lakustrine
afsætninger er ganske forsvundne, og mærkerne efter brævandets
arbeide er af en helt anden art end paa vandskillets sydside.
Idethele ser man, at det rindende vands denuderende virkning har
efterladt helt andre spor over paa vandskillets nordlige side, hvilket
antyder en betydelig forskjel i den glaciale udvikling.

Syd for Reitan ser man elven i dybt gjel, et forhold der min-
der om egnen ved Kongsvold, som er omtalt i det foregaaende,
Fra Reitan faar dalen videre nedover et skarpere præg af den
U-formede glacialdal med lave elveterrasser i bunden, snart et og
snart et par niveauer, men ingen høitliggende terrasse. Derpaa
kommer man frem til Eidet 421,3 m. o. h. Dalen er fremdeles
vid med flad U-form, hvis bund er gjennemskaaret af et temme-
lig dybt gjel, en postglacial cahon-dannelse. Den dystre granskog
og den friske, frodige birkeskog bidrager hver paa sin maade til
at give omgivelserne en virkningsfuld stemning. Gulaskiferen
stikker med sine karakteristiske kvartslinser her og der frem af det
snart grovere og snart finere morænegrus. Man faar dog ikke indtryk
af nogen betydeligere afsætning af fluvioglacialt materiale, som

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 13

man kanske kunde have ventet gjennem de glacio-lakustrine bæk-
kener i syd, men disse har vistnok tjent som klarebassiner, der
kun har levnet til udførsel det meget fine matnriale, og dette er ført
længere, helt ud i den indgaaende fjord, i hvis afleiringer man nu
gjenfinder det fine bræslam som en fint sandet blaaler, den i de
trondhjemske bj-gder ofte saa skjæbnesvangre kvikler eller kvik-
sand. Her oppe i det supramarine omraade er det vistnok den
mere sparsomme bundmoræne, der danner det væsentlige jords-
mon, og nedover den her vakre Guldal er det foruden de sterkt
evorderede dalsidemoræner kun forholdsvis ubetydelige elveterrasser
i dalbunden, man ser af kvartære afsætninger. Saaledes ser man
ved Holtaalen station, 300 m. o. h., hvor elven vistnok ligger om-
trent 35 — 40 m. lavere end stationen, over paa elvens sydvestlige
side en fremspringende bastionagtig terrasse, der hæver sig 10 — 15 m.
over elven, altsaa med en høide af omkring 275 m. o. h. Det
behøver dog ikke her at være andet end en ganske almindelig
elveterrasse. Et stykke længere nede i dalen kommer en lignende,
paa samme maade fremspringende terrasse og omtrent i samme høide,
ligeledes udformet paa samme maade mellem hovedelven og en .
fra sydvest tilstødende bidal. Dalbunden bliver nu mere flad med
moagtige partier indimellem. Af hvilken art de her nævnte ter-
rasser egentlig er, maa en detailundersøgelse afgjøre. At man paa
sine steder har for sig evorsionsrester, viste sig et stykke nede,
hvor en smuk terrasse af henimod 20 m. høide viste sig at bestaa
af typisk morænemateriale. Men dette hindrer ikke, at fænemenet,
selv heroppe, i sin almindelighed kan være af marin karakter. Og
terrassehøiden i Soknedalen og Guldalen fortjener ialfald at sam-
menlignes, selv om ikke den nære overensstemmelse, paa under-
søgelsens nærværende stadium, kan forklares helt tilfredsstillende.
Derpaa passeres Reitstøen, 205 m. o. h., hvor dalsidefyldningen
bestaar af tj^pisk bundmorænemateriale. Paa elvens sydlige side
sees terrasser i tre trin, øverst 15 m., det andet 10 m. og det
tredje ganske lavt, 3—4 m., alt skjønsmæssige maal. Den mere
regelmæssige bebyggelse er knyttet til disse forskjellige terrasser,
men den høiere liggende, mere spredte synes knyttet til dalside-
morænen. I de lave terrasser sees et udpræget rullet materiale.

14 P. A. ØYEN. [1909

Men gjennem den øvre del af Guldalen ser man flere steder
større ansamlinger af blokke, blokkemoræner, af lignende beskaf-
fenhed som de blokkemoræner, der kan iagttages enkelte steder
paa østsiden af Mjøsens sydlige del.

Ved Singsaas har man en udpræget rullestensterrasse, hvis
indhold og struktur kan studeres i ras og grustag. Denne terrasse
kan følges temmelig langt i østlig retning fra stationen; det er
rimelig, at den stiger lidt i østlig retning, endskjønt den i nærheden
af stationen synes at holde sig i mærkværdig konstant høide paa
begge sider af elven. Terrasselandskabet har dermed antaget et
ganske andet præg end høiere op i dalen.

I omegnen af Singsaas station udførte jeg 19 juli 1900 endel
aneroidmaalinger, der for kontrollens skyld udstraktes til Støren
station, hvor der ligeledes, dels samme dag og dels den følgende, 20
juli, udførtes en række systematiske maalinger, et aneroidnivel-
lement. Med hensyn til aneroidbarometrets korrektion kan hen-
vises til en tidligere redegjørelse ^). Og for de enkelte maalingers
beregning er ogsaa her i denne afhandling anvendt formelen^)

H= (N-i-n) (1 + rolTu (T + 1)).
For at opnaa lidt bedre oversigt over korrektionen netop for de
her optrædende høider er der under jernbanereisen foretaget obser-
vationer, hvorved altsaa korrektionen kunde bestemmes:

Støren station .

. . 64,4 m. 0.

h. .

. . Korr. -^5,1 m.

Rognes

)) •

. . 96,1 —

. . „ -]- 3,6 m.

Kotsøien

??

. . 126,0 -

. . „ + 4,3 m.

BJørgen

))

. . 147,1 —

. . „ + 3,8 m.

Singsaas

?)

. . 176,0 —

. . „ -^- 3,6 m.

Der viser sig saaledes her den interessante kjendsgjerning, at et
jernbanetog under fart ikke er brugbart til at skaffe en korrek-
tionstabel for et almindeligt aneroidbarometer, endnu mindre natur-
ligvis et vakuometer. Imidlertid ser vi, at der ved hjælp af ræk-
kens første og sidste led kan skaffes en brugbar sammenlignings-
tabel, da tabellens væsentlige feil ligger i en forskyvning af
værdierne.

1) Christiania Vid.-Selsk. Selsk. Skrifter, I. Math.-Naturvid. Kl. 1903, no. 7, pag. 5.

2) Arch. for Mathm. & Naturvid. B. XXV, nr, 4, pag. 4.

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 15

Ved Digre har man en tilsyneladende dalsideterrasse, der paa
en længere strækning holder sig i nogenlunde samme høide, men
man faar her det indtryk, at morænens form væsentlig betinges
af fjeldgrundens relief; den ydre rand af denne dalsideterrasse
ligger 330 m. o. h. Jordsmonnet dannes her og ligeledes ned
gjennem lien af ler, moræneler, hvor Tussilago farfara L. optræder
i rigelig mængde. Paa sine steder ser man dog, at morænemate-
rialet er noget vandslidt. Der var langs veien opover til Digre
anledning til at iagttage kunstige skuringsstriber, slidfurer, saavel
paa blokke som paa fast fjeld.

Ovenfor vestre Singsaas kunde man saaledes se morænegrus
lægge sig over moræneleret, og terrassegrus med antydning til
strandvolde støttede sig indtil dalsidens moræneafsætninger, ler og
grus. I en høide af 186,2 m. o. h. saaes her i et lertag eller
sandtag følgende profil:

1. øverst omtrent en meter forvitret, graa eller brungul
grusmasse, der syntes gledet ud over det underliggende lag.

2. Derunder kom saa i omtrent 1 dm. mægtighed i ganske
svagt faldende eller svævende lag en vekslende række, tyndskiktet,
af snart en mørkere, sandblandet ler og snart en lysere, lerblandet
sand eller kun sand.

3. Derunder fulgte saa i samme lagstilling en til et par deci-
meter lysegraa til blaagraa, meget fin sand, tildels noget lerblandet,
nærmest kviksand. •

4. Derpaa havde man et noget uregelmæssig udformet abra-
sionsniveau i omtrent samme stilling som skiktningen i de to over-
liggende lagserier.

5. Derunder kom en vekslende lagrække i omtrent 20 '^
skraastilling, og hvis abraderede skikthoveder saaledes var diskor-
dant overleiret af de tidligere under 3 og 2 nævnte lagserier. I
denne undre lagrække, der var meget vekslende, bemærkedes i det
3 til 4 dm. blottede snit først vekslende sand og ler omtrent 1 dm.,
derunder 3 cm. — ^/g dm, lysegraa sand og saa derunder igjen en
vekslende lagrække af snart mørkere og snart lysere lag, omtrent
decimetertykke. Det ligger nær at antage denne række at være

16 P- A. ØYEN. [1909

af fluvioglacial oprindelse. Særlig bør man mærke den optrædende
diskordans.

Omtrent 5 m. høiere forekom i nærheden med tilsyneladende
nogenlunde svævende lag en blaagraa, tydelig skiktet, tykskiktet,
ler. Den var meget fin og planskiktet, muligens iblandet enkelte
ganske fine sandkorn. Der synes ingen tvil at kunne være om
dens marine oprindelse, endskjønt ingen fossiler kunde fremfindes.
Høiden af dette sted bliver saaledes 191 m. o. h. Ved vestre
Singsaas havde man en terrasse med indtil en halv meter store
blokke; ved denne terrasses ydre kant, hvor materialet viste sig
helt igjennem rullet, maaltes høiden 182,8 m. o. h.

Ved østre Singsaas har man den allerede ovenfor omtalte
rullestensterrasse, der synes at være egnens mest udprægede.
Denne terrasses ydre flade maaltes her 198,7 m. o. h. Den indre
kant, der ogsaa udpræger sig ved en liden planterrasse, stiger
imidlertid endnu henimod 3 m. høiere; høiden af denne bliver saa-
ledes 201,7 m. o. h. Denne terrasse danner altsaa her en ud-
præget, af diskordans ledsaget grænse ; hvilken skal vi senere se.

Endvidere bør man her mærke den lave, flade ør langs elven.

Videre ned over dalen sees terrasser tilhørende forskjellige
niveauer og bestaaende af snart finere, snart grovere rullestensgrus
med indtil V2 rn. store blokke. Ofte falder disse terrasser bastion-
agtig af nedad dalen. Senere snevres dalen ind, og det faste fjeld
gaar hdt ned til den laveste flade paa sj'dvestsiden af elven, medens
fremdeles terrasser af Singsaasniveauerne, og med rullet materiale,
holder sig paa den nordøstlige side. Dalsiderne bliver steilere og
forholdene derfor mindre gunstige for terrasseafsætningen. Man
ser dog igjen de fra omegnen af kirken iagttagne, tre terrassetrin,
men for det meste ser man kun de lave, 2 — 3 m. høie elve-
terrasser, mellem hvilke elven synes at flytte sig frem og tilbage paa
den flade, brede dalbund. Der sees flere steder skuringsstriber, der
føier sig ind i dalens retning. Hvor en høiere liggende bebyggelse
optræder, synes den knyttet til dalsidens moræneafsætninger, men
ellers følger bebyggelsen mest de optrædende terrasseniveauer. Nær-
mere Støren har man saa et udpræget terrasselandskab, der holder

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 17

sig i omegnen saavel mod nord til Kvashjdla som op gjennem
den nedre del af Soknedalen.

Omegnen af Støren station.

Et snit i Soknesterrassen viste langs veien nedenfor Soknes-
lunden i en veiskjæring 99,2 m. o. h. nederst en dækkende talus-
-dannelse, der i en høide af 3 m. over veien skjulte den indre lag-
bygning. Derpaa kom lagdelt sand og lagdelt fint grus, tildels
noget uregelmæssig og tildels med udkilende lagning samt dis-
kordant afsætning. Heldningen af lagene var forholdsvis svag, 5 — 10
grader i nordøstlig retning. Mægtigheden af denne lagserie var ca.
4 m. Derover fulgte i en mægtighed af 3 — 4 m. et grovt rullestens-
materiale med indtil V2 ^- store, rullede blokke ; hovedmassen
bestaar imidlertid af næve- til hovedstore stene med grovt grus og
grov sand som udfyldningsmateriale, det hele et egte rullestensgrus.
øverst afsluttedes saa lagrækken af et omtrent metertykt lag af
et mere normalt overskylningsmateriale, gulgraat, forvitret og med
færre stene end det nærmest underliggende; den øverste del af
dette overskylningsgrus var formuldet og var idethele af noget
sandblandet og lerblandet karakter. Den samlede mægtighed var
ca. 11 m. Veiskjæringens tophøide laa 112,8 m. o. h.

Den høieste terrasseflade ovenfor Soknes havde en temmelig
stor udstrækning og laa med den indre kant i en høide af 160.2
m. o. h. Sikre spor af marin indvirkning saaes ikke her over
denne terrassehøide, men et stykke høiere op i lien fandtes en
nogenlunde horizontal afsats, tilsyneladende i fast fjeld, i en høide
af 194,3 m. o. h., dog er aarsagen til denne ikke med sikkerhed
paavist.

Syd for Støren kirke har man ogsaa paa sine steder et ud-
præget terrasselandskab. Saaledes maaltes terrassen ved Bakken
74,5 m. o. h. Ved Skaarvold stod i en høide af 85,7 m. o. h.
øverst i en mægtighed af ca. 3 m. forvitret, gulgraa ler, og der-
under var i en mægtighed af ^/g m. blottet en blaagraa, seig, sand-
blandet ler, eller paa sine steder lerblandet sand, meget fin, men
ingen fossiler var at finde; derimod forekom her større klumper
og knolier samt talrige, smaa marleker af forskjellige former.

18 P. A. PYEN. [1909

Hestehoven, Tussilago farfara L., vokser meget frodig i et par
meters høide over gaarden, der ligger paa en udpræget terrasse.
En eiendommelighed, man her uvilkaarlig maa lægge mærke til i
terrasselandskabet, er den maade, hvorpaa evorsionsfænomenet
optræder, idet der saavel ved den ovenfor nævnte, høieste terrasse
ved Soknes som i terrassen ved Skaarvold optræder evorsions-
groper i den ydre rand og gaaende ned til den nærmest nedenfor
liggende terrasse, men ikke gjennemskjærende denne. Den nævnte
terrasse ved Soknes opdeles paa sine steder i to, hvoraf den laveste
synes at svare nogenlunde til dsn nævnte, høieste terrasse ved
Skaarvold i en høide af 102,2 m, o. h. Vi ser, at dette tal af-
viger noget fra den tidligere maalte tophøide ved Soknesveiskjæ-
ringen, dog ikke meget. Derimod stemmede den paany fundne
høide af lertaget ved Skaarvold, 83,3 m. o. h., ganske godt med
den tidligere maalte. Kombinerer man de her maalte terrasser,
faar man tre forskjellige evorsionssystemer, eller med andre ord,
de mere fremtrædende terrassesystemer har hver sit mere begræn-
sede evorsionssystem ^).

Saavel Skaarvold som Bakken ligger paa meget udprægede
terrasser. Den terrasse, hvorpaa veien fra Støren gjennem Sokne-
dalen gaar, er meget undulerende og i den nedre del ved Soknes
tildels noget uregelmæssig; her er undergrunden tildels ler og da
med frodig voksende Tussilago farfara L. Denne uregelmæssig-
hed staar dog ikke i mindste sammenhæng med evorsionen i ter-
rassen ovenfor; i terrassen ud mod elven ved Soknes sees ogsaa
evorsionsdale, men her gaar de mindre udprægede helt ned til
elven. En stillestaaende vandflade vil som regel sætte evorsionen
en grænse, og ved dennes flytning faar man forskjellige evorsions-
systemer. I omegnen af Støren lindes talrige terrasser i forskjel-
lig høide, og de synes opad at afsluttes med den ovenfor Soknes
maalte, høitliggende, store terrasse.

Gjennem tidernes løb er naturligvis en hel del morænemate-
riale fjernet fra dalens bund og sider ved erosionens virkning,
endskjønt de steile fjeldsider og den sterke bræstrøm gjennem

1) Christiania Vid.-Selsk. Skrifter I. Matlim.-Naturvid. Kl. 1903, No. 7, pag. 35.

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 19

indsnevringerne vel for en stor del har hindret en rigeligere afsæt-
ning. Senere har et lignende forhold gjort sig gjældende med hen-
syn til terrassematerialet ligeoverfor det stelle relief og strømmen
gjennem sundene. Det er derfor ogsaa som regel kun i udvid-
ningerne af dalen, som vi f. eks. har seet ved Singsaas, Støren
og andre steder, at en rigeligere, men da ogsaa undertiden ret be-
tydelig afsætning af morænemateriale og afsætning af fremtrædende
terrasser har fundet sted.

Kvashylla (Kvassilla).

Den bekjendte Kvashylla eller Kvassilla nord for Støren sta-
tion, ret for Haga bro, har tiltrukket sig megen opmærksomhed.
Til de mange beskrivelser, som er leveret af de herværende for-
hold, har jeg lidet at føie. Dog kunde det være paa sin plads at
minde om enkelte, generelle træk.

Det vedføiede kart vil give en god forestilling om de rent topo-
grafiske forhold. Dette kart er velvilligst stillet til disposition for
nærværende arbeide af hr. distriktsingeniør Paus (Trondhjem).

Hvad vi her først bør mærke os, er den udstrakte, men lave
ørdannelse omkring Støren station og nordover fra samme. Derpaa
hæver sig omkring 1 km. nord for stationen Kvashylla til en høide,
der af Kjerulf^) og Helland^) sættes til 171 m. o. h. Dermed er
sandsynligvis ment terrassefladens øvre del, og hermed stemmer
mine to nøie overensstemmende aneroidmaalinger meget godt, idet
disse for terrassens ydre kant gav 164,4 m. o. h. Efter kartet
stiger imidlertid terrassefladen omkring 7,5 m., hvorefter min
aneroidbestemmelse skulde blive 171,9 m. o. h. Terrassefladen
er bevokset med frodig granskov, men er ikke synderlig jevn i
overfladen ; her og der sees indtil ^'o m. store rullesten. Ved ned-
gangen optræder de imidlertid temmelig talrige langs veien, og
terrassens indhold viser sig her at bestaa af rullet materiale. Det
er derfor meget sandsynlig, at terrassens basis dannes af ler,
hvorover det rullede materiale er afsat. Denne betragtningsmaade
godtgjøres derved, at der lige i nærheden af Haga bro gik endel

1) Kjerulf: Udsigt over det sydlige Norges geologi, pag. 21.

2) Arch. for Mathm. og Naturv. B. XVII, nr. 6, pag. 8—9,

20 P- A. ©YEN. [1909

evorsionsrender i ler helt ned til den lavtliggende terrasse langs
elven, og dette ler, eller rettere sandblandede ler, ligner fuldstændig
det ovenfor fra Skaarvold beskrevne. Og sommeren 1900 saaes
her endnu tydelige mærker af det ras, som af Friis omtales straks
S3^d for Haga bro^). Saavel paa vestsiden af elven, henimod
300 m. syd for Haga bro, som paa østsiden, straks nord for broen,
har man i en høide af omkring 15 — 30 m. over elven en terrasse
med sit udprægede evorsionssystem. I en liden, kjedelformet ind-
sænkning paa vestsiden af elven ser man ogsaa lige nord for Haga
bro terrasser i forskjellig høide stigende op til den nys nævnte.
Men naar man kommer over i den store, kjedelformede fordybning
i dalsiden nord for Kvash3^11a ved Krokstadsanden har man tildels
det glatte fjeld, og fjeldsiden er da for en stor del ligesom raseret for
bedækkende, løst materiale, og hvor der som paa sine steder i
sænkningens sider er levnet en rest af terrasse- eller morænemate-
riale, kan man se en svag antydning til smaa evorsionsrender af
temmelig recent udseende, som gaar helt og ubrudt ned til den
flade, lavtliggende terrasse, kun henimod tre meter over elven.
Der sees ikke her spor af høiere terrasser. Over paa nordøstsiden
af elven har man ved Haga den samme lave, flade elveterrasse,
2 — 3 meter over elven.

Egnen om Kvashylla afgiver et terræn skikket og meget udsat
for mindre og større ras, der gjør jernbanelinjen paa denne stræk-
ning meget udsat. Saaledes meldte, for kun at tage et eksempel,
et bureautelegram ''/g 1907, at „ved 8-tiden idagmorges gik et
større skred ud over jernbanelinjen oppe i Hagamælen lidt nordenfor
Støren station. Det i de sidste dage sterke regn har løsnet flere af
jordmasserne paa det udsatte sted, hvor tidligere flere ras har
gaaet. Jordmasserne dækker nu jernbanelinjen i en høide af tre
meter og en længde af 70 meter. Raset rev med sig baade tele-
graf- og telefonstolperne — — — En senere meddelelse deroppe-
fra melder, at en bæk et stj^kke søndenfor Støren station har
gaaet over jernbanelinjen og paa den maade stanset trafiken søn-
denfor Støren" ").

^) Norges geologiske undersøgelse, no. 27, pag. 45.
2) Aftenposten Vs 1907, nr. 457.

No, 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 21

Dagen efter berettedes om et „nyt jordras ved Støren", et
„nyt stort skred paa et sted søndenfor Haga bro. Dette nye
skred ligger nu over linjen i to meters høide og en længde af
30 meter" ^).

1 anledning dette ras udtalte professor Helland bl. a. : „det jord-
ras eller lerfald, som gik onsdag i Guldalen, var ikke særdeles
betydeligt; men situationen paa dette sted er slig, at selv et min-
dre lerras maa gaa tvertover jernbanen og stanse trafiken og
dæmme op elven — — — det er netop paa dette sted, at der er
gaaet et af de største lerfald, som kjendes, nemlig lerfaldet i 1345
— — — det var dengang terrasserne ved pladsen Kvashylla eller
omkring gaarden Haga, som gik ud og fyldte med ler det trange
dalføre op til en betydelig høide. Elven kunde da ikke komme
frem og dæmmedes op, saa at der blev en sjø paa fjorten kilometers

længde op til gaarden Bunæs — elven brød senere igjen-

nem og ler og vand flommede udover den nedenfor liggende ulyk-
kelige bygd" ^).

I anledning denne fare for udglidninger i Gauldalen skede der
endog det følgende aar direkte henvendelse til regjeringen^).

Hovin.

Det er saaledes meget paafaldende, at det høiereliggende ter-
rasselandskab saa tvert afskjæres i egnen om Krokstadsanden,
men endnu mere paafaldende bliver dette forhold, idet høiere ter-
rasser igjen optræder længere nord. Syd for Hovin station ser
man først den lave terrasse, hvorpaa jernbanestationen ligger, 53,0
m. o. h. Derover hæver sig paa samme sted et par høiere ter-
rasser i relativt omtrent lige høideforskjel; efter øiemaal at dømme
falder den høieste af disse meget nær i høide sammen med det
lavere pas eller skar, som ved Hovin gaard fra Gulas dalføre fører
over i Gauas m.ed en maximumhøide 70,6 m. o. h. Ved Hovin
har man her et lerterræn, noget kupperet, hvor udglidninger synes i
rigt maal at have fundet sted, dels efter afsætningen af terras-

1) Aftenposten s/g 1907, no. 458.

2) Aftenposten »o/g 1907, no. 462.

3) Aftenposten 1908, no. 271.

22 P- A. ©YEN. [1909

serne, men vistnok tildels under selve dannelsen af samme. Nord-
over fra Hovin har man paa elvens høire, østre side kun den
lave elveterrasse, men videre nord kommer ogsaa rester af høiere
terrasser. Paa elvens venstre, vestre side findes saavel lave som
rester af høiere terrasser.

Der kan saaledes ingen tvil være om, at der her har fundet
en forskyvning sted af Gulas leie ; tiden for denne forsky vning kan
vi foreløbig sætte ud af' betragtning. Helland og Steen omtaler
ogsaa efter Lund „det gamle elvefar — — — en af gaardene
Hovin ligger nu midt i elvefaret straks nordenfor Hovin jernbane-
station" ^). Og oberst Erichsen har meddelt, at der i 1856
i anledning jernbaneanlægget her blev foretaget endel undersø-
gelser: „da der i forsænkningen nedenunder gaarden Hovind vilde
blive en dyb skjæring, maatte vi ved jordbor undersøge, om der
skulde være fjeld i bunden. Der blev boret ved hver af de med
50 fods indbyrdes afstand nedsatte pæle, og våste det sig overalt
um.uligt at faa boret ned mere end 14 fod. Da terrænget var aldeles
fladt, forekom det mig noget mistænkeligt, at fjeldet ogsaa skulde
strække sig saagodtsom horizontalt i 14 fods dybde under jord-
overfladen. Jeg lod derfor omtrent midt paa forsænkningen opgrave
en brønd. De første 14 fod var jordsmonnet væsentligst muldblan-
det sandjord. Derpaa stødte man ikke paa fjeld, men paa et cirka 5
fod tykt lag af stene — en elveør — , og da man havde gravet
sig igjennem den, var jordsmonnet igjen sandblandet lere" -). "

Men under saadanne forhold m.aa altsaa elvens nuværende
løb gjennem Gulfossen have været tilstoppet, og det ikke blot en
kortere tid. Samtidig maa herfra forbi Hovin og videre mod syd
have været en indsjø, hvis udløb ved Hovin har gaaet over mod
Gaua, og hvis flade har faldt langs de ovenfor nævnte terrasser i
høide med ovenfor nævnte elveløb 53,0 -|- 17,6 = 70,6 m. o. h.
eller ca. 24 m. over den nuværende dalbund. Denne indsjø har
muligens været det traditionelle ,,Hagavatn" '^) ■^) ■'').

1) Arch. for Mathm. og Naturv. B. XVII, nr. 6, pag. 39.

2) Naturen 1896, pag. 352.

3) Øverland: Norges Historie, B. IH, pag. 440, 800.

4) Arcli. for Mathm. og Naturv. B. XVII, nr. 6, pag. 27.
^) Norges geol. undersøgelse, nr. 27, pag. 45.

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 23

Ved de her i omegnen af Hovin foretagne aneroidnivellementer
er som udgangs- og kontrolpunkter benyttet Hovin jernbanestation
53 m. o. h. og jernbanelinjens h. o. h. ved veibroen lige nord
for Gulfossen. Nulpunktet for Trondhjem — Rørosbanen er opgivet
at ligge 4 tod over Trondhjems havnevæsens nulpunkt, og dette
igjen at ligge 3 fod under Trondhjemsfjordens middelvendstand,
hvorved altsaa jernbanens nulpunkt skulde komme til at ligge 1 fod
over Trondhjemsfjordens middelvandstand eller 0,3137 m. Nævnte
punkt paa jernbanelinjen ved veibroen nord for Gulfossen ligger i
en høide af 54,5 m. over nulpunktet.

Gulfossen

tager sin begjmdelse omtrent en kilometer nord for Hovin station
og har en længde af omtrent en kilometer. Gula gjennemsætter
her fast fjeld, hvis tydelig udprægede skiktflader har strøg om-
trent parallelt elven, der løber i et temmelig dybt gjel, der i bun-
den og et par meter opad siderne viser talrige jettegryder. Des-
uden sees ogsaa en række spor af recent forvitring og blokke-
sprængning i gjelet. Derved ser man, at en hel del jettegryder er
delvis ødelagt, saa kun rester. er tilbage, og saadanne kan iagt-
tages endnu høiere end den tidligere angivne grænse. At man
saaledes her staar lige over for et temmelig gammelt elveleie og
en dalbund, der i forholdsvis høi grad er omdannet ved det rindende
vands virksomhed, synes dermed godtgjort. Alderen skal vi fore-
løbig sætte ud af betragtning.

Lige ved veien mellem Hovin og veibroen ved Gulfossen
maaltes høiden af en omtrent plan, meget pen terrasseflade 107,8
m. o. h. I denne terrasse saaes lige ved veien skiktet sand og
grus, snart finere, snart grovere i vekslende og svævende lag;
ruUestensgrus synes ogsaa at være herskende i toppen, altsaa
sandsynligvis tildels gjennem hele terrassens mægtighed. Paa denne
terrasse hæver sig endnu en top, der i høiden begrænses af en
usædvanlig plan flade, en terrasseflade, der synes at falde omtrent
i samme høide som en eller et par af de betydeligere afsatser neden-
for Tømmes store og skarpt fremtrædende terrasse. I denne top-

24 P- A. øYEX. [1909

terrasse sees ogsaa til ialfald meget nær toppen rullestensgrus og
ialfald rullet materiale helt op.

Det ovenfor nævnte „Hagavatn" vil saaledes foruden de alle-
rede omtalte terrasser ved Hovin ogsaa forklare som en ørdannelse
de lave terrasser omkring Støren station.

Hvor man inden denne egn finder en bebyggelse over ter-
rasselandskabet, sees den knyttet til optrædende morænegrus.

Lerfaldet i Guldalen i 1345.

Det store lerfald, som fandt sted i Guldalen i aaret 1345 har
tiltrukket sig mange forskeres, saavel historikeres som geologers
opmærksomhed, og især bidrog det store ler fald i Værdalen 1893
meget til, at ogsaa det gamle i Guldalen og stedet for samme
blev mere indgaaende drøftet. Den udførligste fremstilling og sam-
menfatning saavel af de historiske som geologiske og hydrogra-
fiske kjendsgjerninger angaaende dette lerfald, som i den anledning
fremkom, er vistnok Hellands og Steens afhandling^), hvortil derfor
uden videre kan henvises. Disse forskere sammenfattede resultatet af
sine undersøgelser i følgende : „Terrasserne omkring gaarden Haga
og pladsen Kvashylla gik ud og fyldte det trange dalføre neden-
for Støren indtil gaarden Hovin, en længde paa 4 til 5 km. Ler-
masserne naaede i snevringen i dalføret til betydelig høide op over
det gamle elveleie; elven, som ikke kunde komme frem, dæm-
medes op, saa at der blev en sjø paa 14 kilometers længde op_,
til Bunes, grændsegaard mod Singsaas i Støren. Derefter brast
dæmningen, og ler og vand flommede ud over den nedenfor lig-
gende ulykkelige bygd. Ved opdæmningen i Størensnevringen
naaede vandet høit op over gaardene, og mange folk druknede,
men endnu mere land ødelagdes, og flere folk omkom, da dæm-
ningen brast, og ler og vand voldsomt flommede udover. Ved
dette gjennembrud tog Gulelven sit nuværende leie gjennem Gul-
fossen, hvor den forøvrigt vistnok ogsaa har gaaet før i en meget
fjern fortid. Nedgjennem dalen gik lerfaldet ialt 39 km. ; det
standsede mellem gaardene Bleke og Meeggen i Melhus" (p. 2—3).
Disse forskere antager saa, at det var den saaledes opdæmmede

1) Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XVII, nr. 6.

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 25

indsø, der fik navn af Hagavatn, ligesom Vukusjøen i Værdalen
(p. 27).

En noget anden version meddeles af Øverland: „Gamle folk
fortæller endnu den dag idag, at elven tilstoppedes derved, at en
stor lermæl under gaarden Haga i Horg gled ud, og at den her-
ved foraarsagede oversvømmelse rev ud et nærliggende støiTe vand>
„Hagavandet" kaldet. „Da Hagavandet gik ud" er fremdeles det
mundheld, hvormed Guldølen drager sig elvebrudet til m.inde" ■•)

Ifølge en meddelelse af Friis er den tradition, som har holdt
sig i egnen om Støren og Ho vin ikke „da Hagavatnet gik ud",
men „den gang Kvashylla gik ud"-), Reusch antager imidler-
tid, at lerfaldet har fundet sted ved Hovin, tilstoppet Gulelvens
gamle løb og tvunget dette over Gulfossen ^). Friis bemærker
imidlertid: ,,at der er sandsynligt, at det har været et større vand
ved Haga. Terrænet tyder hen paa det. hvorhos man ved at for-
udsætte et Hagavand finder den rimeligste forklaring paa, at man
nede i dalen, hvor man maa have kjendt Hagavandet, men da
begivenheden i 1345 fandt sted, ikke vidste om eller kunde kjende
til udglidningen af Kvassilla, antog at Hagavandet var gaaet ud.
Alen Hagavandet var antagelig ikke som antaget af professor Hel-
land og som øverland i sin skrivelse til dr. Reusch anfører, et
,, sidestykke til Vukusjøen". Vukusjøen opstod ved skredet i Vær-
dalen, Hagavandet var der derimod før skredet i Guldalen, men gik
ud ved dette"*).

Som man ser, anviser denne bemærkning af Friis ,, Hagavan-
det" en noget lignende stilling, som den jeg allerede har antydet
i det foregaaende, dog noget mere ubestemt. Og vi skal derfor
betragte disse forhold noget nærmere.

Som allerede i det foregaaende under afsnittene ,, Kvashylla"
og ,, Hovin" omtalt, viser terrasserne, deres optræden og gruppe-
ring, om den store, kjedelformede fordybning nord for Kvashylla
ved Krokstadsanden et høist eiendommeligt forhold, der ikke kan

'-) Norges Historie, B. III, pag. 800.

2) Norges geol. undersøgelse, nr. 27, pag. 45.

3) Naturen 1896, pag. 301—302.

•*) Norges geol. undersøgelse, nr. 27, pag. 48.

26 P. A. ØYEN. [1909

forklares uden ved at antage en temmelig betydelig udrasning
af den høitliggende Kvashylterrasse i en saa sen tid, at den egent-
lige terrassedannelse, selv af de laveste terrasser var afsluttet, ja
hvad mere er, saa sent, at der efterpaa kun har været tid for
elven til at forme en enkelt, lav elveterrasse. Dermed er vi igrun-
den rj'kket nutiden temmelig nær. Endvidere vil med det gamle
løb af Gula over m,od Gaua ved Hovin de tilstrækkelige og nød-
vendige forudsætninger være tilstede for tilstedeværelsen af en ca.
70 m. o. h. liggende indsø (,,Hagavandet") af 13 km. længde,
som strækker sig fra Hovin op til trakten omkring Rogstad, 82
m. o. h., og Granøien, 77 m. o. h. I den saaledes allerede paa
forhaand tilstedeværende indsø, for hvilken de optrædende terrasser
af forskjellig art leverer bevis, vilde naturligvis det store, opdæm-
mende lerfald ved Kvashylla bevirke store forandringer, saaledes
som af Helland og Steen beskrevet. Derimod vil ikke en indsø
af saa kortvarig tilværelse efterlade sig nogen egentlig ter-
rassedannelse i dette begrebs sædvanlige forstand. Dæmningens
bristen, lermassernes tilstoppende evne lige over for det gamle elve-
løb og de fremstrømmende vandmassers evorderende virkninger
kunde naturligvis med største lethed foraarsage den tidligere om-
talte forskyvning af Gulas leie, fra Gaua over Gulfossen. For
saa vidt er der altsaa den bedste overensstemmelse mellem de
resultater, den geologiske detailundersøgelse har leveret, og den
traditionelle overlevering. De supplerer hinanden paa en saadan
maade, at vi ikke behøver at famle længere, hverken efter stedet
for eller hovedtrækkene i den frygtelige katastrofe, som i midten
af det fjortende aarhundrede rammede Guldalen, kun faa aar ifor-
veien for en anden endnu mere r^-stende begivenhed, som rammede
vort land. Men saavel det store lerfald som den sorte død mister
meget af det katastrofistiske præg, naar vi ser hen til deres plads
paa den oscillerende, stadig fremadskridende klimatbølge^). Og
dette lerfald i 1345 er ikke alene paa dette sted; thi fra elve-
mælerne nær Haga berettes om , jævnlige udfald, hvoraf et, der
indtraf i den første fjerdedel af forrige aarhundrede, var saa be-
t3'deligt, at det tilstoppede hele elven, skjønt kun for en kort tid,
1) Naturen 1905, pag. 368.

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 27

saa at man nedenfor faldet kunde gaa over den" ^). Men dette
lerfald indtager igjen en tilsvarende plads paa klimatbølgen.

Helland og Steen har i sin afhandling meddelt et uddrag af
Schønnings manuskript fra en reise 1775 og sammenfatter resul-
tatet i følgende: ,,Gula har efter denne ogsaa i forhistorisk tid
gaaet gjennem Gulfossen. Men ved et jordfald ved Hofjen er
dette leie i Gulfossen tilstoppet. Dette jordfald er imidlertd ogsaa
forhistorisk, thi der ligger kjæmpehouge paa samme. Efter hint
forhistoriske jordfald tog Gula veien forbi Hovin ind i Gauas nu-
værende leie langs Tømmesletten, hvilket folk beretter, og hvad
elvebrud viser. Men ved lerfaldet i 1345 blev dette Gulas leie i
Gauas nuværende seng forlagt, fordi elveløbet tilstoppedes, og
elven søgte sig da under gjennembrudet af dæmningen ind i sit
gamle leie i Gulfossen"').

Tømmeterrassen o^ Portlandia ved Gaua.

Vest og nordvest for Gulfossen har man den allerede under
afsnittet ,, Gulfossen" omtalte terrasse, 107,8 m. o. h. og endvidere
i nærheden den ogsaa tidligere paa samme sted omtalte topflade-
terrasse 125,9 m. o. h.

Derpaa hæver sig paa nordvestsiden, først af Gaua og derpaa
af Gula over mod Tømmegaardene en mægtig, bastionagtig frem-
springende terrasse i ikke mindre end otte trin.

Gaua-niveaunt ligger her i en høide af 56,3 m. o. h. Dog
sænker elveleiet sig forholdsvis raskt til 47,4 m. o. h. Og her
havde man paa Gauas vestside et stort ras. Saa vidt dette tillod
at adskille de forskjellige afsnit i lagbygningen havde man her
øverst omtrent en halv meter meget fin sand, derunder 1 — 2 m.
lerblandet sand og saa derunder graa, noget gulagtig ler, tildels
meget forvitret og af 2—3 m. mægtighed. Derunder kom saa blaa
og blaagraa ler, der paa overfladen viste prægtige glidefurer. Det
nedrasede ler var ogsaa paa flere steder raset ud over elvegrus
langs elvebredden. Tussilago farfara lod til at trives godt i ler-
raset, øverst stikker dels ler og dels rullestensgrus op i terrasse-

^) Kraft: Beskrivelse over Kongeriget Norge, B. V, pag, 517.
2; Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XVII, nr. 6, pag. 41.

28 P. A. øYEN. [1909

fladen, der noget undulerende stiger noget indover mod den indre
kant. Terrassens ydre brink maaltes 64,1 m. o. h. og terrassens
indre kant 67,4 m. o. h. I lerraset fandtes en mængde skjæl-
fragmenter, der laa som saaet udover. Der fandtes her:

Portlandia arctica Gray meget talrig i brudstykker, men der-
imod mere sjelden i hele eksemplarer. Formen var den noget
langstrakte, af længde indtil 13 mm. Tildels fandtes ogsaa den
karakteristiske epidermis smukt opbevaret; det bør imidlertid mærkes,
at overfladestrukturen hos epidermis her har et mere linjeformet
forløb af mere koncentrisk udseende og mere regelmæssig art end
hos hovedtypen, der har mere anastomiserende og i hinanden
overgribende strukturlinjer paa epidermis. iMan staar for saa vidt
lige over for en egen varietet, der skiller sig, ikke blot ved stør-
relsen, men ogsaa i epidermisstruktur fra hovedformen. Talrigst
forekommer den i en form, der i størrelse staar noget tilbage for
det ovenfor angivne maal.

Portlandia lenticula Møll. var forholdsvis sjelden, men fore-
kom ellers i den normale type af længde indtil 6 mm. Dette var
dog mere undtagelsesvis, idet den almindelige form var en noget
mindre, omkring 4 mm.

Desuden har jeg i mine dagbogsnotitser anmærket forekomsten
af Balanus crenatus Brug. Darw.

Nedenfor, eller nord for, fossilfindestedet ved Gaua findes paa
samme side af elven, lidt længere fremme, et mindre ras i samme
terrasse. Ligesaa fandtes paa samme side af elven og i samme
terrasse et stort lerras lige i Gulas bøining nedenfor Gulfossen.

Over den 2Jortlandia-førende terrasseafsætning følger saa en
anden, der ovenfor veien omtrent gjennem hele sin mægtighed viser sig
at være opbygget af graablaat, sandblandet ler, ganske lig det fra
Skaarvolden og Singsaas beskrevne; i store ras viser sig prægtige
glidefurer, der har stor lighed med skuringsfurer. Tussilago og
forskjellige græssorter dækker imidlertid over store dele. øverst
kommer saa tydelig lagdelt sand, omtrent to fil tre meter, og denne
afsluttes saa opad af rullestensgrus, der lægger sig op i en tydelig
terrasse med noget undulerende overflade.

Derpaa følger noget høiere en terrasse, der i høide svarer

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 29

omtrent til den tidligere mellem Gula og Gaua maalte topflade-
terrasse 125,9 m. o. h. Dette terrassetrin er paa sine steder en-
kelt, men fremtræder paa andre steder igjen som et dobbelttrin,
hvor imidlertid det øverste trin neppe er mere end 3 — 4 meter
høiere end nederste.

Nu følger tre terrassetrin af omtrent ligelig hoidedifferents.
Den indre kant af øverste terrassetrin maaltes 182,4 m. o. h. Der
forekom imidlertid endnu skiktet sand 3 — 4 m. høiere op.

Men man staar her lige over for et lignende fænomen, som
det jeg har paavist i Kristianiadalen, at afslutningen af de store
terrasser ingenlunde som regel angiver den høieste marine grænse,
hvilket det der lykkedes mig at godtgjøre ved fossil fund. Her ved
Nordtømme lykkedes det mig ogsaa ovenfor afslutningen af de
store og iøinefaldende terrasser, der saavel af Kjerulf 179,8 m.
o. h.^) som Helland 180 m. o. h.-) har været anseet som havgrænse,
&t fremfinde en ganske liden akkumulationsterrasse 199,3 m. o. h.
Og denne repræsenterer vistnok her meget nær den høieste, ma-
rine grænse.

Tømmeterrassen giver et meget bestemt indtryk af at være
bet3'delig eroderet, idel den nemlig mod nord afsluttes paa en
mærkværdig abrupt maade, som tilfredsstillende kun kan forklares
ved en tidligere langt mere udstrakt dalfyldning. Og denne terrasse
med de mange trinafsætninger er noget af det mest storartede,
som Guldalen byder med hensyn til terrasseforekomster. I de
tidligere nævnte otte trin er endnu ikke indbefattet den til den
marine maximalgrænse svarende, svagt udprægede terrasse, der
udgjør en gruppe for sig. Thi omkring 12 m. under den j^ort-
landia-føvende terrasseafsætning optræder nok en terrasse, nær-
mest en elveterrasse, der ligger i en høide af omkring fire meter
over elven, eller omtrent 52 m. o. h.

Paa østsiden saavel af Gaua som Gula gjenfindes flere ter-
rasseniveauer svarende til de nu beskrevne. Her kan det være af
interesse at erindre, at der ved Rødskaftbraaten (Bredligjerdet),
2 km. s. f. Horrig kirke findes et fastmerke, „bolt i fjeld paa

1) Kjerulf: Udsigt over det sydlige Norges geologi, pag. 21.

2) Arch. for Mathm. og Xaturv. B. XVII, nr. 6, pag. 9.

30 P- A. ØYEN. [1909

høire, østre, side af veien", 60,32 m. o. h., tilhørende præcisions-
nivellementet. Kirken selv ligger paa den lavere terrasse; her
maaltes 48 m. o. h. Ovenfor Horrig kirke maaltes høiden af en
ruUestensterrasse 70 m. o. h. Endvidere maaltes noget længere
nord en af sandblandet ler bestaaende terrasse 55 m. o. h., som
synes nærmest at svare til den portlandia-tørende terrasseafsætning
paa vestsiden.

Ved sammenløbet af Gaua og Gula faar man saaledes ved
Tømmegaardene følgende række af terrassetrin;

Elveterrasse 52 m. o. h.

Havterrasse 67,4 — ,, —

- 107,8 -„-

- 122 — .—

- 125,9 -„-

- 145 -„- (?)

- 164 -„- (?)

- 182,4 -„-

- 199,3 — ..-

Flere af disse terrasser og deres fortsættelse mod nord træder
meget smukt frem, tildels med udpræget indflydelse paa bebyg-
gelsen, gaardenes gruppering. De flade strækninger nedover dalen
mod Lundemo har vistnok tildels sin grund i overskylninger, nem-
lig tildels afsætning af lervælling eller lersuppe af samme art som
en stor del af dalbunden ovenfor Værdalsøren. Men over denrie
flade dalbund hæver sig saa s. f. Lundemo flere mere eller mindre
fremtrædende terrassetrin.

Lundemo.

I nærheden af Lundemo jernbanestation, 32,6 m. o. h., ligger
Lundemo teglverk. Her foretog jeg 21 og 22 juli 1900 en tem-
melig indgaaende undersøgelse af de statigrafiske forhold.

Fra jernbanestationen stiger en lav og forholdsvis bred ter-
rasse ganske svagt op, og ved at følge den vei, som her fører
langs elven op til lergruberne, saaes i smaa ras og aabne snit
denne at bestaa dels af skiktet sand og dels af graagult, mere
eller mindre sandblandet ler, men uden fossiler. Denne terrasses

No. 4] KVART.ER-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 31

indre kant falder omtrent i høide med lergrubernes bund, der som
middel af tre af hinanden uafhængige og temmelig nær overens-
stemmende aneroidmaalinger laa i en høide af 54,6 m. o. h. Her-
fra hæver sig da den fossilførende lerterrasse forholdsvis brat,
skarpt fremtrædende, men med en ujevn, sterkt evorderet over-
flade, ja betydelig sterkere end som regel tilfældet er ved de tal-
rige terrasser i Guldalen. Man gjenfinder imidlertid her, som paa
saa mange andre steder, det interessante fænomen, at evorsionen,
ialfald tilsyneladende, kun har virket ned til den foranliggende, flade
terrasses indre kant, hvorved særskilte, helt adskilte og begrænsede
evorsionssystemer kan udskilles, et træk af stor betydning for
studiet af terrassernes relative alder. Terrassebrinken havde her,
som middel af to aneroidmaalinger, en høide af 71,1 m. o. h. Her-
fra stiger saa terrassefladen svagt og nogenlunde jevnt mod den
indre kant, der har en høide af 80,1 m. o. h. Bagenfor hæver
sig de temmelig bratte dalsider, ofte med fremspringende, steile
klippeknauser, og i omegnen har man desuden flere høiere, tildels
meget denuderede terrasser, der hæver sig til omkring den dob-
belte høide, og i dette terrasselandskab er paa flere steder iagt-
taget en fin, mere eller mindre sandblandet ler, etslags kvikler, af
lignende beskaffenhed, som ogsaa er iagttaget i omegnen af Sings-
aas jernbanestation. Ved Lundemo lergruber viste som saa mange
andre steder allerede ved første øiekast den rigelige forekomst og
frodige vekst af Tussilago farfara Lin. lerets egentlige beskaf-
fenhed.

Den fossilførende lerterrasse, 55—80 m. o. h., har i denne
trakt en meget vid udbredelse. I Lundemo teglverks lergruber
kunde med sikkerhed paa vises, at lagningen var normal og ufor-
styrret, og at mindre, ganske smaa udglidningsfænomener ingen
betydning har havt til at udviske det oprindelige forhold. Nederst
i lergruberne fandtes en graa, noget blaaagtig, fin men sterkt sand-
blandet og seig, dissende masse, kviksand eller kvikler, og denne
var ved hjælp af jernspet paavist til halvanden meters dybde .
men egentlige dybdeboringer havde ikke fundet sted. Derover
kom ca. 1 m. tyndt skiktet og fint sandblandet ler af graablaa
farve. Her fulgte nu en meget tydelig afskalningsflade, der helt

32 P^ ©YEN. [1909

sammenhængende kunde følges en 10—12 meter, men da det
tydelig skiktede, sandblandede ler her havde en omtrent horizon-
tal, helt svævende stilling, vilde man uden tvil ved fortsat arbeide
kunne følge det samme lag over store strækninger. Paa denne
afskalnings flade laa ret hyppig smaa sten, mest af ertestør-
relse, men ogsaa mere undtagelsesvis af hasselnødstørrelse; der
vrimler her af hele eksemplarer med sammenklappede skaller af

Fortlandia lenticula Møll. af hvilken ved en ganske kortvarig
søgen opplukkedes ikke mindre end 681 eksemplarer med smukt
opbevaret epidermis. Denne art optræder her i en varietet, der er
karakteristisk for de mere sydlige og til dybere vand hørende
forekomster af arten; den naar en længde af 5 mm. og en høide
af 3,5 mm.

Vi har saaledes allerede nu nedenfra opad gjennemløbet tre
forskjellige zoner:

I. Kviksand eller kvikler af ubekjendt mægtighed.

II. Ca. 1 m. tyndskiktet, sandblandet ler. Denne afsluttes
saa opad, lige under den ovenfor nævnte afskalningsflade, med et
fint, blaagraat, tildels noget seigt ler, hvori skiktningen fremtræder
meget udpræget i tørret tilstand, men mindre i fugtig.

III. Afskalningszonen med den ovenfor omtalte afskalnings-
flade, karakteriseret ved den massevise optræden af Portlandia,
lenticula Møll. Inden denne zone fandtes desuden :

Pecten grønlandicus Sovvb. noksaa almindelig i den normale
form og af normal størrelse.

Portlandia arctica Graj^ forekom i en ganske liden varietet
af arten, længde 6 mm. og høide 4 mm. Der fandtes kun fire
eksemplarer, og af disse naaede kun et op til det anførte maal.
Epidermis var ogsaa hos denne art smukt opbevaret og karak-
teriseret ved en mere ligeformet, ligelinjet striering end hos hoved-
typen, ligesom der ogsaa mere undtagelsesvis fandt sted en ana-
stomiseren af linjerne. Varieten tilhørte den noget lange, slanke form.
Man staar saaledes her uden tvil lige over for en meget sparsom
forekomst af denne art og det til og med enten en juvenil form
eller degenerativ type.

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 33

Portlandia frigida Toreli (nana M. Sars) fandtes i to ganske
smaa eksemplarer, forresten af den normale type.

SipJionodentalium vitreum M. Sars forekom ikke sjelden i
den normale form, af almindelig størrelse.

Mesidotea (Chiridothea) sabini Krøyer forekom i et noget
defekt dobbelaftryk, dog tilstrækkelig godt opbevaret til en sikker
bestemmelse saavel af art som varietet. Haleafsnitslængden var
17,5 mm. og dets bredde 9,0 mm. Længden af de tire nærmest
foranfølgende led var tilsammen 3,5 mm. De tre derpaa foran-
gaaende kropsled var muligens lidt sammentrykket, dog ubetydeligt;
deres længde var tilsammen 10 mm., og breddden var 13 mm.
Formen var fuldstændig den for sabini-iy pen karakteristiske, og
især var dette udpræget for haleskjoldets vedkommende.

Det turde i denne forbindelse have nogen interesse at betragte
lidt nærmere forekomstmaaden og synonymien for denne forholds-
vis sjeldne isopode, der saa vidt mig bekjendt, her for første gang
blev fremfundet inden vort lands grænser.

En nærstaaende isopode, hvormed denne art oftere har været
forvekslet, er den ligeledes i vort land endnu ikke fundne
Mesidotea (Richardson) entomon Lin. ^)
Chiridothea entomon Lin.
Syn. Oniscus entomon Lin.'^)^)
„ Idothea entomon^)
„ Idotæa eyitomon Bell.^) Bosc.^)
,, Cymothoa entomon Fabr. ''')
,, Glyptonotus entomon Miers^.)
,, Chiridotea entomon Harger ^i^'')
,, Chiridothea entomon Sars^^).

^) Bull. of the United States National Museum, no. 54 (1905), pag. 348.

2) Linne: Syst. nat. ed. 12. II, p. 1060.

3) „ Fauna Suecica, ed. aitera 1761, p. 499, n. 2055.

4) Krøyer: Naturhistorisk Tidsskrift R. II, B. II. 1846—49, p. 402.

5) Belcher: The Last of the Arctic Voyages 1855, p. 400, 408.

6) Edw. Crust. III, p. 128.

') Fabr. Ent. Syst. II, p. 605.

8) The Journ, of the Linnean Society, Zoology Vol. XVI, p, I —88, PI- 1— III ( 1 883;.

9) Am. Journ. Sci. III, Vol. XV (1878), p. 374.

^^) Report of the Commissioner, U. S. Comm. of Fish and Fisheries VI, p. 'Å'Ål ( 1 878).
11) G. O. Sars: On some additional Crustacea from the Caspiun Sea, 1897, p. 22.

3

34 P- A. ØYEN. [1909

Mesidotea (Cliiridothea) entomon angives som forekommende
i ,,numerous fine specimens" ved Beechey Island til Northumber-
land Sound paa vel 30 favnes dyb^) (?). Endvidere angives den
fra Karahavet paa 5 — 150 favnes ler- og sandbund-), og paa
Dijmphna-togtet blev den „kun tagen i det Kariske hav — — —
paa 47 stationer, imellem 50 og 100 fv. — — — et meget stort
antal exemplarer"^). Mærkværdig er imidlertid dens forekomst
som reliktform i de store svenske sjøer*)°), saaledes i Vettern^),
fundet af Cederstrøm 1859"^), og endvidere angives den fra Ve-
nern, flere finske sjøer og Ladoga^), Østersøen^) og i det
Kaspiske hav i formå ca^pia G. O; Sars^°). Den forekommer i
Ishavet langs den gamle verdens nordkyst '^), men ikke ved Skan-
dinaviens vestre kyst^^). Endvidere er den fossil fundet af G.
Andersson og bestemt af G. Lindstrøm tra sandsynligvis ancylus-
sjøen ved Granvåg (SoUefteå)'^), desuden af C. Wiman ,,i post-
glacial lera (åkerlera)" ved Upsala^^), men dette synes ikke afgjort,
om det er ,,ancylusler'" eller ,,littorinaler'"^). I leret ved Skatt-
mansø fandt Nathorst Cottus quadricornis L. var. relicta Lillje-
borg (Vetterns hornsimpa) ^^), og fandt, at „ancylussjons horn-
simpa verkligen varit Hk Vetterns"''-), og Nathorst slutter deraf
til den sandsynlige forekomst af Idothea entomon, da denne tjenei"

Belcher: The Last of the Arctic Voyages, 1855, p. 400, 408.

Vega-Exp. Vet. lakttag. B. V (1887), p. 59.

Dijmphna-Togtets zoologisk-botaniske udbytte 1887, p. 188.

Øfvers. kgl. Vet.-Akad. F5rh. årg. 17 (1860), nr. 8, p, 335.

De Geer: Skandinaviens geogr. utveckl. efter Istiden, p. 83.

Øfvers. kgl. Vet.-Akad. Forh. 1861, nr. 6, p. 28o.

L.c, p. 285.

Malmgren: Kritisk 5fvers. af Finlands Fiskfauna 1863, p. IX.

øfvers. kgl. Vet.-Akad. Forh. 1861, nr. 6, p. 292.

Extrait de l'Annuaire du Musée zoologique de rAcadémie Imperiale des

Sciences de St. Pétersbourg, 1897, p. 22.

Øtvers. kgl. Vet.-Akad. Forh. 1861, nr. 6. p. 293.

L.c, p. 292.

Geol. Forn. Forh. Stockholm, B. 16, (1894), p. 566—567.

L.c. B. 10 (1888), p. 217.

L.c, B. 15 (1893), p. 573.

L.c. B. 15 (1893), p. 569.

L.c. B. 15 (1893), p. 573.

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 35

til føde for „hornsimpan" ^). Af De Gear antages de svenske
reliktsjøer afstængt fra ancylussjøn og ikke fra havet^).

Fra denne nærstaaende form skal vi saa gaa over til den egte
Mesidotea (Richardson) sahini (Krøyer)^)
Chiridothea sahini Krøyer
Syn. Idothea sabini Kr.^)
„ Olyptonotus sabini Miers ^)
„ Saussureana nov. gen. Haller^)
„ Chiridotea sabini Harger '^)^)
Chiridothea sabini Sars^).
Krøyer udtaler om en „Idotea Entomon Sab." i 1838, at
„det ingenlunde er min mening, at den paagjældende art skulde
være identisk med Østersøens Idotea Entomon'' ^") og i 1845
afbilder den samme forsker en „Idothea Sabini Kr." af totallængde
80 mm. og totalbredde 24 mm. samt med en halelængde 30 mm.
og halebredde 13 mm.^^). Krøyer udtalte endvidere om den af
Sabine beskrevne Idothea fra Melvilleøen, at ,,han antager denne
for identisk med Østersøens Idothea Entomon; hvilken forening

man — — — maa forkaste'' ^^), og derpaa beskrev han

en form „over tre tommer" tagen ved Julianehaab 1840^^) samt
adskilte Idothea entomon og Idothea sdbini'^^). Idothea entomon
taget i ebbemaalet paa Melville Island var „a fine specimen above
three inches in length"^°) og sættes lig Oniscus entomon Lin.

Le. B. 15 a893), p. 573.
L.c. B. 15 (1893), p. 390.

Buli. of the United States National Museum, no. 54 (1905), pag. 350.
Naturhistorisk Tidsskrift, R. II, B. Il (1846—49), p. 394-402.
The Journ. ot" the Linnean Society. Zoology, Vol. XVI, p. 15, PI. I (1883),
Fig. 3-5.

Mitth. Schweiz, entom. Gesellsch. B. V (1880), p. 573 — 574 & PI. Fig. 1.
Am. Journ. Sci. III, Vol. XV (1878), p. 374.

Report of Commissioner (1878), U. S. Comm. of Fish and Fisheries VI,
p. 337.

Sars: On some additional Crustacea from the Caspian Sea, 1897, p. 21.
H. Krøyer: Grenlands Amfipoder 1838, p. 95.

Gaimard : Voyages en Scandinavia etc. Zoologie. Crustacées, PI. 27, Fig. I. a. b*
Kreyer: Naturhist. Tidsskr. R. H, B. II (1846—49), p. 101.
L.c p. 394—395.
L.c. p. 394.
15) Suppl. to the Appendix of Captain Parry's first Voyage 1824, p. CCXXVU.

36 P- A. PYEN. [1909

Glyptonotus sabini blev fundet i Karahavet paa 5 — 90 favnes
dyb, mest paa lerbund, men ogsaa paa sandbund, endvidere i det
Murmanske hav og i Matotschkin Schar^). Paa Dijmphna-togtet
blev den taget i det Kariske hav paa 99 stationer paa 20 — 100
favnes dyb i et meget stort antal eksemplarer, ligeledes i Jugor
Schar paa seks favne ^); totallængden var 95 mm. og kropsbred-
den 26 mm, samt haleskjoldets længde 36,2 mm. og dets bredde
16,2 mm. og samtidig meget varierende smækkerhed ^). Denne
art angives af Sars fundet i „et enkelt mindre eksemplar" i øst-
havet paa 197 favne'*), endvidere tra Vestgrønland, Nowaja Semlja
og flere polarøer ^), desuden fra det Sibiriske og Kariske hav samt
fra Franz Josephs land^); men ,,ved vore kyster er den endnu
ikke bleven iagttaget"'').

En noget afvigende form blev beskrevet af G O. Sars som
Glyptonotus megalurus fra havet mellem Norge, Spitsbergen og
Grønland paa 1081 — 1710 favne®); den opførtes videre som
Idothea sabini Krøyer var. G. O. Sars^) og som Chiridothea
megalura G. O. Sars^°). Imidlertid meddeles, at ,, Miers bezweifelt ob
die von G. O. Sars fiir G. megalura aufgezåhlten Merkmale wichtig
genug sind, um diese als von der G. sahinii specifisch verschieden
zu betrachten" ^^) medens Hoek samtidig leverer beskrivelse og afbild-
ning af Glyptonotus sabinii, maalt længde 78 mm. og bredde 21
mm. samt haleskjoldets længde 30 mm. og dets bredde 14 mm.^^).

Chiridothea sabini Kr. blev i 1889 fundet fossil af Schmalensee
i en „mergelgraf" ved Sørby ( Vessige) ^^) ; den blev af De Geer

Vega-Exp. Vet. lakttag. B. V (1887), p. 58.

Dijmphna-Togtet, etc, p. 193.

L.c. p. 194.

Den norske Nordhavsexpedition 1 876 - 1 878, li, VI. Crustacea II ( 1 886), p. 29.

Arch. Mathm. og Naturv. B. II (1877), p. 270.

Den norske Nordhavsexpedition 1876 — 1878. B. VI. G. O. Sars: Crustacea II

(1886), p. 29.

L.c. p. 29.

L.c, Crustacea I, p. 112,

Arch. Mathm, og Naturv. B. II (1877), p. 350.

L.c. B, IV (1879), p. 432.

Niederlånd, Arch, fur Zoologie, Suppl. Bd. I (1881—82), p. 30.

L.c. Suppl. Bd. I. (1881 -82), p. 29—32, og Taf. II, Fig. 11 — 12.

Sveriges geol. undersok. Ser. Ab. nr. 13, Varberg, p. 54.

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 37

bestemt som Idothea entomon^)^), men Lindstrøm har paavist, at
det var Idothea sahinP); det blev ikke angivet, i hvilket faunistisk
selskab den forekom, og i nævnte egn optræder saavel postgla-
cialt ler som yoldia-iøYenåe ler.

I Finlands sjøer findes, ifølge velvillig meddelelse fra prof.
J. E. Rosberg, endnu Idothea entomon i store masser levende, og
den er fundet fossil i „littorinalera" nær Bjuneberg i det vestlige
Finland, men derimod er her endnu ikke fundet Peden grønlan-
dicus, Portlandia arctica, Arca glacialis, Siphonodentalium vitreum.

Vi har saaledes nu erholdt flere sammenligningsled til bedøm-
melse af betydningen saavel i faunistisk som stratigrafisk henseende
af den fossilgruppe, der ovenfor blev angivet fra Lundemo.

Den herfra beskrevne afskalningsflade har en temmelig mørk,
blaasort farve, medens de omgivende lag har en lysere, mere blaa-
graa og er noget tyndskiktede ; i de nærmest tilgrænsende af disse,
afskalningszonen, optræder Portlandia lenticula saavel over som
under afskalningslaget o nitrent paa samme maade som i dette selv.

IV. Over afskalningszonen kommer saa en afdeling, der
nedenfra opad bestaar af følgende, meget vekslende lagrække:

10 cm. graablaat, sandet ler

6 cm. graa, tyndskiktet sand, tildels noget lerblandet med
1 — 2 — 3 mm. tykke lag, der mere undtagelsesvis naar en tykkelse
af Vo cm.

34 cm. blaagraat ler.

6—7 cm. gulgraa, tyndskiktet sand.

20 cm. blaagraa ler.

6 — 7 cm. graa, tyndskiktet sand.

12 cm. graablaa ler.

12 cm. skiktet, noget lerblandet sand, et skikt der imidlertid
ved nølere undersøgelse viste sig meget sammensat; ialt optaltes
her ikke mindre end 30 skikter : de to nederste var omtrent centi-
metertykke, hvorpaa lagene saa aftog i mægtighed til midten;
den tredje fjerdedel bestod for en stor del af millimeter-tykke lag

1) L.c. p. 54;

2) De Geer: Skandinaviens geogr. utvekl. efter istiden, p. 83.
=5) Geol. Forn. Forh. Stockholm, B. 18 (1896), p. 447.

38 P. A. øYEN. [1909

og tyndere, medens i den sidste fjerdedel opad tykkelsen igjen
tiltog til ca. ^2 cm. tykke lag som for det øverstes vedkommende.
Mellem hvert enkelt lag forekom et tydelig fremtrædende, papirtyndt
lag af meget fin sand. Man staar altsaa her ligeoverfor en i
flere henseender meget lovmæssig opbygget afdeling.

V. Videre op følger nu en afdeling med en række vekslende
sand- og lerlag, hvor lerlagene efterhaanden aftager i mægtighed,
medens tilsvarende sandlagenes mægtighed tiltager, indtil i en be-
stemt høide, ca. 1,5 m. over forrige afdelings øvre grænse, forholdet
mellem sand- og lerskikternes mægtighed er omtremt det samme.
Inden denne afdeling optraadte i omtrent - 'g høide, altsaa ca. I m.
over afdelingens nedre grænse en liden form af Portlandia arctica
Gray, i begyndelsen rigtignok meget sparsomt, dels i ganske smaa
brudstykker, men der fandtes ogsaa et enkelt helt skal af længde
10 mm. og høide 6 mm. af en mellemform mellem varieteterne
portlandica og siliqua, nærmest dog en portlcmdica-iy^Q med
næsten rette, omtrent parallele og lidet anastomiserende epidermis-
folder med omtrent jevnbrede furer mellem de enkelte; i de samme
lag findes endnu nogle ganske faa, men meget smaa eksemplarer
af Portlandia lenticula MøU. Opad bliver saa Portlandia arctica
noget større.

Man staar saaledes her ligeoverfor et interessant eksempel
paa, at man ved en udskillen af stratigrafiske zoner ikke maa
hefte sig udelukkende ved det faunistiske indhold, naar den strati-
grafiske zoneinddeling skal søge at give et billede af den fysisk-
geologiske udvikling. Afdeling IV bliver i dette tilfælde i faunistisk
henseende at slaa sammen med de to nederste tredjedele af afde-
ling V, idet man derved faar udskilt en faunistisk horizont, udpræget
ved forekomsten af:

Nucula tenuis Mont. var meget smuldrende og forholdsvis
sjelden, af en noget liden, men ellers normal type, af længde indtil
5 mm.

Portlandia lenticula Møll. var forholdsvis almindelig af længde
indtil 5 mm. Den var hyppig fasciat, men ellers af samme type
som inden afskalningszonen III.

Axi7iopsis orhiculata G. O. Sars forekom rigtignok sjelden,

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 39

men i den normale type, af længde indtil 5 mm. Denne først af
Sars ^) beskrevne art, havde det hidtil Ikke lykkedes at finde fossil
i vort land ; men det viser sig nu, da det ogsaa har lykkedes mig
at gjenfinde den inden vort lands sydøstlige del, at den har en særlig
stratigrafisk interesse, nemlig som tilhørende Dryas-iiiveauets^) eller
Mytilus-niveauets^ ) tid, tilhørende det tidsrum, der falder nærmest
forud for åen lim7ioglaciale^) periode eWev Fortlandia-niveauets iid^).

VI. Denne afdeling danner en umiddelbar fortsættelse af
forrige. De vekslende skikters tykkelse aftager efterhaanden opad
medens en udpræget periodicitet i lagrækken bibeholdes. Allerede
i en halv meters høide over afdelingens nedre grænse optaltes paa
en mægtighed af 22 cm. ikke mindre end 127 forskjellige skikter,
som tillagt de tilsvarende papirtynde skillelag af ganske fin sand
giver i det hele 254 vekselzoner paa 22 cm. Afdelingen bestaar
af graa, lidt gulagtig, sandblandet ler. De papirtynde sandlag
repræsenterer udprægede afskalningsflader. Denne afdeling kan
endnu regnes et par meter eller muligens tre, idet overgangen til
den næste ingenlunde er skarp, men gradvis, saavel i petrografisk
og stratigrafisk som i faunistisk henseende.

VII. Over den foregaaende afdeling, som derfor med et rundt
tal han sættes til en mægtighed af omtrent tré og en halv meter
følger derpaa uden nogen egentlig adskillende grænse og som en
direkte fortsættelse af foregaaende afdeling en udpræget ny zone,
der bestaar af fin, graagul, sterkt sandblandet ler, og hvor Port-
lundia arctica Gray, efter en i øvre del af foregaaende afdeling
gradvis tiltagen i størrelse, optræder i en for Trondhjemsfeltets
limnoglaciale formation temmelig normal form, en vis intermediær
type mellem var. portlandica og var. siliqua, med lidt bøiet
ventralrand, længde 14 mm. og høide 8 mm. Men der forekom-
mer ogsaa inden denne afdeling en mere ren portlandica-type
med næsten ret ventralrand, længde 14 mm. og høide 7 mm.

1) Sars: -Mollusca Reg. Arct. Norvegiæ, univ. prog. 1878, I. p. 63.
2)i.. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1907, nr. 2, p. 27.

3) Christiania Vid.-Selsk. Skr. I, Mathm.-Naturvid., Kl. 1908, nr. '_', p. 118.

4) Zeitschrift fiir Gletscherkunde, B. I, p. 60.

&■) Christiania Vid.-Selsk. Skr. 1, Mathm.-Naturvid. Kl. 1908, nr. 2, p. 118.

40 P. A. PYEN. [1909

Fossilerne findes her dels som aftryk, dels som kjerner, ofte med
kalkoverdrag, tildels ogsaa med skalrester, men disse kun som
brudstykker. Videre op er nu Portlandia arctica fundet næsten
helt til overfladen, temmelig talrig i samme type, men kun i aftryk.
Naar undtages en fast lervæg af ca. 3 m. høide i afdelingens
nedre del, er imidlertid profilet her meget lidet tilgjængelig, dels
paa grund af manglende friske snit og dels paa grund af udras-
ning. Lerets beskaffenhed viser imidlertid ligesom de taunistiske
forhold, at man her befinder sig inden samme geologiske
horizont. I den øverste del af denne tildels brunt graa-
gule lerformation med udpræget ,, stolpeler" har forvitringen
med ledsagende oxydation ofte været meget sterk. Fossilerne er
inden denne limnoglaciale suite, Portlandia-n\vea.ue\.?, afsætninger,
meget individrige, men ingen andre end Portlandia arctica fandtes
her. 1 formationens øverste del fandtes smaa konkretioner eller
marleker, i den gulgraa ler ogsaa noget større, rørformede. Leren
har ofte et flammet udseende.

Til sammenligning med denne limnoglaciale eller Portlandia-
niveauets Poj'tlandia-type kan nævnes ogsaa nogle udenlandske
former. Saaledes har universitetets glacialgeologiske samling fra
Arner. Nat. Mus. erholdt Portlandia arctica Gray fra Topham
(Maine); denne form har en længde af 16 mm. og høide 10 mm.
og har som regel en mere parallelt linjeformet, kun mere und-
tagelsesvis en anastomiserende skalstruktur. Endvidere findes i
universitetssamlingen Portlandia arctica Gray (af M. Sars bestemt
som Leda truncata) fra Portland (Campe Bells Island, Maine) ;
denne form har en længde af 16 mm. og høide 11 mm. og
har en noget mere uregelmæssig, mere anastomiserende skalstruk-
tur og med en dels mere ret og dels mere buet eller hvælvet ven-
tralsidekant og ligner saaledes i høi grad den her omhandlede form
fra Trondhjemsfeltets limnoglaciale afdeling. Endvidere findes i
universitetssamlingen Portlandia arctica Gray fra Errol (Skotland)
af fuldstændig samme type, dels i aftryk og dels som skalrester
i rødliggraat ler, af længde 16 mm., og høide 10 mm, og som
regel med nogenlunde retlinjet skalstruktur og dels mere ret, dels

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 41

mere buet ventralkant; i lignende rødt ler forekom Crenella lævi-
gata Gray, Balanus crenatus Brug. Darw., Ophiura .<p.

I Stockholms omegn har jeg selv taget Portlandia arctica
Gray, af omtrent samme type som ovenfor omtalt, som aftryk i rød-
liggraa ler ved Sundbyberg; formen havde her en længde af 12
mm. og høide 7 mm., og som regel havde den tildels smukt
opbevarede epidermis en nogenlunde parallel, retlinjet struktur.

VIII- Lagrækken afsluttes .saa ved Lundemo med det for
denne egn sædvanlige muldlag, der imidlertid paa dette sted giver
indtryk af kun at repræsentere det forvitrede, udvaskede og op-
blandede, øverste lag af foregaaende afdeling.

Flaa.

Ligesom vi nu helt, fra Støren har fulgt et i flere trin smukt
udviklet terrasselandskab, over store strækninger til og med meget
sammenhængende, saaledes fortsætter ogsaa dette samme træk i
landskabet nedover gjennem Flaa, i omegnen af Ler jernbanestation
24,4 m. o. h. I det her meget pent udviklede terrasselandskab
anstillede jeg 21 — 25 juli 1900 en mere indgaaende detailunder-
søgelse og udførte omkring 60 systematisk ordnede aneroidmaalinger,
der senere er beregnede paa sædvanlig maade.

Paa østsiden af Gulelven kan man her udskille fire hoved-
terrasser :

1. Den lavtliggende terrasse, hvorpaa jernbanestationen
ligger, og derfor omtrent i dennes høide over havet. Denne er
en ganske lav og forholdsvis jevn overskylningsterrasse eller over-
svømningsterrasse, hvortil materialet vistnok er at søge i de mange
evorsionskanaler og udglidningsfordybninger i det høiere liggende,
tildels temmelig kupperede terrasselandskab; en større del af
materialet skriver sig saaledes vistnok fra de nærmere omgivelser,
men man kan naturligvis heller ikke bortse fra, at større udglid-
ninger høiere oppe i dalen har leveret, kanske ganske betydelige
lermasser. Den er saaledes af sekundær karakter.

2. Kirke-terrassen, den terrasse hvorpaa Flaa kirke er
bygget, er i selve kirkens nærmeste omgivelse noksaa plan seet i
de store hoveddrag; men ellers hæver sig paa denne terrasse ogsaa

42 P. A. ØYEN. [1909

flere høiere partier, ja ind mod dalsiderne endog forholdsvis høit,
saa denne terrasse tildels faar et meget uregelmæssigt præg. Man
kunde muligens ogsaa ville sondre disse partier ud for sig som
liggende over den ellers undulerende hovedterrasse, der som saadan
har stor lighed med den ved Gaua og videre fundne, portlandia-
førende terrasse. Hvad senere evorsion og denudation har udrettet
til at skaffe overfladen et uregelmæssigt udseende og en vekslende
karakter af ofte skuffende art, naar ikke tilstrækkelige skiktgjen-
nemskjæringer er tilstede, er en velbekjendt ting for alle, der har
arbeidet med vore kvartære afleiringer.

3. Baardshaug-terrassen er en meget jevn og smukt
udviklet terrasse. I denne findes i nærheden af Baardshaug en
vakkert nedgravet cirkus af temmelig regelmæssig form, som en
omvendt afstumpet kegle; i niveau med den flade, svagt og jevnt
skraanende bund, der ligger en par-tre meter høiere ved den indre
kant, er den ydre væg gjennembrudt med en forholdsvis trang
aabning, og foran denne breder sig vifteformig ud et par delta-
afsætninger, hvoraf den første fra cirkusbundens høide, 78,6 m.
o. h., i en længde af omkring 50 m. lægger sig med et par meters
skraaning ud over den anden, den ældre, der saa, ligeledes med
svag skraaning, strækker sig videre fremover i en længde af om-
kring 120 m. Skraavæggene i nævnte cirkus har et udpræget og
vakkert fremtrædende evorsionssystem.

4. Kirkeflaa-terrassen viser sig, seet nede fra dalen,
meget jevn og meget dominerende. Over det lavere terrasseland-
skab foran kneiser den høitliggende terrasse. Paa mange steder
er dog dalsiden meget steil og næsten bar for høiere liggende ter-
rasser. Det er derfor mulig, at her glidninger har fundet sted
gjentagne gange.

Med at saadanne udglidninger har fundet sted, stemmer ogsaa
meget godt, hvad Iver Ler har meddelt mig, at man ved en brønd-
gravning paa Høisæt omkring 1880 fandt en hugget stok ca. 4 m.
dybt i leret, og at der endog gaar et sagn om, at man ved en
gammel brøndgravhing paa midtre Høisæt fandt et vinduessæt dybt
i leret, og i 1880 fandt han selv en stok af en halv meters tver-

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 43

snit i det sandblandede ler i elvens niveau ved Losen i en mæl
af omtrent samme høide som Flaa kirke.

Ved mine aneroidmaalinger i Flaa benyttedes som udgangs-
punkt Ler jernbanestation 24,4 m. o. h., og for bekvemheds skyld
benyttedes videre et punkt paa veien lige i nærheden af Flaa
kirke ; dette punkt fandtes at ligge 4,5 m. over jernbanestationen,
eller 28,9 m. o. h. Der foretoges saa en række maalinger:

1. Høiden af jernbanestationen danner, som allerede ovenfor
berørt, saa omtrent begrænsningen for den lave dalbundter-
ras se, der i denne forbindelse er af mindre betydning paa grund
af sin rent sekundære karakter.

2. Kirke-terrassen har derimod en ulige større betydning,
idet en række fossilfund har bekræftet den tidligere paa grund af
de topografiske forhold trukne sammenligning med de høiere oppe
i dalen fundne portlandia-føvende terrasser. Flaa kirke, der netop,
er bygget paa den ydre del af denne svagt skraanende terrasse-
fiade fandtes at have en høide af 44,5 m. o. h., eller med andre
ord at hæve sig omkring tyve meter over den foranliggende lave
dalbund. Dog findes der fremspringende terrasseformer, der nær-
mest maa henføres til denne terrasse, i noget lavere niveau, saa-
ledes f. eks. ved Borten 35,3 m. o. h. Og som allerede ovenfor
omtalt, viser denne terrasse ofte et temmelig uregelmæssigt præg.
Fra kirken hæver denne terrasse sig endnu 18,7 meter, saaledes
at dens øverste, indre kant har en høide af 63,2 m. o. h. Denne
indre kant udhæver sig ved en liden op- og fremspringende terrasse.

3. Baardshaug-terrassen danner meget fremtrædende
terrassefremspring, saaledes ved Baardshaugen 98,4 m. o. h. Som
et mellemstadium fra foregaaende terrasse, eller muligens kun som
udgledne dele af denne høiere, har man de saakaldte „Knullan",
KnoUene, 81,9 m. o. h. Forresten finder man i denne trakt ogsaa
fremspringende klippepartier, der paa sine steder kan virke noget
forstyrrende i terrasselandskabet, saaledes f. eks. ved Borten sag-
brug, hvor der i en høide af 70,9 m. o. h. i et saadant fremsprin-
gende klippeparti fandtes smaa jettegryder, indtil 4 dm. dybe og
med tversnit indtil 3 dm., med slidestene i bunden.

Den samme terrasse gjenfinder man ogsaa inde i Kaldveldaa-

44 P- A. øYEN. [1909

dalen, hvor man ved Hagabakken har et stort ras i den rigt
fossilførende lerterrasse. Kaldveldaaen har her en høide af 59,0
m. o. h. og fra denne hæver sig saa i raset ler den 38,5 meter
høie terrassebrink til en høide af 97,5 m. o. h. Fra brinken stiger
saa terrassen endnu 4,4 m., saaledes at terrassens høide her altsaa
bliver 101,9 m. o. h.

4. Kirke flaa-terrassen hæver sig over det foranliggende
terrasselandskab med en ydre brink i en høide af 131,6 m. o. h.
og en terrasseflade, der saa stiger op til 157,1 m. o. h. og for
en stor del bestaar af fin sand. Endnu høiere op har man imid-
lertid en liden akkumulationsterrasse 163,8 m. o. h. Og endnu
kan man spore havskvulpets virkning omtrent 7 m. høiere op paa
dette sted, aksaa med et rundt tal vel 170 m. o. h.

Tilsvarende terrasser kommer ogsaa igjen inde i Kaldveldaa-
dalen. I det store ras ved Hagabakken saaes omtrent midt i
raset en større glideture med lavt, buet tversnit, hvad man i
erosionshistorien finder betegnet som lavt U-formet; den havde en
dybde af tre kvart meter og en bredde af halvanden meter, og
ellers saaes flere mindre furer og striber i den store. Furen ef
udslidt i blaagraa ler. Denne blaagraa ler gaar næsten helt op til
rasets top; kun 1 — 2 m. øverst oppe synes at bestaa af gulgraa,
tildels forvitret ler. Og ikke mere end omtrent tre meter under
rasets top fandtes i leret brudstykker og et helt eksemplar med
sammenklappede skaller af Portlandia arctica Gray. Tussilago
farfara L. vokser her i talrig mængde, og opnaar tildels en be-
tydelig størrelse. Langs den slamgraa elv løber en bræm av
elvegrus. og ud over dette finder man saa hyppig, at leret har
lagt sig i ras. I omgivelserne ser man fiere steder mere eller mindre
godt vedligeholdte terrasserester, der i høide svarer omtrent til
brinken af det store ras. Og i det høiere, kupperede lerterræn
vokser gjennem hele Kaldveldaadalen Tussilago meget talrig og
meget frodig. Det er den samme graa og graagule eller tildels
noget graablaa ler, lidt sandbiandet og forvitret, man nu følger
videre op selv i de opragende kupper, hvoraf der er mange, saa
man dels kan tænke sig en noget mere uregelmæssig afsætning,
men vistnok ogsaa tildels, at senere evorsion og denudation har

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 45

virket forstyrrende ligeoverfor en tidligere mere jevn og i overfladen
mere plan udfyldning. Det undulerende terræn viser saaledes en
temmelig kontinuerlig fortsættelse op til en terrasse, der i nærheden
af Langeland danner en afslutning af det undulerende terrasse-
landskab i en høide af 162,6 m. o. h. I den øverste del af denne
terrasse saaes et tre meter høit snit, der viste en fremtrædende
veksling af grovere og finere materiale, rullestensgrus med hoved-,
eg- og nøddestort materiale, aldeles pakket uden finere mellem-
masse; dertil kommer grovere sand i lag vekslende med lag af
finere sand. Der saaes ogsaa et par lag af 3 — 5 cm. mægtighed
bestaaende af ganske fin sand, meget lig den, hvori det ved Aar-
vold (østre Åker) lykkedes mig at fremfinde fossiler i nærheden
af den høieste havgrænse; men ved Langeland eftersøgtes fossiler
forgjæves i disse sandlag. Der saaes ogsaa her udkilende lagning
og deltaskiktning; det hele bærer præget af en egte stranddannelse,
og i en høide af omkring tyve meter nedover har man her sandet,
tildels noget brunagtigt materiale, men ellers møder man samme
slags ler som i den øvre del af det store ras ved Hagabakken.

Høiere op har man nok en terrasse, bestaaende af sand og
grus i veksel og afsluttet ved en terrasseflade i høien 182,9 m. o. h.
Denne høitliggende terrasse fremtræder altsaa egentlig som en
dobbeltterrasse, der antyder en niveauoscillation. At oscillation
i tilførsel ogsaa har fundet sted, viser de af forskjellige kornstør-
relser i materialet sammensatte, vekslende og dels udkilende skikter.
Dette er saaledes den samme terrasse, Langelandssletten, for hvil-
ken Kjerulf angiver høiden 182,0—188,2 m. o. h.V) og Helland
182—188 m. o. h.^). Helland og Steen meddeler^), at „ler ligger
under sanden i terrassen. Oppaa denne ligger et vand, Langevatn,
i en høide af 174 meter, hvilket vand er mærkeligt derved, at det
intet afløb har. Vandet er hele 0,4 kvadratkilometer stort og
modtager derhos et afløb fra Moatjern, saa at dets hele nedslags-
distrikt efter rektangelkartet maaske kan anslaaes til 5 km.^. Med
en aarlig regnhøide af 450 mm. skal her daglig fordunste og synke

1) Udsigt over det sydlige Norges geologi, pag. 21.

2) Arch. for Mathm. og Naturv. B. XVII, nr. 6, pag. !8.

3) L. c. pag. 18—19.

46 P. A. øYEN. [1909

ned i jorden noget over 6000 m.^ vand. Selv om man kunde
antage, at hele Vs af den faldne regnmængde fordunstede, skulde
her i gjennemsnit daglig synke ned i jorden 2000 m.^ vand, hvilket
søger ned gjennem terrassens sand, men standser paa den ugjen-
nemtrængelige ler. Kilder paa grændsen mellem sand og ler fore-
kommer i denne egn, uden at det er givet, at disse kilder kommer
fra Langevatn." Friis meddeler videre, at „ved sin bredde og sin
længde er den en af vort lands merkeligste terrasser. Den strækker
sig helt hen til Langvandet, der efter aneroidbarometeret ligger 10
m. lavere, men helt omgivet af det samme terrassematerial. Først
1 km. mod nordost for Langvandet afløses terrassegruset af store
myrstrækninger med store vandansamlinger, efter aneroidbarometeret
i det samme niveau som Langvandet. Denne myr strækker sig
helt hen til Rangaaen, forbi Maagaa tjern, som den omgiver og
mod SO helt indtil det faste fjeld". ^ Friis foretog for den geo-
logiske undersøgelse en række boringer ved Bolland m. fl. st.^)
Det almindelige profil var ovenfra nedad: grus, sand, ler, sand
(grus); øverst kommer paa sine steder et par meter ler, og ved
Hagaløkken mødte man i et dyb af 82,09 m. fast fjeld. Ved
Hoven traf man i 24 m. dyb en sterk vandaare, der førte med sig
fin sand med smaa brudstykker af skjæl, hvoriblandt Leda pernida
Mull.3).

Trondhjems museum.

Paa en stenør i Kaldveldaaen blev efter, hvad Iver Ler har
meddelt mig, i 1892 fundet en marlek, „lerlek", med fiskeindeslut-
ninger, som opbevaredes i Trondhjems museum; desuden skulde
marleker findes i mængde i Svaia, ikke langt fra kirken.

Det syntes derfor at være af interesse at undersøge, hvad
det norske videnskabsselskabs museum kunde indeholde af kvar-
tærgeologisk interesse, hvorfor jeg 26. juli 1900 under hr. kon-
servator Foslies veiledning gjennemgik, hvad der i nævnte samling
kunde være af betydning i her omhandlede tilfælde. Hvad der

1) Norges geol. undersøgelse, nr. 27, pag. c.9.

2) L. c. pag. 57 — 67.

3) L. c. pag. 61—62.

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TROJ>IDHJEMSFELTET. 47

fandtes var ikke meget, og i geologisk henseende ikke af nogen
særdeles stor betydning. Et stort, smukt eksemplar af sandflyndren,
Hippoglossoides limandoides Bl. fra Grong^) tiltrækker sig særlig
opmærksomhed; begge halvdele er meget smukt opbevaret i en
kløvet mergel bolle.

Mallotus villosus Miill. er den uden sammenligning hyppigst
opbevarede. Opbevaret i marleker og etiketteret „Guldalen", delvis
med et tilføiet spørgsmaalstegn, findes den i 6 nummereksemplarer.
Paa samme maade opbevaret findes den fra Kaldvella nær Ler
(Flaa), Melhus 50 f. o. h., Leinstranden, Beieren-), Bodø. Desuden
et større, henimod 3 dm. langt, og et mindre stykke af graa,
noget gulagtig, noget sandblandet skiveler, fundet i en høide af
150 f. o. h. ved Kvaal (Guldalen), og disse indeholder ogsaa rester
af lodden (Mallotus villosus).

Clupea harengus Lin. findes etiketteret Guldalen med "?".

Gadus morrhua Lin. findes etiketteret Storjord (Beieren).

Desuden findes marleker med ubestemte fiskeindeslutninger
fra Aaelven (Bindalen) og Beiern. Endvidere findes flere smaaben,
incerti generis R. CoUett det., af flere smaafiske, som er sammen-
hobede og rullede i stranden og derpaa afleirede i lerslammet,
fundne ved Kvaal (Guldalen)^).

Høisæt.

Som allerede i det foregaaende berørt lykkedes det i Flaa at
fremfinde fossiler paa en række forskjellige steder, saa de for-
skjellige hovedterrassers faunistiske karakter blev temmelig godt
bestemt. Artfattigdom, men individrigdom var et faunistisk særpræg.

I et ras, nær veien, ved bækken, straks nedenfor Høisæt kom
graa ler tilsyne i et henimod 6 m. høit snit. I den snart noget
gulgraa, snart noget mere blaaagtige ler, der var lidt blandet med
ganske fin sand, fandtes:

Portlandia arctica Gray i en liden form, ofte ganske oval,

1) Nyt Mag. for Naturvid. B. XXIII, (1877), pag. 24—28.

2) Tromsø Museums Aarsh. III. 1880, pag. 98. 103.

3) Nyt Mag. for Naturvid. B. XXIII, (1877), pag. 23, 26.

48 P- A. ØYEN. [1909

med den ved sin parallelstruktur karakteristiske epidermis. Denne
art var ikke sjelden.

Portlandia lenticula MøU. var heller ikke her sjelden, men
forekom ogsaa i en liden form, af ellers normal type; ganske
smaa eksemplarer var næsten ovale. Denne art karakteriseredes
ved sin glatte, glinsende epidermis.

Den lille bæk har her gravet sig et forholdsvis dybt, snittets
høide, og henimod 2 m. bredt leie i samme graa, øverst forvitrede
ler. Terrassens høide er vel paa dette sted vel saa stor som
høiden af Ler jernbanestation, dog ikke meget, da den terrasse,
hvorpaa landeveien gaar, holder sig flad og nogenlunde jevn over
en længere strækning og støder med noget ondulerende kant ind
og op mod den næste, kirketerrassen. Efter terrassens høidefor-
hold og efter, hvad der i det foregaaende er meddelt, er det ikke
usandsynlig, at man her staar lige over for en sekundær forekomst,
men det er dog ingenlunde derfor afgjort, at den i sin helhed er
at betragte som saadan.

Kaldveldaadalen har vistnok, ved siden af de høiere liggende
terrasser i hoveddalen, leveret et ganske rigt materiale for disse
sekundære afleiringer i Flaa. Det er nemlig paafaldende, hvor-
ledes de lave, afrundede lerknauser i omegnen af Flaa kirke
grupperer sig foran mundingen af Kaldveldaadalen, og ,, imidlertid
siges dog det ved Ler station udbredte lag af ler at skyldes ud-
glidninger af lerbakkerne paa søndre side af Kaldvælaa" ^). Men i
det høiere liggende terrasselandskab finder man, i ligeledes med
sandsynlighed udgledet terræn, igjen udviklet en flerhed af terrasse-
systemer, saa endel af udglidningerne maa vistnok være af større
geologisk alder. Det er igrunden Kaldveldaadalens høitliggende
og kupperede terræn, som sænker sig noget og støder ud mod
dalen ved Flaa kirke og strækker sig derfra videre hen mod Var-
eggen i et forholdsvis høitliggende og temmelig kupperet terrasse-
landskab.

1) Norges geol. undersøgelse, iir. 27, pag. 58.

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 49

Lersbakken.

Ret vest for Lersbakken, omtrent ret nord for Flaa kirke
fandtes et lerras i gulgraa, tildels noget blaaagtig ler, der var lidt
opblandet med ganske fin sand. Dette ras begrænsedes opad af
en terrasseflade i en høide af 33,3 m. o. h. og er overgroet af
Tussilago. Terrassen selv er noget undulerende og evorderet i
kanten; dens overflade er dels dyrket og dels bevokset med ore-
krat. I leret fandtes endel smaa marleker af forskjellig form.
Her fandtes desuden:

Modiolaria sp. (?) et meget lidet og meget slidt brudstykke
af et forresten vanskelig bestembart skal.

Portlandia arctica Gray, en liden form, men dog med den
for denne art karakteristiske skal- og epidermisstruktur. Ganske
smaa eksemplarer' har en nær oval form, med omtrent ligelig ud-
viklet caudal- og frontalparti.

Astarte sp.

Der forekom et enkelt brudstykke af en form, der synes at
svare temmelig nøiagtig til en formtype, som universitetets glacial-
geologiske samling besidder fra Brunswick (Maine), dog lidt større
end denne. Formen fra Brunswick maaltes til en længde af 31
mm. og formen fra Lersbakken til en længde af omtrent 35 mm.
Den nævnte form fra Brunswick er af M. Sars bestemt som Astarte
elliptica Brown ^), men den tilhører dog en temmelig divergerende
type, hvortil det sommeren 1901 lykkedes mig at fremfinde analoge
varieteter i en banke ved Gløsvaag (Kristianssund) og en endnu
mere nærstaaende type i en banke ved Aure teglverk i ørskog.

Denne formtype udmærker sig derved, at den kun i umbonal-
regionen har den for Astarte compressa Lin. karakteristiske, kon-
centrisk og dybt udviklede striering, medens den i ventralregionen
og saavel frontalt som caudalt faar et tilsyneladende glat udseende,
med en fint udformet koncentrisk stribestruktur; som regel bibe-
holdes den tykke form for ventralkanten. Den faar saaledes et
udseende, der i høi grad minder om Tridonia horealis Chemn.,
med hvilken art den ogsaa viser stor overenstemmelse i laasbyg-

1) Christiania Vid.-Seisk. Forh. 1867, pag. 56.

50 P. A. ØYEN. [1909

ningen, men ventralkantens forhold viser saaledes en betydelig
uoverensstemmelse.

Men der findes nok en anden varietet af Astarte compressa
Lin., en formtype som jeg har behandlet mere indgaaende i mine
„Kvartær-studier i den sydøstlige del af vort land"^), og som vi
ogsaa finder temmelig udbredt i vort land, saaledes ogsaa tildels
sammen med foregaaende varietet. Til denne her nævnte varietet
hører ogsaa den af M. Sars som Astarte elliptica Brown bestemte
i universitetets glacialgeologiske samling beroende type fra Hope-
dal (Labrador) 2).

For at adskille disse to varieteter kunde man simpelt hen be-
nævne den førstnævnte var. a og den sidstnævnte var. j3.

Vi kjender nu her fra de arktiske egne en lang række veks-
lende form.er, der forbinder saavel disse varieteter indbyrdes som
ogsaa hver især med hovedformen, samt ogsaa former der synes
at formidle formrækken fra Astarte compressa Lin. over mod Tri-
donta horealis Chemn.

Vi skal mærke nogle af hovedtyperne:

Astarte compressa Lin. (== A. elliptica Brown^).*>.

A. compressa, var. crassa Leche^) — ,,om ock ifrågavarande
ex. på grund af formens och skulpturens allmanna karakterer
råttast bora betraktas som Ast. compressa-former, så kan dock
ej misskånnas, att de bilda ofvergångsformer till Ast. semisulcata
var. placenta".^).

A. corrugata Midd7).

A. semisulcata var. placenta Mørch ^).

A. richardsoni Reeve^).

1) Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Mathm.-Naturv. kl. 1908, no. 2, p. 104—105.
-) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1867, pag. 56.

3) G. O. Sars : .Vloll. Reg. Arct. Norvegiae, univ. prog. 1878. I, pag. 53.
■») Kobelt: Prod. Faun. Moll. Test. 1888, pag. 392.

5) Kongl. Svensk. Vet.-Akad. Handl. B. 16, no. 2, pag. 19 og Tab. I, fig. 3 a. b.
fi) L. c. pag. 19.

'') Middendorff: Beitråge zu einer Malacozool. Rossica 1847, III, pag. 46—48,
T. XVII, fig. 8—10.

8) Kongl. Svensk. Vet.-.-Miad. Handl. B. 16, no. 2, pag. 19 og Tab. I, fig. 4 a— c.

9) Belcher: The Last of the Arctic Voyages, Vol. II (1855), pag. 397—398, og
PI. XXXIII, Fig. 7 a. b.

?S[0. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 51

A. semisiilcata Leach — „dessa ofverensståmma med Ast.
arctica Gray från Tromsø og Island" (Leche)^).

A. semisiilcata (= corrugata) — Leche^): „regeln, att veck
finnas, och det år endast undantagsvis, når de saknas".

A. semisulcata var. withami Wood'^) (= A.borealis Wood^)
— „sannolikt år denna var., af hvilken enstaka ex. såvål recenta
som fossila åro hemforda från samma lokaler som var. placenta,
blott en sårskild ras af var. placenta" (Leche)^).

Crassina withami Smith °).

Tridonta'') Astarte^) horealis Chemn.

De to ovennævnte varieteler, « og /5, hører i denne række
hjemme som divergerende former mellem den normale type og
A. comjJressa, var. crassa.

Da vi nu har faat et, omend svagt indblik i disse formers
slegtskabsforhold, kan det for sammenlignings skyld i denne for-
bindelse ogsaa have sin interesse at betragte lidt nøiere den geo-
grafiske udbredelse af nogle hovedformer.

Astarte compressa Lin. paa 5 — 70 fv. ler- og sandbund fra
Matotschkin-, Kostin- og Yugor-Schar^).

A. compressa, var. crassa Leche paa 5 — 20 fv. sandet sten-
bund fra Møller Bay (det murmanske hav)^°).

A. semisulcata, var. placenta Mørch paa 2 — 90 fv. ler- og
sandbund fra det kariske hav^^). Og Leche tilføier: „nu har jag
funnit '20 mm. långa ex. — — — hvilkas skulptur 'visar synner-
ligen stor likhet med A. compressa Lin. {elliptica Brown); genom

1) Kongl. Svensk. Vet.-.\kad. Handl. B. 16, no. 2. pag. 19.

2) L. c. pag. 20.

3) L. c. pag. 20, og Tab. I, fig. 4 d.

4) Wood: Crag Moll., Vol. II, pag. 176 og T. XVI, fig. 3 c. d.

5) Kongl. Svensk. Vet.-Akad. Handl. B. 16, no. 2, pag. 20.

6) Mern. of the Wernerian Nat. Hist. Society, Vol. VIII, Part I (1837—38), pag.
105, PI. I, fig. 24. 25.

'') G. O. Sars: Bidrag til kundskaben om Norges arktiske fauna, I, univ. prog.

1878, I, pag. 50.
) Kobelt: Prod. Faun. Moll. Test. 1888, pag. 394—95.
9) Kongl. Svensk. Vet.-Akad. Handl. B. 16, no. 2, pag. 18.

10) Vega-Exp. Vet. lakttagelser, B. V (1887), pag. 145.

11) Kongl. Svensk. Vet.-Akad. Handl. B. 16, no. 2, pag. 20.

52 ^P^ ©YEN. [1909

talrika ofvergångsstadier åro sådana dock forenade med den
fullkomligt slåta formen"^). Endvidere er den fundet, ligeledes paa
ler- og sandbund, i det murmanske hav paa 3—60 fv. og i
Matotschkin Schar paa 2 — 15 fv.^).

A, semisulcata var. withami Smith er fundet paa 5—15 fv.
lerbund i Matotschkin Schar ^).

Ler.

Lige ved elven i nærheden af gaarden Ler fandtes paa elvens
nordside en terrasse sammenhængende med den fossilførende ter-
rasse ved Lersbakken. I et med Tussilago overgroet lerras stod
her en blaagraa, tildels noget gulgraa, fin ler. Fra omkring midten
af raset op til de øverste lag fandtes her

Portlandia arctica Gray tilhørende den almindelige portlandica-
type, saadan som denne ogsaa f. ex. er gjenfundet ved Hagabakken
(Kaldveldaadalen). Den er dog ved Ler noget liden, omtrent som
den ved Hagabakken almindeligst forekommende.

Borten.

Bakkeraset ned mod den lille vei vest for Borten begrænses
opad af en terrasseflade i høiden 35,3 m. o. h. I det af frodig
voksende Tussilago overgroede lerras stod en gulgraa, noget
blaaagtig ler. . Omtrent fra den midtre del af raset og helt op til
overfladen fandtes her

Portlandia arctica Gray i den samme form og størrelse, dog
muligens som regel noget mindre, som ved Hagabakken (Kaldveld-
aadalen). Den karakteristiske epidermisstruktur er som regel
nogenlunde ligeløbende, men den er dog ogsaa noksaa almindelig
tildels lidt anastomiserende. Ganske smaa eksemplarer har en
oval form med omtrent ligelig udviklet frontal- og caudalparti.
Tildels forekom hele eksemplarer med sammenklappede skaller.
Et par ganske smaa eksemplarer havde en noget koncentrisk an-

1) Vega-Exp. Vet. lakttagelser, B. HI (1883), pag. 441.

2) L. c. B. V (1887), pag. 144.

3) L. c. B. V (1887), pag. 144.

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 53

ordnet zonarstruktur og samtidig noget glinsende skal, som tildels
gav dem en vis skuffende lighed med Portlandia lenticula.

I den nederste del, langs veien, var leret meget smuldrende,
saa ingen fossiler fandtes. Gjennem det hele er forvitringen temme-
lig langt fremskredet. I den øverste del er den tildels noksaa rig
paa rullesten, men det sandblandede ler holder sig dog helt op til
terrassens overflade. Paa sine steder findes her en virkelig rulle-
stensbanke, som ved første øiekast kunde synes at danne en facies
i lerformationen; men om dette virkelig var tilfældet, eller om det
kun skyldes ras eller andre mere tilfældige aarsager, var det meget
vanskelig at afgjøre.

I den allerøverste del af terrassen viser det sig dog, at rulle-
sten indtil 2—3 dm. størrelse med talrige mindre af næve- og
eggestørrelse samt nøddestørrelse med grov sand som sammen-
føiningsmiddel danner en afleiring i leret, med det samme graa,
forvitrede ler over i en halv til en meters mægtighed. Man faar
det umiddelbare indtryk, at denne afsætning maa udgjøre et led
i selve den ijortlandia-tørenåe lerformation, og tanken henledes
da i øieblikket paa en stranddannelse, en egte littoral afsætning
med grundvandsdannelser under og over. Naar man saa kommer
op paa terrassen er denne omtrent plan, horizontal i en temmelig
bred flade, henimod et par hundrede meter, usædvanlig regelmæssig
for den portlandia-iørenåe. terrasse at være, da denne i omgivel-
serne her pleier at være temmelig undulerende, og den samme
flade har en temmelig stor udstrækning, fra Ler forbi Borten, paa
samme maade, saa der synes ikke at foreligge nogen rimelig grund
til at antage udglidninger, saa meget mere som den bagenfor lig-
gende dalside intet spor viser i saa henseende, men tvertimod med
en til begge sider skraanende, fremstikkende ryg, affaldende mod
fladen. Uden her at indlade os paa en nærmere drøftelse af dette
mærkelige fænomen, skal vi beholde det i erindringen, indtil vi
længere nede i Guldalen støder paa analoge fænomener af for-
skjellig art.

54 P- A. ØYEN. [1909

Bortnabækken.

Fra Bortnabækken nær Fogedgaarden i Flaa har Ole Borti-
løkken, fra sandsynligvis omtrent samme høide som foregaaende,
bragt mig en gulgraa, fint sandblandet ler, der foruten ganske
smaa marleker af forskjellig form ogsaa førte endel fossiler:

Fortlandia arctica Gray med sin karakteristiske epidermis,
tildels i hele eksemplarer med sammenklappede skaller; længde
13 mm. Formen var gjennemgaaande den samme, som den ved
Hagabakken (Kaldveldaadalen) gjenfundne.

Porilandia lenticula MøU. forefandtes i et par eksemplarer
af den normale form, dog noget liden og relativt kort ; det ene eksem-
plar maaltes til en længde af 4,5 mm. og det andet til en længde
af 4 mm., og dette sidstnævnte eksemplar havde en noget oval
form og noget zonart udseende, tilhørende den fasciate type.

Sagbakken.

Paa elvens nordside, lige ned for Sagbakken, stod lige mod
elven en fin blaagraa, tildels noget gulgraa ler, og øverst oppe var
den graa og gulgraa, forvitret. Terrassen er her den samme som
ved Ler. Fra midten af bakken opover fandtes

Fortlandia arctica Gray i fin, blaagraa, tildels lidt gulgraa,
ler. Den var rigtignok mere sjelden, men forekom dog tildels i
brudstykker, og der fandtes til og med et helt eksemplar af længde
11 mm. Tildels var den karakteristiske epidermis smukt opbevaret;
dennes struktur var som regel nogenlunde regelmæssig med pa-
rallelfolder, men tildels ogsaa mere uregelmæssig og anastomise-
rende. Formen synes saavel med hensyn til størrelse som med
hensyn til type at tilhøre den limnoglaciale afdeling. Den forekom
tildels i hele eksemplarer med sammenklappede skaller.

Et stykke nedenfor midten af bakken fandtes der et mørk-
farvet, blaagraat afskalningslag svarende ved sin farve og øvrige
egenskaber fuldstændig til det i det foregaaende beskrevne afskal-
ningslag ved Lundemo, men ingen fossiler var at finde. I det
hele var leret her meget fattigt paa fossiler, saa udbyttet trods
hele tre timers søgen var meget ringe. Dette havde vel ogsaa sin

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 55

grund deri, at leret for en stor del ikke var rent, men mere en
støvsandblandet ler, tydelig oplagt i skikter.

Reitanveien.

Ved veien fra Ler til Reitan, omtrenr 100 m. fra broen ved
Lers brug, gjennemskjæres det øverste af en terrasse, der synes
at være den samme som ved Borten, men dog ifølge aneroidmaa-
lingen skulde ligge lidt høiere, nemlig 38,8 m. o. h. Nævnte
skjæring gaar omtrent 2 m. dybt, først gjennem fin, gul sand og
derpaa gjennem graa eller noget gulgraa og blaagraa ler, hvori
fandtes

Portlandia arctica Gray ikke sjelden i hele eksemplarer med
sammenklappede skaller, dog mere almindelig i brudstykker. Til-
dels forekom den med smukt opbevaret epidermis med den karak-
teristiske struktur, omtrent parallelt forløb af epidermisfolderne,
mere sjelden eller ialfald ikke saa almindelig anastomiserende.
Formen var i det hele liden, men ikke saa slank som i den be-
skrevne afskalningszone ved Lundemo. Den svarer nærmest til
den første optræden af Portlandia i den limnoglaciale afdeling
ved Lundemo. Paa sine steder fandtes smukke aftryk, som viser
overfladestrukturen meget tydelig. Den optrædende form har som
regel noget buet ventralrand.

Veiskjæringens grøft og kanter er overgroet af frodig voksende
Tusilago. Den fossilførende terrasse synes endnu at stige omkring
fem meter.

Ler kemiske fabrik.

Lige ved elven, omtrent et hundrede meter nedenfor den saa-
kaldte „guanofabrik", var der et 7—8 m. høit ras i ler, sandblandet
og af blaagraa farve. Paa overfladen saaes smukke glidefurer.
Lerskredet har gaaet helt ud i elven, hvor det nu ender med en
meget opsprukket væg af en halv til tre kvart meters høide. Til-
dels fandtes en fin, noget gulgraa ler.

I raset fandtes her i en høide af 46,5 m. o. h. følgende fossiler:
Modiolaria lævigata Gray slet ikke sjelden i brudstykker af
den normale formtype, men ikke synderlig stor.

56 P- A. ØYEN. [1909

Portlandia arctica Gray var temmelig almindelig i brudstykker,
der antyder omtrent samme størrelse som i raset ved Hagabakken
(Kaldveldaadalen), ligesom ogsaa strukturen hos den ofte smukt
opbevarede epidermis var den samme. Den forekom tildels i hele
eksemplarer med sammenklappede skaller, særlig de mindre.

Saxicava sp.

Der fandtes temmelig almindelig brudstykker af en noget
mindre form, der staar rugosa-typen noget nærmere end den form,
som fandtes i raset ved Hagabakken (Kaldveldaadalen). Men det
er særlig noget mindre eksemplarer, og disse har den almindelige,
juvenile form med to caudalt divergerende knuderækker.

Desuden forekommer temmelig almindelig

Protula horeaUs Sars, eller muligens en denne arts hovedtype
meget nærstaaende varietet, hvis ender lægger sig op i en spiral.

Straks nedenfor „guanofabrikken", altsaa straks ovenfor fossil-
findestedet, saaes isskuringen at danne en mindre vinkel med dalen,
men dalen har jo ogsaa svinget; der sees her ligeledes devierede
og krydsende striber. Langs hele nordsiden af Kaldveldaadalen,
fra ovenfor „guanofabriken^' et langt stykke ned til broen saaes
paa mangfoldige steder en udmerket vel vedligeholdt isskuring med
velformede striber. Ved selve „guanofabriken" saaes lige ved
Kaldveldaaen meget brede, indtil 2 — 3 meter, men grunde furer,
kun 1 — 2 dm. dybe, og i disse var udviklet smukke striber;
isskuringen gik her fra syd mod nord, opad bakke paa Kaldveld-
aaens nordside og her i en meget nær ret vinkel med dalens ret-
ning, eller med andre ord omtrent parallel hoveddalens. Guldalens,
retning. Paa Kaldveldaaens sydlige side sees den 'portlandia-
førende terrasse ganske uforstyrret, hvorfor denne nødvendigvis
maa være yngre end bræskuringen i dalen.

Hagabakken.

Et stykke længere oppe i Kaldveldaadalen har man saa det
store, tidligere beskrevne ras ved Hagabakken. I det blaagraa,
tildels lidt gulgraa, meget fint udslammede ler, der paa sine steder
er blandet med lidt støvsand, fandtes her foruden endel fossilfri

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMS FELTET. 57

marleker af forskjellig form en rigtignok artfattig, men til gjen-
gjæld meget individrig fauna bestaaende af følgende arter:

Portlandia ardica Gray forekom som regel i en nogenlunde
velformet portlandica-type, der svarer nogenlunde, ja hyppig temme-
lig nøiagtig til den af Reeve beskrevne og afbildede form, Nucula
(Lamsirck) portlaiiclica Hitchcock i). Længden naar op til 16 mm.
og høiden samtidig 9,5 mm. Men den almindeligst forekommende
størrelse er en længde af omkring 7—8 mm. og mindre. I det
hele er den her optrædende form forholdsvis tynd saavel med
hensyn til krop som skal. Ganske smaa eksemplarer er af et ovalt
udseende, med en temmelig nær lige udvikling af frontal- og cau-
dalparti. Tændernes antal er meget variabelt. Epidermis er hyppig
meget smukt opbevaret, som regel med nogenlunde lige og pa-
rallelt forløb, uden bifurkation i nogen høiere grad af struk-
turfoldene, men dog tildels med disse noget anastomiserende, især
hos større eksemplarer, ældre individer. Ventralkanten er ofte
nogenlunde ret, men er som regel lidt bøiet, ja undertiden noget
mere buet. Der forekommer enkelte eksemplarer, der har en ud-
præget, concentrisk anordnet zonarstruktur hos epidermis, med
lysere og mørkere zoner; denne varietet svarer saavel i form som
epidermisstruktur nogenlunde til Nucula (Lamarck) sulcifera Reeve^).

Portlandia ardica forekom her meget talrig, for en stor del
i brudstykker, men ogsaa talrig i hele skaller, ja endog meget
hyppig i hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Som
eksempel paa hvilken individrigdom her var tilstede, kan anføres,
at der her af denne art opplukkedes, udvaskedes og optaltes ikke
mindre end 909 eksemplarer.

Portlandia lenticula Møll. forekom i den normale type, ud-
præget ved en glat, glinsende epidermis, men kun i to eksemplarer,
nemlig et af længde 5 mm. og et af længde 4 mm.

Saxicava sp., formå ardica Lin. forekom i et antal af 7
eksemplarer. Der forekom et enkelt skal af længde 32 mm. med

1) Belcher: The Last of the Arctic Voyages, Vol. II (1855), pag. .'596 og Pi.
XXXill, fig. 3 a. b.

2) Belcher: The Last of the Arctic Voyages, Vol. II (1855) pag. 396—397 og
PI. XXXIII, fig. 1 a. b. c.

58 P. A. ØYEN. [1909

ganske kort og spids front, skarpt fremtrædende sidekant og for-
holdsvis bredt caudalparti, men ikke tykskallet. De øvrige eksem-
plarer var betydelig mindre, ja tildels ganske smaa og tyndskallede,
med but front og to caudalt divergerende knuderækker, altsaa i
det hele med juvenile karakterer.

Cyclostrema sjj. Der forekom et noget defekt eksemplar, der
i høi grad ligner millipunctatum Fr. Spiret er meget lavt og
strukturen fin; formen staar meget nær den af Friele afbildede^).

Fornæs.

Paa sydsiden af Fornæsodden, altsaa elvens venstre side, stod
en temmelig brat skrænt, tildels med ras. Ifølge opgave fra ka-
nalkontoret har elven her en høide af 16,32 m. o. h. ved lavvand.
Ved aneroidmaaling fandtes brinken at have en høide af 14,3 m.
over elven, altsaa 30,6 m. o. h. Og i denne høide breder sig saa
her en noksaa jevn, dog noget undulerende flade. I denne skrænt
havde man her ud mod elven følgende profil ovenfra nedad:

1. Øverst havde man det sædvanlige muldlag.

2. Graa, men temmelig fin, sandblandet ler, i en mægtighed
af omkring 3 meter.

3. Graagul, fin sand af noget vekslende mægtighed, fra om-
kring en halv og op til halvanden meter, som middel og muligens
ogsaa som regel ca. 1 m.

4. Et rullestenslag af ca. 1 m. mægtighed, dog paa sine
steder op til halvanden, med rullestene af indtil hovedstørrelse.

5. Blaagraa ler, af mægtighed omkring 8 m. Nede langs
elvekanten var leret i en høide af et par og paa sine steder hen-
imod fire meters høide dækket af nedraset ruUestensgrus. Tussilago
vokste meget frodig i lerskraaningen.

I det blaagraa, tildels noget gulagtige ler fandtes:
Portlandia arctica Gray med sin opbevarede, karakteristiske
epidermis. Formen og størrelsen er omtrent den samme som ved
Hagabakken (Kaldveldaadalen), dog muligens noget mindre. Ganske
smaa eksemplarer er temmelig ovale.

') Den norske Nordhavs-Expedition 1876-78, B. 111, Mollusca II, pag. 33.
Tab. XI, fig. 17. 18.

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 59

Henimod 30 m. vest for ovennævnte profil og under de fuld-
stændig samme topografiske forhold viser lagrækken et noget andet
udseende, der giver et indblik i formationernes geologiske betydning
paa dette sted:

Tre hovedled i formationsrækken udskilles som bestemmende,
nemlig :

1. øverst et led bestaaende af graa ler, tildels blaaagtig,
men ellers gulbrun og forvitret, sandblandet. I dette formationsled
finder man hyppig indleiret i horizontal stilling større og mindre
sandlindser, dels i tilsyneladende mere regelløs fordeling, men ogsaa
hyppig som mere karakteristiske for bestemte niveauer, og da som
ufuldstændig afsatte og mere usammenhængende lag eller skikter.
Bygningen er for saa vidt lovmæssig nok.

2. Den mellemste afdeling repræsenteres egentlig af to dele,
en øvre del bestaaende af sand og en nedre del bestaaende af
ruUestensgrus. Rullestenslaget sees at udkile mod vest, men samtidig
tiltager det overliggende sandlag i mægtighed, saaledes at den
samlede mægtighed af disse to lag forbliver omtrent den samme
og udgjøres saaledes mod vest alene af sandlaget, der saavel over
som under derfor her støder direkte mod lerafsætninger.

3. Under sand- og rullestenslaget kommer saa blaagraa,
fossilførende ler.

Som man ser, er hovedleddene fuldstændig de samme i de
to profiler, rækkefølgen den samme, og de enkelte leds mægtighed
og forhold forøvrigt er ogsaa de samme. Sandlaget præger sig i det
ydre ved de talrige svalereder. Sammenlignet med forholdene ved
Borten afvindes det gjensidige forhold mellem disse to steder en
noget større interesse.

For næs-terrassen er meget jevn, men man ser længere
ind paa dalens vestlige side .et tildels forholdsvis høitliggende,
unduleret terræn reise sig over det foranliggende terrasselandskab.
Paa Fornæsoddens nordside støder den lavere terrasse meget pent
ind til den fra før kj endte porttandia-iørende terrasse, og jern-
banelinjen stiger nu efterhaanden ogsaa op paa den portlandia-
førende terrasse, som vid og forholdsvis jevn breder sig hen mod
Kvaal station og tillige holder sig noksaa jevn ind mod den

60 P. A. ØYEN. [1909

indre kant, men herfra hæver sig saa et undulerende terræn, der
synes at stige omtrent i høide med den i det foregaaende beskrevne
terrasse ved Baardshaug, dog uden at den indre kant træder skarpt
frem ; overgangen fra den mere jevne terrasseflade foran til det
undulerende terræn bag, ind mod dalsiden, er gradvis, men træder
dog frem i evorsionsforholdene.

Kvaal -broen.

Ved broen over Gula, omtrent en halv kilometeter syd for
Kvaal jernbanestation, 48.6 m. o. h., ligger ifølge opgave
fra kanalkontoret Gulelvens niveau ved lavvand 14,33 m. o. h.

Langs Gulas østre bred havde man her i en høide af 2 — 3 m.
over elven et dække af nedraset rullestensgrus, der imidlertid laa
ganske tyndt paa det underliggende ler, der ialfald synes at fort-
sætte ned til elvens niveauflade. Høiere op kom saa en 6—7 m.
høi, skraa og raset lervæg, som viste en blaagraa ler, hvori saaes
talrige glidefurer. Langs selve strandkanten kom ogsaa leret til-
syne paa enkelte steder, tildels med jettegrydeagtige udgravninger
og en overflade, der minder om grovt, af vandskulpet udformet
roclie reniforme.

Over leret kom saa først et lag rullesten, saa et lag sand,
derpaa et lag bestaaende af en blanding af sand og rullestensgrus
og saa derover igjen et lag sand. Denne lagrække havde en
mægtighed af tilsammen omtrent 3 m.

Over denne afdeling kom saa øverst en omtrent 3 m. mægtig
afsætning af graa, lerblandet sand.

Samtlige disse tre afdelingers mange forskjelligartede lag befandt
sig i en regelret, og som det syntes ganske oprindelig, svævende,
meget nær horizontal stilling.

I det blaagraa, ganske fine ler, tildels lidt ganske fint sandet,
nord for broen fandtes her:

Peden grønlandicus Sowb. ikke sjelden i brudstykker til-
hørende den normale form og af almindelig størrelse.

Portlandia arciica Gray meget talrig, tildels i hele eksem-
plarer med sammenklappede skaller. Den ofte smukt opbevarede

No. 41 KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 61

epidermis viste dels en mere retlinjet, mere ligeløbende struktur
og dels en mere anastomiserende. Saavel formen, en mere eller
mindre fremtrædende portlandica-iy^Q, som størrelsen svarede
omtrent til den ved Hagabakken (Kaldvella) fundne. Ganske smaa
eksemplarer havde en meget ovalt udseende form.

Saxicava pholadis Lin. juv. i en ofte som var. arctica be-
tegnet type forekom i et enkelt brudstykke af et lidet eksemplar,
svarende omtrent til den form, som blev fundet nedenfor „guano-
fabriken" ved Kaldvella.

Kvaal jernbanebro.

Lige nedenfor jernbanebroen over den elv, der syd for Kvaal
station falder i Gula lige ved Kvaal-broen, har man paa elvens
høire, altsaa nordlige side et større ras, hvor omtrent midt oppe i
skraaningen blaaler in situ stikker frem med meget smuldrende
eksemplarer af Fortlandia lenticula Møll. Derover kom et blaaler,
tildels i vekslende lag med mere sandblandet ler, og dette holder
sig noksaa høit, men gaar opad, de sidste tre meter under over-
fladen, over i en gulgraa ler med Portlandia arctica Gray ; denne
var tildels stolpeleragtig og øverst i omtrent en meters mægtighed
sterkt smuldrende.

Som ovenfor nævnt har her Gulelvens niveau en høide af
14,2 m. o. h. Midt paa Kvaals jernbanebro har jernbanelinjen en
høide af 58,9 m. over Trondhjems havnevæsens nulpunkt. Ved
at gaa ud fra disse høider og den ovenfor angivne for Kvaal sta-
tion fandtes nævnte elvs høide, altsaa lerrasets fod, lige nedenfor
jernbanebroen at være 33,5 m. o. h. I lerraset fandtes følgende arter:

Pecten grønlandicus Sowb. forekom ikke sjelden i brudstykker
af en noget liden og tyndskallet, men ellers normal form.

Nucula tenuis Mont. var noksaa almindelig, tildels i hele
eksemplarer med sammenklappede skaller; den var dog temmelig
liden og havde en glat, glinsende epidermis, tildels skinnende i
regnbuefarver.

Portlandia arctica Gray var meget almindelig, med tildels
smukt opbevaret epidermis med den karakteristiske struktur, dels

62 P- A. ØYEN. 1 1909

mere ligeløbende, dels mere anastomiserende. Ganske smaa eks-
emplarer var næsten ovale. For det meste forekom den i en
noksaa liden form, men naaede tildels en længde af 12,5 mm.
Formen tilhørte portlandica-typen, som ved Hagabakken (Kaldvella).

Fortlandia lenticula Møll. var temmelig almindelig, med glat,
glinsende epidermis, tildels i sterkt grønagtige og rødlige, skim-
rende farver. Rent undtagelsesvis saaes en ganske fin stribning,
saa dens. ydre udseende da tildels er noget skuffende lig F. arc-
tica, juv. Længden gaar op til 5 mm., men er som regel noget
mindre. Den her optrædende varietet svarer fuldstændig til den i
det foregaaende beskrevne fra Lundemo. Tildels sees hos epidermis
skimrende regnbuefarver.

Axinopsis orbiculata Sars forekom i et enkelt, noget defekt,
men sikkert bestembart skal, ikke meget stort, men af den nor-
male, typiske form.

Saxicavd pholadis Lin. forekom i et enkelt, lidet brudstykke,
tilhørende en forholdsvis liden form, men af samme type som den
der fandtes nedenfor „guanofabriken" ved Kaldvella.

Overfladen af det rasede blaagraa og gulgraa ler var over-
groet af frodig voksende Tussilago.

Kvaal-veien.

Straks nord for Kvaalbækken gaar fra hovedveien en vei ned
til Gula bro, og paa denne veis sydlige side fandtes et ras af
2 — 3 meters høide i en veiskjæring. Lerraset dækkes her for en
stor del af Tussilago i store og frodige eksemplarer. Her kom
rullesten med sand og ler over, men det kan jo være ras eller
elveafsætning over leret. Paa Kvaalbækkens venstre, altsaa sydlige
side saaes nemlig ogsaa ler med overliggende ruUestensgrus og
sand, som imidlertid er at sidestille med forekomsten langs veien,
som er en haugformet afsætning af en fire-fem meters høide. Et
til denne forklaring, om end paa en noget anden maade, analogt
tilfælde kan iagttages i den før beskrevne, halvcirkelformede ler-
grop med henimod otte meters høi væg straks nedenfor Kvaal
jernbanebro, idet man her lige nede ved elven fandt elvegruset

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 63

overdækket af det indtørkede og sprækkefyldte lerras, med en
blandet fauna, og i sin rent dynamiske struktur viste megen lig-
hed med en model en miniature af en almindelig isbræ.

I det rasede ler, af graablaa farve og noget sandblandet,
fandtes her ved Kvaal-veien :

Portlandia arctica Gray noget liden og mere sjelden, tildels
i oppressede eksemplarer, men ogsaa i hele med sammenklappede
skaller. Epidermis findes undertiden smukt opbevaret med sin
karakteristiske struktur. Smaa eksemplarer har en nær oval form
og kan derfor tilsyneladende let forveksles med P. lenticula Møll.,
hvorfor jeg ogsaa i min dagbog har noteret forekomsten af begge
disse arter paa stedet, endskjønt den sidstnævnte ikke kunde gjen-
findes i det medbragte materiale (at den forekommer paa denne
lokalitet er dog vistnok meget sandsynlig), men selv hos disse
smaa eksemplarer har man dog den karakteristiske epidermis.

Ahra longicalUs Se. noksaa almindelig, i en form af normal
type, men noget liden.

Ahra nitida Miill. forekom i et par smaa, defekte eksemplarer,
men ellers af normal type.

Axinus flexuosus Mont. var ikke sjelden i brudstykker, til-
hørende en normal, men forholdsvis liden form.

Macoma calcaria Chemn. fandtes i et par brudstykker af en
liden, men ellers normal form.

CylicJma propinqua M. Sars fandtes i et enkelt, noget defekt
eksemplar, svarende som den i form og størrelse nogenlunde nor-
male, omtrent til et eksemplar, jeg har fundet i Tuggerudskoven,
vestre Åker.

Endvidere har Iver Ler meddelt mig, at man ved gravningen
for bropillarerne paa sydlige side afKvaalsbækken, da jern-
banebroen blev anlagt, ganske spredt saa rester af sterkt smul-
drende skjæl. Og allerede i det foregaaende er omtalt de i ler-
bakkerne ved Kvaal fundne rester af lodden.

Melhus.

Allerede Kjerulf angav fra Guldalen som de høiestliggende
terrasser de dengang maalte ved Støren 171,0 — 178,2 m. o. h.,

54 P- A. øYEN^ [1909

Nordtømme 179,8 m. o. h., Votta 181,6 m. o. h., Bunes 161,6—
145,9 m. o. h.. Kirkvold 188,2 m. o. h., Langeland 182,0—188,2
m. o. h.^) Det er de samme trin, der ogsaa angives af Helland
fra forskjellige steder'^), og „som de høistliggende sandterrasser
kan mærkes de ved gaardene Hermanstad, Kregnes og Skjetne

172 meter". ^) Helland meddeler endvidere : „under sanden

ligger efter karterne ler, og kartet angiver fra Hermanstad nedover
mod elven og over til Kvaal mergeller. Paa Gravrokmoen er sand
og ligesaa paa et stykke nedenfor broen ved Gjemse og endvidere
omkring elvens udløb paa Øisanden. Men ellers indtager ler en
bred strækning paa begge sider af elven i Melhus herred. Der er

elvebrud paa mange steder i Melhus herred . Ved Fornæs

gjør elven en stor bøining og danner derved en halvø, Fornæs-
tangen, der har en bredde af 235 meter, hvoraf ikke engang den
halve del ligger over høieste flom, medens elven rundt tangen har
en længde af 1632 meter. Forskjellen i vandstand paa begge sider
af tangen er omtrent 1,6 meter, ved flom 2,2 meter, og der er

frygt for, at den skal gjennembryde tangen. Ved Gravrok,

som ligger paa en halvø, har elven siden forrige aarhundrede havt
flere langt fra hinanden liggende løb, og der er flere brud langs
elven. Fra Gravrok forbi Hofstad, Søberg og Melhus præstegaard
og ned til Gjemse gaar elven i en stor bue ind paa østre bred.
Buen er regelmæssig med flere slyngninger og har gjennem tiderne
været underkastet store forandringer. Kanalvæsenet har et kart
optaget af major Smith i 1812, hvor elvens løb er indtegnet som
det var i 1730, 1770 og 1812, og det sees, at den efterhaanden
alene i den periode har kastet sig indtil halvandet tusen alen ind
i den høire bred med de høie bakker. Med disse forandringer
fulgte der voldsomme brud og fare for, at ødelæggelserne skulde
vokse i foruroligende grad. Ved Melhus , præstegaard havde elven
1845 i den tid, folk da kunde huske, bortrevet en lige bredde fra
vest til øst paa ca. 300 alen i en længde fra syd til nord paa
1085 alen. I bøiningen nedenfor Søberg havde elven i 1848 paa

1) Kjerulf: Udsigt over det sydlige Norges geologi, pag. 21.

2) Arch. for Mathm. og Naturv, B. XVII, nr. 6, pag. 15, 16, 18.

3) L. c. pag. 19—20.

No. 4]

KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET.

65

en længde af 800 alen udbrudt en bredde af henimod 20 alen, i
middeltal 7 alen hvert aar".^j

Paa grund af frygt for udglidning lod den geologiske under-
søgelse anstille nogle boringer i nærheden afKvaal sorenskri-
vergaard.-)

I gaardsrummet paa sorenskrivergaarden boredes
ovenfra nedad gjennem :

5,66 m. fast, graat, sandholdigt ler
8,88 m. grovt elvegrus med store rullestene
20,80 m. fast, sandholdigt ler
16,61 m. haardt, sterkt sandholdigt ler
16,11 m. haard, lerholdig sand,
altsaa til et dyb af 68 m. fuldstændig fast grund.

Ved en liden bæk syd for sorenskrivergaarden, hvor
udglidninger havde fundet sted, boredes paa begge sider af bæk-
ken ned igjennem:

paa nordsiden
3,95 m. graa ler med rullestene
4,62 „ grovt grus med rullestene

13,65 „ blødt, sandholdig ler

17,10 „ fast, sandholdig ler

15,63 „ haardt, meget sandh. ler

17,29 „ haard, lerholdig, fin sand

paa sydsiden
4,00 m. graa ler med rullestene
4,60 „ grovt grus med rullestene
6,21 „ sandholdig ler
13,90 „ blødt, sandholdig ler

14.84 „ fast, sandholdig ler
13,00 „ fast, sterkt sandholdig ler
25,33 „ fast, lerholdig, fin sand

8,06 „ løs, næsten ren, fin sand

Paa bækkens sydside maatte boringen indstilles i en dybde af

89.85 m. paa grund af den løse sand. Paa bækkens nordside
standsedes i en dybde af 72,24 m.

Fra disse lerlag i Melhus angav M. Sars foruden fundet af
annelider kun Ophiura Sarsii, Yoldia pygmæa var. gibbosa, Bucci-
num grønlandicum?, Balanus crenatus, Osmerus arcticus.^)

Nedenfor Kvaal station har man selv fra jernbanen en smuk
udsigt over den vide dalbund, der breder sig forholdsvis jevn,

h Arch. for Mathm. og Naturv. B. XVII, nr. 6, pag. 20—21,
-) Norges geol. undersøgelse, no. 27 (1898), pag. 55—57.
3) Sars: Foss. Dyrelevn. fra Qvartærperioden, pag. 25.

66 ' P- A. ØYEN. [1909

medens i omgivelserne de høiere terrasser hæver sig meget pent.
Jernbanen følger her den undulerende, portlandia-førende terrasse,
hvis særpræg her vistnok skoddes evorsionens arbeide. Paa vest-
siden af dalen udhæver sig især et par høiere trin, der vistnok her
er ækvivalenter for de høiere trin i omegnen af Ler station. Og
ligesom vi i det foregaaende har hørt, at et udglidningsomraade
spores omkring Kaldveldaadalens munding, fra Vareggen i syd til
Kirkeflaa i nord, med udgledne lermasser foran, saaledes giver
ogsaa de rent topografiske forhold paa dalens vestside, lige over
for Kvaal station, det umiddelbare indtrj'k af et landskab, hvori
udglidninger tildels har spillet en rolle, men da der her igjen findes
udformet terrasser temmelig høit op, maa udglidningerne være af
forholdsvis høi alder.

Straks sj'd for Søberg station, 31,3 m. o. h., har man paa
dalens østside terrasser, der tildels bastionagtig, med prægtige snit
gjennem udprægede, ganske svagt nedad dalen heldende lag af sand
og rullet grus, hæver sig steilt, sammenhængende mindst en femti,
seksti meter over jernbanelinjen. Råsene paa østsiden modsvares
af lignende paa vestsiden, som i topografisk og geologisk hen-
seende synes fuldstændig tilsvarende og tilhørende en terrasseryg,
hvis bredde i nord-sydlig retning synes forholdsvis liden, hvorved
den faar en skuffende lighed med en randdannelse. Den falder
imidlertid i høide omtrent sammen med det høieste, store og skarpt
fremtrædende terrasseniveau, og terrasselandskabet fra syd fortsætter
uforandret videre mod nord til Melhus station, 22,7 m. o. h.

Her har man igjen i Høieggen nok en pseudoranddannelse,
der tilsyneladende har stor lighed med en nmd moraine^), men
gaar ligeledes næsten op til det store, høitliggende terrassesystems
høide, og den udhæver sig skarpt i landskabet i modsætning til
det fiade og lavtliggende udfyldningsterræn omkring Melhus Kirke.
Over paa dalens vestside hæver sig her den fremspringende og
meget dominerende H oli u m- terrasse. Og i omegnen følger nu
her en række forskjellige fossilfindesteder og terrasseforekomster,
som bedst beskrives i særegne afsnit.

1) The Glacialists' Magazine, Vol. II, no. 1, pp. 3. 4.

No. 4] KVARTÆRSTUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 67

Melhus bro.

Langs høire, østlige side af Gula havde man neden tor jern-
banestationen en mæl, der strakte sig med flere ras sydover mod
Melhus bro.

Nedenfor jernbanestationen saaes her i et ras mod elven først
en af sand og grus bestaaende talusdannelse, hvorover kom tilsyne
i mere oprindelig stilling:

først 2 — 3 m. rullestensgrus,

derpaa 1 — 2 m. sand,

øverst 1 — 2 m. graa ler, der fortsætter op under muld-
dækket.

Der saaes imidlertid ogsaa flere ras, hvor den øvre, graa ler
vistnok indtog omtrent halvparten af den hele mæls høide, altsaa
en betj^delig større mægtighed end den som f. ex. fandtes ved
Jagtøien noget længere nord.

Som ovenfor omtalt ligger Melhus station 22,7 m. o. h., og
ifølge opgave fra Kanalkontoret har Gulelvens niveau ved
lavvand nær Melhus bro en høide af 1.88 m. o. h. Terrassebrin-
kens høide skulde saaledes her blive omtrent 20 meter.

Det er saaledes en temmelig mægtig, mindst 7 — 8 meter, graa
ler, som her overdækker ruUestensgruset og sandafleiringen.

Høit oppe i raset, og saaledes med sikkerhed tilhørende det
overliggende ler fandtes:

Portlandia arctica Gray i endel brudstykker, der mindede om
den ved Hagabakken (Kaldvella) forekommende, saavel i form som
størrelse. Skaloverfladen havde den karakteristiske, snart mere
ligeløbende, snart mere eller mindre uregelmæssige og snart ana-
stomiserende struktur. Ganske smaa eksemplarer havde en nær
oval form, men selv hos disse med den karakteristiske struktur,
ja der fandtes endog delvis opbevaret epidermis.

Saxicava plwladis Lin. juv. fandtes i et enkelt, lidet brud-
stykke tilhørende den normale type.

Det her fossilførende ler var som regel gulgraat, tildels iblandet
lidt ganske fin sand.

I det ovennævnte profil ved Jagtøien fandtes under rullestens-

68 P- A. ØYEN. [1909

gruset igjen ler, inen i mælen ved Melhus jernbanestation og bro
kom intet ler tilsyne under rullestensgruset, da her alting dækkedes
af den nedrasede, som en talus liggende sand- og grusmasse. Men
der kan dog ingen rimelig tvil være om, at lagfølgen er fuldstændig
den samme, da mægtigheden er saavidt stor, skiktbygningen saa-
vidt regelmæssig og de stratigrafiske forhold saa lovmæssige. Og
denne rækkefølge er her fulgt op til broen. Man vil saaledes og-
saa her uden tvil gjenfinde det under rullestensgruset liggende ler.

Paa venstre, vestre side af Gula saaes nær Melhus bro et
snit af vel 8 m. høide, som ovenfra nedad viste følgende lagrække:

1 m. fin sand, hvori mange svalereder.

1 ,5 m grovt, rullet grus.

1,5 m fint, rullet grus.

1 m. som maximum af et mod syd udkilende lag fin sand.

3 m. fint, rullet gruå, der sammen med det foregaaende,-
udkilende lag synesat danne et mægtighedskomplex
O: saa de tilsammen har en nogenlunde Ivonstant mægtig-
hed, medens det enkelte lag kan variere.

3 m. forskjellige, vexlende lag af fint rullet grus og sand.
Men dermed er ikke lagrækken udtømt.

Oreskogen synes at trives udmærket paa de af sand og grus
bestaaende eivesleiter langs Gula.

Mee2;o;en.

Lige ovenfor, øst for husene paa Eggen eller Meeggen fandtes
et ni, ti meter hoit ras i fin, blaagraa, lidt sandet ler. Foden af
raset laa ca. 2— 3m. høiere end jernbanelinjen, altsaa 24 m. o. h.
Fra bunden hav^ie man op til en høide af omkring 4 m. over
denne et blaat, seigt ler. Heri fandtes følgende fossiler:

Nucula tenuis Mont. noksaa almindelig og af normal form, men
ikke stor; længde indtil 8 mm. Tildels forekom den i en varietet
med koncentrisk zonarstruktur.

Leda pernula Miill. var sjelden, men af normal type og
længde indtil 20 mm.

Portlanclia lenticula MøU. var meget talrig i en normal type,
staaende meget nær den ved Lundemo fundne. Ofte forekommer

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 69

den i hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Epidermis er
ofte smukt opbevaret, glat, glinsende, tildels med skimrende regn-
buefarver, blaaliggrønne og rødliggule nuancer. Tildels i noget
fasciat udvikling. Længden gaar op til 6 mm., men er som regel
noget mindre.

Abra nitida Miill. (?) rigtignok noget tvilsom, men der fore-
kom ikke sjelden i brudstykker hvide, tynde skalrester med noget
perlemorglinsende til regnbueskimrende farvenuancer i paafaldende,
skraat lys, og saavel i form som størrelse trækkes analogien ganske
nær den ved Kvaalveien fundne varietet; men laaspartiet mangler.

Siphonodentalium vitreum M. Sars forekom, i den normale
type, men mere sjelden og noget liden.

Den blaa ler gik etterhaanden over i en mere blaagraa. Og
over fire meters høiden gik denne igjen over i en mere graa, der
traadte tydelig frem i raset. Noget høiere op kom en afdeling med
grusblandet, graa ler, og endnu høiere igjen en mere normal, graa
ler. Disse to sidste zoner eller afdelinger kom især frem oppe ved
Høieggen.

"»S^

Høieggen.

Ved Høieggen gaard, 25,7 m. o. h,, groves for flere aar til-
bage en brønd, hvorved i en dybde af en syv, otte alen fandtes et
henimod et par tommer tykt lag med fjæregrus, hvori kraakeskjæl.

Straks ovenfor Høieggen fandtes et ras, hvor det imidlertid
var umuligt med fuld sikkerhed at orientere rækkefølgen af lagene,
dog synes det, at lerblandet grus danner hovedmassen op til om-
kring en to, tre meter under brinken, 54,2 m. o. h , hvor man har
et forvitret, gulgraat, sandet ler. Paa andre steder igjen synes
rækkefølgen mere sikker, og det øvre ler fandtes ikke fossilførende.
Medens Tussilago var mere sparsom ved Meeggen, vokste den
ved Høieggen meget frodig. Ved Høieggen fandtes temmelig høit
i raset, saa den udentvil gaar meget høit op, men ligeledes uden
tvil tilhører det lerblandede grus

Portlandia arctica Gray rigtignok mere sjelden, men i den fra
Hagabakken (Kaldvella) kjendte type, af længde indtil 14 mm. og

70 P- A. ØYEN. [1909

med dels mere ligeløbende og dels mere anastomiserende skalover-
fladestruktur.

Macoma calcaria Chemn. forekom i et enkelt, defekt exem-
plar af en liden, tyndskallet form, som det synes, noget sabidosa-
lignende varietet.

Brubakke.

Straks syd for Brubakke skydsstation, 11 m. o. h., fandtes
straks nedenfor broen, paa bækkens høire, nordlige side et lergrop
i graa og graagul, fint slammet ler, tildels iblandet lidt ganske fin
sand. Her fandtes spor af fossiler, nemlig

Ahra nitida Miill. i normal form, men noget liden og sjelden,
derimod i skarpe aftryk. Undertiden viser skalresterne i skraat
paafaldende lys de karakteristiske, grønlige regnbuefarver.

Jagtøibækken.

Ved bækken syd for søndre Jagtøien fandtes i gulgraa, fint
slammet ler, der tildels om kanske blot paa sekundær maade var
iblandet lidt ganske fin sand, omtrent 100 m. nedenfor broen paa
bækkens venstre side

Portlandia lenticula Møll. rigtignok mere sjelden, men i den
normale type. af længde indtil 5,5 mm. og med glat, glinsende
epidermis.

Lerli.

Lige ovenfor, øst for nedre Lerligaard har man et udmerket
eksempel paa en evorsionscirkus med sine rundt om konvergerende
evorsionssmaadale, medens der kun findes et forholdsvis meget
trangt udløb af vel ti meters tversnit; men den cirkusformede for-
dybning selv har en gjennemsnitsdiameter af omkring 150 meter,
dog muligens noget større i retning lodret paa dalsiden. Den ud-
løbende evorsionskanal gaar kun ned i høide med den foranlig-
gende, lavere og flade, portlandia-{øvQX\de terrasse, der her danner
den vide, flade dalbund; evorsionskanalen gjennemskjærer ikke
denne porttaiidia-{øvQnåe terrasse, og derved faar rtian altsaa et
meget bestemt, relativt maal for dens alder. Høiere op minder flere
saadanne evorsionsdale om det samme tidsafmærkende fænomen.

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TROXDHJEMSFELTET. 71

Ved Lerli stod en blaagraa til mere graa ler, tildels med et
noget grønliggult skjær i farvenuancen. Den var meget fin, altsaa
sterkt udslammet, med undtagelsesvis iblandet lidt ganske fin sand,
eller kanske rettere lidt fin støvsand. Overfladen dækkedes i ras
tor en stor del af en mere gulgraa ler, aldeles oversaaet af frodig
voksende Tussilago. Paa grund af udrasningen er den gulgraa ler
tildels oppresset, dertil forvitret og gjennemsat af tørkesprækker.
Der foretoges en særskilt udplukning og bestemmelse af fossilerne
i det fast anstaaende og det nedrasede ler, men det viste sig at
være de samme fire arter, i samrne varieteter, som forekom i begge
tilfælde, hvorfor udrasningen vistnok ikke har havt noget større
omfang, men væsentlig været af rent lokal art. Fossilerne fandtes
ogsaa indtil en to, tre meter under toppen, 86,7 m. o. h., af den
ryg, som her gaar ind mod dalsiden, hvorfor de rimeligvis er at
betragte som gaaende helt op. De fundne fire arter var:

Portlandia arctica Gray forekom meget almindelig, tildels i
hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Formen er den fra
Hagabakken (Kaldvella) kjendte, dog som regel noget liden. Ganske
smaa exsemplarer er næsten ovalt formede. Og selv hos disse har
man den dog særlig hos noget større eksemplarer karakteristiske
epidermisstruktur, og skalstruktur, snart mere ligeløbende, snart
mere anastomiserende.

Portlandia lenticula Møll. var ogsaa meget almindelig, med
glat, glinsende, tildels regnbueskimrende epidermis. Ikke sjelden
forekom den i hele eksemplarer med sammenklappede skaller.
Formen er den normale, men som regel noget but Undertiden er
den dog ogsaa mere blank og naar en længde af 6,0 mm. l'il sine
tider har den en tilsyneladende noget fasciat udvikling med fire
zoner. Ganske smaa eksemplarer er nær ovale.

Macoma calcaria Chemn. forekom i endel smaa brudstykker
af samme form og størrelse som ved Høieggen.

Siphonodentalium vitreum M. Sars var ikke sjelden, dog ikke
stor, mest noget liden. Skallet var glat, glinsende og med den
karakteristiske, fine bøining ; undtagelsesvis findes en svagt udviklet,
fin longitudinalstribning.

I det paa overfladen udplukkede materiale fandtes blandt de

72 P- A. øYEN. • [1909

meget talrige eksemplai-ei- af Portlandia arctica og Portlandia
lenticida tre ganske smaa eksemplarer, der maa henføres til Port-
landia frigida Toreli, endskjønt de rigtignok er noget defekte og
bestemmelsen derfor vanskelig at udføre med absolut sikkerhed.

Jagtøien.

Gulelvens niveau ved lavvand nær Jagtøien i Melhus faldei'
sammen med ebbe, saa tidvandet her under saadanne forhold gjør
sig mærkbart gjældende. I slutningen af juli og begyndelsen af
august havde jeg her sommeren 1900 anledning til langs Gulas
høire, østre, bred i detail at studere et meget interessant profil, idet
der blottedes ved gravning et snit i elvemælen.

Den omtrent fire (=2X-) kvadratmeter store, blottede flade var
omtrent horizontal, ganske svagt bulet paa overfladen, vel tildels netop
paa grund af de større og mindre stene, som her tæt og pakket
dækkede fladen. Disse stene og blokke havde en størrelse af indti^
to, tre decimeters tversnit og var snart mere kantede og snart
noget mere afrundede; tydelig isskuring blev ikke paavist hos disse,
men det eiendommelige udseende, ofte med skarpe kanter stødende
lige mod blankt polerede flader, mindede i høi grad om isslidte
stene, som ikke kan have været transporteret særdeles langt af
rindende vand. Denne flade danner den øverste afslutning af det
dybeste, undersøgte skikt, A, der tildels maatte undersøges under
Gulas niveauflade, hvorved vand tildels besværliggjorde den nøi-
agtige og detaljerede adskillelse.

Den nedre afdeling, A, har en mægtighed af ca. 6 dm. Dette
vil dog kun sige, at i denne dybde maatte undersøgelsen paa grund
af indtrængende vand standse. Idet nu undersøgelsen og detailind-
delingen begynder nedenfra, faar vi i kontinuerlig rækkefølge opover:

A a udgjør et skikt af 3 dm. mægtighed bestaaende af blød,
sandblandet ler, et slags mudder. Dette skikt falder igjen i to dele:

A a I graablaa. ganske fin sand eller sterkt sandblandet og
noget grusblandet ler, som regel en støvsand ; afsætningen er ganske
jevn og synes at være en mudderafsætning, hvori det vrimler af
Abra longicallis Se. af dels noget alba- og dels noget nitida-
lignende form, dels i brudst3'kker, dog ogsaa i hele skaller, ja

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 73

endog i hele eksemplarer med sammenklappede skaller, af længde op
til 8 mm., af samme formtj^pe som den i det foregaaende fra Kvaal
beskrevne. Hver af de to afdelinger har en mægtighed af mellem
en og to decimeter.

A a II fin, graablaa, sandblandet ler, planskiktet med centi-
metertykke lag og antydning til vekslende zoner, tildels med rust-
brune partier, en slags begyndende konkretionsdannelser.

A o. kunde i det store og hele betegnes som en J-6ra-afdeling,
støvsand underst og ler øverst. Ellers er denne afdeling at be-
tragte som stenfri. AJ)ra longicallis fortsætter fra / videre op
gjennem II. Foruden

Abra longicallis Se. findes ogsaa

Cardium minimum Phil. i et lidet, enkelt eksemplar af den
normale type med opslaaede, sammenhængede skaller.

Axinus flexuosus Mont. var ogsaa mere sjelden, men ellers af
den almindelige form, dog noget liden.

Thracia tnmcata Brown var ligeledes mere sjelden, fornem-
melig i brudstykker, men ellers af den normale type, dog noget
liden.

At man i den øverste del af A <i. II finder dels sten og dels
brudstykker og skaller saavel af Portlandia arctica Gray som af
Portlandia lenticula Møll., ja af den sidstnævnte endog hele eksem-
plarer med sammmenhængende skaller, er et fænomen som vi i
næste afdeling A /? skal nærmere komme tilbage til.

A ;? udgjør en zone af 1 dm. mægtighed, bestaaende af ler,
graablaa i farven, skiktet, men ikke i synlige lag, fin, men noget
sandblandet, i konsistens noget stolpelerlignende, men ikke i farve.
Der findes ogsaa talrige konkretioner og marleker af samme art
som i følgende afdeling, /-. A j3 og A y kunde vistnok slaaes sam-
men, ja det bliver i sin almindelighed praktisk talt umulig at skille
dem skarpt fra hinanden. Saavel i ;5 som y finder man afrundede,
eggestore og nævestore stene af kvartsiter og forskjellige krystal-
linske skifere. Og y er ligeledes rig paa konkretioner og konkre-
tioner af marleklignende art samt marleker. Det er ogsaa sand-
synligvis især fra disse to lag hovedmassen af de marleker er ud-
vasket, som man finder langs Gulas strand, i mere eller mindre

74 P- A. ØYKN. [1909

uregelmæssige former, snart mere pladeformede, snart mere stav-
formede. Der fandtes ogsaa filskeformede uden indhold ligesom
ved Næsholmen (Gudaa).

A y har en mægtighed af 2 dm., og endskjønt det som alle.
rede nævnt vil være umulig praktisk seet i sin almindelighed at
skille den ud fra foregaaende zone, y?, saa viser dog disse to af-
delinger saapas stor forskjel, at man delvis bør forsøge at holde
dem ud fra hinanden. A y er ogsaa en graablaa lerafdeling, men
med grønliggult skjær i farvenuancen. Det er rigt paa fossiler og
fører enkelte gulbrune konkretioner. Det er fint sandblandet, med
enkelte stene iblandt. I dette lag findes paa en noget uregelmæs-
sig maade indleiret et gruslag paa lignende maade, som jeg ogsaa
har fundet, for eksempel, et gruslag indleiret i ler i Etterstadskjæ-
ringen (østi'e Åker), idet foruden grus ogsaa stene af indtil en to,
tre decimeters størrelse, eller endog undertiden noget større,
ligger noget uregelmæssig indleiret. Tildels danner denne indleirede
masse ligesom et lag for sig selv i den øverste del, medens dybere
leret vistnok kun udgjør udfyldningsmateriale mellem stenene. Især
der, hvor laget /- er sterkt grusblandet, er det ogsaa forholdsvis
rigt paa fossiler, men disse er meget smuldrende. Hyppigst er
Portlandia lenticula Møll., ofte med sammenklappede, hele eksem-
plarer; dertil Nucula tennis Mont. og Portlandia arctica Gray i
en liden form. Laget /' har tildels et forvitret udseende, idet erte-
stoie, nøddestore og eggestore stene, grus, sand og leragtige par-
tier er sammenkittet til en konglomeratlignende masse, der ofte
foruden den mere oprindelige, graa farve ogsaa har de karakte'
ristiske, rødbrune oxydationsfarver.

Som allerede ovenfor nævnt bliver man otte nødt til at slaa
de to afdelinger A, ,i og ;', sammen, og er det end saa, at den
indleirede sten- og grusmasse fortrinsvis tilhører afdelingen /, saa
er heller ikke /5 uberørt deraf. Og faunistisk er ogsaa disse to
afdelinger nøie sammenknyttet; saaledes fandtes f. eks. omtrent i
midten af gruppen A (j3 y) Yoldia hpperborea Lov. Paa et sted,
omtrent et hundrede meter syd for det ovenfor omtalte profil,
saaes gruppen A (,':! y) helt at forsvinde; leret var da fuldstændig
stenfrit, og den eiendommelige, sandede, mudderlignende afsætning

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 75

A a I med den lille Abra longicallis Se. gik da helt op til den
gulgraa ler, der karakteriserer den næste gruppe A o, der beholdt
sin mægtighed, Vo"" ^ dm., uforandret.

Sammenfattes den i Af^Sy) fundne fauna, faar man følgende:

Modiolaria nigra Gray var meget almindelig i brudstykker
dels af skallet og dels af aftryk og kalkrester ; tildels findes ogsaa
dele af epidermis godt opbevaret. Formen var den typiske, og
længden naaede 35 — 40 mm. og svarede saaledes til, hvad man
nu finder f. eks. hos den ved Tromsø levende form.

Nucula tennis Mont.

Portlandia arctica Gray var temmelig almindelig i varieteten
portlandica, tildels ogsaa en noget kortere og relativt tykkere form ;
den forekommer dels i brudstj/kker og kalkrester, men ogsaa i hele
skaller. Den karakteristiske skal- og epidermisstruktur er smukt
opbevaret. Ganske smaa eksemplarer er nær ovale. Længden
naar 12 mm.

Portlandia lenticula Møll. var meget almindelig i den normale
type, undertiden en kortere, noget tykkere form. Især hos større
eksemplarer har man tildels en fremtrædende, uregelmæssig facet-
tering. Den glatte, glinsende epidermis er ofte smukt opbevaret.
Længden naar 5,5 mm., men er som regel mindre. Den fore-
kommer hyppig i hele eksemplarer med sammenklappede skaller.

Yoldia liyperhorea Lov. forekom i brudstykker og hele skaller
af længde indtil 30 mm. Formen er nogenlunde den normale, ■
dog lidt limatula-YxgnenåQ, temmelig lig den ogsaa ved Hommelvik
fundne type.

Ahra longicallis Se. forekom i den ovenfor beskrevne type i
endel smaa brudstykker. Forekomsten af denne art som sjelden
i laget A (/3 y) kan vistnok sammenstilles med forekomsten af
Portlandia arctica og lenticula i laget A a II, nemlig som se-
kundærforekomster.

Lunatia grønlandica Beck forekom i et enkelt, defekt og
noget lidet eksemplar, ellers af den normalfe type.

Desuden forekom endel smaa trærester samt enkelte smaa,
rustbrune konkretioner, især i nærheden af fossilerne.

Laget A y, der som regel har en tykkelse af omkring et par

76 P- A. ØYEN. [1909

decimeter, er dog noget vekslende i mægtighed, idet de uregel-
mæssig indleirede stene synes at øve nogen indflydelse i saa hen-
seende; det gaar ofte umærkelig over i det følgende A o, der dan-
ner et konformt dække.

A o har en noget vekslende mægtighed, V2 — 1 elm., og bestaar
af giaablaa til gulbrun, ofte flammet ler, noget sandblandet, tildels
sterkt oxyderet og haardt. Portkmdia lenticula forekommer endnu
her noksaa almindelig, medens de øvrige arter nu synes forsvundne.
Man faar et sterkt indtryk af, at denne del af lagrækken har været
underkastet en senere hævning, om ikke til over havets niV'eau,
saa dog paa meget grundt vand. Naar man undtager de fra fore-
gaaende afdeling opstikkende stene og de fra lagets overflade ned-
stikkende synes laget ^ o at være et stenfrit lag, en finere afsætning
end A {/3 y). Paa det ovenfor beskrevne sted, omtrent et hundrede
meter syd for det ovenfor omtalte profil, hvor A a I gik helt
op til det rustbrune lag A f\ syntes ogsaa A o at bestaa af oxy-
deret materiale svarende til A a, sterkt sandet, men uden fossiler;
dog gjenfindes ogsaa her enkelte haarde partier, der minder fuld-
stædig om A o fra det førstnævnte sted, men heller ikke i disse
haardere partier lykkedes det at fremfinde fossiler, endskjønt man
uden tvil har med det samme kontinuerlige lag at gjøre. Dette
stemmer imidlertid meget godt overens med den maade, hvorpaa
man h3^ppig ser Portlandia lenticula optræde kolonidannende.

A (« fi y o) kan betragtes som en gruppe for sig, der adskiller
sig i høi grad fra det følgende. Men som allerede omtalt skiller
ogsaa her de enkelte afdelinger sig indbyrdes nok saa meget fra
hinanden. A o. har tilsyneladende ingen skiktning, undtagen hvor
denne zone tillige synes at danne grundlaget for og saaledes at
staa i en umiddelbar forbindelse med A o, da ser man ogsaa her
vekslende lag, nærmest en horizontalskiktning. A O? y d) viser
derimod en svævende skiktning. Den paa sine steder gyngende
grund henleder tanken paa forekomst af kvikler i bunden, og A a
danner vistnok ogsaa ofte en saadan kviksandagtig masse. Fore-
komsten af Portlandia ardica Gray er fulgt helt op i det øverste
lag af A y, men er ikke med sikkerhed paavist i A o.

Den ovenfor beskrevne, uregelmæssige indleiring af sten og

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 77

grus i A Y, ligesom ogsaa spor deraf i A /5, tyder i forbindelse med
de optrædende forvitrings fænomener, med haardere og blødere ler,
ligesom ogsaa de af diaklaser ledsagede presiænomener, paa for-
styrrelser, som maa være indtraadt før afsætningen af A o. 1 samme
retning peger ogsaa de ganske friskt bevarede brudstykker af
Portlandia arctica Gray. Den i det foregaaende nævnte, mere
spredte forekomst af brudstykker af Portlandia arctica og lenti-
cula i .1 a II finder saaledes sin forklaring ved nedpresning.
Ligesaa faar man en tilfredsstillende, naturlig og utvungen forkla-
ring af den bugtede, undulerende grænseflade mellem A a II og
A /5 og ligesaa af, at disse to afdelinger støder paa mange steder
til hinanden uden tydelig begrænsning. Endvidere forklares den
sporadiske forekomst af Aha longicallis Se. i nederste del af A fd
som en sekundærforekomst fremkaldt ved oppresning fra den
underliggende, fossilførende afdeling. Men tiltrods for denne ned-
presning, sammenstuvning og oppresning sees dog en fremtrædende
forskjel mellem de to skiktgrupper, A a paa den ene side og
A ii^ y) paa den anden.

B følger derpaa over som en 3 m. mægtig afsætning af rulle-
stensgrus af graa farve med valnødstørrelsen, nøddestørrelsen og
ertestørrelsen meget fremtrædende, men ogsaa med sand indimellem.
Om overleiringen var helt konform tillod ikke snittet at afgjøre
med fuldstændig sikkerhed, skjønt forholdene med den ganske
svagt svævende overflade af A o tyder derpaa. Dette rullestenslag
veksler vistnok noget i mægtighed, men holder sig dog mærkelig
konstant. Som allerede nævnt er materialet i sin almindelighed
ikke særdeles grovt, men der sees dog mere undtagelsesvis ogsaa
egge- og nævestore stene. I ruUestensgruset sees hist og her
sandindleiringer i linseform og vekslende lag af grovere og finere
sand, ofte i udkilende, tyndere zoner, især i den nedre del. I de
mere rustbrunt udseende, konglomeratagtige dele af B sees paa
sine steder i gruset en ganske svag antydning til strandskiktning.
De enkelte større blokke af 3 — 4 dm. tversnit, som ligger i bred-
den af Gula og danner en del af elvegruset, er muligens tildels
anrigningsmateriale, fra dette lag, hvor afrundede, hovedstore stene
mere undtagelsesvis sees; men de større blokkes mere kantede

78 P- A. ØYEN. [1909

form t3'der dog snarere paa, at de er udskyllet af laget A y og
saaledes paa denne maade anriget. Svævende lagstilling og en
mærkværdig jevn vedholden af lagene i B tyder paa en forholdsvis
jevn afsætning under forholdsvis rolige forhold.

C følger derpaa i konform lagstilling som en 2—3 dm. mægtig
afsætning af graabrun, tildels noget gulagtig, fin sand med enkelte
smaa sten. Mægtigheden er dog noget vekslende, fra den anførte,
2 — 3 dm., op til 1 m.. Ligeledes veksler sanden zonevis i korn-
størrelse, snart noget grovere og snart noget finere; tildels findes
ogsaa indleiret smaa, tynde gruslag af forholdsvis fint grus 'med
enkelte korn op til nøddestørrelse. Saavel de forskjellige sandzoner
som gruslagene har mere karakteren af indleirede linser og ud-
kilende skikter end af sammenhængende lag, i det nemlig paa
steder med mindre mægtighed af sandlaget dette er omtrent ens
gjennem hele mægtigheden. Tildels findes her rustbrune og for-
kullede trærester.

D følger nu konformt over som en lerafdeling af henimod
3 m. mægtighed.

Da udgjøres af en henimod et par decimeter mægtig zone af
et noget sandblandet ler, hvori fossilrester inangler eller ialfald kun
er meget sparsemt tilstede.

D ii I følger saa med fin, blaagraa. noget sandet ler med et
lidt grønagtigt skjær i farvenuancen. Her fandtes Portlandia len-
ticula MøU. i den normale form og størrelse ikke sjelden, tildels i
hele exemplarer med sammenklappede skaller og ofte smukt op-
bevaret epidermis.

B fd II udgjørers ligeledes af et blaagraat, fint sandet ler, men
bør udskilles for sig som en egen afdeling, idet der nemlig i ras
saa høit oppe, at det repræsenterer et høiere nivnau end det egent-
lig Portlandia le7iticula-tørende, fandtes en del fossiler nemlig:

Portlandia lenticula MøU, dels i den normale type og dels
i en relativt kort, høi og tyk form, tildels med smukt opbevaret,
glat, glinsende epidermis. Smaa eksemplarer har en noget oval
form. Den var ikke sjelden og forekom tildels i hele eksemplarer
med sammenklappede skaller.

No. 4] KYARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 79

Abra longicallis Se. var sjelden og Uden, men ellers nogen-
lunde normal.

Siphonodentalium vitreum Sars forekom i den normale form,
men noget liden, med hvidt, glat, glinsende skal, der viste en
ganske svag antydning til en svagt udviklet longitudinal striering.

Balanus crenahis Brug. Darw forekom i et par smaa brud-
stykker af en liden, men ellers nogenlunde normal form.

T) ii I og D iS II har tilsammen en mægtighed af mellem en
og to meter, noget vexlende

D Y følger saa umiddelbart over som en afdeling bestaaende
af sterkt forvitret ler i en mægtighed af V'a — 1 m-. noget vekslende.

D o danner en umiddelbar og kontinuerlig fortsættelse af fore-
gaaende afdeling og bestaar af et meget sandet materiale, saavel
ler som muld, hvor sand er anriget ved udvaskning. Mægtigheden
synes at variere mellem 3 — 5 dm.

I laget I) sees ogsaa ofte udkilende lag samt mere linseformede
indleiringer af en forholdsvis fin sand, især i den nedre del af
skiktet (o.i3j med zoner af mere blaaagtig ler indimellem. D til-
tager her i mægtighed mod nord, idet overfladen beholder omtrent
samme horizontalniveau, medens det underliggende sandlag sænker
sig mod nord

Jeg har givet en saavidt udførlig fremstilling af forholdene i
dette interessante profil ved Jagtøien, fordi det paa en saa illustre-
rende maade viser os forholdene langs Gulas leie i Melhus dal-
bund. Og det er meget sjelden, man finder et saadant profil, idet
man nemlig i en længde af ikke mindre end tre hundrede meter
kan følge profilets skikter fuldstændig sammenhængende med ganske
svag heldning mod nord. Desuden har dette profil ogsaa en sær-
egen interesse ved i detaljerne at vise den nøiagtige sammenhæng
med et andet, ikke mindre interessant profil, som vi nærmere skal
betragte i det følgende, nemlig ved

Stav.

Det til A o svarende lag har her en mægtighed af ca. 5 cm. og
danner, som det synes, ganske regelmæssig den forvitrede eller
oxj'derede overflade af det underliggende materiale; den er snart

80 P^- ØYEN, [1909

noget haardere, hvor det underliggende materiale er mere leragtigt,
og snart noget løsere, hvor det underliggende materiale er af mere
sandagtig beskaffenhed, som en mudderafsætning.

Dette underste lag, som nemlig svarer fuldstændig til A a er
som nævnt snart mere sandet og da fossilfattigere, snart haardere,
mere leret, og da fossilrigere; tilsyneladende er det uskiktet, men
blottes et friskt snit, sees enkelte mere rustbrune og andre mere
mørkt farvede zoner, idet oxydationen, udpræget ved de brune
farvenuancer, har trængt dybere ned og træder skarpere frem i de
mere sandede partier, og der udhæver sig da en tydelig stmnd-
skiktning, eller nærmere karakteriseret en deltaskiktning med 25 —
30 grader i nordlig retning heldende lag.

Eiendommeligt er her, at det til A a svarende lag tildels inde-
holder indtil nøddestore stene, ja undtagelsesvis endog noget større;
samtidig faar massen paa sine steder et noget sammenbaget ud-
seende, der minder om, hvad man flere steder i Kristianiadalen
har anledning til at se, hvor glidninger af blød lermasse har fundet
sted, saaledes i sin tid i den store jernbaneskjæring ved Etterstad,
for kun at tage et eksempel. Begge disse sammen optrædende
fænomener, der her ved Stav ikke netop kan siges at optræde i
en bestemt afgrænset zone, erindrer vi fra Jagtøien ikke tilhørte
A a, men derimod A (/S y). Paa begge steder er vistnok aarsags-
forholdet fuldstændig det samme.

Laget A 3 har imidlertid fuldstændig samme karakter ved
Jagtøien og ved Stav. Der fandtes i dette lag ingen fossiler.

De fossilførende lag, har her ved Stav som ved Jagtøien
meget almindelig den lille Abra og undertiden stene indtil egge-
størrelse. De fossilførende skikter afløses paa sine steder af rene
sandskikter uden fossiler, især nordvest fra Langbækken; disse
sandskikter beholder tildels den fra profilet 50 m. syd for Lang-
bækken i 25 — 30 graders skraastilling kjendte lag, dels bliver de
ogsaa mere svævende, idet skiktstillingen ret hyppig veksler endel.
Ofte faar lagene paa denne maade et bøiet eller snoet udseende i
profil, tildels temmelig uregelmæssigt. Det hele bærer præget af
en strandafsætning.

I den for A « ækvivalente, blaagraa, sterkt sandblandede, men

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 81

ellers meget fine ler, eller tildels fine sand, udplukkedes saavel syd
som nord for Langbækken følgende former:

Anomia ephipjnuni Lin. i en squamula-Wgntnde varietet,
noget liden, men ellers normal.

Mytilus edulis Lin. var ikke sjelden i brudstykker tilhørende
den almindelige form og størrelse.

Isocardia cor Lin. Af denne art troede jeg under fossilind-
samlingen at se et aftrykbrudstykke, men den fine sand smuldrede
mellem fingrene, saa der ikke blev anledning til en nærmere under-
søgelse. Jeg vilde derfor ikke her have vovet at opføre denne
art, hvis det ikke senere havde lykkedes mig at fremfinde denne
art i væsentlig samme slags materiale og i hovedsagen i samme
faunistiske selskab og under nær samme hypsometriske forhold i
den ydre del af Stjørdalen, foruden at den er almindelig udbredt
omkring Trondhj em sfj orden.

Dosinia lincta Pult. var noksaa almindelig i den normale form,
men noget liden.

Lucinopsis undata Penn. var mere sjelden, i en noget liden,
men ellers normal form.

Abra sp. forekommer i en formtype, der synes at staa mellem
alba og longicallis (cfr. Jagtøien). Formen er ellers normal, dog
noget liden, af længde indtil 9 mm., ganske enkeltvis ogsaa brud-
stykker af noget større exemplarer. Denne art er meget alminde-
lig, tildels i hele eksemplarer med sammenklappede skaller.

Cardium edule Lin. forekom i brudstykker af et par mindre
eksemplarer af en normal, dog noget rundagtig form.

Venus gallina Lin. hvoraf fandtes et helt eksemplar af længde
9 mm. Der fandtes imidlertid ogsaa et brudstykke af et noget
større eksemplar. Formen synes at være den normale.

Macoma baltica Lin. forekom i endel, noget defekte eksem-
plarer, der tilhørte den normale, ovalt trigonale type, dog noget liden.

Thracia sp. forekom i nogle faa skalbrudstykker, rimeligvis
f. truncata Brown, endskjønt et par smaa brudstykker mindede
om en meget cowvea^a-lignende form.

Saxicava pholadis Lin. forekom i et enkelt, defekt eksemplar

6

82 P. A. ØYEN. [1909

af et ungt individ med udpræget juvenile karakterer, tyndskallet og
med to caudalt divergerende knuderækker.

Teredo sp. Rør tilhørende denne art, men forholdsvis mindre
eksemplarer, var ikke sjeldne.

Corbula gihha Olivi var noksaa almindelig, tildels i hele eksem-
plarer med sammenklappede skaller, i den normale form, af længde
indtil 8 mm.

Littorina littorea Lin. forekom i et par eksemplarer af en
normal, men noget juvenil form.

Hydrobia sp. (?). Der forekom en liden gastropod, der var
for daarlig opbevaret til, at en helt sikker bestemmelse kunde er-
holdes, men den minder i høi grad om Hydrobia ulvæ Penn.

Turritella terebra Lin. var noksaa almindelig i en noget liden,
men ellers normal formtype.

Nassa reticulata Lin. var mere sjelden, men af normal form,
dog noget liden.

Desuden fandtes nogle smaa træ- og planterester, tildels for-
kullet, samt endvidere nogle smaa, rustbrune, begyndende kon-
kretionsdannelser.

Ca. 60—70 m. syd for Langbækken var materialet for en
væsentlig del fin, graa sand, ikke støvsand, men fin muddersand,
med enkelte epidermisfiller og enkelte plantetrevler; istedetfor den
graa farve faar man paa sine steder en mere gulbrun.

Ca. 50 m. nordvest for Langbækken har man ogsaa en graa,
mest nogenlunde fin sand, men ogsaa endel mm. -sand iblandt,
idethele meget godt slemmet, saa støvsand og lerpartikler er helt
vasket væk.

Derpaa følger saa en ækvivalent for rullestenslaget B. Denne
ækvivalent fremtræder ogsaa her ved Stav som et rullestenslag.

I det samme profil som fossilfundet gjordes, 50 m. nordvest
for Langbækken, saaes nederst i delte rullestenslag en liden sand-
linse bestaaende af rustbrun, mest nogenlunde fin sand med lidt
mm. -sand iblandt, meget godt slemmet, saa støvsanden og ler-
partiklerne er vasket helt væk. Endel rustbrune trærester og til-
dels forkullede rester optræder i sanden sammen med enkelte, ind-
til hasselnødstore stene.

No. 41 KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 83

I den nedre del af rullestenslaget B saaes tildels tilløb til
strandskiktning med grovere rullestene og grus samt sand i veksel
paa en ofte uregelmæssig maade.

Selve ruUestensafdelingen falder dog i temmelig regelmæssige
zoner, grovere og finere, omtrent svævende. Sand i mere linse-
formede indleiringer er ikke sjelden. Den samlede mægtighed af
rullestenslaget kan ogsaa her sættes til omtrent 3 m. eller vel
det, tildels noget vekslende. En nærmere karakteristik af denne
afdeling turde falde omtrent saaledes: Den nederste halve meter
har det groveste, hyppig hovedstore materiale, og det finere, sand,
i uregelmæssig veksling, dog har her det grovere materiale, gruset,
hovedvegten fremfor den indleirede sand. Den derpaa følgende
halvanden meter har i det hele finere materiale, med enkeltvis
knytnævestore stene og lidt større, men ellers eggestore og især
nøddestore noget hyppigere. Den øverste meter er igjen lidt
grovere, med kn3^tnævestore stene og lidt større forholdsvis hyppig
og dertil noget finere materiale som udfyldning, tildels lidt sand i
linser indimellem.

Derover følger som en ækvivalent for laget C et i mægtighed
noget vekslende sandskikt, 1— P/a m. eller vel det, indtil 2 m.
mere undtagelsesvis. Ogsaa inden denne afdeling har man en
noget vekslende lagrække. Saaledes sees nederst indleiret et deci-
metertykt skikt af grus og grov sand, og høiere op, i lagets nedre
halvpart, sees flere smaa ind- og udkilende sandskikter og lindse-
formede indleiringer af fint grus eller grov sand.

Derover følger saa en ækvivalent for laget D som en leraf-
deling, der vistnok kan inddeles omtrent paa samme maade, i de
samme underafdelinger, « /3 y o, som ved Jagtøien, men her ved
Stav af en betydelig større mægtighed, idet denne lerafdeling her
indtager omtrent halvparten af det hele profils høide, altsaa ca. 8 m.

I de tildels meget rasede lerskraaninger, blaagraa — gulgraa,
fint, lidt sandblandet ler, ud mod Gula og paa begge sider af
Langbækken fandtes saavel syd som nord for denne ganske tal-
rige fossiler i en anslaaet høide af 12 — 14 m. over Gula, altsaa i
dette tilfælde over havet.

6*

84 P. A. ©YEN. [1909

Fra Lang bækken til henimod et hundrede meter syd for
denne fandtes følgende former:

Portlandia arctica Gray optraadte i den fra Kaldvella kjendte
formtype med sin karakteristiske skalstruktur; ganske smaa eksem-
plarer havde en nær oval form.

Portlandia lenticula Møll. optraadte i den normale formtype,
tildels forholdsvis kort og høi og tyk, med glat, glinsende epider-
mis. Et enkelt helt, samklappet eksemplar viste samme, relativt
butte form, som ogsaa er gjenfundet saavel ved bækken nedenfor
Leinstranden kirke som i overfladeudpluk ved Lerli.

Cardium fasciatum Mont. saaes kun sjelden og da i en li^en,
men ellers normal form.

Scrohiciilaria iiiperata Bell. i normal form og størrelse.

Ahra nitida MiiU. i en normal formtype, m.en noget liden.

Macoma calcaria Chemn. af normal form og størrelse.

Lunatia intermedia Phil. i et enkelt, lidet og defekt eksem-
plar af forresten normal form.

Nord og nordvest for Langbækken fandtes følgende
former:

Mytilus edulis Lin, i sterkt smuldrende tilstand, men som det
synes i normal formtype.

Portlandia arctica Gray forekom i et enkelt, defekt skal af
længde 5 mm. med sin karakteristiske skalstruktur.

Cardium edule Lin. var sjelden og forholdsvis liden, men
ellers af normal form.

Scrohiciilaria piperata Bell. forekom i normal form og stør-
relse, af længde indtil 40 mm.

Ahra alha Wood var talrig i brudstykker, tildels i en noget
hngicalUs-Wgnenåe varietet.

Macoma calcaria Chemn. fandtes i et par smaa brudstykker
af smaa, tyndskallede eksemplarer.

Macoma haltica Lin. forekom i et enkelt, lidet brudstykke af
normal tj^pe, men liden og tyndskallet.

Thracia sp. cfr. truncata Brown. Der forekom endel smaa
brudstykker af samme formtype som ved Tangen teglverk, Stjør-
dalen, ligesom ogsaa størrelsen syrnes at være omtrent den samme.

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 85

Den ved Tangen teglværk optrædende form var en varietet,
temmelig stor og meget convexa-Wgnende.

Littorina ohtusata Lin. var sjelden og noget liden, men ellers
af normal tj^pe.

Langs bredden af Gu la ser man her nedenfor Stav for-
dN^bninger i leret omtrent af samme type som det bekjendte 7'0c7ie
reniforme, og paa den lave strandflade nedenfor lerskrænterne
findes en mængde marleker udskyllet. Formen af disse er høist
forskjellig, klumpformede og mere flade, pladeformede, mere bøiede
eller mere rette, stavformede, tildels noget flade, mere eller mindre
uregelmæssige; som regel uden synbare fossiler, endskjønt en hel
mængde itusloges. Ofte finder man mariekerne gjennemhullede.
I enkelte saaes dog organiske levninger, som paa flere steder af
professor Collett antoges for ubestembare fiskelevninger; kun und-
tagelsesvis anførtes en tvilsom bestemmelse: Gaclus virens Lin.

Langbækken.

Den samme terrasse følger man nu opover langs Langbækken
mod øst og nordøst. Bækken har her skaaret sig ned gjennem
terrasser, der hæver sig i omtrent samme høide paa begge sider.

Der, hvor fodstien fra Ekren til Stav passerer bækken i en
høide af 9,8 m. o. h., stod et gulgraat, tildels sterkt forvitret og
noget sandblandet ler, og paa bækkens venstre side fandtes her i
de nedenfor Leinstranden kirke indtil 24,9 m. o. h. stigende terrasser
følgende former:

Mytilus eclulis Lin. i brudst3^kker tilhørende den normale
formtype.

Modiolaria nigra Gray forekom ligeledes i brudstykker tilhø-
rende den normale form.

Portlandia arctica Gray forekom i den fra Kaldvella bekjendte
form og størrelse med sin karakteristiske skalstruktur.

Portlandia lenticula MøU. forekom noksaa almindelig i den
normale t^-pe med glat, glinsende epidermis og antydning til facet-
dannelse. Den forekommer i mange, vekslende former, snart i en
forholdsvis kort og tyk, snart i en mere normal form og under-
tiden i saadanne former, der tilsyneladende har betydelig lighed

86 P. A. ØYEN. [1909

med intermedia; denne form gjenfandtes ogsaa i overfladeudpluk
ved Lerli.

Terrasser i Melhus.

Den ovenfor omtalte terrasse ved Stav, omkring Langbækken,
nedenfor Leinstranden kirke danner her en flad dalbundterrasse
19,4 m. o. h. Og denne strækker sig vistnok, efter den flade,
jevne terrænform at dømme, omtrent 300 m. forbi, syd for Ekren.
Videre mod syd har man til grænsen mellem Leinstranden og
Melhus et mere blandet terræn. Naar man saa kommer ind i
Melhus er overfladeformerne mere undulerende. Og allerede en
3—4 hundrede meter nord for nordre Jagtøien møder man omkring
Øie den z/o^fZia- førende terrasses karakteristisk undulerende former.

Straks syd for søndre Jagtøien har man anledning til langs
J agt øi bækken at faa et indblik i denne terrasses bygning. Paa
bækkens høire, nordlige side er der omtrent 50 m. fra veien aabnet
et snit i terrassen ved et grustag, hvis bund ligger omtrent 3 m.
lavere end veien: nederst ser man her sand og grus i vekslende
lag og derover kommer et materiale, der ved sin helt igjennem
blandede beskaffenhed og kun høist ufuldstændige sortering i høi
grad minder om de fluvioglaciale proximalafsætninger, rullestene af
hovedstørrelse, nævestørrelse og eggestørrelse sammenkittet af sand
og rigt tilstedeværende lerslam til en konglomeratagtig, fast ce-
menteret masse; øverst synes dog denne masse at gaa over i et
mere ordinært rullestensgrus.

I det her aabnede, 14—15 m. høie snit, der falder omtrent
parallelt med veien, ser man den førstnævnte afdeling, de talrigt
vekslende grus- og sandlag, snart grovere og snart finere, idethele
grovere i bunden med vekslende grus- og sandlag i udkilende
former, linere opad, idet den øverste halve meter kun bestod af
forholdsvis finere sandlag; samtidig er skikternes udseende mere
regelmæssigt i den øvre del. Faldet, som gjennem hele afdelingen
er mod nord, maaltes i den øvre del til 20 grader. Fra grustagets
bund har man i profilet først en af sand og grus bestaaende talus-
dannelse til en høide af omtrent 2 m , og derpaa følger i et par
meters mægtighed den nu beskrevne, nedre afdeling, der med

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 87

uregelmæssig eroderet overflade, hvor vistnok evorsion har spillet
en betydelig rolle, grænser mod den diskordant overliggende afde-
ling, der i snit ogsaa er blottet i et par meters mægtighed. Denne
afdeling har, som allerede i det foregaaende bemærket, et udseende
der sterkt minder om en fluvioglacial proximalafsætning ; hvor stor
mægtighed denne har, kunde imidlertid ikke afgjøres, da der nu
følger en græsklædt skraaning.

Men høiere op saaes igjen et par decimeter fin, brun sand
og derover igjen et par decimeter gulgraa, forvitret ler uden fos-
siler og endelig øverst 3 — 4 dm. sandblandet ler, formuldet.

Opbygningen af denne afleiring klargjordes meget godt, da
der foruden det ovenfor omtalte snit i syd-nordlig retning ogsaa
var aabnet et 12 m. langt snit i vest-østlig retning, altsaa omtrent
lodi'et det første. ,Paa bunden af grustaget laa endel residualblokke,
enkelte af størrelse op til.V4 m. tversnit.

Man synes paa denne maade at faa en forklaring af det
høiere drag af kupper, som fra egnen om Rate høiner sig i
terrænet om Brubakke til Eggen (Meeggen — Høieggen) og indordner
sig i et strøg omtrent lodret paa Eggens linje. Paa grund af de
enkelte kuppers anordning og indhold kunde det ligge meget nær
at betragte dem som intermitterende, fluvioglaciale afsætninger;
man mærke f. eks. kupperne ved Rate og Brubakke, begge i en
høide af ca. 23,6 m. o. h. Eggen, eller kanske rettere Høieggen,
maatte da nærmest opfattes som en „mud moraine".^)

Paa Jagtøibækkkens venstre, sydlige side saaes ca. 100 m.
nedenfor broen et 7 — 8 m. høit ras i gulgraa ler, allerede beskrevet
i det foregaaende. Raset, dækket af frodig voksende Tussilago,
strækker sig fra den portlcmdia-førende terrasses brink ned mod
bækken. Portlandia lenticula Møll. fandtes næsten helt op til
kanten.

Naar man reiser med jernbanen om Nypan, 70,2 m. o. h., har
har man en storartet udsigt over Gulas nedre løb og den omgi-
vende, vide og flade dalbund, den flade terrasse ca. 20 m. o. h. med
den indesluttede fauna af sydlig herkomst. Karakteren i topografisk

1) The Glacialists' Magazine, Vol. II, no. 1, pp. 3. 4.

88 P. A. ØYEN. [1909

henseende er saaledes her en helt anden end i det følgende høide-
belte, den høiere liggende dalbund, der dannes af den kupperede,
2)ortkmdia-førende terrasse, der omkranser den første til siderne
og opad dalen mod syd.

Ved at gaa ud fra Melhus station samt hovedveiens overgang
over jernbanelinjen nordenfor Melhus station, hvilket punkt ligger
21,1 m. o. h., bestemtes høiden af en række terrasser i Melhus og
nærmeste omgivelser, idet der udførtes ca. 100 aneroidmaalinger.

Fra Melhus station har man en ganske god udsigt over en
stor del af terrasselandskabet paa begge sider af Gula. Høieggen
hæver sig her i sterkt denuderede former, hvor vistnok saaveliden
almindelige erosion som evorsionen har gjort sig gjældende. Der
spores imidlertid her mærkværdig sammenbindende karaktertræk i
terrasselandskabet paa de to elvesider, hvorved ligheden for saa
vidt bliver meget stor med det tidligere beskrevne Søbergtrin.

Selve Høieggens ryg ligger ret op for Høieggen gaard omtrent
112 m. o. h., og nær op mod toppen saaes her paa ryggens syd-
lige side et grop, hvori kom tilsyne fin sand og fin, lerblandet
sand, alt af graa farve, men trods eftersøgen lykkedes det ikke
her at fremfinde fossiler. Nedover til den portlandia-tøvenåe ter-
rasses indre kant saaes endel mindre evorsionsdale.

1 sydøstlig retning for det her angivne punkt af Høieggens
ryg, som paa rektangelkartet er angivet til 1 10,4 m. o. h., saaes
længere op i en høide af 134 m. o. h. en brønd, i hvis omgivelser
var en forholdsvis frodig vekst af Tussilago paa en undergrund
af blaagraa, tildels noget gulagtig ler, der fuldstændig ligner den,
hvori det nede ved Høieggen lykkedes at fremfinde Portlandia
arctica, medens dette mislykkedes her oppe i dette høiere niveau.

Høiere op følger saa veien over en længere strækning en
gammel strandflade, der ganske svagt skraanende ofte har en
bredde af omkring seksti meter. Høiden af denne gamle strand-
terrasse er 151,8 m. o. h. Paa sine steder udvider den sig endnu
mere, saa den giver anledning til en hel bebyggelse; saaledes har
man i dette niveau Østerdalsvolden 159,4 m. o. h., Rydningen
158,1 m. o. h. og Løvsæt 151,8 m. o. h., hver med flere gaarde,
og saavel i syd for de her nævnte som i nord for samme har

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 89

man i dette niveau en række gaarde og pladse, hvis undergrund
dannes af den her nævnte strandterrasses afsætninger og er be-
tinget af samme. Paa denne strandflade var meterstore blokke
og mindre ingen sjeldenhed.

Høiere op fulgte tildels et belte af fin sand, og i umiddelbar
fortsættelse af dette følger en liden erosionsterrasse med omtrent
tre meters veibane i en høide af 168,3 m. o. h. Denne lille erosions-
terrasse er udformet i omlagret, men ellers temmelig uforandret
morænegrus, der nu i en høide af omtrent 6 m. danner den ydre
skrænt af den følgende terrasse. I et snit lodret paa den lille
erosionsterrasses strøg sees det omlagrede morænegrus i en halv
meters mægtighed at dække en undergrund bestaaende af mere
normalt morænegrus med en mængde større og mindre blokke,
dels kantede og dels slidte. Forholdet mellem den her nævnte lille
erosionsterrasse og den foregaaende, ved en forholdsvis udstrakt
strandflade karakteriserede terrasse minder for saa vidt om forhold,
som jeg har havt anledning til at studere paa flere steder i Fin-
marken.

I en høide af 173,9 m. o. h. følger nu den ydre kant af den
følgende terrasse, der med ca. 5 m. bred veibane stiger omkring
et par meter mod den indre kant 175,8 m. o. h. Den her be-
skrevne, lille terrasse maa nærmest betragtes som en kombineret
erosions- og akkumulationsterrasse.

Nu stiger den ydre skrænt af næste terrasse omkring 15 m.
op til en høide af 180,4 m. o. h., i hvilken høide den ydre kant
af den følgende, 50 m. brede terrasseflade ligger. Denne stiger
saa ved den indre kant op til 187,3 m. o. h. Paa enkelte steder
sees ogsaa mindre fremtrædende littoralfænomener ved 189,8 og
192,1 m. o. h., men disse synes ikke at have nogen mere almin-
delig udbredelse. Fra ovennævnte, indre terrassekant 187,3 m. o. h.
følger man saa terrænskraaningen omkring 40 meter og støder
saa paa en ny

terrasse, en liden abrasionsterrasse, med en ganske liden,
men tydelig fremtrædende terrasseflade i høiden 196,8 m, o. h.
Denne lille abrasionsflade repræsenterer her vistnok den øverste
marine grænse. Terrænet undersøgtes videre od til 225,2 m. o. h.,

90 P- A. ØYEN. [1909

men uden at der over ovennævnte grænse lykkedes at finde spor
af vandskvulpets indvirkning.

Fra ovenfor nævnte høide 225,2 m. o. h., som danner en
liden top, der rager op over det høieste terrasselandskab, har man
en smuk og instruktiv udsigt over omegnens terrasseforhold. Man
ser herfra indover de høieste terrasser paa begge sider af dalen,
og man ser landskabets helt igjennem forskjelligartede karakter
over og under den angivne maksimumsgrænse for strandlinjens
negative forskyvning. Man ser endvidere, hvorledes der i den
foran omtalte, store strandterrasses niveau findes antydninger til
udformning af erosionsterrasser i fast fjeld paa begge sider af
dalen, altsaa i en høide af 150 — 160 m. o. h.

Nedre Tislaug.

I et ras ved veien nær nedre eller nordre Tislaug saaes en
gulgraa, sterkt sandblandet ler, meget fin, og paa sine steder saa
sterkt forvitret, at den gaar over til, hvad der paa mange steder
betegnes som „leire". Der fandtes nogle skalbrudstykker, ubestem-
bare. Kun et enkelt, noget lidet og ganske tyndt skal kunde be-
stemmes som tilhørende

Macoma baltica Lin. Den havde en temmelig oval form,
saavel frontalt som caudalt, og nærmer sig saaledes til var. groen-
landica, men er dog en egte haltica-iype.

Øvre Tislaim.

o

Ved øvre Tislaug stod en noget blaagraa, men mest gulgraa,
sterkt sandblandet ler, ja paa sine steder tildels en meget fin, graa
eller gulbrun sand. Der fandtes her talrige, smaa marleker i for-
skjellige former, som klumper, knolier og stave. Høiden af Tislaug
angives paa rektangelkartet til 69,0 m. o. h., hvorimod jeg fandt
68,4 m. o. h. Der fandtes her op til 81,9 m. o. h. følgende fossiler:

Portlandia arctica Gray med mere ligeløbende eller mere
anastomiserende skalstruktur, hvor bifurkationen er mere eller
mindre fremtrædende. Denne art fandtes kun i brudstykker og
var i det hele mere sjelden ; den nærmer sig var. portlandica og
tilhører ifølge form og størrelse den fra Kaldvella kjendte type.

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TROXDHJEMSFELTET. 91

Portlanclia intermedia M. Sars var noget liden, af længde
6,5 mm., men ellers normal, dog i det hele mere sjelden.

Portlandia lenticula MøU. var temmelig almindelig, tildels med
regnbuefarvet, skimrende epidermis, glat, glinsende, som kjendt fra
den ved Lundemo optrædende type, tildels i noget fasciat udvik-
ling. Naar i en mtermedia-Y\gx\Qnde varietet en længde af 6 mm.,
men er som regel mindre, af længde 5 mm. Ikke sjelden fore-
kommer den i hele eksemplarer med sammenklappede skaller.

Hollum.

Naar man fra Melhus station, om Melhus bro stiger op til
Hollum paa vestsiden af Gula, saa passerer man en række terrasser,
mere eller mindre udprægede; man har vistnok her ækvivalenter
for forskjellige af de i afsnittet om „Terrasser i Melhus" beskrevne
trin. Temmelig høit i dalsiden sees grus og fint materiale, som
ikke er vandslidt, eller ialfald kun høist ubetydelig, indtil man saa
igjen høiere op nærmer sig den marine littoralafsætning eller sub-
littoralafsætning ved Hollum. Dette er saaledes et forhold helt
analogt til, hvad der ogsaa blev iagttaget ovenfor Hallem over
mod Lyngaas i Værdalen.

Rektangelkartet angiver for terrassefladen i nærheden af Hollum
189,2 m. o. h. Ved mine undersøgelser fandt jeg høiden af den
flade terrasse i nærheden af grustaget at være 186,8 m. o. h. og
en mindre, i nærheden opragende top at være 176,6 m. o. h., me-
dens grustagets bund laa ca. 8 m. lavere end nævnte grustop. I
grustagets bund kom tilsyne i en mægtighed af ca. 1 m. en gul-
graa, sandblandet og tydelig skiktet ler, der forresten viser et tem-
melig masseformet udseende. Marleker og andre konkretioner er
ikke sjeldne i leret, ligesom ogsaa rustbrune sletter og trykflader
optræder. Foruden den tydelige skiktning i lerlagene viser disse
ogsaa en slags falsk skifrighed, et trykfænomen, der ogsaa kom-
mer tilsyne i forstyrrede, ofte pressede og bøiede lag; tildels ser
man ogsaa fin sand indpresset i leret i linser eller mere aareformede
partier. Brudstykkeformede skalrester i leret tyder ogsaa paa for-
styrrende kræfters indflydelse. I leret fandtes her følgende former:

Macoma calcaria Chemn. forekom i endel, smaa brudstykker.

92 P. A. ØYEN. [1909

som det synes tilhørende den normale form, dog muligens no-
get liden.

Mya h'uncata Lin. fandtes i nogle faa, smaa brudstykker til-
hørende formå typica, dog noget liden og tyndskallet.

Saxicava pholadis Lin. forekom i et par brudstykker af en
liden, juvenil form.

De forstyrrede lerlag indtog en noget vekslende mægtighed,
indtil tre meter over det i svævende lag optrædende bundler.

Over den forstyrrede række af lerlag fulgte saa i en mægtig-
hed af ca. 4 meter en række vekslende lag af rullestensgrus, grus
og sand, snart grovere og snart finere, i det store og hele med
svævende lagstilling. Lerskraanin gerne viser en sparsom vekst af
Tussilago.

Omtrent til samme høide som her ved søndre HoUum stiger
ogsaa de svævende grus- og sandlag ved nordre Hollum.

Rakbjør.

Nær veien til Velo, ved det saakaldte Hestesprang stod ved
Rakbjør modsat og lige over for Vigdal i Børsen en gulgraa, sand-
blandet og sterkt forvitret ler, hvori fandtes brudstykker af

Portlandia arctica Gray af fotm og størrelse omtrent som
den fra Kaldvella kjendte og med sin karakteristiske skalstruktur.

Høiden af Rakbjør opgives paa rektangelkartet til 111,4 m.
o. h. og af Vigdal til 1 14,8 m. o. h. En midlere turde være om-
trent rigtig for fossilfindestedets vedkommende.

^»"•'ts

Olderøien.

Ved Olderøien fandtes paa den dyrkede mark lige nedenfor
husene en af muldjord bedækket skjælbanke, hvor skalrester var
meget talrige. Der fandtes imidlertid her kun et par former:

Mya truncata Lin. var. uddevallensis i en temmelig skjæv
form og dertil noget forkrøblet; længden naar 40 mm.

Saxicava 'pJioladis Lin. forekom i en tykskallet form, der
nærmer den temmelig meget til var. arctica, dertil noget deform;
længden naar 47 mm.

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 93

Henimod 10 m. høiere op var gravet en meterdyb grøft, øverst
havde man her ca. ^/^ m. muld og torvagtig substants samt tildels
ogsaa noget ler. Derunder kom saa til grøftens bund et graat,
noget lerblandet grus med sand, temmelig rigt skjælførende. Denne
skjælførende masse fortsatte ogsaa dybere ned. Den var snart
nærmest at betragte som et grus, snart mere som et blaaler og
atter snart som sand, tildels temmelig fin; sanden syntes at være
den rigest skjælførende, men forresten syntes faunaen den samme
i de forskjellige grupper af materiale.

Der fandtes her følgende arter:

Macoma calcaria Chemn. var temmelig almindelig, ikke sjelden
i hele eksemplarer med sammenklappede skaller; tildels forekom
smukke kjerner og aftryk. Formen var i det hele tyndskallet, til-
dels noget skjæv, men ellers normal; længden naar 22 mm. Under-
tiden ser man former, der minder om M. torelli; saaledes fandtes
et eksemplar af længde 16 mm. og høide 13,5 mm. som ikke alene i
den rent ydre form, men ogsaa i skaloverfladens facettering fuld-
stændig minder om denne art, men eksemplaret var desværre saa
defekt, at det ikke lod sig afgjøre med fuldstændig sikkerhed.
Imidlertid er allerede den blotte forekomst af en meget lignende
formtype af betydelig interesse.

Mya truncata Lin. var temmelig almindelig i formå typica af
midlere form, længde indtil 60 mm. Der maaltes et eksemplar af
længde 55 mm. og høide 45 mm. Undertiden var den noget kort
og skjævt afskaaret. Ikke sjelden forekom den i hele eksemplarer
med sammenklappede skaller. Den forekom ogsaa i ganske smaa
eksemplarer.

Saxicava pholaclis Lin. var almindelig i den for saxicava-
bankerne normale formtype, dog tildels noget deform. Længden
naar 37 mm. Ikke sjelden forekommer den i unge eksemplarer
med de sædvanlige, juvenile karakterer, en but front og to caudalt
divergerende knuderækker.

Boreocldton ruher Lowe forekom i et par ledstykker af den
normale form og størrelse.

Tectuni virginea Miill. i normal formtype, af længde 10 mm.
fandtes ikke sjelden.

94 . P. A. øYEN. [1909

Lepeta cæca Miill. var heller ikke helt sjelden i normal form
af længde 9 mm.

Puncturella noachina Lin. var sjelden, men ellers normal af
længde 10 mm.

Trophon truncatus Strøm var sjelden, men af normal form
og længde indtil 25 mm.

Trophon clathratus Lin. syntes at være af den normale form-
t^/pe, men forekom kun i et par ganske smaa og defekte eksem-
plarer.

Buccinum undatum Lin. var. caerulea G. O. Sars forekom
i et par ganske smaa, defekte eksemplarer.

Desuden forekom nogle faa pigger af Strongylocentrotus
droebachiensis Miill. tilhørende den normale formtype.

Terrassen ved Olderøien stiger ganske svagt ind mod dalsiden
indtil ca. 10 m. over den sidstnævnte fossilforekomst. Og høiden
holder sig her ved Olderøien om Aunet til Vigdal omtrent den
samme i en udpræget terrasse. Vigdal har en høide af 114,(S m.
o. h. Ved at gaa ud fra Aanøien, 134,9 m. o. h., fandt jeg høiden
af Olderøiterrassen at være 122,6 m. o. h. Imidlertid skulde min
aneroidmaaling for Olderøiterrassen sammelignet med Heimdal station
være 142 m. o. h. Dette skulde saaledes igjen vise, at Aanøien
paa rektangelkartet har faaet en for liden høide; men da jeg her
kun har en enkelt aneroidmaaling at støtte mig til, kan jeg ikke
med sikkerhed afgjøre spørgsmaalet. Imidlertid spiller det ikke
saa stor rolle for bestemmelsen af Olderøibankernes geologiske
niveau, da de begge er grundtvandsafsætninger og ikke littoraldan-
nelser, hvorved det nøiagtig i meter udtrykte høidetal er af mindre
betydning, da niveauet ellers er temmelig nøie fastsat.

Naar man kommer over i Børseskogn, kan man over større
strækninger følge Husebyterrassen 170,9 m. o. h., nemlig lidt høiere
end Huseby, der paa rektangelkartet er sat 160,0 m. Overens-
stemmelsen med aneroidmaalingen er saaledes meget god, og som
det ogsaa senere skal vises, tør jeg gaa ud fra, at de ca. 20
aneroidmaalinger i Børsen, Børseskogn og Ørkedalen har givet
ganske gode resultater. Løvaas øst for Ørkedalens kirke er saa-
ledes paa rektangelkariet sat til 204,5 m. o. h., medens min

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 95

aneroidmaaling gav 202,7 m. o. h., og det er meget mulig, at
denne sidste er vist saa nøiagtig som førstnævnte.

Vollan.

I omegnen af Vollan sees paa begge sider af elven i omtrent
samme høide en noget ujevn, evorderet terrasse, der ogsaa kommer
igjen ved Riaunet; den er ganske svagt stigende ind mod dal-
siderne og mod den indre kant. I nærheden af Vollan saaes øverst
i terrassen leret og sandet grus, medens ler kommer frem i den
ydre kant en to-tre meter under toppen, der her maaltes til
90,4 m. o. h.

I blaaleret og i det af seigt ler, grus og sten undertiden sam-
menknugede materiale, hvor muligens en ganske liden glidning kan
have fundet sted, men kanske heller en udvaskning, fandtes ganske
talrige fossiler. Tussilago vokser her frodig ligesom ogsaa paa
terrassefladen granskog.

I det blaagraa, fine, noget sandede og øverst tillige noget
grusede ler fremfandtes følgende arter:

Anomia epJiipjjium Lin. om end ikke netop almindelig, men
i en nogenlunde normal type, dog noget squamula-lignende.

Pecten idandicus MuU. var talrig, i normal form og af længde
80 mm.

Pecten groenlandicus Sovvb. var almindelig i den normale form
og størrelse.

Mytilus edulis Lin. var sjelden og kun i brudstykker, der
imidlertid syntes at tilhøre den normale type.

Nucula tenuis Mont. var talrig i den normale form og størrelse.

Leda i^ernida Miill. var almindelig i den normale type, af
længde indtil 20 mm.

Portlandia arctica Gray var almindelig i formå typica og
brudstykker at den lille form.

Der forekom af denne art et par smaa brudstykker af en for-
holdsvis liden form med usædvanlig brede og ligeløbende struktur-
baand saa vel i epidermis som skaloverflade. Hos ganske unge
eksemplarer fra Kaldvella og Baklandet har jeg ogsaa seet tilløb
til lignende forhold, men ikke tilnærmelsesvis udviklet paa den

96 P. A. ØYEN. [1909

typiske maade som ved Vollan. Hos unge eksemplarer fra ør-
landet saaes det derimod ikke. Denne varietet danner med sine
brede felter, adskilt af en opstaaende epidermisfold af ligeløbende
karakter uden bi furkation en tilsyneladende diametral modsætning af

Nucula (Lamarck) sulcifera (Reeve)^), men om epidermis
skrabes væk sees de brede felter adskilt af tilsvarende, noget for-
dybede linjer uden bifurkation, hvorved der med hensyn tU skal-
overfladens struktur bliver en fuldstændig overensstemmelse med
nævnte art „marked with concentric, superficial, widely-separated
grooves" -), hvor disse nemlig heller ikke viser nogen bifurkation,
men derimod synes den egte f. sulcifera muligens at have noget
bredere baand.

Portlandia lenticula Møll. var talrig, hyppig i hele eksem-
plarer med sammenklappede skaller. Formen var den normale af
længde indtil 6 mm., dels i en noget slankere type og dels i en
noget tykkere. Ofte med en noget quadrifasciat eller pol3^fasciat
skaloverflade. Ganske unge eksemplarer viser en meget oval form.

Yoldia Jiyperborea Lov. forekom i en nogenlunde normal type.

Arca pectunculoides Se. formå ti/jnca G. O. Sars. Dette er
den samme form som A. raride?itata W.^)

Arca glacialis Gray forekom i brudstykker af den for Trond-
hjemsfeltet normale form og størrelse.

Cyprina islandica Lin. var ikke sjelden i en normal type,
omtrent som jeg ogsaa f. eks. har fundet den i Hevne. Undertiden
forekommer den i hele eksemplarer med sammenklappede skaller.

Astarte compressa Lin. Denne art forekom dels i en varietet
med tyk ventralkant og med de koncentriske ribber afplattede i
frontal- og caudalregionen samt delvis i det ventrale parti, og dels
forekom den i en varietet med tynd ventralkant og afplattede ribber
i caudalregionen, men kun delvis i frontalpartiet og ikke, eller
ialfald kun undtagelsesvis, i ventralregionen.

Macoma calcaria Chemn. var talrig i den normale type af

1) Belcher: The Last of the Arctic Voyages. Vol. II. London 1855. PI. XXXIII,
Fig. 1 a. b. c.

2) L. c. pag. 397.

3) Sars: Fossile Dj'relevn. fra Qvartærper. Univ. prog. 1864, Tab. II, Fig. 38.

No. 41 KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 97

længde indtil 36 mm. Der forekom ogsaa endel brudstykker af en
liden, tyndskallet og noget skjæv form, der dog imidlertid maa
henregnes til normalformen.

Mya truncata Lin. f. typica forekom i et enkelt, meget defekt
eksemplar, ganske stor, men tyndskallet. Desuden forekom brud-
stykker almindelig af en midlere type, omtrent som ved den i det
foregaaende nævnte grøft ved Olderøien.

Saxicava pholadis Lin. forekom almindelig i brudstykker dels
af den normale form som ved Olderøien og dels i en mindre form
med udpræget juvenile karakterer.

Lepeta cæca Mull. forekom ikke sjelden i den normale type
af længde indtil 17 mm.

Siphonodeiitalium vitreum M. Sars var ikke sjelden i normal
form og størrelse.

Lunatia groenlandica Beck var talrig i den normale formtype.

Natica clausa Brod. & Sowb. forekom i et enkelt brudstykke
tilhørende en normal, men noget liden form.

Littorina palliata Say forekom i et par smaa brudstykker
tilhørende den lille, glatte form.

TropJion truncatus Strøm forekom i et enkelt, meget defekt
eksemplar af normal form og størrelse.

Af crustaceer forekom :

Balanus crenatus Brug. Darvv. i en normal, men liden form.

Verruca stroemia Miill. Darw. var heller ikke sjelden i en
normal formtype.

Desuden forekom nogle pigge, sandsynligvis af Strongylocen-
trotus droehachiensis Mtill.

Som allerede ovenfor nævnt fulgte saa i terrassen over det
fossilførende ler et tydelig strandskiktet eller deltaskiktet grus, og
dette sees nu i en række grustag og skjæringer mod syd langs
veien til Laugenvand. Man følger saaledes her i omegnen af
Laugenvand, gjennem Børseskogn tre forskjellige terrasser:

L Den fossilførende terrasse om Vollan og Riaunet 90,4 m. o. h.

2. En overliggende grusterrasse, der efterhaanden stiger op
omtrent i høide med By skydsstation 134,0 m. o. h.

98 P- A. øYEN. [1909

3. Den høitliggende terrasse, der danner fortsættelsen af den
ved Huseby maalte 170,9 m. o. h.

Kroksæt.

I sydvestlig retning fra By skydsstatlon har man gaarden
Kroksæt 163,9 m. o. h. Nedenfor, øst for gaardens huse har man
her en utydelig terrasse 1 19,3 m. o. h. Og noget lavere kom til-
syne en blaagraa, noget sandblandet ler, hvori der i en høide af
91,2 m. o. h. fremfandtes følgende fossiler:

Pecten groenlandicus Sowb. i normal formtype.

Nucula tenuis Mont. i normal formtype.

Portlanclia arctica Gray i en midlere formtype.

Arca glacialis Gray i en normal form af længde indtil 16 mm.

Axinus fiexuoBus Mont. i et aftr3^k med nogle smaa, ved-
hængende skalrester af en liden og forholdsvis kort og høi type.

Macoma calcaria Chemn. i en normal form, men liden og
tyndskallet. Desuden forekom den i en forholdsvis skjæv varietet.

Macoma torelli Steenstr. forekom i et enkelt, defekt exemplar
af en forholdsvis liden og tyndskallet formtype fuldstændig svarende
til en form, som det samme sommer, 1901, lykkedes mig at frem-
finde ved Storhaug i Hevne.

Mya truncata Lin. f. typica G. O. Sars i en middelsstor iorm.

Lepeta cæca MiiU. i en normal form. af længde indtil 1 1 mm.

Desuden forekom af crustaceer en noget crenatus-Yxgnenåe.
form af Balanus x>orcatus da Costa Darw.

Endvidere forekom i leret endel smaa, gulgraa rør, en art
konkretioner.

Over det fossilførende ler kom ogsaa her sand.

Ifølge eierens udsagn skulde lignende skjæl være fundet ved
Lefstan, ca. 105 m. o. h.

Ørkedalen.

Det er en vakker natur, der danner omgivelserne paa over-
gangen fra Børseskogn til ørkedalen ; thi paa samme tid som
vistnok omgivelserne i det store og hele er noget ensformige, er
der nok af smaadras; til at skaffe landskabet en behac;elig afveks-

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. 99

ling. Man stiger ikke op i nogen synderlig stor høide, ved det
høiest liggende tjern paa overgangen saaledes kun 277,1 m. o. h.

Naar man saa kommer over paa ørkedalssiden har man fra
Løvaas en prægtig udsigt over landskabet inden den del af dalen,
som omgiver ørkedalens kirke. Man har her paa begge sider af
elven, høit op over dalsiderne et udpræget terasselandskab foran sig.

Som allerede i det foregaaende anført har Løvaas ifølge rek-
tangelkartet en høide af 204,5 m. o, h., medens jeg ved min
aneroidmaaling fandt høiden at være 202,7 m. o. h.

Noget lavere mod vest har man Klomyren ved Gilhaug, 159,9
m. o. h. Øverst har man her torv, og under torven ser man
2—3 m. graagult, forvitret ler, noget sandblandet, og derunder
kommer saa et blaagraat ler med fine sandaarer indleiret paa samme
maade som ved Støren og Singsaas og i svævende lagstilling. Paa
begge sider af Gillebækken har man ovenfor Sunlibakken eller
Sunlihaugen en udpræget terrasse som den høieste paa dette sted
156,6 m. o. h. Denne maximumterrasse begrænser terrasseland-
skabet opad, men var ikke saa skarpt udviklet, at den marine
grænse selv kunde absolut sikkert paavises i felt i den korte tid,
der stod til min raadighed, da der nemlig ikke kunde findes nogen
skarpt afgrænset strandvold. Dog spores flere steder den marine
indflydelse indtil fire meter over det maalte sted, eller med andre
ord omtrent samme høide som ved Gilhaug. Den høieste hav-
grænse skulde altsaa her ligge 160 m. o. h. 1 denne høieste ter-
rasse ved Gillebækken var materialet en graablaa sand, temmelig
fin og noget lerblandet, tildels endog noksaa meget og tildels lidt
grusblandet. Naar man saa kommer over denne terrasse, træffer
man ingen strandfænomener, men egte morænegrus.

Paa den anden side af dalen ser man Sveli, efter rektangel-
kartet 144,9 m. o. h., ligge paa en udpræget terrasse, der vistnok
gaar ganske nær op mod den marine grænse. Man ser paa denne
høitliggende terrasse en række gaarde.

Ved Kvamsbakken har man i nærheden af Sunli en udpræget
terrasse 137,3 m. o. h. Paa denne terrasse kommer ogsaa en
række gaarde, deriblandt Digeraas efter rektangelkartet 125,5 m. o. h

1 en bækkeskjæring straks o v e n fo r Kvam saaes en udgiede

100 P. A. ØYEN. [1909

lermasse 99,4 m. o. h. Dette fossilførende ler havde en blaagraa
farve, var fint og noget sandblandet med enkelte smaa rullesten;
tildels var leret gulgraat og havde et lidt flammet udseende. Der
forekom ogsaa enkelte brungraa, oxyderede partier, og der fandtes
indesluttet enkelte smaa marleker. Tussilago vokste her frodig i
lerbakkerne. I leret fandtes her følgende fossiler:

Pecten groenlandicus Sowb. forekom i en del brudstykker af
normal form, men ikke stor.

Portlandia arctica Gray var talrig, især i brudstykker til-
hørende formen portlandica, af længde ca. 15 mm. Ganske smaa
eksemplarer havde en oval form og forekom ikke sjelden med
sammenklappede skaller. Saavel skaloverflade som epidermis viste
den karakteristiske struktur.

Over det fossilførende ler kom ler af gulgraa farve. I omgi-
velserne saaes spor af en terrasse i nær samme niveau. Ellers er
her terrænet meget evorderet, ligesom ialfald mindre udglidninger
har spillet en vis rolle; man ser her afrundede lerkoUer og mere
skarpt formede rygge i terrasselandskabet.

Endnu lavere, saaledes fra Kvam til Fandreim, bliver terrænet
ganske fladt. Det maalte fossilfindested ligger omtrent fire meter
høiere end Fandreimsletten og omkring seks meter lavere end kirke-
terrassen, der saaledes hæver sig omtrent ti meter over Fandreim-
terrassen, hvori elven har skaaret omtrent fire meter, regnet ved
forholdsvis lav vandstand. Langs elven ser man kun skrænter af
fin sand og grus, især øverst. Videre mod nord danner nu dal-
bunden en flad slette eller ør, hvor forandringer i elveløbet af
mere recent karakter har spillet en betydelig rolle i udformningen
af den nuværende overflade, saaledes som allerede rektangelkartet
giver et ganske godt billede af. Der saaes paa flere steder ned-
over mod ørkedalsøren mindre snit i denne dalbundfyldning, og
materialet viste sig at være typisk elvegrus.

De ovenfor omtalte terrasser ved Gilhaug og Gillebækken sy-
nes rigtignok at sænke sig noget nedad, men bibeholder dog sin
stilling som skarpt markeret for sig i forhold til terrasseniveauet
ved Sunli og Kvamsbakken, som udgjør et distinkt lavere trin;

No. 4] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET. lOl

til at fremhæve denne forskjel bidrager ikke mindst de for livert
terrasseniveau særegne evorsionssystemer.

Den allerede ovenfor nævnte Sveliterrasse kan følges meget
sammenhængende langs en stor del af ørkedalens vestside, og den
samme terrasseform kommer ogsaa igjen flere steder paa østsiden.

Paa dalens vestside sees ogsaa en udpræget terrasse ved
Sommervold, efter rektangelkartet 70,6 m. o. h., at karakteriseres
ved opdyrket land og en forholdsvis tæt bebyggelse. Noget længere
nord sees ved Metli, ligeledes efter rektangelkartet 103,5 m. o. h.
et midlere, men isoleret og som det synes mere lokalt trin, der
imidlertid har en vis interesse som mellemled mellem den lavere
Sommervoldterrasse og den høiere Sveliterrasse.

Naar man fra den udenfor liggende fjord ser indover mod
Ørkedalsøren, tegner denne sig som en stor, vid terrasse.

102

P. A. ©YEN. KVARTÆR-ST. I T.HJEMSFELTET. [1909 No. 4]

Indhold.

Indledning side

Drivdalen „

Orkladalføret „

Soknedalen „

Øvre del af Guldalen „

Omegnen af Støren station . . . „

Kvashylla (Kvassilla) „

Hovin „

Gulfossen „

Lerfaldet i Guldalen i 1345 . . . „
Tømmeterrassen og Portlandia

ved Gaua „

Lundemo . „

Flaa „

Trondhjems museum „

Høiset „

Lersbækken „

Ler „

Borten „

Bortnabækken „

Sagbakken „

Reitanveien „

Ler kemiske fabrik „

Hagabakken „

Fornæs side 58

Kvaal-broen , 60

Kvaal jernbanebro „ 61

Kvaal-veien ,, 62

Melhus „ 63

Melhus bro „ 67

Meeggen „ 6S

Høieggen „ 69

Brubakke „ 70

Jagtøibækken ,, 70

Lerli „ 70

Jagtøien ,. 72

Stav „ 79

Langbækken „ 85

Terrasser i Melhus „ 86

Nedre Tislaug „ 90

Øvre Tislaug ,, 90

HoUum „ 91

Rakbjør , 92

Olderøien „ 92

Vollan „ 95

Kroksæt „ 98

Ørkedalen „ 98

Indhold . . . . , , 102

!

KART

KVflSSILliEh

1:5000
Æqvidistance o—

FORARBEJDER

TIL

EN NORSK LØVMOSFLORA

IX. GRIMMIACEÆ XI. SCHISTOSTEGACEÆ

X. TIMMIACEÆ XII. HEDWIGIACEÆ

AV
L HAGEN

(PARTIELLEMENT EN FRANgMS)

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1909. NO. 5

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1909

IX. Grimmiaceæ Br. eur.

Une famille naturelle, nommée Orimmieæ, se trouve chez
Hampe en 1837, (Flora XX); et Ch. Muller (1849) subordonne un
„hemicycle" du méme nom (Synops. I, p. 764) aux Orthotrichacées
qui constituent, å leur tour, un sous-tribu des Pottioideæ. Dans
la méme année, Spruce adopte, sans la décrire, la famille des
Grimmiaceæ Br. eur.; ce dernier ouvrage avait, en effet, employé
ce nom pour ses planches en 1845; la premiere description se
trouve dans le CoroUaire du méme ouvrage (1856).

Parmi les auteurs plus recents, plusieurs out maintenu la rela-
tion entre les Orthotrichacées et les Grimmiacées établie par Ch.
Muller, tandis que d'autres ont admis l'autonomie de chacune de
ces deux families. Si on attribue, en effet, comme le font la
plupart des bryologues modernes, å la structure du péristome une
importance fondamentale pour la classification des mousses acro-
carpes, les deux families doivent étre éloignées Tune de l'autre, et
placées, Tune parmi les Haplolépidées, et l'autre parmi les Diplo-
lépidées.

Les Grimmiacées ne forment pas une famille homogene. Les
genres Grimmia, Coscinodon et Indusiella constituent bien un
groupe naturel, mais le genre Rhacomitrium s'éloigne déjå con-
sidérablement de ceux-ci; quant au genre Brachysteleum, qu'on a
rattaché å cette famille uniquement å cause de la conformation du
péristome, qui rappelle celle du genre Rhacomitrium, il constitue
plutot avec le genre Campylosteleum une propre famille å placer
å coté des Pottiacées, ainsi que l'ont, d'ailleurs, déjå propose Lim-
pricht et Rrotherus. Le genre Cinclidotus tient le milieu, quant
aux caractéres, entre les Grimmiacées et les Pottiacées, c'est pour-

4 I. HAGEN. [1909

quoi il a été rapporté tantot å la premiere, tanlot å la seconde
famille; si je le traite avec les Grimmiacées, c'est seulement parce
qu'il ressemble, dans son port, beaucoup plus au Rhacomitrium
aciculare ou å un Scouleria qu'å aucune autre espéce de Poitiacées.

. j Peristomii dentes usque ad basim in crura bina filiformia fissi 2

\ Peristomii dentes integri vel irregulariter fissi, haud filiformes 4

r^ j Crura dentium basi in cancellos conjuncta . . . Cinclidotus

\ Crura dentium inter se libera 3

o i Calyptra mitrata, haud sulcata Rhacomitrium

\ Calyptra campanulata, sulcata Bracliysteleum

. i Calyptra cucullata — mitrata, haud sulcata . . Orimmia

\ Calyptra campanulata, sulcata Coscinodon.

Grimmia Ehrh.

„Il n'y a peut étre pas une famille des mousses qui offre
autant de difficultés pour la classification naturelle des espéces que
la famille des Grimmiacées." Cette observation de la Br. eur. de-
vient plus vraie encore si on l'applique au genre Orimmia seul;
s'il est généralement assez facile de distinguer les espéces de ce
genre, l'étude de leur atfinités naturelles comporte beaucoup plus
de difficultés que par exemple celle des OrtJiotrichum.

Établi par Ehrhart en 1781, ce genre fut conservé sans
changement jusquen 1826; å cetie date Bridel le partagea en deux,
Orimmia et Dryptodon. En 1845, le genre Scliistidiiim fut dé-
taché dans la Br. eur., et, en 1846, OUmhelia par Hampe, mais en
1856, le CoroU. Br. eur. rétablit \e genre Orimmia dans son étendue
antérieure, en supprimant le nom Dryptodon et en reduisant les
genres Schistidium et Gilmbelia å des sous-genres. Limpricht a
repris plus tard le genre Schistidium et a été suivi, en cela, par
plusieurs bryologues ; en outre, il a cherché å faire revivre le genre
Dryptodon de Bridel, en lui assignant comme espéces les O. pa-
tens, Hartmanii et atrata. Les vrais Orimmia se trouvent, chez
lui, partagés dans les sous-genres Oastrogrimmia, Orimmia p. s. d.,
Bhabdogrimmia et OUmhelia.

Pour arriver å Tarrangement des Orimmia le plus rationnelle-
ment possible, il me semble qu'on doit aller un peu plus loin que ne
l'a fait Limpricht, dans Tétablissement de sous-genres; plusieurs de

No. 5]

NORGES GRIMMIACEÆ.

ses groupes renferment des types trés-différents l'un de l'autre, et
qui tous peuvent prétendre au rang de sous-genres.

Un sous-genre tres-naturel est constitué par O. atrata, espéce
qui se distingue des congénéres par le tissu des angles foliaires
bien différent de celui du reste de la feuille, mince et (dans les
jeunes feuilles) hyalin. A cette particularité qui rappelle la struc-
ture des Dicranum, se joint une propriété de la vaginule qui est
tordue en spirale, et de la columelle qui est persistante et dépasse
le péristome. Le G. atrata est aussi dépourvu du faisceau central
qui se trouve dans la tige de toutes les autres espéces, å l'excep-
tion seulement du G. patens et Hartmanii. Je propose de distinguer
ce sous-genre sous le nom de Streptocolea. Des l'instant qu'on
trouve rationnel de diviser le genre Grimmia, ce groupe se présente
en premiere ligne.

D'autres sous-genres bien définis sont les suivants: Schisti-
dium, Rhabdogrimmia, Hydrogrimmia et Litoneurum. J'applique

ce dernier nom aux espéces å nervure
non saillante sur le dos, savoir G. uni-
color, commutata et campestris, et je
designe par Hydrogrimmia le G. mollis,
espéce bien différente des autres par sa mollesse, par son tissu et
surtout par la structure particuliére de sa nervure (voir la figure).

,ø_^r^

Le sons-geme Rhabdogrimmia est tres - bien ca-
ractérisé par la reunion de trois caractéres : la vagi-
nule trés-allongée et étroite, la capsule plissée en etat
sec et la conformation de la columelle. Cet organe
forme, au fond du sporange des espéces appartenant
å ce groupe, une pelote surmontée d'un long appen-
dice filiforme, (voir la figure, qui représente l'intérieur
d'une capsule de G. decipiens). Cette structure de
la columelle se retrouve, il est vrai, chez le G. cam-
pestris, mais la reunion des trois caractéres nommés
n'existe que dans le sous-genre Rhabdogrimmia.

Quant au sous-genre Schistidiiim, on a cherché son caractére
distinctif dans l'adhérence de l'opercule avec la columelle, le pre-
mier entrainant l'autre dans sa chute. Il est plus rationnel, cepen-

I. HAGEN.

[1909

dant, d'attribuer å la rupture de la columelle å sa base le carac-
tére constitutif, car Tadhérence entre ces deux organes est si faible
chez le O. apocarpa var. gracilis, qu'elle ne s'y réalise qu'excep-
tionellement.

Sous le nom de Oastrogrimmia la Br. eur. a réuni quelques
espéces ayant en commun la capsule ventrue d'un coté de la base.
Cette irrégularité atteint divers dégrés chez les différentes espéces,
chez le O. crmita elle n'est guére plus marquée que chez certaines
formes du O. apocarpa, de sorte que ce groupe se confond avec
le sous- genre Schistidium dans les formes ou ce caractére est
peu accusé.

Ces sous-genres séparés, tout le reste appartient au sous-genre
OUmbelia; on pourrait encore å la rigueur distinguer quelques
sous-groupes, mais les caractéres de ceux-ci me semblent étre de
Valeur secondaire comparés å ceux des sous-genres déjå nommés.
Il en resulte que les caractéres du sous-genre Gilmbelia sont de
nature plus ou moins negative.

Les sous-genres de Grimmia peuvent étre séparés d'aprés

ce schéma:

i Cellulæ folii angulares tenuissimæ, juventute hyalinæ; vagi-

j nula spiralis; columella exserta Streptocolea

j Cellulæ angulares propriæ nullæ; vaginula haud spiralis,
y columella haud exserta , 2

ry i Costa dorso haud prominens Litoneurum

\ Costa dorso prominens . . 3

i Vaginula angustissima; capsula jugata; columella glomus

o j appendice longa munitum formans .... Rhahdogrimmia
\ Vaginula crassior, pro more ovalis — ovata; capsula lævis;

I columella aliter conformata 4

[ Columella basi diffracta, pro more una cum operculo decidua

4 I Schistidium
\ Columella superne diffracta, ab operculo libera 5

r / Capsula ventricosa Oastrogrimmia

\ Capsula regularis 6

j Aquatica, mollis, costa cellulis heterogeneis composita

. \ Hydrogrimmia

] Rupestres, rigidæ, costa cellulis subuniformibus constructa
I Gumbelia.

Quant å l'enchainement de ces sous-genres, on peut prévoir

qu'il sera bien difficile de concilier les opinions, en raison du peu

1

No. 5]

NORGES GRIMMIACEÆ.

d'affinité mutuelle de plusieurs d'entre eux. J'ai cm bon, cependant,
de commencer par Litoneurum parce que ce sous-genre me parait
le moins développé; je passe ensuite å Gumbelia et å Hydro-
grimmia, deux sous-genres alliés. C'est avec Giimbelia que le
sous- genre RJi ah do grimmia a le plus d'affinités. Les sous-genres
Schistidium et Gastrogrimmia entre lesquels il existe une transition,
sont plus éloignés de Giimbelia et de ses alliés, et le dernier,
Streptocolea, occupe une position isolée. C'est d'aprés ces consi-
dérations que je vais établir la suite des sous-genres; mais avant
de traiter les espéces séparément, je veux faire encore une remarque.

Je désire attirer l'attention sur les variations que présentent
certains organes dans quelques espéces de ce genre.

Les variations dans la longueur du poil des feuilles, dans la
conformation des dents péristomiales qui sont, dans la méme espéce,
tantot entiéres, tantot plus ou moins percées, sont trop connues
pour qu'il faille s'y arreter; de méme, les variations de la coiffe
qu'on trouve, chez G. ovalis et G. Doniana, tantot cucullée, tantot
mitriforme sont mentionnées dans les manuels.

Le pédicelle peut également varier. La Br. eur. divise les
Grimmia selon la courbure de eet organe en deux groupes, les
Curvisetæ et les Rectisetæ. Pour le premier groupe, le caractére
ainsi indiqué parait constant puisque le pédicelle ne se redresse
jamais, du moins avant la sporose; mais parmi les Rectisetæ
plusieurs offrent parfois un pédicelle courbé. Cela a été observé,
chez le G. Doniana, par C. J. Hartman il y a beaucoup dannées;
chez le G. ovalis j'ai décrit une var. curviseta. Le G. unicolor
offre aussi une variation de la méme sorte ; parmi les exemplaires
provenant de la Norvége méridionale il y en a autant å pédicelle
courbé qu'å pédicelle droit; c'était surtout sur ce caractére que le
G. norvegica fut établi. Le G. suhsulcata peut aussi avoir le pedi
celle plus ou moins courbé.

L'inflorescence est également variable chez certaines espéces.
Le G. ovalis a été décrit, sans exception, comme autoique, mais
ce caractére ne se vérifie pas toujours, et j'ai examiné plusieurs
fois non quelques individus mais des touffes fertiles entiéres sans
y trouver une fleur måle. Une observation de m.éme genre est å

8 I. HAGEN. [1909

faire sur les formes comprises dans ce travail sous le nom de Q.
alpestris, (G. alpestris, subsulcata et sessitana des auteurs); \qG.
subsulcata et le G. sessitana doivent étre autoiques, mais, en réalité,
on cherche parfois en vain des fieurs måles. Cette singularité ne
peut pas étre expliquée par la supposition qui se présente d'abord,
savoir que les fieurs måles ayant occupé un rameau spécial de la
plante iemelle, les rameaux måles et femelles se sont séparés pen-
dant l'accroissement de la plante å la suite de la décomposition de
leur base, car, dans ce cas, on devrait pouvoir trouver des fieurs
måles sur des tiges speciales parmi les tiges fertiles. Leur absence
totale dans les touffes fructifiées indique d'une maniére incontes-
table que le G. ovalis, subsulcata et sessitana, espéces normalé-
ment autoiques, deviennent vraiment dioiques dans certaines con-
ditions encore inconnues.

Quoique les variations citées présentent assez d'interét pour ne
pas étre negligées, la variabilité d'une autre organe a plus d'im-
portance encore pour la systématique. 11 y a un bon nombre
d'espéces chez lesquelles les cellules foliaires sont tantot carrées et
å parois lisses, tantot allongées et sinueuses. M. Dixon a décrit,
il y a quelques années, cette variation chez le G. elongata; le G.
Hagenii fut fonde aussi bien sur la forme allongée des cellules
que sur leurs épaississements angulaires, et le G. tortifoUa ne se
distingue du G. torquata par aucun autre caractére que par le
tissu foliaire carré. En outre, ce dimorphisme se présente trés-
nettement chez G. decipiens, elatior, funalis, Muhlenbeckii, ovalis,
et je suppose que certaines espéces séparées de ceux-ci sont pré-
cisément fondées sur ce caractére unique et qu'elles sont par suite
insoutenables.

[ Parietes transversi cellularum basalium multo crassiores quam

. j longitudinales -

i Parietes transversi cellularum basalium haud crassiores quam

I longitudinales ' '. : !^

ry S Folia superne profunde sulcata G. cæspiticia

" \ Folia haud vel indistinctissime sulcata 3

o i Cellulæ foliorum superiores incrassatæ .... G- 7nontana

\ Cellulæ foliorum superiores tenues G. alpestris

i Capsula gymnostoma (species semper fructifera) G. anodon
\ Capsula peristomio instructa 5

No. 5] NORGES GRIMMIACE.E.

[ Columella ad fundum capsulæ soluta, pro more una cum
5 I columella dilabens (species pæne semper fructiferæ) ... 6

Columella apice ab operculo sokita 12

Cellulæ foliares rotundato quadratæ, non sinuosæ G. alpicola

Cellulæ foliares sinuosæ 7

/ Folia lingulata ■ . G. angusta

\ Folia ovato-lanceolata S

j, / Folia margine plana . 9

I Folia margine reflexa ■ . 10

Q f Folia tota sirato unico cellularum constructa . . G. sordida

\ Folia superne bistrata G. atrofusca

.^ / Costa biconvexa, duces mediani G. maritima

y Costa plano-convexa, sectione homogenea 11

[ Cellulæ foliares 0008 — 001 mm. magni; peristomium rubrum
11 J G. apocarpa

i Cellulæ foliares minores ; peristomium auranlium G. conferta
, ^ f Cellulæ foliorum angulares tenuissimæ G. atrata

\ Cellulæ foliorum angulares haud tenuiores . 13

yj f Folia margine recta 14

I Folia margine recurva — reflexa 20

I , / Costa dorso haud prominens 15

\ Costa dorso prominens 17

jr / Folia mutica, apice cucuUata G. unicolor

\ Folia pilifera, apice haud cucuUata . 16

,^ / Cellulæ basales quadratæ G. campestris

\ Cellulæ basales elongatæ G. commutata

i Capsula (semper obvia) immersa, basi ventricosa
17 G. plagiopodia

' Capsula haud immersa 18

,Q / Folia concaviuscula; planta aquatica G. mollis

\ Folia carinata; plantæ rupestres 19

i Capsula inter folia perichætialia lateraliter emergens
19 G. arenaria

' Capsula supra perichætium elevata G. Doniana

r,Q / Folia siccitate spiralia 21

I Folia haud spiralia 23

,jj / Folia crispa G. torquata

\ Folia rigida ... 22

r,r, / Folia longiora, anguste ovato-lanceolata .... G. funalis

\ Folia breviora, late et obtuse ovato-lanceolata G. caluescefis
r,o I Costa dorso aligera G. patens

\ Costa haud aligera 24

r, , I Cellulæ basales quadratæ G. cmomala

\ Cellulæ basales elongatæ 25

,^- / Folia apice gemmis nigricantibus instructa . G. Hartmanii

\ Folia apice haud proligera 26

10 !• HAGEN. [1909

26 (

Capsula lævis 27

Capsula siccitate jugata 29

^^ / Costa inferne valida, ventre canaliculata G. ovalis

^ \ Costa tenuior, ventre haud canaliculata 28

r,o / Seta recta; species dioica G. elongata

" \ Seta curvata; species autoica G. ajnculata

r,Q / Autoicæ 30

^^ \ Dioicæ 31

j Folia ex apice obtusulo subito in pilum contracta
30 ! G. jnilvmata

I Folia ex apice acuto sensim in pilum abeuntia G. decipiens
o. / Folia superne papillosa G. elatior

\ Folia iiaud papillosa 32

or, f Pilum folii sublæve G. tricliophylla

" \ Pilum folii asperum 33

oo / Folia ovali-lanceolata, nunquam crispata . G. Miihlenheckii

\ Folia pæne linearia, pro more valde crispata . . G. incurva.

Subg. Litoneurum^) n. subg.

Caulis teres; folia firma haud spiralia, margine recta; costa
dorso haud prominens, cellulis uniformibus vel inter se parum di-
versis constructa; vaginula ovalis — ovata, haud contorta; capsula
basi regularis, lævis; operculum cum columella haud conjunctum;
calj'ptra in fra operculum descendens.

Grimmia unicolor Hook.

Blev samlet allerede i tyveårene i forrige århundrede av Som-
merfelt i Saltdalen, men av ham fordelt som G. atrata. Den blev
først i 1833 av Hiibener angit fra Norge.

Den vokser helst på fugtige klipper, således ved elver og
bækker, undertiden på stener i disse, men findes undtagelsesvis
også på tørrere steder, f. eks. på stener i urer. Den holder sig

^) Åit6(^ = plain.

La nomenclature botanique étant en latin, les noms d'origine grecque doi-
vent se plier aux régles de la iangue latine. En conséquence, les noms
génériques de mousses auxquels on a donné la désinence -neuron, doi-
vent prendre l'orthographe -neurum, Pterygonew'um et Sarconeurum
ont eu cette forme å leur naissance, et il est fautif d'écrire Pterygoneuron
et Sarconeuron; de méme, le changement de Craioneuron en Craioneurum
effectuc par Schimper, doit étre conservc, et Herpetineuron doit devenir
Herpeiineurum.

jvjo. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 1 1

fortrinsvis til de hårdeste, kalk fri bergarter, som granit, gnejs og
porfyr, men er også bemerket på hårde skifere; kun henimot sin
nordgrænse synes den at forekomme på lettere smuldrende skifere.
Uagtet den ikke kan regnes til vore almindelige arter, er den kjendt
fra de fleste amter, dog er den ingenlunde jevnt utbredd; ved
Kristianiafjorden (specielt omkring Fredrikstad og Kristiania) kan
den nærmest kaldes almindelig, medens den f. eks. i Oplands-
amterne og endnu mere på den sydvestlige kyst hører til sjelden-
heterne; i Vestlandets ytre kyststrøk mangler den ganske. Den
findes gjennem alle højdelag, fra havflaten til højt op i fjeldregionen,
men de kj endte voksesteder ovenfor trægrænsen er meget få.

Jeg har ovenfor bemerket, at krumningen av kapselstilken kan
variere sterkt hos denne art; man kan i en og samme tue finde
alle overgange fra ret seta til buet (G. norvegica Bryhn).

O. unicolor findes oftere steril end med frugt; denne når sin
fulde modenhet i juni. Eksemplar i blomstring har jeg kun set
fra Ringerike, samlet ^/s.

Voksesteder :

Sm. Hvaler, Asmaløen; Onsø, Krosnes o^, Ålebergene,
Åle, Hurrød, Lille Fjelle, Græsvik, Kjølberg, Hankø st., Rauø:
Ryan; Kråkerø, Trolddalen st., Enhus; Borge: H. ; Sarpfossen
i Skjeberg (Hafslund) og Tune (Borregård): Ryan og H. ;
Minge; Vart ej g, Bergsland: H.

A. Skedsmo, ved Nitelven nær Lillestrømmen: Jørgensen;
Nesodden, ved Gjersjøen : Kaalaas; Åker, mellem Bækkelaget
og Alunverket: M. N. Blytt; Ryenbergene, Grefsenåsen, Båntjernet:
Kaalaas; Voksenkollen : Wulfsberg; Bogstadåsen: A. Blytt; Nord-
marken: Kaalaas; Rovekollen: Fridtz; Bærum, Lokikværnen:
Sommerfelt; Asker, Vardekollen: Wulfsberg.

Bu. Røken, Hyggenstranden: Kaalaas; Modum, Grav-
fossen: S. Møller; Bergan: Kiær; Hole, Nakkerud, Skjerdalen ;
Ådalen, Hen 150 m.; Sig dal, Eggedal 400 m.: Bryhn; Sand-
sver, Labrofossen: Kiær; G ol, Bjøberg 1000 m.: Kaalaas.

JL. Sandeherred, Sørby; Hed rum, ved Lågen : Jørgen-
sen; Tj øl lin g, ved Lågen: Kiær.

Br. Solum, Løvejd: Bryhn; Saude; Hitterdal: M. N.
Blytt; Furuhejm; Gransherred, Bolkesjø; Tinn, Strand: Kiær;
Maristien: Lindblom; Gausta : Holmgren if. Lindberg; Store Mes-
selt: A. Blytt; Kvitesejd, Vråvatnet 260 m.: Kaalaas; Lårdal,
Hegstøl: Kiær; Vinje, Haukelisæter : Jørgensen.

Ne. Gjerstad, Ejkeland; Vegårshej en, ved Ubergsvatnet:

12 I- HAGEN. [1909

C. Rosenberg; Evje, Holefjeldet: S. Møller; Bygland, Ose, ved
kirken, Tyvsnesset, Frøjsnes; Valle, Hallandsfossen: Bryhn; Tvejte-
bø: Fridtz; Bykle, Byklelien 550 m., Kværvkjønnuten 8U0m.: Bryhn.

St. Hjelm elan d, Førde: Kaalaas.

SB. Skånevik, Håfjeldet; Vi kør, Tørviknuten 750 m. :
Kaalaas; Røldal, Valdalen: Kiær; Gran vi n, Vassetstølen : Wulfs-
berg; Nesejmhorgen 900 m., Sellandstølen: Kaalaas; Ejde: Kiær;
Voss, Dørvedalen: M. N. Blytt,

NB. Lær dal, Lærdalsøren: Lorentz; Sogndal; Hafslo,
Kroken: Wulfsberg; Førde: Kaalaas; Indviken, Falejde; Horn-
indal, Grødes: Kiær.

B. S unnel ve n, Prestegården, Hellesylt: Kiær; Marok : Kaal-
aas; Gry t ten, Høljenes: Ryan.

K. Vestre S lid re, Kvithøvd: Kaalaas; Vang, Grindadn :
M. N. Blytt if. Zetterstedt; Kvamsklejven: M. N. Blytt; Vestre
Gaii s dal, Dritj udalen: Ryan; Våge, Bukkelægret 1200 m. : Bryhn;
Lom, Røjsejm 550 m: H.; Lauvhøen if. Zetterstedt, 1400 m. :
Kaurin og H.; Dovre, Fokstuen: M. N. Blytt.

H. Lilleelvedalen, iMjåvasklelten: Kaurin; Ryhaugen 600
m.: Conrad i.

ST. Opdal, „Dovre": Hubener; Nystuguhøerne : Berggren,
1600 m.: H,; Engen 650 m.: H.; Sisihøen: Kaurin; Skjørstad-
hovden 1150 m.: H.; Sliper, Nyhus: Kaurin; Rennebu, Sliper
300 m.: H.; S trinden, ved Lejrfossen: M. N. Blytt.

NT. Hegre, ved Forrå bro: Bryhn; S nås en, Roaldstejnen
30 m.: H.

No. Nesne, Hugla; Mo: A. Blytt; Hammernesset, Selfors-
fjeldet: Kaalaas; Bodin, søndenfor Bodø: H. ; Buksnes, nord-
siden av Bollatinden : Kaalaas.

Grimmia commutata Hiib.

Skal ifølge et referat i Wikstroms Års-Beråttelse for 1839—1842
være nævnt som norsk i Hiibeners Verzeichniss von Scandinavischen,
grosstentheils hochnordischen Phanero- und Cryptogamen, som
sandsynligvis er utkommet i et av disse år eller noget tidligere;
den angis også i Ångstroms Disp. (1842) fra Norge. Den var
imidlertid samlet allerede i begyndelsen av forrige århundrede av
Chr. Smith.

O. commutata er en temmelig almindelig art langs sydkysten
fra østgrænsen av og går ind til bunden av Kristiania fjorden og
op til Ringerike, likesom den også forekommer i Vestfjorddalen.
På den sydvestlige kyst er den meget sjelden, og på Vestlandet

No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. ]3

mangler den aldeles i de ytre strøk, mens den derimot er fundet
mangesteds inde i fjordene. Men desuten forekommer den på
enkelte steder i indlandet tilsynelatende avskåret fra sin utbredelse
på kysten, som ved Hamar, i Valders og i Lom. Lignende er
forholdet ogsaa nordenfjelds, hvor dens optræden i Opdal og Snå-
sen er ganske isoleret. Ellers kjendes den nordenfjelds fra flere
steder ved Trondhjemsfjorden samt fra Ranen og Bodø, (nord-
grænse 67 '^ 17' n, b.). Den stiger ikke til nogen betydeligere højde
over havet; kun et enkelt voksested (i Opdal) ligger litt over
korngrænsen. Den er som slegtens øvrige arter en klippemos,
som findes både på tørre, åpne, solvarme og på fugtigere, mer og
mindre beskyttete berg. Den kemiske sammensætning av fjeld-
grunden er av mindre betydning, når blot dens kalkgehalt ikke er
for stor.

I kysttrakterne findes den oftest med frugt; derimot er den i
indlandet næsten altid steril. Frugten er moden i sidste halvdel av
april. Blomstrende eksemplar er samlet ved Kristiania -'^j^ og ^^j^;
et sammesteds fra, samlet %, har opsvulmete pistillidier.

Utbredelse :

Sm. Hvaler ; Berg ; Borge ; Østre Fredrikstad ; Kråkerø ; Glem-
minge; Onsø; Råde; Tune; Vartejg.

A. Skedsmo; Ås; Nesodden; Åker; Bærum; Asker.

Bu. Drammen ; Modum ; Hole.

JL. Botne; Borre; Horten; Sem ; Tjømø; Sandeherred;
Hedrum; Larvik.

Br. Ejdanger; Bamle; „Telem. sup.:" Chr. Smith; Tinn,
(Vestfjorddalen fr. : Liebmann).

Ne. D^'pvåg; Holt; Barbu ; Tromø; Fjære.

LU. Kristiansand: M. N. Blytt.

St Finnø: M. N. Blytt.

SB. Granvin, (Ejde, ved Granvinsvatnet : Wulfsberg ; Aodna-
gavlen 320 m.: Havås).

NB. Lærdal; Lyster; Hafslo; Sogndal; Aurland ; Vik; Jøl-
ster; Indviken.

K. Vang, Vangsmjøsen, Vænisfjeldet, Kvamsklejven 500 m.:
Kaalaas; Fåberg if. Burchard; Lom, Sulejm470m.: Zetterstedt;
Røjsejm 600 m.:^S. Møller H.

H. Hamar: H.

8T. Opdal, Drivstuen 680 m., Losløkken 600 m., Håkår
580 m. : H.; Trondhjem, Ladehammeren: Wulfsberg.

NT. Nedre Stjørdalen: Sommerfelt; Sutterøen, Vollan;

14 I- HAGEN. [1909

Hegre, Forrå bro: Bryhn; Frosten, Fanes; S n åsen, Roald-
stejnen 30 m.: H.

No. Nesne, Handnesøen if. Burchard; Bodin, Rønviks-
fjeldet (formå): H.

Grimmia campestris Burch. Hook.

Er allerede i Hartmans Skand. Fl. ed. 2 (1832) angit for Norge;
som samler anføres Sommerfelt, hvad der imidlertid beror på en
misforståelse, da dennes eksemplar er påtegnet: „ded. Blytt."

Den er en sjelden plante i Norge, kun kjendt fra mundingen
av Kristianiafjorden og fra Indre Sogn, hvor den har sin nord-
grænse ved ca. 61° 20' n. b. Den findes hos os kun i lavlandet
og vokser på tørre, solvarme klipper, vistnok fortrinsvis (eller ute-
lukkende?) på hårde, kalkfri bergarter.

På flere av vore voksesteder sætter den frugt; eksemplar fra
Sogn, samlet ^^/7, har næsten alle låg avstøtt, de aller fleste an-
theridier tømt og samtidig befrugtete pistillidier med spidsen av
hætten nående toppen av svøpet.

Voksesteder :

Stn. Onsø, Rauø fr. : Ryan.

JL. Hed rum, strandklipper ved mundingen av Lågen st. :
„ded. Blytt;" Oseberget ved og vestenfor Lågens utløp (måske
samme voksested?): Kiær.

NB. Lærdal, Blåflaten fr.: Kiær; Lærdalsøren fr.: Brj^hn ;
Hafslo, Kroken st.: Wulfsberg; Aurland, Aurlandsvangen fr. :
Bryhn.

Subg. Giimbelia (Hampe) Limpr. emend.

Caulis teres; folia firma; costa fere homogenea, dorso promi-
nens ; vaginula elliptica — ovata, haud contorta ; capsula basi regu-
laris, lævis; columella infra mediam capsulam retracta; operculum
cum columella haud conjunctum; calyptra infra operculum de-
scendens.

Pour designer ce sous-genre, j'avais å choisir entre deux noms,
l'un et l'autre appliqués en 1856, dans le Coroll. Br. eur., å des
espéces de ce groupe, Orthogrimmia et Giimbelia. Si j'ai préféré
le dernier, c'est parce que le sous-genre nommé ainsi comprend
dans eet ouvrage cinq de nos espéces, tandis que \' Orthogrimmia
n'en renferme que deux. Les noms Eugrimmia et Orimmia p.

No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 15

S. d., employés par Lindberg, resp. par Limpricht, sont de date
plus recente, et, en outre, ils ne doivent pas, selon les régles inter-
nationales de nomenclature, étre appliqués å un groupe qui ne
contient pas le type de Tespéce, c'est-å-dire le O. apocarpa. J aurais
préféré le nom Dryptodon, mais il est impossible de l'employer,
car dans le Coroll. Br. eur., premiere publication ou ce nom a été
appliqué å un sous-genre, il ne designe pas un sous-genre de
Grimmia, mais de Rhacomitrium.

Le genre Dryptodoyi fut institué par Bridel en 1826 pour un
certain nombre d'espéces qu'il voulait separer du genre Grimmia,
en considération de leurs dents péristomiales „inæqualiter bifidi, vel
apice lacero-fissi" ; et il reservait le nom de Grimmia aux espéces
å dents „pyramidati, pertusi, rarius imperforati." Ce genre de
Bridel, fonde sur un caractére trop peu important et å peine stable,
et pour cette raison, mal délimité, n'a pas été accepté par ses
successeurs; ceux-ci se servirent, néanmoins, du nom Dryptodon
qu'ils considéraient comme libre, pour dénommer tel ou tel groupe
de Grimmia. Comme chacun d'eux l'employa avec une nouvelle
signification, ce nom a servi au cours du temps å des emplois
multiples. La Br. eur. en fit, comme je l'ai déjå mentionné, un
sous-genre åe Rhacomitrium comprensint Rh. ellipticum, aciculare,
protensuM et siideticum ; dans la deuxiéme edition de la Synopsis
de Schimper il se retrouve encore, mais la derniére espéce en est
retranchée. Chez Lindberg, Dryptodon forme un sous-genre de
Grimmia compose de G. patens, elliptica, unicolor et atrata,
c'est-å-dire, d'espéces å feuilles sans poil ; mais ceci ne peut con-
stituer un caractére essentiel, puisque d'autres espéces å feuilles
également dépourvues de poil sont placées par Lindberg dans le
sous genre Tricliostomum (o: Rhacomitrium), c'est pourquoi on
ne saurait comprendre la raison d'étre du sous-genre Dryptodon
Lindb. Limpricht a tenté un effort pour resusciter le genre de
Bridel, en réunissant sous ce nom les G. patens, Hartmanii et
atrata, c'est- ådire quelques espéces sans faisceau central dans la
tige, mais ce genre est tout-å- fait artificiel et forme contrairement
å la régle Linnéenne: „Character non dabit genus, sed genus cha-
racterem", et, par surcroit, ce caractére manque de stabilité, puisque

16

I. HAGEN.

[1909

M. Janzen (Hedwigia 1904, p. 285) a trouvé parfois, chez le O.
Hartmann, un faisceau central bien développé. Le dernier emploi
du nom Dryptodon est du å M. Brotherus qui s'en est servi pour
designer un sous-genre du genre Kliacomitrmm comprenant Rh.
jyatens, ellipticum et deux espéces exotiques; je ne puis pas
m'expliquer, cependant, comment M. Brotherus a pu placer le Rh.
ellipticum dans un groupe auquel il attribue, entre autres carac-
téres, l'absence de propéristome, car cette espéce est, parmi les
RJiacomitrium d'Europe, précisement celle qui a le propéristome
le mieux développé.

Il resulte de tout cela que le nom Dryptodon semble né sous
de malheureux auspices, un fataliste renoncerait sans doute å s'en
servir désormais. Cependant, si les sous-genre de Orimmia sont
jamais élévés au rang de genres, l'ancien nom générique Dryp-
todon sera å reprendre, et alors il ne pourra étre appliqué å d'autre
groupe qu'å notre Gilmbelia.

Sect. a) montanæ.

Folia rigida ; cellulæ
foliorum haud sinuosæ,
basalium (omnium vel
marginalium) parietes
transversi multo crassio-
res quam longitudinales.
Le caractére essentiel
de cette section est offert
par le tissu cellulaire de
la base des feuilles. Ces
cellules, carrées ou un
peu plus longues que
larges, mais toujours å
angles droits et non
sinueuses, ont les parois
transversales beaucoup
plus épaissies que les
longitudinales. Cet épais-

No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 17

sissement n'est pas, cependant, uniforme, mais beaucoup plus
prononcé aux angles, et il diminue vers le centre de ces parois,
tantot peu å peu, de sorte qu'elles ont une forme biconcave, tantot
la transition de la partie périphérique épaissie å la partie centrale
plus mince s'opére brusquement.

Les préparations des feuilles dans de l'eau ne permettent pas
d'apercevoir distinctement cette structure, elles laissent tout-au-plus
voir la difference d'épaisseur entre les parois longitudinales et trans-
versales. Pour obtenir une idée exacte des derniéres on soumet
la feuille å un traitement spécial ; on la place sur le porte-objet
dans de la lessive alcaline, (je me sers d'une solution å 10 %
d'hydrate de potassium,) qu'on fait bouillir un moment. Aprés
ce traitement les détails de la structure des parois cellulaires se
présentent avec toute nettete possible.

Cette méthode peut servir pour éclaircir aussi d'autres struc-
tures cellulaires difficiles å percevoir; dans le genre Fissidens par
exemple ou les parois cellulaires sont souvent flétries et ou il est
ditficile de decider si elles sont papilleuses ou lisses, l'indécision
est levée par l'ébullition dans une solution alcaline. Par ce traite-
ment les papilles quand il y en a, deviennent tres visibles; de plus
au moyen de ce procédé on peut se convaincre que les feuilles
de certaines espéces décrites comme papilleuses, sont au contraire
tout-å-fait lisses.

La méme pratique a été recommandée, du reste, il y a nombre
d'années, par M. Schliephacke pour l'étude des Andreæa.

Grimmia cæspiticia (Brid.) Jur.

Blev samlet allerede av Chr. Sm.ith på en av hans rejser i
Telemarken, (1807, 1810, 1812,) men først for et decennium siden
kjendt som norsk (i dette selskaps skrifter 1897, no. 2).

Den er i Norge likesom i Mellemeuropa fornemmelig en høj-
fjeldsmos; kun et av vore voksesteder ligger antagelig nedenfor
trægrænsen, (i xArdennerne er den av Cardot fundet i en højde av
300 m.). I overensstemmelse med slegtens øvrige arter vokser den
på klipper og stener.

De norske planter gir ingen oplysning om tiden for artens

18 I- HAGEN. [1909

blomstring og frugtmodning; et eksemplar fra Innervillgraten i Tirol,

samlet ^^/g, har netop befrugtete pistillidier.

Voksesteder :

Br. øvre Telemarken fr. : Chr. Smith.

K. Vang, Kvamsklejven (/: M. N. Blytt; Lom, Lomseggen
fr. : Zetterstedt.

GrJmmia alpestris Schleich. Br. germ.

G. alpestris Schleich. Catal. (1807) nomen nudum; Br. germ.
II, 1. p. 139 (1827)

O. alpestris var. microstoma Br. eur. Monogr. p. 27 (1845)
fide Limpr.

Giimbelia alpestris Hampe in Bot. Zeit. IV, col, 125 (1846).

G. lamellosa Mull.-Hal. in Bot. Zeit. XII, col. 318 (1854).

Grimmia suhsulcata Limpr. Laubm. Deutschl., Oest. u. d. Schw.
I, p. 757 (1889).

G. lamellosa Limpr. 1. c. p. 782 ut syn. ; Card. in Bull. Soc.
roy. bot. Belg. XLII, 2, p. 9 (1904).

G. tenerrima Ren. & Card. in Bot. Gaz. XV, p. 40 (1890).

G. nivalis Kindb. in Bull. Torr. Bot. Cl. XVII. p. 271 (1890).

Quant au G. alpestris et au G. suhsulcata, leur separation
parait tréspeu justifiée. Limpricht les a placés dans deux sous-
genres divers sous le prétexte que la capsule de Tun d'eux est
pourvue de stomates et que l'autre en est dépourvu. Le G. suh-
sulcata doit aussi avoir un pli longitudinal (peu marqué, d'aprés
eet auteur lui-méme,) de chaque coté de la nervure, caractére qui
manque au G. alpestris. La distinction spécifique est done basée
sur la présence de stomates avec "des feuilles plissées chez Tune
de ces plantes et sur le défaut de stomates et de plis chez l'autre;
en outre, le G. alpestris doit avoir les cellules de l'épiderme cap-
sulaire plus épaissies que le G. suhsulcata. Mais il n'est pas
difficile de trouver des spécimens dans lesquels ces caractéres se
croisent; en premier lieu, tous les spécimens norvégiens que j'ai
VUS, ont des capsules pourvues de stomates et en méme temps
les cellules épicarpiques minces; en second lieu, la reunion de ces
deux caractéres se trouve réalisée sur des plantes å feuilles plissées

No 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 19

aussi bien que sur des plantes å feuilles lisses. Ces deux formes
étant réunies par des transitions, je ne trouve aucune raison de
les tenir séparées; au contraire, mes observations m'ont inspire la
conviction qu'elles sont en réalité un seule et méme espéce. En
conséquence, il faut supprimer non seulement le G. suhsulcata et
le G. lamellosa, nom qui est, selon Limpricht. synonyme de O.
alpestris, et selon M. Cardot de O. suhsulcata, mais aussi le G.
tenerrima Ren. & Card., qui appartient au méme type; le G. cæs-
piticia n'est peut-étre également autre chose qu'une forme réduite
de cette méme espéce. Je ne puis pas decider de la x'aleur du
G. TJngeri, mais d'aprés les descriptions il nie semble probable
que cette espéce est aussi å ranger dans la catégorie des synonymes.
Passons aux relations du G. alpestris (G. suhsulcata) avec
G. sessitana. Les organes de fructification de ces deux plantes
ne présentent aucune difference digne detre nommée; les caractéres
distinctifs resident exclusivement dans les parties vegetatives. Les
feuilles sont décrites comme étant longues et étroites chez le G.
sessitana, courtes et larges chez le G. alpestris; cette difference
est en effet bien saillante dans les formes extrémes, mais on ren-
contre aussi des formes intermédiaires dont le contour des feuilles
tient le milieu, de sorte quil est souvent impossible de decider si
elles doivent étre réunies å Tun ou å l'autre, et cela d'autant plus
que d'autres caractéres mis en avant peuvent faire défaut. Les
feuilles du G. alpestris doivent étre planes, celles du G. sessitana
réfléchies aux marges. Mais dans la plupart des spécimens nor-
végiens du dernier, les deux marges des feuilles sont planes, ce
n'est que par exception qu'on les trouve réfléchies, et cela est
toujours borne å un coté et presque toujours sur une petite étendue
vers le milieu ; c'est un cas tres rare de voir des leuilles dont la
marge est réfléchie dans toute la moitié inférieure. D'autre part,
les feuilles du G. suhsulcata qui doivent étre planes aux marges,
sont parfois iégérement réfléchies d'un coté sur une méme longueur
que dans G. sessitana: et dans un cas, sur un exemplaire récolté
å Hestlægahoen par Kaurin, j'ai observ'é méme encore, les feuilles
sont largement réfléchies le long d'un coté de la base jusqiie vers
le sommet. La conformation des marges foliaires du G. alpestris

20 '• HAGEN. [1909

et du G. sessitana est, daprés cela, soumise å des variations
telles que s'efface une autre des differences supposées exister entre
ces deux soi-disant espéces. La préseixe ou l'absence des plis des
feuilles qui servait de caractére distinctif entre G. sessitana et G.
siibsulcata aussi longtemps qu'on a regardé le dernier distinct de
G. alpestris, perd tout interét å partir du moment ou on réunit
ces deux derniéres espéces; la présence des plis indique bien G.
alpestris, mais de leur défaut aucune conclusion interessante pour
la systématique ne peut étre tirée. Enfin, le tissu basilaire différe
chez les deux plantes. Dans G. alpestris il est compose, sur toute
la largeur, de cellules carrées ou briévement rectangulaires qui
offrent toutes (ou presque toutes) les parois transversales décrites
ci-dessus; chez le G. sessitana, au contraire, il est compose au
milieu de la base, de cellules plus étroitement rectangulaires dont
les parois transversales ne sont pas sensiblement plus épaissies
que les longitudinales, tandis que les rangées marginales présentent
le méme phénoméne d'épaississement que toutes les cellules basi-
laires du G. alpestris. Chez le dernier, ce caractére varie peu,
chez le G. sessitana beaucoup plus, il peut se rapprocher plus ou
moins de la structure normale du G. alpestris jusqu'å lui étre
identique, comme c'est le cas dun exemplaire récolté par Ryan
en Hedalen,

En ce qui concerne le G. sessitana, ces remarques ne contien-
nent rien de nouveau, elles ne constituent que l'affirmation des
indications de Chalubinski sur cette plante qu'il nomma G. alpestris
formå hyhrida parce qu'il la regardaitpar erreur comme un båtard
du G. alpestris et du G. Doniatia. Mais eet observateur diligent
a VU plus que moi, il a observé des cas dans lesquels le tissu
basilaire était carré d"un coté de la nervure comme chez G. alpe-
stris, et compose de cellules allongées de l'autre coté.

A cause des transitions observées dans les caractéres consi-
dérés comme distinctifs et en raison de la concordance presque
parfaite des organes de reproduction, il me semble necessaire de
faire tomber la separation spécifique entre ces deux formes et de
n'accorder au G. sessitana que le rang de varieté, caractérisée par
des feuilles lancéolées, parfois recourbées d'un coté, et par des

j^Q_ 5] NORGES GRIMMIACE.E. 21

cellules basilaires médianes rectangulaires å parois transversales
non épaissies. —

Allerede i 1826 er en G. alpestris angit fra Saltdalen av
Sommerfelt, men denne plante hører til G. Doniana. Derimot er
det sandsynlig, at den i Hornemanns Dansk oeconomisk Flora
(1837) eller ialfald den i Br. eur. (1845) fra Norge angivne G.
alpesb'is er den virkelige.

Arten vokser på åpne, tørre berg og stener, i Opdal således
på vandreblokker i engene, fornemmelig, såvidt det kan skjønnes,
i skifertrakter, men også i egner med fjeldbund av hårdere berg-
arter; et voksested i Vefsen ligger i en kalktrakt. Den forekommer
fornemmelig i de højere deler av skogbeltet og nærmest over dette ;
dog kan den i højfjeldet nå oo ti! 1500 m. højde; men på den
anden side har man voksesteder, som ligger adskillig lavere. Dens
optræden i ringe højde over havet finder et sidestykke i Arden-
nerne, hvor den ifølge Cardot går ned til 400 m. Dens hyppigste
forekomst falder i Jotunfjeldene og nedover Valders; på Dovrefjeld
mangler den omtrent, men er atter hyppig i de nordlige deler av
Opdal ; desuten er der nogen voksesteder på Filefjeld. I Tromsø
stitt er den meget sjelden.

1 de lavere egner er den næsten altid steril, og det samme er
ikke sjelden tilfældet på de højere liggende voksesteder. Fruglen
modnes i løpet av maj måned. Et eksemplar, samlet i Rondene
"/s 1887, befinder sig i blomstring, likeledes et fra Galdhøen,
samlet ■*/g.

Voksesteder:

Bu. Roll ag, Alfstad st.: Kiær.

Br. Tinn, Gausta fr. : Chr. Smiih ; Vinje, Haukelisæteren
st. : Jørgensen.

SB. Vikør. Norejmsund st : Kaalaas ; Røldal, Østdalen
fr. : Kiær; Kjønberget; Gran vin, \'assetstølen ; Wulfsberg,

NB. „Filefjeld" (måske omkring Maristuen i Borg und)
fr. : Moe.

K. Vestre Slid re, Løken : Bryhn; Vang, Bergsfjeldet
(1200 m. : Kaalaas) fr., Grindadn fr., Bitihodn fr. : M. N Blytt;
Vænisfjeldet fr. : Kaalaas; Skogstad fr. : Bryhn; Vestre Gausdal,
Holoen: S. Møller; Våge, foten av Beseggen fr. : Kaurin og Ryan;
Bukkelægret 1250m.fr.: Bryhn; Hestlægahøen fr. : Kaurin; Lom,

22 I- HAGEN. [1909

toten av Simletinden ca. 1450 m. fr., Lejrvasstranden (ca. 1500 m.)
st. : Bryim; Lauvhøen fr.: Zetterstedt; Dovre, Fokstuen tV.: M.
N. Blytt; Lesje, Storhøen ved iMølmen 1460 m.: Fridtz; nedenfor
Mølmen c^: Kaalaas.

ST. Opdal, „Dovre", Vangstjeldet fr. : M. N. Blytt; Skar-
dalen 1 100 m., Sprengbækken fr., Bratskarven 1500 m. fr., ved
Presteuården 600 m. st.: Kaurin; Skjørstadhovden 1 150 m., Håkår
600 m. st., Grøte 600 m. st.: H.; mellem Detli og Sliper (ca. 500
m.) tv : Kaurin; Storbækhøen : Conradi; Storli 850 m. fr, ; Ren-
nebu, Haugensæteren 850 m. fr. : H.

1^0. Ve f sen, Dolstadåsen : Kaalaas.

Tr. Berg, nedenfor Hellandsvatnet 200 m. fr. : Kaalaas.

F. .Alten, Kongshavnsfjeldet st.: S. Møller.

var. sessitana (De Not).

Grinimia sessitana De Not. Epil. p. 704 (1869).

G. alpestris formå liyhrida Chalub. Gr. Tatr, p, 68 (1882).
G. anceps Boul. Muse. Fr. I, p. 371 (1884). —
Varieteten er ikke kjendt nedenfor en højde av 900 m. ; den

findes især, hvor den er utsat for nogen fugtighet, således i kanten
av biæer og fonner, fornemmelig i Jotunfjeldene og på Dovrefjeld.

Br. Tinn, Gausta (1400—1600 m.): Kiær, Kaalaas.

NB. Lyster, Gravdalen: Bryhn.

K. Vang, Bergsfjeldet 1450 m. : Kaalaas; Våge, Gjendes-
hejm, Beseggen, Memurutungen 1300 m. : Bryhn; Beshøen, Hest-
lægahøen: Kaurin; Lom, Lejrvasstranden: Bryhn; mangesteds på
Galdhøen fra 1500 m. til kanten av Styggebræen (ca. 2000 m.):
S. Møller, Kaurin og H.; Dovre, Hjerkin: Bryhn.

8T. Opdal, toppen av Nystuguhøen (ca. 1760 m.), ved
Kalvellfossen, på berg ved vejen nær Kongsvold (900 m.). Vangs-
fjeldet: Kaurin.

Grimmia moiitana Br. eur.

Syn.: G. fragills Schimp. Synops. ed. 2, II, p. 257 (1876) e
specimine ab ipso autore determinalo quod legit cl. Levier in Lusi-
tania media, (Serra d'Estrella, 1400—1800 m.,) ^o/^ 1878.

Blev allerede i originalbeskrivelsen (1845) angit fra Norge; den
var tørst samlet her i landet av M. N. Blytt i 1834.

Den vokser på tast fjeld, sjeldnere på stener, av hårde, kalkfri
bergarter, både i lys og sk3^gge, spredd gjennem det meste av
landet, på Vestlandet dog kun som en stor sjeldenhet, indtil Senjen,
hvor dens nordligste findested ligger (69*^ 25' n. b.). Dens fleste

No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 23

voksesteder ligger i højdelagene nedenfor trægrænsen, men derkjendes
også nogen sådanne ovenfor denne, op til 1250 m. over havet.

G. montana er meget let at kjende i sine typiske former, men
jo længer man kommer op i højden og nordover, desto mere ut-
viskes dens kjendemerker; således svinder de karakteristiske for-
tykkelser av bladgrundens celler, nerven trær mindre fi-em på ryg-
gen o. s. V. Den blir under sådanne omstændigheter let at for-
veksle med andre, og jeg tør derfor ikke forsikre, at alle eksemplar
fra dens yttergrænser i horisontal og vertikal retning er rigtig be-
stemte.

Den sætter ikke altid frugt. Denne modnes om våren ; et
eksemplar fra Smålenene, samlet ^^,4, befinder sig i lågfældning.
Det samme eksemplar er også i blomstring; på samme utviklings-
trin er også et eksemplar fra Eker, samlet ^^/g.

Voksesteder:

Sm. Borge, Kjølberg ir. : H.; Tune, Agnalt; Våler, Østen-
rødholmen fr. : Ryan.

A. Åker, alm. på Ekeberg mellem Kongshavn og Bækkelaget
fr.: M. N. Blytt.

Bu. øv ve Eker, Lilleby: H.

JL. Tjømø, Hellesmo: Bryhn; Sandeherred, Koltet fr.,
MokoUen fr., Hjertåsen fr., Virrik fr. : Jørgensen; Hed rum, Ose-
berget $; Brunlanes, Barkviken : Kiær.

Br. Skåtø fr. ; Vinje, Haukelisæteren : Jørgensen.

Ne. Risør: H.; Øjestad, Rygene $: Kiær; Bygland,
Tyvsnesset ; Bykle, Byklestigen (tvilsom) $, Brejvik 800 m. :
Bryhn.

LM. Kristiansand, Odderøen: Bryhn; Van se, Frestad-
viken : Kaalaas.

8B. Gran vin, Nesejmhorgen 950 m.: Havås.

NB. Borgund, Sulutintien, Maristuen $: S. Møller; Aur-
land, Vasbygdvatnet 1 lO^m. ; Indviken, Olden fr. : Kaalaas.

R Vannelven, Årøj fr. : Kaalaas; Sunnelven fr.: Kiær;
Borgund, Skjongshelleren $: Kaalaas; G ry t ten, Høljenes;
Sundalen, øren: Ryan.

K. Vang, Bergsfjeldet 1 250 m. fr. : Kaalaas ; Skogstad (600 m.)
fr. : Kaurin; mellem øjlo og Tune fr. ; Søndre Fron, Ugledalen:
Kiær; Nordre Fron, under Sikkilsdalshøen 950 m. : Bryhn.

ST. Opdal, Dovrefjeld fr. : M. N. Blytt; Kongsvold fr.,
NestavoUan fr. : Kaurin; Drivstuen 680 m., Bø fr., Storbækhøen
1100 m. $; St rind en, Korsviken: H. ; Jøssund, Vallersund fr. :
A. Blytt; Ro an, Bessaker: H.

24 I- HAGEN. [1909

No. Nesne: Arnell og A. Blytt; Bodin, nær Bodø (/: H.;
Våg an, nær Svolvær: Kaalaas.

Tr. Berg, ved Hellandsvatnet 200 m. $: Kaalaas,

Sect. b) ovales.
Folia rigida; cellulæ foliorum sinuosæ, basales haud proprie
incrassatæ.

Grimmia elongata Kaulf.

Nærværende art angis for Norge for første gang i Hiibeners
Muscologia germanica (1833).

Den forekommer fornemmelig i højfjeldet, hvor den på flere
steder er bemerket op til 1700 m., som på toppen av Hårtejgnuten
og Tronfjeldet samt på Snehætten, men den stiger også på enkelte
steder ned under trægrænsen, idet man søndenfjelds kjender flere
voksesteder i 500 m., et enkelt endogså i kun 400 m. højde; det
er især (eller utelukkende) langs med elvene, at den således går
ned i skogbeltet Den er i Norge fornemmelig fundet søndenfjelds,
med sin hyppigste forekomst i de centrale fjeldegner, Jotunfjeldene,
Rondene og Dovrefjeld, hvorfra der går spredde utløpere i flere
retninger, til Gausdalsfjeldene, Telemarksfjeldene, Filefjeld og Trold-
hejmen. I Tromsø stift er den en stor sjeldenhet; her har den
sin nordgrænse ved ca. 69° 40' n. b.

Den vokser på våte berg og synes mer end de fleste andre
av vore (rnmmm-arter at kræve underlag av kiselberg.

Dens frugt er i Norge sjelden og fornemmelig bemerket på
Dovrefjeld. Et eksemplar fra ^2/^ har endel låg avstøtt og ellers
dels fuldmoden, dels halvmoden frugt, andre eksemplar fra juli og
tildels fra august har endnu ikke kastet noget låg. Eksemplar,
mærket „aug." og ^1^, er i blomstring.

Voksesteder :

Bu. G ol, Bjøberg: S. Møller.

Br. Tinn, ved Rejnsetfossen 650 m.: Kaalaas; Gausta:
Holmgren if. Zetterstedt.

SB. Røldal, Ejde: Kiær; U lien s vang, Hårtejgnuten;
Gran vin. Nesejmhorgen : Havås.

NB. Borgund, Sulutinden, Brunshøen : S, Møller; Lyster,
Berdalen: Ryan; Ask vold, Lammetun: Kaalaas.

R. Borgund, Vallerøen: Kaalaas; Grytien, Soggefjeldet

IvTq 5j NORGES GRIMMIACEÆ. 25

500 m.: Ryan; Åk: Fritze; Sundalen, Gråura: Kiær; S uren-
dalen, Gjetahætta 950 m. : H.

K. Vang, Grindahejm 400 m. : Winter; Grindadn, Bitihodn:
M. N. Blytt; Givrefossen 840 m., Ska'- adalen 800 m., Bergselven
500 m., Kvamsklejven 500 m, Jotunsæteren : Kaalaas; Vestre
Gausdal, Tronknappen 1000 m..: Ryan; Søndre Fron, Harp-
broen: Kiær; Våge, Lejrungsboden 1150 m.: Kaurin og Ryan;
Lom, Røjsejm: S. Møller, fr. if. Zetterstedt ; Dovre, Døråsæteren:
Kaurin ; ved Volasjøen : Zetterstedt.

H. Lilleelvedalen, Tronfjeldet 1000—1700 m. : Ryan,
Kaurin; Sølenklelten, Kirkekletten, Fiatsæteren ved Veslekletten fr :
Kaurin; Storhøen : Kiær; Råtåsjøhøen 1200 m.: Conradi.

ST. Røros, Kværnskaret: Wulfsberg; OpdaL Snehætten
1700 m.: Bryhn og H.; ikke sj. omkring Kongsvold, (Nystugu-
høerne, Knutshøerne. Vårstigen, Drivdalen,) også fr. ; Olmberget;
Kaurin; Vangsfjeldet 1300 m., Nonshøen 1100 m.: H.

No. Hem n es, Tverfjeldet i Lejrskardalen : Arnell.

Tr. Malangen, Haugefjeldet: Arnell; Nordrejsen, ved
Nedrefossen: Jørgensen.

Grimmia ovaiis (Hedw.) Lindb

Er samlet i Norge allerede før 1804 (av den ældre Weber eller
av Vahl og Uldahl), da den betegnes som no.sk i originalbeskri-
velsen av G. ovata, som offentliggjordes dette år.

Den er en almindelig art på berg av ethvert slags, på klipper
og stener, på vandreblokker og stenmurer, i urer, fornemmelig på
tørt underlag, men optrær av og til også på periodisk overrislete
bergvægger og på blokker i elvene, hvor tuerne undertiden findes
fulde av sand. Den foretrækker grundfjeld og eruptiver, i det
hele fast, kalk frit fjeld, men den er dog, især i de nordligere deler
av sit utbredelsesområde, ingen sjeldenhet på løsere skifere, og den
er også uttr3^kkelig, selv fra det søndenfjeldske, angit fra kalkberg.

Den forekommer gjennem hele landet, er kjendt fra alle amter,
og mangler, såvidt jeg har kunnet se, ikke i nogen anden lokal-
flor:, end Sandefjords; Jarlsberg og Larviks amt synes at danne
en lakune i dens utbredelse, da man ikke har mer end et eneste
voksested herfra. I Lofoten er den ikke bemerket, og den mangler
måske også på andre steder. Den er ellers almindelig overalt
i lavlandene og skogbeltet, men der foreligger kun meget få
lokalangivelser, som med sikkerhet kan henføres til højfjeldet;

26 I- HAGEX. [1909

ifølge disse går den op til 1760 m. Da den ikke er kjendt tra
Spitsbergen, har den i Norge sin nordgrænse i den gamle verden
(71" n. b.).

Likesom andre almindelige arter vai"ierer den endel, dog i det
hele ikke meget. Jeg har før omtalt, at bladcellevæven snart be-
står av små, kvadratiske, snart av længere celler, og at kapselstilken
kan være ret eller kroket. Av andre avvikende former kan næv-
nes var. obliqua, som hos os neppe er sjelden, og var. affinis.
Endnu mere uvæsentlige varieteter dannes av endel former, som
i Br. ger.r. var opstillet som egne arter, f. eks. var. sciuroides, av
hvilken der i univei-sitetsherbariet findes norske eksemplar, bestemt
av Hornschuch, og var. cylindrica, som vistnok også forekomm.er
hos os. En ny varietet er var. heteracra.

Frugten er gjerne tilstede, og der er ofte i samme tue frugter
på forskjellige utviklingi stadier. Ved Kristiania er ^^ ^ i samme '
tue fundet næsten modne og helt modne i'rugter, enkelte med av-
støtt låg; i Skårhammerdalen ved Røros er alle frugter umodne ^^'7,
i Kværnskaret sammesteds (over 1000 m.) er de tleste frugter
modne -^/7, men endnu intet låg avstøtt; ved Valdersund i Fosen
er den ''/g i begyndende lågfældning; ved Trondhjem er der ^/u
fundet frugter, som neppe er mer end et par måneder gamle, ved
siden av sådanne, som er næsten fuldmodne, men intet låg er endnu
løsnet. Også blomstringen drar sig ut over et længere tidsrum ;
fra de lavere liggende egner søndenfjelds foreligger der en række
eksemplar i blomstring fra tiden mellem ''/^ og "*^'7; desuten er et
blomstrende eksemplar fra Nordmarken ved Kristiania signeret ^"/g.

Utbredelse:

Sm. Hvaler; Borge; Fredrikstad; Kråkerø; Onsø; Tune; Råde.
A Nesodden; Åker; Bærum; Asker.

Bu. Sandsver; Hole; Norderhov; Rollag; Nore; Gol til llOOm.
■IL. Tjømø if. Bryhn.
Br. Gransherred; Hitterdal; Tinn.

Ne. Ytre Søndeled ; Dypvåg; øjestad; Valle; Bykle til 1200m.
LM. Kvinesdal ; Hitterø; Siredalen.

St. Ekersund; Stavanger; Fossan; Rennesø; Finnø; Hjelme-
land; Haugesund.

SB. Sveen; Etne; .Skånevik; Fjelberg; Fitjar; Tysnes; Kvinn-

^Q 5] NORGES GRIMMIACE.E. 27

herred; Varaldsø; Ullensvang; Ejdfjord; Granvin; Voss; Os; Fane;
Bergen ; HaTimer ; Hans.

NB. Borgund ; Lærdal ; Årdal ; Hafslo ; Sogndal ; Auiland ;
Vik; Kinn ; Bremanger; Daviken ; Indviken.

M. Vannelven ; Sunnelven; Borgund; Grytten ; Skodje; Bud;
Sundalen; Aure; Edø.

K. Gran ; Land ; Slidre ; Vang ; Fåberg ; Vestre Gausdal ;
Ringebu ; Søndre Fron ; Nordre Fron ; Sell ; Våge ; Lom ; Dovre ;
Lesje.

H. Eiveium; Sollien; Lilleelvedalen ; Kvikne.

ST. Røros; Opdal til 1760 m. ; Rennebu; Støren; Flå; Selbu;
Malvik ; Strinden ; Trondhjem ; Jøssund ; Roan.

NT. Nedre Stjørdalen ; Snåsen.

No. Vetsen; Alstahaug; Nesne; Hemnes; Mo; Melø; Bodin;
Fauske; Saltdalen: Sørfolden; Ankene.-.

Tr. Ibbestad ; Bardo ; Målselven; Lenviken; Tromsøsundet;
Nordrejsen.

F. .Alten: Måsø; Kistrand; Nesseby.

var. heteracra n. var.

Folia in uno eodemque surculo varia, alia breviter pilifera, alia
epilosa apice rotundato subcucullata.

ST. Selbu, Rolset på en vandreblok: H.

Grimmia Doniana Sm.

Nærværende art er samlet her i landet allerede i 20-årene i
forrige århundrede i Saltdalen av Sommerfelt, som imidlertid for-
vekslet den med G. alpestris, under hvilket navn den findes i hans
Suppl Fl. lapp. (1826); et av ham samlet eksemplar i Kjøbenhavns
botaniske museum, påskrevet med hans hånd :

Grimmia alpestris Somft. suppl.

— Donniana Hook. (de hoc synon. nunc non dubito),
viser imidlertid, at han senere blev opmerksom på det sande for-
hold. Den første meddelelse i literaturen, hvori planten under
navn av G. Doniana anføres fra Norge, findes i Hiibeners Muscol.
germ (1833).

Den har sin væsentlige utbredelse i Norge i de centrale sub-
alpine egner, fornemmelig i Gudbrandsdalen og på Dovrefjeld, og
sprer sig herfra til enkelte punkter sj'dover og vestover, idet der
kjendes isolerte voksesteder i Kristianiatrakten, Telemarken og
Hallingdal samt nogen flere i Sætersdalen; dens forekomst i Indre

28 I. HAGEN. [1909

Sogn falder også i en trakt, som hører indlandsfloraen til. Men
ved siden herav optrær den som en ingenlunde sjelden art i kyst-
egnene på Vestlandet fra Ekersund til Bergen, for atter at mangle
på kysten nordover, således i Ytre Sogn. Først i Nordland er den
atter nogenkinde almindelig i de bedre undersøkte trakter, dog
mangler den i Lofoten ; i Tromsø amt er den sjelden og ikke
kjendt fra Finmarken.

Som bemerket, falder dens væsentlige utbredelse i det sub-
alpine belte, men den forlater ikke sjelden dette, dels for at stige
op i højfjeldet, hvor den dog neppe når højere op end til 1200—
1250 m., dels for, i likhet med andre subalpine arter, at følge el-
vene nedover og vise sig på beskyttete steder i åsregionen og
lavlandet; imidlertid kjender man for O. Doniana kun en enkelt
sådan forekomst søndenfjelds, nemlig ved Lysakerelven. På Vest-*
landet ligger sandsynligvis også, efter navnene at dømme, de fleste
voksesteder i nogen højde over havet, (i Granvin når den op til
900 m.,) men der er dog også dem, som utvilsomt ligger meget
lavt, (Ekersund, Haugesund, Bergen).

Den vokser mest på mindre stener, dels jordfaste, dels i røser,
urer og gjærder, på stabbestener, vandreblokker, husmurer etc. ;
dens forekomst på fast fjeld tør dog ikke utelukkes. Den omtales
fra utlandet som en kalksky art, og den findes også i Norge
mangesteds på grundfjeld og eruptiver, men de skifere, på hvilke
den vokser' fleresteds her i landet, har ganske sikkert en ikke
ubetydelig kalkgehalt.

Den sætter frugt overalt; lågfældningen foregår om høsten,
idet man endnu i begyndelsen av september ved Bergen finder
fuldmodne frugter, som ikke har tapt et eneste låg, og det samme
er tilfældet ved denne måneds slutning med eksemplar fra Opdal
(750 m.). I de tilfælde, hvori blomstringstiden har kunnet bestemmes,
har den vist sig at falde i begyndelsen av juli. Det er dog sand-
synlig, at både den og frugtmodningen strækker sig ut over et
længere tidsrum, da man undertiden i tuerne finder frugter av højst
forskjellig utvikling.

Utbredelse :

A. Bærum, ved Lysakerelven: Kaalaas.

No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 29

Bu. G o I, Bjøberg: S. Møller.

Br. Ra uland, Bosnuten : M. N. Blytt.

Ne. Byg land, flerest. ; Valle, Kirken: Bryhn.

St. Ekersund; Stavanger: Kaalaas, F"ridtz; Fossan,
Dirdal, Lyse; År dal: Kaalaas; Haugesund: Sommerfelt-fil.

SB. E t n e, Stølehætta : Wulfsberg ;Skåneviks fjeldet 200 m. ;
Vi kør, Norejmsund: Kaalaas; Ul len s vang; Ulvik, Osedalen:
Sommerfelt; G ran vin, ovenfor Vassetstølen, Ejde: Wulfsberg;
Nesejmhorgen 900 m., Stejnsethorgen: Havås; Voss: M. N. Blytt
if. Zetterstedt; År stad, mellem Haukelandsvatnet og Kronstad:
Wulfsberg.

NB. Borgund, Maristuen: S. Møller; ved Kirken: Kiær;
mellem Borlo og Brejstølen: Kaalaas; Lyster, Optun : Bryhn;
Berdalen : F^yan ; Vik, Jorddalen: Wulfsberg.

K. Nordre Au r dal, Fulsen, Myrbærhammeren 1250 m.:
Bryhn; Vang, Helinstranden: M. N. Blytt; Vænisfjeldet, ovenfor
Grindahejm 600 m , Bergselven, Kvamsklejven : Kaalaas; Skogstad:
Bryhn; Vestre Gausdal, Tronknappen 1000 m.: Ryan; Ringe-
bu; Nordre Fro n, Kirken; Se 11, Otta: Kaalaas; Våge, ved
Gjendin: Kaurin og Ryan; Lom, Lomseggen, Sulhejms Storhø,
Røjsejm, Lauvhøen: Zetterstedt; Slethavn, Galdhøen: Bryhn; Vis-
dalen: Moe; Myttingsæteren: Kaurin og H.; Dovre, Fokstuen,
Volasjøhøen : M. N. Blytt ; Hjerkin : Bryhn ; Lesj e 530 m. : Kaalaas.

H. Sol li en, Blåkampen: Kiær; Lilleel vedalen, Tron-
fjeldet: Nyman; Råtåsjøhøen 1200 m.: Conradi.

ST. Ålen, nedenfor Rejtan: H.; Opdal, Ny stuguhøen: Con-
radi; Kongsvold: M. N. Blytt; Knutshøen, Troldkirken: Bryhn;
Vårstigen: Kaurin; Nestavollan, Hesthågåklejvene, Drivstuen: H.;
Vangsfjeldet : M.N. Blytt; Rennebu, Skrikhøen 1000 m.; Sokne-
dalen, Presthus 210 m.; Støren, Rognes 100 m.: H.

No. Alstahaug, ved foten av De syv Søstre: Kaalaas;
Nesne, Tomma, Handnesøen, Hammerøen; Hem n es, Preste-
gården: A. Blytt; „Roxlien i Ranen": M. N. Blytt; Melø, Hov-
landsfjorden : Fridtz; Bodin, Rønviksberget, Løpsfjeldet 50 m : H. ;
Salt dalen, Saltnes, Bertnes: Sommerfelt; Båt fjeldet 600 m.: Fridtz.

Tr. Mål s el ven, Sverresvold: Holmgren.

Grimmia apiculata Hornsch.

Blev først angit for Norge i Hornemanns Dansk oeconomisk
Plantelære (1837) efter eksemplar samlet av M. N. Blytt.

Den findes på nogen steder i Norge, mest i de centrale fjeld-
trakter, (Jotunfjeldene og Dovrefjeld,) på fugtige stener og klipper
av hårdt fjeld i det alpine belte indtil snegrænsen. Arten, („raris-
sima stirps" if. Schimper,) som også overalt ellers er fundet under

30 I- HAGEN. [1909

lignende betingelser, frembyr imidlertid i Norge den særegenhet, at
den i Romsdals amt går helt ned til 60 m. over havet.

Den er på alle voksesteder fundet med frugt. Eksemplar fra
Søndmør ^^/y og fra Foldalen ^^Z; har begge fuldmoden frugt, (det
sidste delvis også umoden,) med lågene fastsittende ; derimot har
den ved Gjendeshejm i „juli" delvis kastet lågene, men i tuerne
findes der samtidig aldeles umodne kapsler. På eksemplarene fra
I6/7 og ^^/q er der fundet svakt opsvulmete pistillidier, hvis be-
frugtning er foregåt 1 eller højst 2 uker tidligere.

Voksesteder:

NB. A uriand, i^åbergnåsi : Wulfsberg.

R. Sunnelven, Flydalsjuvet 130 m., mellem Kirken og
Hotel Union 60 m. : Kaalaas.

K. Vang, Filefjeld: M. N. Blytt; Våge, Veslelofttinden 14Q0
m., ovenfor Lejrungsboden 15 — 1600 m.: Kaurin og R^'an ; Vesle-
fjeldet mot Gjendeshejm 1500 m. : Br^din.

H. Lilleelvedalen, Storhøen 1200 m. : Conradi.

8T. O p d a 1, Nystuguhøen : M N. Blytt; Plnshøen: Berggren.

F. Nesseby, Bergeby elven : Kaurin.

Grimmia arenaria Hampe.

Ifølge forfatterne en kiselstø art, som forekommer hist og her

i Mellem- og Sydeuropa. For Norge blev den i N. Mag. f. Naturv.

XXXVIII, (1900) angit fra et voksested, som fremdeles er det

eneste kjendte:

NB. Lærdal, Lærdalsøren (61° 6' n. b.) -2/7 1886: C. H.
Binstead.

Eksemplaret har moden frugt med påsittende låg. Blomstringen

foregår (i Harz) i midten av juli.

Sect. c) funales.
Folia spiralia; cellulæ sinuosæ, basales haud proprie incrassatæ.

Grimmia funalis (Schwågr.) Schimp.

Det må antas, at angivelsen i 3die utgave av Hartmans
Skandinaviens Flora (1838) om denne arts forekomst i Norge er
den første meddelelse herom i literaturen.

Når man undtar Dovrefjeld, hvor den er almindelig, kan G.
funalis ikke sies at være hyppig nogetsteds i Norge; den er vist-

No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 31

nok kjendt fra alle amter undtagen Smålenene, Jarlsberg og Larvik
samt Lister og Mandal, men er, med den nævnte undtagelse, overalt
spredd og mangesteds vistnok også sparsomt forekommende. Dens
hjem er den subalpine region ; lavlandet skyr den og mangler derfor
fuldstændig på sydkysten, likesom den er en stor sjeldenhet i de
lavere egner på Østlandet og langs Vestlandets egentlige kystrand.
Derimot trænger den på sine steder fra den subalpine region op i
den alpine, hvor den er noteret op til en højde av 1400 meter.

Den vokser oftest på tørre, åpne, ofte på vejrhårde bergsider,
på enslige blokker, sjeldnere på mere beskyttete, fugtige steder,
men er dog fundet også på stener i elvene. Dens optræden på
rent kiselberg er vistnok ikke ukjendt i Norge, men den er dog
her ulike almindeligere på let smuldrende skifere, selv om de inde-
holder en vis procent kalk.

Frugten er temmelig sjelden og forekommer, som det synes,
fornemmelig i de højere lag av skogbeltet ; den modnes i slutningen
av juni eller begyndelsen av juli; ved Troldkirken i Drivdalen
hadde den -/g frugterne endnu ikke helt modne; på eksemplar
samlet på forskjellige steder mellem 12te og 22de juli er ikke alle
låg avstøtt, hvilket derimot er tilfældet med alle eksemplar fra au-
gust. Ved Troldkirken var den -/g i blomstring ; på eksemplar fra
Sogn var årets pistillidier -* p, overmodne med endnu ufarvet fot.

Voksesteder :

A. Åker, Lille Åklangen: A. Blytt.

Bu. øvre Ek er. Lilleby; Nor der hov, Ringkollen : Bryhn.

Br. Tinn, Gausta, stener i Måna: Th. Jensen; Rejnsetfossen
650 m.; Kvitesejd. Lille Rjukan 300 m.: Kaalaas.

Ne. Valle, Hallandsfossen fr. ; Bykle, Bosvatnet fr. : Bryhn.

St. Fossan, Lyse; Hjelmeland, Kreppingdalssæteren 300
m.: Kaalaas.

SB. Skånevik, Skutet 720 m., Håfjeldet 700 m.; Kvinn-
h er red, Kårdalen: Kaalaas; Varaldsø: Jørgensen; Ul le ns-
van g, Hårtejgen: Havås; Rø Id al, Valdalen: Jørgensen; Ejd-
fj ord, Vik: Jørgensen; Gran vin, Ejde: Wulfsberg; Nesejmhorgen
950 m.: Havås; Voss: M. N. Blytt; Års t ad, Ulriken : Wulfs-
berg. — Osterøen: M. N. Blytt.

NB. Borgund, Maristuen: S. Møller; Lærdal, Vindhellen
fr.: Wulfsberg; Lærdalsøren: Ryan ; A uriand, Nesbø fr., Austerbø,
Sønjerejm : Bryhn ; Vik, Storskaret fr. : Wulfsberg ; K i n n. Hovden ;
Bremanger, Kalvåg: Kaalaas.

32 I. HAGEN. [ 1 909

R. Søkkelven, Lyshol; Borg und, Vallerøen; G ry t ten,
Veblungsnes: Kaalaas; Setnesfjeldet; Skodje, Miøen: A, Blytt;
Bud, Stemshesten 200 m.: Kaalaas.

K. Vestre Slidre, Ejnangskleven ; Vang, Hermundstad:
Printz; mellem Prestegården og Skogstad: M. N. Blytt; Kvams-
kleven fr., Lejne: Kaalaas; mellem Tune og Skogstad fr., Stugu-
nøset fr. : Kiær; Vestre Gausdal, Dritjudalen 550 m. : Ryan;
Våge, ved Lejrungsboden 1150 m. fr. : Kaurin og Ryan; Kvit-
landet: H.; Lom, Røjsejm 600 m. fr. : H. ; Visdalen: Moe; Lauv-
høen: Zetterstedt; Dovre, Blåhøen : M. N. Blytt.

H. Lilleelvedalen, Tronfjeldet: Nyman; Storhøen : Kiær;
Råtåsjøhøen 1200 m. : Conradi; Kvikne, Ulsberg: H.

ST. Røros, Kvernskaret: Wulfsberg, 1050 m.: H. ; Opdal,
alm. omkring Kongsvold, i Vårstigen o. s. v., også fr. ; Knutshøen
1300 m, Lille Elgsjøtangen 1400 m. : Bryhn og H.; Drivstuen
680 m.: Berggren, H.; Rise: Holmgren; Skuglifjeldet 800 m. ; Stor-
bækhøen: Ryan; Rennebu, Skrikhøen 1000 m. ; Trondhje*m,
Gjeitfjeldet 300 m.: H. ; Ladehammeren: M. N. Blytt; Ro an,
Sandmo: H.

No. Alstahaug, De syv Søstre 100 m.: Kaalaas; Dønnes,
Hugla : A. Blytt ; N e s n e, Handnesøen fr. : Burchard ; H e m n e s,
Ramflåget: Arnell; Bodin, Rønviksberget : H. ; Saltda len, Tjør-
riselven 100 m. : Fridtz; Fa u ske. Indre Fauskeås 400 m. : H.

Tr. Dyrø, Kastnes: Berggren; Lyngen, Nordnesfjeldet,
Horsnes; Nord rejsen, under Venetvaarahamrene fr., Fossen:
Jørgensen.

F. Alten, Vasbotnfjeldet: Zetterstedt; Bossekop: S. Møller.

Grimmia calvescens Kindb,

Oymnostomum sjnrale Hartm. Skand. Fl. ed. 3, p. 265 (1838).
Grimmia funalis var. epilifera Zett. Rev. Grimm. Scand. p.
74 (1861).

G. imberhis (haud Kunze; Miill.-Hal.) Kindb. in Bot. Not.
1882, p. 186.

G. calvescens Kindb. in Chr.a Vid. Selsk. Forh. 1880, No. 6,
p. 19.

G. Ryanii Limpr. mss. ; Bryhn in N. Mag. f. Naturv. XXXIV,
p. 73 (1892).

G. tortifolia * calvescens Kindb. Skand. Bladm.-fl. p, 1 10 (1903).

G. tortifolia * Ryanii Kindb. 1. c.

Exsicc, : Zett. Grimm. et Andr. exs. no. Il a, 11 b.

La description du Gymnostomum spirale est tout simplement

No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 33

excellente, cependant cette espéce ne fut pas tout d'abord consi-
dérée comme legitime; le momtnt n'était pas venu pour elle de
gagner rapprobation des botanistes. Dans l'Oefv. K. Vet. Akad.
Forh. 1859, Lindberg la déclara une forme sterile et mal développée
de Grimmia spiralis Hook. ou de G. tvrquata Hornsch., et dans
le ménhe périodique 1861 il rapporte les mémes exemplaires au
Gymtiustomum rupestre: å la suite de cela, le Gynmostomum
spirale fut rayé de l'éd. 8 de la Flore de Hartman, quoique eet
auteur l'ait designe dans les editions antérieures, comme une des
m.ousses les plus belles et plus distinctes. 11 ne fut plus mentionné
dans la littérature jusqu'en 1882; å cette date M. Kindberg l'iden-
tifia avec le G. funalis var. epilifera Zett. et le rétablit comme
espéce sous le nom de Grimmiu imherhis; il rempla9a cette de-
nomination, en 1888, par G. calvescens. La description du bryo-
logue suédois ne permet pas de douter qu'il ait eu en vue, sous
ce nom, la mousse de Hartman et de Zetterstedt. Mais les tribu-
lations de notre plante n'étaient pas encore arrivées å leur terme;
l'espéce de Kindberg ne fut pas mieux accueillie que le Gymnostu-
mum spirale; Limpricht la reduisit (1889) å une forme du Grim-
mia funalis, opinion qui a été plus tard la dominante, mais cela
n'empécha pas que la plante fructifiée recueillie par Ryan et Kaurin
fut considérée comme une bonne espéce par tout le monde, aprés
que Limpricht l'eut nommée Grimmia Ryanii. Les récoltes de
ces deux bryologues offrent, cependant, exactement les mémes
caractéres que les exemplaires originaux du Gymnostumum spirale
et du Grimmia funalis var. epilifera; elles concordent non moins
exactement avec la description du G. imherhis qui est, comme j'ai
dit déjå, fonde sur l'espéce de Hartman et sur la varieté de Zet-
terstedt, et, par conséquant, l'identité du G Ryanii avec le G.
calvescens ne peut plus faire de doutes. Mais M. Kindberg a fait
de son mieux pour obscurcir la question en cherchant å établir une
difference entre ces deux plantes (voir la liste des synonymes).

Je partage l'opinion de ce botaniste lors qu'il estime qu'il serait
mal å propos, dans ce cas, d'observer strictement les régles de la
priorité. Le nom de Grimmia spiralis a été attribué au G. funalis

pendant si longtemps et d'une fagon si générale que l'employer

3

34 I- H AGEN. [1909

désormais pour le O. calvescens serait une source d'erreurs et
d'équivoques. —

La présence de cette espéce en dehors de la Norvége est, pour
le moment, fort douteuse. Limpricht donne quelques localités alle-
mandes pour le G. funalis var. epilifera, mais sa connaissance
de cette varieté ne semble pas avoir été assez concise pour per-
mettre de conclure que le G. calvescens croit dans l'Europe moyenne.
En raison de son existence en Norvége, sa découverte en Ecosse
serait beaucoup plus probable. —

Alors que les exemplaires bien développés de G. funalis et
de G. calvescens se distinguent facilement å l'oeil nu, les formes
appauvries sont parfois assez difficiles å reconnaitre mérhe sous
le microscope. Dans de teis cas il conviendra de remarquer la
marge des feuilles, peu ou point réfléchie chez le G. calvescens,
la forme de l'acumen plus longuement cuspidé chez le G funalis,
plus arrondi sur le dos et souvent presque cucullé chez le G.
calvescens, plus distinctement caréné chez le G. funalis. Une
confusion avec le G. torquata ne doit jamais se produire, car
celui-ci a les feuilles crispées å l'état sec, tandis qu'elles sont
simplement disposées en spiral chez le G. calvescens.

Denne art, som først i en nyere tid har vundet frem til for-
ståelse, forekommer mangesteds i Norge. Den holder sig uteluk-
kende, såvidt vites, til hårde bergarter, (granit, gabbro, hårde ski-
fere.) og er her at finde på flate, stejle eller skrånende, tørre
klippesider, ofte sterkt utsat for vejr og vind. Den tilhører de
højere deler av skogbeltet og går også op over skoggrænsen, idet
der kjendes flere voksesteder i 1100 m., et enkelt endogså i 1300
m. højde; derimot er den en sjeldenhet i de lavere egner, om den
end både på Ringerike og i Vestfjorddalen går ned langs elvene.
I Vestlandets kysttrakter mangler den sågodtsom fuldstændig, og
i indlandet forekommer den kun spredd, dog med undtagelse av
Opdal, hvor der kjendes en række voksesteder, men optrær her og
der, (som ved Gjendin,) i mængde. Dens utbredelse her i landet,
utenfor hvis grænser den neppe er kjendt, ligger, såvidt man hittil
vet, mellem 60° og 69° 30' n. b.

Frugten angis at være samlet ytterst sparsomt ved Kongsvold,

No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 35

men forekommer rikelig på det sted i Jotunfjeldene, hvor Ryan
og Kaurin fandt den; eksemplarene, som blev samlet i august, er
dels ifærd med at kaste låget, dels mangler de meget (en måned?)
på at være modne. Blomstringen finder sted sidst i juli og i au-
gust måned; eksemplar fra ^^/y såvel fra Skjolden som fra Vår-
stigen har generationsorganerne fuldt utviklet, men endnu lukket;
på eksemplar fra Kvamsklejven -^Z; er pistillidierne åpne, med lys
buk; ^^Jg var den i V^estf jorddalen avblomstret, mens den i Aur-
land endnu hadde antheridierne lukkete og grønne; ^^ § fandtes
den i blomstring i Fauske (400 m.); eksemplarene fra Lejrungs-
boden, som er samlet i august, har de fleste pistillidier visne, kun
enkelte friske, åpne.
Voksesteder :

Bu. Ådalen, Hensfossen: Bryhn; G ol, Bjøbergc/: Kaalaas.

Br. Tinn, Haugefossen, Måneelven: Jørgensen; Kvitåen $,
Sigurdsrud: Kiær.

SB. Stord, Stejngj els fjeldet 400 m.: Kaalaas; Voss, Tor-
findalen: M. N. Blytt.

NB. Lyster, Skjolden $: Ryan; Aurland, Nesbø(/: Bryhn.

JR. Grytten, Isterdalen: A, Blytt; Steggan if. Kindberg.

K. Vestre Slid re, Ej kjerbakken ; Vang, Bitihodn : M. N.
Blytt; Kvamsklejven $: Kaalaas; Vestre Gausdal, Driijudalen
550 m. : Ryan; Våge, ved Lejrungsboden ca. 1150 m. fr. : Ryan
og Kaurin; („vi forfulgte den i en Strækning af 5 Kilometer paa
begge Sider af Elven, som falder ud ved Boden. Den voxer et
Par Hundrede Meter op fra Gjendin:" Kaur. in sched. ;) Lom,
Lauvhøen: Zetterstedt; Dovre, Blåhøen: M. N. Blytt.

H. Lille el vedalen, Storhøen 1100 m.: Conradi.

ST. Opdal, Lille Nystuguhø: Zetterstedt; Kongsvold: M. N.
Blytt 1835, fr. if Kindberg ; Sprenbækken: Kindberg; ovenfor Vår-
stigen 1 180 m. : H. ; Tannasæteren 900 m. c/: Bryhn og H. ; Nesta-
vollan: Ryan; Engen 680 m.: H.; Driva ved Rise $: Holmgren;
Sisihøen: Kaurin; Vangsfjeldet 1300 m., Storbækhøen 1100 m.;
Tr ond hjem, Gjejtfjeldet : H.

No. Nesne: Arnell og Blytt; Bodin, Løpsfjeldet 300 m. ;
Fauske, Indre Fauskeås 400 m.: H.

Tr. Lyngen, Horsnes; Nor drej sen, Fossen: Jørgensen.

Subg. Hydrogrimmia n. subg.

Caulis teres; folia mollia, laxius reticulata, costa heterogenea,
dorso prominens ; vaginula anguste conica, haud contorta ; capsula

36 I- H AGEN. [1909

lævis, basi regularis; columella pæne ad fundum capsulæ retracta ;
operculum cum columella haud conjunctum ; calyptra infra oper-
culum descendens.

Grimmia mollis Br. eur.

Denne plante ligger i universitetsherbariet, samlet på Gausta
(i 1813) av Chr. Smith; den er utvilsomt den G. latifolia, som
han omtaler (uten beskrivelse!) i Stat.-topogr. Saml. II, 2, p. 250;
et i Kjøbenhavn opbevaret eksemplar fra ham er imidlertid signeret
„Orimmia sp. nov affinis DonianæJ' Derefter blev den i 1827
samlet i Ulvik av Sommerfelt, som imidlertid antok den for Tri-
chostomum riparium (o: Cinclidotus) og under dette navn med-
delte sit fund i Mag. f. Naturv. IX (1828). På Gausta blev den
atter samlet av Hj. Holmgren og efter hans eksemplar samtidig
beskrevet i Br. eur. og i Hartmans Skand. Fl. ed. 5, i det sidst
nævnte verk som G. orthotrichoides.

G. mollis er bundet til bækkene på højfjeldet, hvor den vokser
på stener, således at den er overskyllet til stadighet eller kun ved
sterkere vandføring. Av de voksesteder, for hvilke højden over
havet er angit, ligger intet under 1200 m.; dog stiger den sand-
synligvis længer ned på den eneste kjendte lokalitet på Vestlandet.
Den er meget sjelden utenfor de centrale højfjelde, (Jotun- og
Lomsfjeldene, Rondene, østerdalsfjeldene og Dovrefjeld,) men er
i disse iagttat på mange steder. Den vokser fornemmelig på ski-
fere, men er også fundet mangesteds på hårdere bergarter.

Frugten er sjelden, men forekommer på sine steder i mængde.
Eksemplar fra Lomseggen, samlet -^/7 1889, har nylig tapt alle
låg, men har endnu friskt peristom i alle kapsler og samtidig unge
frugtanlæg stikkende ut av svøpet uten knytning til frugt, men véd
siden derav såvel nylig åpnete pistillidier som dels nylig tømte,
dels aldeles umodne antheridier.

Voksesteder :

Br. T i n n, Gausta : Chr. Smith ; fr. : Holmgren, Th. Jensen o. a.

SB. Ulvik, Osedalen : Sommerfelt.

K Våge, Langedalsbræen (ved Gjendeboden), Beshøen:
Kaurin; Veslefjeldet 1300 m.: Bryhn; Hestlægahøen: Kaurin; Lom,
Galdhøen 1500 m. fr., 1600- 1800 m.: H. ; Lomseggen: Zetterstedt,

No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 37

1600m.fr.: Kaurin og Ryan ; Dovre, Rondene: Zetterstedt; Dørå-
sæteren: Bryhn; Fokstuhøen 1500 m.: Bryhn ; Blåhøen : Zetterstedt;
Storhøen : C. & R. Hartman.

H. Øvre Rendalen, Rendalssølen : Jørgensen; Sollien,
Blåkampen: Kiær; Lilleel vedalen, Sølenkletten fr., Kirkekletten :
Kaurin ; Storhøen : Berggren.

8T. Opdal, Snehætten: Th. Jensen, 1600-1800m.: Bryhn
og H., på dens nordside fr. : Kaurin; Kjølen: Bryhn og H.; Ny-
stuguhøen, Knutshøen : Kaurin.

var. aquatica Schimp.

K Lom, Galdhøen 1500 m. : H.; Dovre, Storhøen: C. Hart-
man if. Schimper.

Subg. Rhabdogrimmia Limpr.

Caulis teres vel trigonus; folia firma, margine reflexa; costa
dorso prominens, cellulis inter se vix diversis constructa; vaginula
elongata, angustissime cylindrica; capsula regularis, siccitate jugata;
columella in glomus appendice longa instructum retracta ; calyptra
infra operculum descendens.

Sect. a) tricliophyllæ.
Caulis teres; folia haud spiralia; peristomium bene efformatum.

Grimmia Miihlenbeckii Schimp

På grund av den herskende urede i artens tidligere synonymi
kan der intet sikkert uttales om, når og hvor denne art først er
blit kjendt fra Norge; det ældste foreliggende eksemplar er fra 1827,
samlet av Sommerfelt.

Den hører til A. Blytts „boreale" gruppe; manglende i Vest-
landets kystegne, er den utbredd på øst- og Sørlandet og dukker
atter op ved Trondhjemsfjorden. Omkring Kristianiafjorden er den
en meget almindelig art, på Sørlandet noget mindre almindelig^
men også her hyppig og går søndenfjelds fleresteds langt ind i
landet, således til Bykle i Sætersdalen, til Vestfjorddalen i Tele-
marken og til Nore i Numedal; i Oplandsamterne er den imidlertid
sjelden, idet den her foruten ved Mjøsen kun er kjendt fra Valders.
Den er hyppigst i lavlandene, men går på ganske enkelte steder
noget højere, dog neppe nogetsteds højere end til 500 m. over

38 I- H AGEN. [1909

havet. Den er, såvidt vites, ikke i noget land fundet nordligere
end hos os, ved 63° 27' n. b.

Den vokser på underlag av sten, hvis kalkholdighed ialfald
ikke får nå nogen højere grad, mindre på fast berg end på stener
og blokker, både sådanne, som ligger frit, og sådanne, som ligger
i ikke for tæt løvskog.

Uagtet arten er tvebo, finder man den oftest med frugt. Alle
eksemplar fra april, som jeg har set, har lågene påsittende; i Bæ-
rum var ^/s næsten alle låg avstølt. Ved Sarpsborg hadde den
^^4 antheridierne dels åpne, dels lukket, ved Fredrikstad '"/4 alle
pistillidier (vistnok årets) brune, åpne, i Bærum "^,'5 ,et pistillidie
svakt opsvulmet.

Det av Limpricht angivne skillemerke mellem G. Muhlenbeckii
på den ene side og Ci. Lisæ samt sardoa på den anden, nemlig
at de vertikale bladcellevægger hos de to sidste træder frem på
begge bladflater, så at de på snit ser ut som papiller, holder
ikke stik; dette merke findes nemlig ikke sjelden også på sikre
eksemplar av G. Milhlenheckii. Til den sidstnævnte må derfor
henføres, hvad der hos os har været kaldt G. sardoa.

Voksesteder :

8m. 1 Hvaler; Skjeberg; Borge; Fredrikstad; Glemminge;
Kråkerø; Onsø; Råde; Tune; Vartejg alm.; Trøgstad, (Moserud:
Sommerfelt fil ).

A. Sørum; Nesodden; Åker; Bærum; Asker.

Bu. Lier, Asdøl: Conradi; Modum, Snarumelven, Hval-
kampen: S. Møller; Ringerike alm.: Bryhn; Nore, Skjønne: Kiær.

JL. Sande, Hallerud: Kaurin ; Borre, Bastø, Åsgårdstrand:
S. Møller; S em. Barkåker; omkring Sandefjord, (Sandeherred,
Hed rum,) teml. alm.: Jørgensen; Tjømø meget alm.: Bryhn;
TjøUing; Brunlanes, Kjose: Kiær.

Br. Ej dan g er, Døviken: Kaalaas; Bamle, Herre if. Ryan ;
Sannikedal, Kil: Jørgensen; Hitterdal, Tinnes; Ti nn, Strand,
Kvitåen : Kiær ; ved Måneelven : M. N. Blytt.

Ne. Ytre Søndeled, Kjøndalen ; Dyp våg, Lyngør: H. ;
Gj er stad, Ejkelandsåsen ; Holt, Holtskogen, Nes : C.Rosenberg;
Tromø: H.; Grimstad: Ellingsen; Hommedal, Gurebø; Østre
Moland, Brekken: H.; Bygland hist og her: Bryhn; Valle:
M. N. Blytt; Bykle, Byklestigen: Bryhn.

SB. Fjeldet mellem Ulvik og Granvin: Wulfsberg.

NB. Lærd al, Lærdalsøren: S. Møller.

No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 39

K, Vestre Slid re Opslidre, Trengen: Printz; Olberget;
Vang, Kvamsklejven : Kaalaas; Fåberg: Th. Jensen; østre
G au s dal, Rokvam 350 m.: Ryan; „Gudbrandsdalen" : Liebmann.

H. Nes, Helgøen: S. Møller; Vang, ved Hamar: H.

ST. Opdal, Luengen : Kaurin; Selbu, Garberg 200 m. ;
Conradi.

NT. Nedre Stjørdalen: Sommerfelt; broen ved Heil:
Bryhn.

Grimmia trichophylla Grev.

Er i den ældre literatur sammenblandet med O. Miihlenbeckii;
en angivelse om forekomsten av G. trichophylla i Norge, hvori
den er holdt ut fra den sidstnævnte, er neppe fremkommen før i
1896 (i Fredrikstadtraktens mosflora).

Arten er ikke ganske sjelden på Kristianiafjordens østside og
i Kristianiadalen ; på Sørlandet er den kun fundet på ganske få
steder; noget hyppigere er den i Midthordland og optrær atter på
sydsiden av Trondhjemsfjorden, hvor den likesom den foregående
art har sin nordgrænse (63° 28' n. b.)- Alle voksesteder ligger i
lavlandet. Omkring Fredrikstad, (den eneste egn, hvor den er noget
nærmere observeiet,) optrær den på svakt heldende granitklipoer i
barskog; i Nedenes amt er den også fundet på kiselberg, men i
Kristianiatrakten forekommer den på så mange steder, hvor under-
grunden består av silur, at det er utænkelig, at den her skulde
være så kalksky, som den beskrives andetsteds fra. Ved Trond-
hjem er den samlet på kloritskifer.

På de fleste av de nedenfor opregnete voksesteder er den
fundet med frugt; denne modnes tidlig om våren; ved Kristiania
har den ^^i^ allerede tapt de allér fleste låg. Et eksemplar i blom-
string er fundet ved Fredrikstad ^^4.

Voksesteder :

8m. Onsø, Fjelle; Kr åkerøen, Smertu : Ryan; Glem-
minge, Lisleby: H.

A. Nesodden, ved Gj ersjøen : Kaalaas ; A k e r, Hovedøen :
A. Blytt; Ekeberg: M.N. Blytt; Bogstad, Vækerø; Bærum, Fornebu:
Wulfsberg; ved Lysakerelven : Kaalaas; Sandvikep: Bryhn.

Bu. Øvre Eker, Klommestejn: Bryhn.

Ne. Fjære, Søm: H.

LM. Man dal: Berggren; Van se, Kjørrefjord, Saugfjeldet:
Kaalaas.

40 I^AGEN. [1909

St. Fossan, Utburfjeldet: Kaalaas.

SB. Ullensvang, Odda; Os, Bjånes: Jørgensen; Årstad,
Haukeland; Wulfsberg; Ulriken; Haus, Nystykket: Kiær.

NB. Lærdal(?), „Lærdalsfjeldene" : Lindblom; Lyster,
Fortundalen: M. N. Blytt.

R. Sunnelv^en, Gejranger: A. Blytt.

ST. Trondhjem, Ladehammeren: H.

NT. Nedre Stjørdalen, Sutterøen: Bryhn.

Grimmia incurva Schwågr.

Da navnet O. incurva tidligere blev anvendt også om O.
Muhlenheckii, Hartmann og elatior, er det umulig at utrcde, hvor
længe den har været kjendt her i landet. Sandsynligvis er Wulfs-
bergs angivelse i 1875 den første pålitelige.

G. incurva er en alpin art, som fornemmelig er at finde i
urer på de højere fjelde, hvor den gjerne vokser i ly nede mellem
stenene og på siden av blokkene, men også ellers på større og
mindre stener; sjeldnere er den at træffe på mere utsatle steder
og optrær da i en ganske avvikende form, nemlig med litet krusete,
tiltrykte, kortere blad, undertiden lyst gulfarvete (f. tatrensis s.
hrevifolia Chal.). Den går helt op på toppen av fjeldene, (Gausta,
Dyrhaugtinden, Tron fjeldet, Nystuguhøen,) men stiger sjeldnere ned
under trægrænsen, som på Jonsknuten og i Vestf jorddalen; i Gaus-
dal er den fundet kun 550 m. over havet, og på Alstenøen end-
også i kun 100 m. højde. Den er neppe sjelden på lokaliteter av
den ovenfor beskrevne beskaffenhet i de højere fjeldtrakter sønden-
fjelds, og likeledes på Dovrefjeld ; men nordenfjelds må den regnes
til de største sjeldenheter. Den findes også i de højarktiske egner.
— Den forekommer vistnok utelukkende på hårde bergarter.

Frugten mangler langt oftere, end den findes. Kapsler med
låg har jeg kun set i eksemplar fra Rørostrakten, samlet ^7;
antagelig fældes låget ikke længe efter at tuerne er befriet for sit
snedække. På det nævnte eksemplar fandt jeg lukkete antheridier
av alle modenhetsgrader, enkelte fuldmodne, og på et fra Storhøen
i Foldalen, samlet "/y, både åpne og lukkete. Men jeg fandt også
åpne og lukkete pistillidier om hverandre på et eksemplar fra Gran-
vin, samlet '^/g, og på et fra Snehætten fra ^"/g.

No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 41

Voksesteder :

Bu. Sand s ver, Jonsknuten : Wulfsberg.

B7'. Tinn, Rejnsetfossen ovenfor Haugefosjuvet : Kaalaas ;
Gausta: Kiær, 1500 — 1800 m.: Kaalaas.

Ne. Evje, Holefjeldet 1150 m.: S. Møller; Bykle, Mejen-
fjeldet 1400 m.: Bryhn.

SB. E t n e, Stølehætta : Wulfsberg; Ullensvang, toppenav
Hårtejgnuten 1690 m. : Havås; Gran vin, Dåsefjeldet: Wulfsberg.

NB. Borgund, Sulutinden: S. Møller; Lyster, Dyrhaugs-
tinden: Wulfsberg

K. Vestre Gausdal, Dritjudalen550m.fr.: Ryan; Våge,
Beshøen : Kaurin; Lom, morænen ved Styggebræen 2040 m. fr. :
S. Møller; Galdhøen 1600— 1950 m.: Kaurin og H.; Dovre, Dørå-
sæteren: Bryhn; Lesje, Storhøen 1840 — 1900 m., Kampen ved
Mølmen 1540 m.: Kaalaas.

H. øvre Rendalen, Sølasæteren : Moe; Lilleelvedalen,
Tronfjeldet 1740 m.: M.&A. Borgen; Sølenkletten, Mjåvaskletten :
Kaurin; Storhøen fr.: Kaurin og Ryan.

ST. Røros, Vigelspiken ca.1600m.fr.; Storskarven: Wulfs-
berg; Opdal, Snehætten fr. : Kaurin; 1800 m fr. : Bryhn og H. ;
Nystuguhøen 1765 m.: Ryan og Kaurin; Kongsvold: M. N. Blytt;
Knutshøen 1700 m.: Bryhn og H.; Orkelhøen 15— 1600 m.. Brat-
skarven 1580 m : Kaurin; Storbækhøen 1100 m. : H

No. Alstahaug, ved foten av De syv Søstre 100 m fr. :
Kaalaas; Bejeren, Knabben 600 m.: H.

Tr. Nordrejsen, Gakkovarre: Arnell.

Grimmia pulvinata (L.) Sm.

Hans Strøm nævner i et av sine arbejder over norske moser
(i 1788) en Bryum pulvinatum ; det er imidlertid temmelig sikkert,
at han dermed ikke har ment nærværende art, da denne ikke fore-
kommer i de egner, hvor han gjorde sine undersøkeiser. I det
hele er det vanskelig, for ikke at si umulig, at gi historiske op-
lysninger om denne art, da den tidligere omfattet også de fleste
nærstående arter.

Den er hos os en kystplante. Den findes på åpne, solvarme,
tørre berg og stener i nærheten av hav- og fjordbredderne; hist
og her på s^'dkysten fjerner den sig vistnok fra stranden, men i
det højeste kun nogen få kilometer. Underlagets sammensætning
er neppe av nogen betydning ; den trives likeså godt på silurøerne
ved Kristiania som på porfyr- og gnejsøerne i Smålenene. Dens
horisontale utbredelse strækker sig fra Hvaler til Trondhj ems fjordens

42 I- HAGEN. [1909

sydside; dog er dens hyppighet højst forskjellig, og der er et par
amter på denne strækning, hvor den overhedet ikke er fundet.
Den vites ikke at optræ nordenfor 63° 28' n. b. (eller 63° 46',
hvis J. W. Zetterstedts angivelse om dens forekomst ved Tynes i
Levanger holder stik).

Den er en av de mest variable Grimmier med hensyn til hår-
spidsens længde, og man finder også i Norge hele formrækken fra
hovedarten til var. cana Hartm. Hårspidsens længde er som be-
kjendt avhængig- av expositionen.

Frugten forekommer på så godt som alle voksesteder og
modnes i begyndelsen av maj, til hvilken tid også blomstringen
finder sted.

Voksesteder for hovedarten og for

var cana Hartm.

Dryptodon sudeticum Hartm. Skand. fl. ed. 2, p. 319 p p.
(1832) ex ipso.

D. pulvinatus var. canus Hartm op. cit. ed. 3, p. 270 (1838).

Orimmia pidvinata var. cana Hartm. op. cit. ed. 5, p. 376
(1849).

O. pulvinata var. longipila Schimp. Synops. ed. 1, p. 206
(1860).

Sm. Hvaler, Tisler, Kirkeøen, Akerøen ; Kråkerø, Kråkerø-
holmerne; Onsø, Græsvik, Skare, samt overalt på holmerne: Ryan;
Glem min g e, Kirkeleje; Borge, Torp; Råde, Sletter: H.

A. Åker, Ljan: M. N. Blytt; alm. på øerne på fjordens øst-
side; Ekeberg på grundfjeldet: \. Blytt; Bærum, Lysaker if. Kiær.

Bu. Hu rum, Mølen: Kaalaas.

JL. Sande, Bjerkøen: Kiær; Borre, på kirkemuren: S.
Møller; Tjømø, alm. på granit, ved Østjordet på teglstenstak:
Bryhn; Sandeherred: S. Møller.

Ne. Dyp våg, Lyngør; Bar bu, Barbudalen: H.

LM. Farsund; Van se, Kjørreljord; K vinesdal, Fosse-
land; Flekke fjord: Kaalaas.

8t. Ekersund: Bryhn; Jæderen; Sandnes: Kaalaas;
Stavanger; Rennesø; Finnø: M. N. Blytt; Mosterø: A.
Blytt; Haugesund: Sommerfelt-fil.

SB. Fin nås. Mosterhavn: Kaalaas; Stord, Frugården:
Jørgensen; Ty snes, Store Godø: Wulfsberg; Sund: H. Greve;
Årstad, Solejmsviken: Wulfsberg; Bergen, Sandviken: H. Greve;
Haus: Kiær.

No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 43

NB. Sogn dal, Amle: Wulfsberg; Ask vold, Alden: Kaal
aas; Kinn, Svanø: Kiær; Bremanger: Kaalaas.

ST. Trondhjem, Ladehammeren: M. N. Blytt; Strinden,
Korsviken: Wulfsberg.

NT. Nedre Stjørdalen, Heil, Sutterøen: Bryhn.

Grimmia decipiens (Schultz) Lindb.

Orimmia Schultzii skal ifølge Wikstrøm være opført i Hiibe-
ners Verzeichniss (se side 12); men da O. elatior endnu ikke var
utskilt, er det usikkert, hvilken av disse to der er ment.

O. decijnens optrær på samme mate som G. pulvinata og
har omtrent samme utbredelse; dog er den i motsætning til den
sidstnævnte ikke fundet i Kristianiatrakten. På Østlandet er den
nemlig kun kjendt fra begge sider av Kristianiaf jordens munding;
herfra fortsætter den langs kysten, uten noget steds at kunne kal-
des almindelig, til Søndmøre; nordenfjelds har man kun et eneste
voksested (63° 27' n. b.). Likesom O. pulvinata holder den sig
til kysten og går intetsteds langt ind i landet; den stiger ikke op
over lavlandet. Den er utvilsomt en kiselstø art.

Frugt er i almindelighet tilstede og modnes (på et eksemplar
fra Fredrikstad) i slutningen av maj. I Fredrikstadtrakten er den
^/4 fundet i begyndende blomstring.

Voksesteder :

Sm. Hvaler, Asmaløen: Ryan; Kråkerø; Borge, Ravne-
berget, Kjølberg: H.

JL. Sande. Bjerkøen ; Vå le. Langøen: Kiær; Tjømø alm.
(her også var. hoynomulla): Bryhn; Sandeherred, Gokstad: S.
Møller; Mokollen, Tangen: Jørgensen; Fredriksværn: Hofman-
Bang.

Br. San nikedal. Kil: Jørgensen.

Ne. Ri s ør; Dyp våg, Lyngør, Borøen: H.; Fjære, Vik:
H.; Gros: Conradi; Hommedal: H.; Bygland, Vasenden,
Tyvsnesset: Bryhn.

LM. Kr'istiansand: M. N. Blytt; Odderøen : Bryhn;
Vanse, Kjørrefjord; Hitterø; Flekkefjord: Kaalaas.

8t. Ekersund: M. N. Blytt; Stavanger: Moe; Fossan,
Lyse; Hjelmeland, Førde: Kaalaas; F'innø: M. N. Blytt; iMo-
sterø: Kaalaas og Fridtz.

8B. Finnås, Mosterhavn: Kaalaas; Ullensvang, Sommer-
felt; Ej d fjord, Vik: Jørgensen; Ulvik, Osedalen: Kiær; Ber-
gen, Fløjfjeldet: J. Greve. — Osterøen: M. N. Blytt.

44 I. HAGEN. [1909

NB. Lærdal, Lærdalsøren: Wulfsberg; Sogndal, Nord-
nes: A. Blytt; Aurland 600 m., Terum, nedenfor Fosejmsfossen
50 m., ved Vasbygdvatnet : Kaalaas; Vangen: Bryhn ; Ask vold,
Alden; Kinn, øvre Kinn : Kaalaas.

R. Sunnelven, Marok: A. Blytt.

NT. Nedre Stjørdalen, broen ved Heil: Bryhn.

Grimmia elatior Br. eur.

Den er først angit for Norge av Ångstrøm i Fries's Summ.
Veg. Scand. (1846).

Likesom slegtens øvrige arter vokser den på underlag av sten,
dog ikke på mindre stener, men på fjeldsider og/ blokker; man
træffer den ofte på store, stejle, tørre og nøkne bergflater, (på så-
danne steder har jeg gjentagende fundet den i selskap med En-
calypta hrevicollis,) men også på våtere berg, som ved fosser og
på klippestykker i elvene. Den skyr kalkberg. Den kan neppe
regnes til de almindelige arter, skjønt dens horisontale utbredelse
er meget stor, idet man har eksemplar fra alle amter undtagen
Stavanger; kun ved Kristiania, i Valders, Gudbrandsdalen og Opdal
kan den betragtes som hyppig. Dens nordgrænse i den gamle
verden ligger ved 70° n. b. Dens vertikale utbredelse er også
meget stor, da man finder den både på holmerne utenfor Smålens-
kysten og i decimeterlange eksemplar på toppen av Sisihøen
(1626 m.), men den er dog ulike sjeldnere ovenfor trægrænsen
end nedenfor.

V(ir. asperula er den form, hvori arten optrær på blokker i
elvene i de øvre deler av skogregionen ; undertiden forekommer
den også på fast fjeld.

Frugten er ikke hyppig; både lågfældning og blomstring ind-
træffer i begyndelsen av maj måned.

Voksesteder :

Sm. Onsø; Glemminge; Borge; Skjeberg; Tune; Askim;
Spydeberg ; Trøgstad .

A. Nesodden; Åker mangesteds; Kristiania; Bærum ; Asker.

Bu. Sandsver; Øvre Eker; Modum ; Hole; Norderhov;
Ådalen; Rollag; Nore.

JL. Sande; Holmestrand; Botne; Sandeherred; Hedrum.

Br. Solum ; Bamle; Sannikedal; Hitterdal; Tinn (alm. i Vest-
fjorddalen).

No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 45

Ne. Gjerstad, Ejkeland fr. : C.Rosenberg; Bygland, P'iøjs-
nes; B^'kle, Støjlskaret 1-00 m.: Bryhn.

LM. Kristiansand: M. N. Blytt; Mandal: Kaalaas.

SB. Fjelnes, Prestegården : Sommerfelt-fil. ; Ullensvang,
Buerbræen: M. N. Blytt; G ran vin, Aodnagavlen 320 m. : Havås.

NB. Borgund, Maristuen: S. Møller; Lær dal: Sommer-
felt; Lærdalsøren: A. Blytt; År dal, Farnes; Lyster, Fejguren;
Ha f si o, Kroken: Wulfsberg; Au ri and, Vasbygdvatnet 50 m.;
Vik, Sejm 120 m.; Ask vold, Lammetun: Kaalaas.

B. Sunnelven, Gejranger: A. Blytt; Maråk: Kaalaas;
Gry t ten, F'latmark: Ryan; Sun dal en, Øren: Scheutz.

K. Nordre Aurdal ; Vestre Slidre ; Vang ; Vestre Gausdai ;
Østre Gausdai; Ringebu; Søndre Fron; Nordre Fron ; Lom.

H. So Hi en, Atnebroen: Kiær; Kvikne, Ulsberg 380 m. : H.

ST. Opdal, fleresteds på Dovreljeld; hyppig på blokker i
Driva ned til 470 m.; Sisihøen: Kaurin; Rennebu, Sliper 300 m.,
Skjephaug 300 m.; Horg, Løren 60 m. : H.

NT. Nedre Stjørdalen, Koksåsen; Hegre, Forrå bro:
Bryhn; Snåsen, Roaldstejnen 30 m.: H.

No. Mo, Dunderland: A. Blyit; Fauske, Indre Fauskeås
350 m.: H.; Anken es. Storfjeldet: Fridtz.

Tr. Bar do, Veltfjeldet, Ruhben: Arnell; Lyngen, Nordnes-
fjeldet; Nordrejsen, Fossen, Kumopahta: Jørgensen.

F. Alten, Kvænviken: Zetterstedt; K is t rand, Lemmi-
vaara: H.

Grimmia patens (Dicks.) Br. eur.
Nulle autre espéce de Grimmia n'a éié objet d'opinions aussi
divergentes que celle-ci. Décrite d'abord sous le nom de Bryumy
elle passa ensuite par divers genres jusqu'å ce que Hiibener la
rattacha en 1833 au genre EJiacomitrium. La Br. eur. en fit, en
1845, un Grimmia et lui assigna une place dans la section Grim-
mice elatiores; puis en 1856, dans le CoroUaire de eet ouvrage,
elle est placée å coié du (/. elutior. Enfin en 1860 Schimper
change encore d'opinion et forme avec elle un sous-genre spécial
de Rhacomitrium qu'il nomme Campylodryptodon. Les auteurs
postérieurs l'ont placé les uns dans le genre Grimmia, d'autres
dans le genre Rhacomitrium, souvent dans un groupe du nom
Dryptodon qu'ils subordonnent å l'un ou å Tautre de ces genres.
Limpricht fait exception et la classe, en compagnie du O. Hart-
manii et d'une espéce toute différente, le O. atrata, dans un genre
propre, Dryptodon.

46 I- H AGEN. [1909

G. patens est un vrai Grimmia, non seulement parce qu'il n'a
pas les caractéres des organes végétatifs et reproducteurs propres
aux Rhacomitrium mais aussi par la raison positive qu'il posséde
les attributs des Rhahdogrimmia, la vaginule étroite, la capsule
plissée, et avant tout la forme toute particuliére de la columelle.
C'est le tissu sinueux de la base des feuilles qui a determiné quel-
ques auteurs å le rattacher au genre Rhacomitrium; mais méme
sur ce point il s'écarte de ce genre ; en effet, les cellules dont se
compose la base des feuilles, sont de forme ovale et non linéaire
et ont les parois transversales épaissies en méme temps.

Den er kjendt som norsk siden 1812, da den anførtes for
Norge i Wahlenbergs Fl. lapp.

G. patejis vokser på bergsider, åpent liggende og i skygge,
våte og tørre, helst kalkfri eller ialfald kalkfattige, og danner her
undertiden massevegetation. Rundt kysten fra Hvaler til Tromsø
(nordgrænse 69° 40' n. b.) er den hyppig på strandklipper og
følger ofte fjordene ind til bunden; ikke sjelden trænger den også
ellers ind i landet nogen kilometer fra kysten; sjeldnere er det, at
den går så langt ind i indlandet som f. eks. på Ringerike, ved
Kongsberg, i Vestfjorddalen, i Opdal o. s. v., og en ren undtagelse
er det, at den lindes i de centrale deler av det søndenfjeldske, som
i Vang i Valders og i Gudbrandsdalen. Det følger av dens egen-
skap av kystplante, at dens fleste voksesteder ligger i højdebeltet
nærmest havflaten; på Vestlandet går den efter de foreliggende
opgaver i det højeste op til 400 m.; i Sætersdalen har man imid-
lertid et voksested i 900 m. og i Opdal et i 800 m. højde.

Den er således i indlandet adskillig sjeldnere end hittil antat;
den er nemlig ikke sjelden blit forvekslet med Rhacomitrium sude-
ticum var. validius, som kan være den skuffende lik av utseende,
men som mangler vinger på nervens rj^g.

Frugt forekommer meget ofte og findes endnu ved plantens
nordgrænse; et eksemplar fra midten av maj befinder sig i låg-
fældningsperioden. Det samme eksemplar har også netop modne
hunblomster, og med denne blomstringstid stemmer det, at man i
første halvdel av juni finder spæde frugtstilker stikkende frem fra

j<[0. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 47

svøpet. Men frugt av netop samme ulviklingsgrad findes også på
eksemplar fra Bergen, samlet ■'''4 og ^ 4.
Utbredelse :

Sm. Borge; Kråkerø; Onsø; Råde; Tune.

A. Åker; Bærum ; Asker.

Bu. Norderhov, Åsterud : Bryhn; Sandsver, Jons-
knuten : Kiær.

JL. Skoger; Tjømø; Sandeherred; Hedrum; Brunlanes.

Br. Solum; Ejdanger; Bamle; Gransherred, søndenfor
Bolkesjø; Tinn, Dale: Kiær; „Gausta" : Th. Jensen.

Ne. Dypvåg; Gjerstad ; Holt; Øjestad; Tromø; Fjære; Byg-
land; Bykle, Bosvatnet, Brejvik 900 m.: Bryhn.

LM. Randøsund; Kristiansand; Oddernes; Mandal; Flekke-
fjord.

St. Ekersund ; Fossan ; Suldal.

SB. Fitjar; Tysnes; Kvinnherred; Strandebarm; UUensvang ;
Ulvik ; Granvin ; Voss ; Vossestranden ; Os ; Fane ; Årstad ; Bergen ;
Hammer; Haus; Alversund.

NB. Lærdal; Hafslo; Balestrand; Lavik og Brekke; Førde ;
Kinn; Bremanger; Daviken; Gloppen; Breim.

B. Sande; Volden; ørsten; Hjørundfjord; Sunnelven ; Søkk-
elven; Borgund; Skodje; Grytten; Bolsø; Kvernes; Kristiansund;
Sundalen; Edø.

K. Vang, Kvamsklejven st.: Kaalaas; Ringebu: M. N.
Blytt; Nordre Fron, Vik : Th. Jensen.

ST. Opdal, Golvåker 550 m., Storli 800 m. fr.: H.; Strin-
den ; Trondhjem ; Roan.

NT. Nedre Stjørdalen; Namsos; Kolverejd.

No. Vefsen; Alstahaug; Nesne; Hemnes; Gilleskål; Bejeren ;
Kjærringø; Lødingen, Værø; Flakstad fr.; Buksnes fr. ; Vågan ;
Dveroerg.

Tr. Trondenes fr. ; Berg fr. ; Lenviken ; Tromsøsundet fr.

Grimmia Hartmanii Schimp.

Er under navn av G. incurva først angit for Norge i Hart-
mans Skand. FL ed. 5 (1849).

Vokser på skyggefulde, helst tørre, bergsider og større stener
av kalkfri eller kalkfattige bergarter både i løvskog og barskog, i
højdelagene fra havflaten til trægrænsen, som den ikke på noget
sted vites at overskride. Den er utbredd gjennem en stor del av
landet, idet den går mot nord til Tromsø (69° 40' n. b.), men er
ikke iagttat i en del av indlandet, nemlig i Kristians amt nordenfor
Lillehammer og i Hedemarkens amt.

48 ' I- HAGEN. [1909

Frugten er som bekjendt overmåte sjelden; den blev først
fundet på berget Czerho i Ungarn, derefter på Korsika og endelig
i Montenegro. Også i Norge er nogen få frugtindivider fundet i
Smålenene; hunblomster er også sjeldne, og hanblomster er ikke
fundet. Frugten modnes sandsynligvis om våren; hunplanter i
blomstring er fundet ved Kristiansand ''7 og i Nordfjord '^'/7, i
Sætersdalen (800 m.) var blomstringen endnu ikke begyndt '^/g.

Utbi-edelse :

Sm. Hvaler; Borge; Glemminge; Kråkerø; Onsø, Oksrød fr.,
Torgauten fr. : Ryan ;^ Råde ; Tune.

A. Skedsmo; Ås; Nesodden; Åker; Bærurp; Asker.
Bu. Drammen; Hole; Norderhov; Kongsberg; Nore.

JL. Skoger ; Sande ; Tjømø ; Sandeherred ; Hedrum ; Larvik ;
TjøUing.

Br. Bamle; Solum ; Hitlerdal; Tinn.

Ne. Dypvåg; Gjerstad; Holt; Barbu; Tromø; Bygland;
Bykle, Brejvik 900 m.: Bryhn.

LM. Kristiansand; Oddernes; Mandal.

>S'^. Rennesø; hist og her i Ry fylke if. Kaalaas.

SB. Skånevik, Håfjeldet 800 m.: Kaalaas; Kvinnherred;
Ulvik; Os; Fane; Bergen; Hammer; Haus; .Alversund.

NB. Lærdal; Lyster, Berdalen 800 m.: Ryan; Hafslo;
Sogndal; Aurland; Balestrand; Førde; Kinn.

B. Ålesund; Grytten; Sundalen; Edø.

K. Hadeland; Vang; østre Gausdal, Kleva, Rokvam:
Ryan.

ST. Ålen; Opdal fierest.; Vangsfjeldet 900 m.: H.; Ren-
nebu ; Støren ; Trondhjem ; Strinden ; Malvik.

NT. Nedre Stjørdalen; Levanger; Snåsen.

No. Vetsen; Alstahaug ; Mo; Bejeren; Bodin; Fauske; Sør-
folden; Ankenes; Dverberg.

Tr. Trendenes; Dyrø; Bardo; Malangen; Tromsøsundet.

Grimmia anomala Hampe, Schimp.

Blev beskrevet i 1876 og i Muse. Norv. bor. (1899) for første
gang angit for Norge.

Den vokser på fast fjeld og blokker, på stener i gjærder o.
s. v., som består av kalktri eller kun svagt kalkholdige bergarter;
den synes fortrinsvis at findes på steder, som ligger nogenlunde
i ly, og i overensstemmelse hermed er den ikke fundet oventor
trægrænsen, men stanser i bjerkebeltet, idet det højeste kjendte

No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 49

voksested (i Sætersdalen) ligger 850 m. over havet. Den er måske
almindeligere, end man kan slutte fra antallet av kjendte vokse-
steder; da den nemlig i almindelighet er steril og dertil av et litet
karakteristisk utseende, tør den i mange tilfælder være overset.
Hittil er den kun bemerket på Kingerike og langs kysten fra Kri-
stiansand av og nordover til Finmarken; dog kan den i dalstrøk,
som skjær sig ind fra kysten, fjerne sig temmelig langt fra denne.
Den går mot nord, såvidt man hittil vet, til 71° n. b.

Blomstringen synes at strække sig ut over et længere tidsrum.
I eksemplarene fra Svolvær, som er samlet ^'/^ 1904, findes der
en mængde unge frugtstilker, som er utvokset til sin hele længde,
men uten synlig kapselanlæg, og ved siden derav har jeg bemerket
en hætte, som såvidt stikker frem av svøpet, men også en han-
blomst med dels nylig åpnete, dels endnu lukkete antheridier.

Frugten blev først fundet i Amerika, hvor arten tidligere gik
under navn av G. Philibertiana; for Europa blev den av Dixon
og Nicholson opdaget i Hardanger i 1900, og senere er den fundet
også på et andet av vore voksesteder. Den modnes vistnok tidlig
på året; eksemplarene fra Svolvær har nemlig åpnete frugter med
for det meste avbrukkete tænder og tømte for sporer. Denne
plante viser desuten det ejendommelige forhold, at der under de
unge frugter allerede findes ca. 3 mm. lange skud, uagtet disse
frugter neppe er synderlig mer end en måned gamle.

Voksesteder :

Bu. Hole, Kievstuen: S. Møller; Krokkleven : Br^-hn.
Ne. Bykle, Løjning, Hoslemo 650 m , Brejvik 850 m.: Bryhn.
St. Stavanger: Kaalaas.

SB. Ul len s vang, Seijestad fr. ; G ran vin, Ejde; Vo'ss,
Vangen; Vossestranden, Vinje, Stalejm: Dixon og Nicholson.
R. Sund alen, Gråura: Kiær.
ST. Opdal, Håkår 550 m , Aune: H.
No. Vågan, nær Svolvær fr. : Winter, Kaalaas.
F. Måsø, Havøsund $; Karasjok, Rastegaissa : Kaurin.

La plante de Svolvær est å feuilles généralement lisses.

Elle différe de la description du G. PJulibertiana en ce que
les dents péristomiales sont tout-å- tait lisses et qu'elles sont, par
la sécheresse, droites ou courbées un peu en dedans. La derniére

4

50 I. HA GEN. [1909

difference dépend, cependant, peut étre de l'état assez avance des
capsules examinées.

Sect. b) torquatæ.

Caulis sectione trigonus; folia spiralia; peristomium male evo-
lutum.

Grimmia torquata Hornsch.

Angis først for Norge av Myrin i Skandia 1835.

Er over store deler av landet en almindelig art; den er kjendt
fra alle amter og savnes ikke i nogen lokalflora undtagen for
Tjømø; i det sydøstlige Norges lavlande er den nemlig temmelig
sjelden, som omkring Fredrikstad og Sandefjord, og i Kristiania-
trakten er den heller ikke kjendt fra ret mange steder, likesom den
også synes at være mindre hyppig i de sydvestlige kysttrakter.
Derimot er den almindelig både langs vestkysten, ikke mindre i
Lofoten end i Bergens stift, og i indlandets subalpine trakter. Den
forekommer gjennem hele skogbeltet og stiger op over dette hist
og her, men går ikke synderlig langt op i højfjeldet ; et enkelt
voksested i Lomsfjeldene ligger i 1300 m. højde, og fra Sæters-
dalen og Sogn er den angit at gå op til 1000 — 1150 m.

Den vokser på tørre eller noget fugtige bergsider, ofte på deres
indadskrånende underside, på stener i moræner, på vandreblokker
o. s. v. Når blot berget ikke indeholder kalk i nogen synderlig
mængde, gjør den liten forskjel på dets sammensætning forøvrig;
den er således almindelig både på Lofotens grundfjeld og på
Dovres skifere. Heller ikke kommer stedets eksposition i betragt-
ning, den trives like godt i skygge som i fuld belysning.

Hanplanter er overhodet ikke fundet; derimot har hunplanter
kunnet påvises i V/4— ^'5 av eksemplarene i universitetsherbariet.
De forekommer fornemmelig i skifertrakter og befandt sig i blom-
string i Vestf jorddalen ^^/g, i Noi-drejsen ^^/g.

Utbredelse:

Sm. Onsø, Rød; Tune, Agnalt, Dalen, Stang: Ryan; Minge-
ødegården; Vartejg, Bergsland: H.

A. Hurdalen ; Åker; Bærum $; Asker.

Bu. Modum; Hole $; Norderhov; Nore; Sandsver ?.

No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 51

JL. Botne, Gausen; Conradi; Hed rum: Jørgensen; L ar-
vi k: Kiær; Brunlanes, Fritsøhus: Nyman.

Br. Sannikedal, Kil: Jørgensen; Gransherred, Bolke-
sjø: S Møller; Hitterdal $;Tinn flerest., også $.

Ne. Ytre Søndeled; Holt; Hommedal; Evje; Bygland; Valle;
Bykle.

LM. Kristiansand; Nes, Simonskirken: Kaalaas.

St. Teml. alm. i Ry fylke if. Kaalaas.

8B. Tysnes; Kinservik; UUensvang; Ejdfjord; Granvin; Voss;
Vossestranden ; Fuse; Os; Fane; Årstad; Bergen; Haus.

NB. Borgund ; Lærdal ^ ; Lyster $ ; Sogndal ; Aurland ;
Vik ; Kirkebø ; Førde $ ; Daviken.

R. Skodje; Borgund; Grytten.

K. Nordre Land; Vestre Slidre; Vang; Fåberg ; Vestre
G a u s d a I Pålsrud 550 m. fr. : Ryan ; Øjer ; Ringebu ; Søndre Fron ;
Sell; Våge^; Lom; Dovre.

H. Åmot $ ;__ Lilleelvedalen ; Kvikne.

ST. Røros; Ålen; Opdal; Rennebu ; Støren; Selbu; Malvik;
Trondhjem $ •

NT. Nedre Stjørdalen; Hegre; Meraker; Værdalen; Snåsen.

No. Alstahaug; Nesne; Hemnes; Mo $; Bodin; Saltdalen $;
Fauske $; Sørfolden; Flakstad; Buksnes; Vågan; Sortland;
Dverberg.

Tr. Trondenes; Målselven; Lenviken ; Berg; Tromsøsundet;
Lyngen; Nordrejsen $.

F. Loppen og øksf jord ; Talvik ; Alten ; Kistrand ; Tanen.

Le fruit du G. torquata, découvert dans l'Amérique occidentale
par M. Leiberg, fut trouvé en Norvége par M. Ryan, en juillet
1892. Les capsules quil récolta le 1 aout de la méme année,
sont parfaitement mures avec les opercules et les coiffes non encore
détachés. Il doit les avoir trouvées en trés-petite quantité, car les
divers exemplaires qu'il a distribués n'en contiennent qu'une seule
OU tout-au-plus deux, et l'herbier qu'il a laissé était également tres
pauvre en spécimens fructifiés. La rareté des fruits est démontrée
aussi par ce fait que les touffes les plus étendues ne portent qu'une
seule capsule. Il m'apprit que la plante fructifiée croissait sur de
grands blocs exposés au soleil et bien chauffés d'un coté tandis
que l'autre se trouvait dans l'ombre ; et c'était sur les faces om-
bragées mais néanmoins échauffées par la conductibilité, sur les
angles ou sur les coins proéminents qu'il avait récolté les touffes
fructifiées. Aux excursions que nous fimes plus tard ensemble

52 ■ I. HAGEN. [1909

dans d'autres lieus analogues, il rechercha avec soin cette espéce
en truit, mais ce fut toujours en vain.

La description et les figures de la fruciification que M~ Britton
a données dans le Bull. Torr. Bot. Club 1889, p. 107 et tab. XCI,
justifient la conclusion qu'elle en a tirée, å savoir qu'il existe dans
le sporophyte une grande ressemblance entre cette espéce et le G.
trichophylla. Le pédicelle courbé, la capsule plissée å Tétat sec
aprés la sporose, l'opercule å bec long et droit, la coiffe mitiiforme,
lobée å la base et ne descendant que peu au-dessous de l'opercule,
sont des caractéres qui appartiennent å la fois au O. torquata et
au O. trichophylla; c'est poiirquoi on pourra avec une grande
apparence de raison, joindre le G. torquata au sous-genre Rhabdo-
grimmia. Ce classement est appu\^é par la forme de la vaginule
qui a O'S — 1 mm. de longueur et 0'21— 0'24 mm. d'épaisseur. Le
seul caractére parmi ceux que j'ai cités comme caractéristiques du
sous-genre Rhahdogrimmia, qu'il ne m'a pas été possible d'examiner,
c'est la conformation de la columelle; mes matériaux étaient trop
pauvres å un tel examen. En tout cas, le G. torquata accuse
une position isolée dans ce sous-genre, gråce å sa tige triangulaire
en coupe trai:sversale.

En rattachant le G. torquata au sous-genre Rhahdogrimmia,
on réunit ainsi dans une seule et méme division tous les Grim-
mia sur lesquels on a observé des propagules.

Subg. Schistidium (Brid.) Br. eur.

Caulis teres ; folia firma haud spiralia; costa dorso prominens,
cellulis parum diversis constructa; vaginula brevissima, haud con-
torta ; capsula lævis ; columella pro more basi disrumpens et una
cum operculo decidua; calyptra conica, marginem operculi haud
attingens.

Ce nom se trouve, pour la premiéie fois, en 1819 chez Bridel,
et il se retrouve chez le méme auteur en 1826, chaque fois en
qualité de nom générique; le genre qu'il désignait, était cependant
un genus mixtum. Le méme nom se trouve 9a et lå dans la lit-
térature de la periode suivante, employé de maniéres différentes,

No. 51 NORGES GRIMMIACEÆ. 53

mais c'est son emploi dans la Br. eur. qui présente seul assez
d'interét pour nous occuper de plus pres.

Le genre Grimmia fut di vise, dans eet ouvrage capitaj, en
deux, et les auteurs choisirent le nom de Schistidium pour designer
Tun des groupes. Malheureusement, ils appliquérent ce nom au
geni-e qui contenait le type du genre original, le G. apocarpa, au
lieu de laisser å cette espéce et au groupe entier qui le contenait,
le nom de Grimmia et reserver le nom de Dryptodon å l'autre
genre qui recut d'eux le nom de Grimmia.

Les raisons qui les conduisirent å détacher le genre Schisti-
dium, sont exposées dans la Br. eur. J'en reproduis le texte alle-
mand qui est. sur ce point, plus instructif que le fran^ais: „Der
Grund warum wir diese Gattung von Grimmia trennen, liegt in
der verschiedenen Reticulation der Blåtter, in der stielrunden Blatt-
rippe und in der Form der Frucht und ihrer Theile. Besonders
bilden die kleine Haube, das kurze Scheidchen und die mit dem
Deckel verbunden bleibende Columella charakteristische Merkmale."
C'est tres surprenant qu'il ne soit pas fait mention, dans le texte
fran9ais, de l'adhérence de l'opercule å la columelle.

Dans le Corollaire, Schimper a ramené ce genre å un sous-
genre de Grimmia avec les caractéres: „Calyptra lobata solo
operculo valde dilatato insidens, capsula in pedicello recto brevi
symetrica immersa, operculum una cum columella deciduum, flores
monoici."

Limpricht a repris, en 1888, le genre de la Br. eur., et il a
trouvé beaucoup de disciples. J'ai suivi son exemple jusqua
present; mais les etudes que je viens de faire m'ont permis d'avoir
sur les Grimmia une vue d'ensemble qui modifie mon opinion;
aujourd'hui je ne trouve pas de motifs pour attnbuer au Schisti-
dium plus d'importance qu'aux autres coupures du genre Grimmia:
il y en a parmi eux, comme par exemple Streptocolea et Rhahdo-
grimmia, qui sont aussi bien définis, pour ne pas dire plus, que
Schistidium. Si la vaginule tres courte est un caractére de Schi-
stidium, la forme étroite et allongée du méme organe l'est égale-
ment pour Ehabdogrimmia: la columelle, si différemment déve-
loppée dans ces deux groupes, constitue pour chacun d'eux un

54 '• HAGEN. [1909 '

caractére saillant, et la coiffe tres courte des Schistidiiim nest
que l'équivalent systématique de la capsule plissée des Rhabdo-
grimmia. Ce n'est qu'en élevant au rang générique les aulres
groLipes du genre Orimmia qu'il serait raisonnable de traiter de
méme le sous-genre Schistidium. Dans mon opinion, le genre
Orimmia est actuellement beaucoup plus uniforme que ne fétaient
les genres Hypnum et Leskea avant leur division, et il pourra tres
bien rester indivis sans porter atteinte aux justes exigences de la
systématique de nos jours.

Grimmia alpicola Sw.

Den er først angit for Norge av Wahlenberg i 1812, men på
grund av dens sjeldenhet nordenfor polarkredsen tør det være
sandsynligst, at han under dette navn har forståt G. ungusta, som
er langt almindeligere under disse breddegrader.

Den findes næsten ikke utenfor rindende vand, (kun en eneste
gang er den fundet på bredden av en indsjø,) og vokser her både
på klipper og stener, hvor strømmen ikke er for sterk. Blandt
dens former, (mellem hvilke der ikke mangler overganger,) er den,
som først blev beskrevet og derfor må anses for hovedformen,
den sjeldneste og kun fundet på få steder dels i fjeldregionen, dels
nedenfor denne, i hvilket sidste tilfælde den vistnok er ført ned
med elvene. Var. rivularis er den almindeligste form ; dog fore-
kommer også den kun på spredde steder gjennem de fem sydlige
stifter, med undtagelse av de sydligste amter, hvor man ikke har
mer end et enkelt voksested, og Vestlandet, hvor den mangler i
de ytre kysttrakter. Var. latifoUa har likesom hovedarten hjemme
i alperegionen, hvor den stiger op ial fald til 1700 m., men går både
i Lom og Opdal ned til 500—550 m., og i Tromsø amt endnu
lavere. I Smålenene og ved Kristiania vokser arten på gnejs,
mens av de øvrige findesteder alle eller ialfald de fleste ligger i
skifertrakter.

Frugten er altid tilstede; på et eksemplar ha Søndre P>on,
samlet ^* 7. er den moden med alle låg påsittende, mens alle eks-
emplar fra senere dato har alle låg avstøtt. På den samme plante
fra Søndre FYon er der befrugtete pistillidier og desuten modne.

JvJo 5] NORGES GRI.VIMIACE.E. 55

men lukkete antheridier; et eksemplar fra Aurland i Sogn ^^7 har
overmodne pistillidier med endnu grøn tot.
V^oksesteder for hovedarten :

Sm. Tune, Sollielven ved Agnalt (overgangsform til var.
latifulia): Ryan.

K Våge, BukkeJægret 1200 m. ('måske snarere var. lati-
foliaj : Bryhn ; Lom, Visdalen: Moe.

H. Lilleelvedalen, Gunnarsæteren: Lindberg.

ST. Opdal, nedentor Rejnhejm 1650 m.: Bryhn og H.;
Knutshøen: Kiæi-; 01 men: Kaurin.

Voksesteder for var. rivularis:

Sm. Onsø, Åle; Skjeberg, Hafslund : Ryan.
■ A. Åker, Ljan, Ljabru: Kaalaas; Bækkelaget: M. N. Blytt;
Hov: Kaalaas; Bæ rum, Sandviken: Jørgensen; løverland: Kiær.

Bu. Hole, Krokkleven: Bryhn.

JL Tjømø, Ormelet: Bryhn.

Br. Tinn, Vestfjorddalen: M. N. Blytt.

SB. V'araldsø: Kaalaas; Ul len s vang: Sommerfelt.

NB. Aurland, Fossej msfossen ; Vik, Bødalen: Kaalaas.

H. Lilleelvedalen, Bongsberget(?): Nyman.

ST. Opdal, Drivstuen: Berggren; Stubtveråen 550 m. ; Flå,
Ler 20 m.; Mal vik, Skjenstad 150 m.: H ; Strinden, Lejr lossen:
Holmgren.

NT. S n åsen, ved Snåsenvatnet nedenfor Sem 25 m.: H.

Voksesteder for var. latifolia:

SB. R øl dal, Hellemo: Jørgensen.

K. Vang, Vasendlitjeldet 1650 m , Syndinfjeldet 1600-1700
m.: Kaalaas: Lom, Rejsejm 550 m.: Zetterstedt, H.

ST. Opdal, Nystuguhøen : Kaurin og Ryan; Knutshøen 1600
m.: Kaurin; Sprenbækken 1550 m., Mærrabækken 850 m., Sjørdøla
ca. 500 m : H.

Tr. Trondenes: Kaalaas; Bar do, Strømsmoen : Arnell.

Grimmia angusta (Hag.) Par.
Limpricht a trouvé bon de donner å cette plante fépithéte
spécifique de linearis sous le prétexte que Chalubinski la nomma,
en 1882, G. apocarpa formå linearis. Ce procédé esi en contra-
diction formelle avec la régle qu'il a énoncée lui-méme, savoir qu'un
nom plus ancien de varieté ou de forme ne peut pas avoir la
priorité sur un nom spécifique plus recent dune plante å laquelle
on accorde la qualité d'espéce; un tel procédé est d'ailleuis con-

56 I- HAGEN. [1909

damné également par le congrés de nomenclature de Vienne qui a
sanctionné le principe que 1 epithéte spécifique valable est le nom
le plus ancien qui a été donné å la plante en qualité d'espéce; or,
le nom spécifique angusta date de 1899, celui de Unearis de 1902.

Blev først i 1899 utskilt fra G. alpicola og samtidig angit fra
flere steder i Norge.

Allerede dengang måtte man tå det indtryk, at O. anyiida er
langt almindeligere end O. alpicola, og dette viser sig at være til-
fældet. G. angusta er nemlig en meget utbredd art på stener i
bækker og mindre elver på sådanne steder, hvor faldet ikke er for
stort, og strømmen ikke er for strid, helst vistnok der, hvor den
til en tid av året blir lagt tør. Jeg har også engang set den
på stener ved bredden av en indsjø, hvor den kun under vår-
flommen nåes av vandet. Den er nogenlunde uavhængig av
underlagets kemiske sammensætning, idet den søndenfjelds findes
på kiselberg og ialfald' i Nordlands amt på kalkberg. Når man
undtar de to sydvestlige amter og Smålenene, findes den gjennem
hele landet indtil Finmarken, hvor dens nordligste kjendte vokse-
sted ligger (ca. 70° n. b.). Den har vistnok sit hjem i det sub-
alpine belte, men den stiger også ned i lavlandet, som i Bærum og
ved Larvik ; derimot er den sjeldnere i fjeldregionen, men er dog
iagttat 1400 m. o. h.

Den findes altid med frugt; det eksemplar, som gir den bedste
besked om frugtens modningstid, er samlet ved Trondhjem \'c;
her er låglældningen netop tilendebragt. Blomstringen foregår i de
lavere egner i begyndelsen av juli (i Nordmarken ved Kristiania
^/7, i Vestre Slidre '^^ 7), højere over havet og længere nord i denne
måneds sidste halvdel, (Dovrefjeld -^7, Bardo^'/7, Nordrejsen ^-^'7.
21,7; i Valle i Sætersdalen er den samlet med næsten modne an-
thei-idier '"*,'7).

På grund av, at arten, som bemerket, er nylig utskilt, anfører
jeg alle findesteder:

A. Åker, Båhushøjden : Kaalaas; Skådalen, Bogstadåsen :
M. N. Blytt ; Lille Åklangen : Fridtz ; nedenfor øjungen : Wulfsberg ;
Bærum, Løkeberg: Kiær.

Bu. Norder hov, Bølgensæteren; Ådalen, Hen: Bryhn ;
No re, Skjønne: Kiær; Nes: M. N. Blytt.

No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 57

JL. Larvik: M. N. Blytt; Brunlanes, Klejver: Kiær

Br. Tinn Måna: M. N. Blytt; Rollag, Vemork, Krokan,
Gausta: Kiær; Vinje, Vehuskjærringen : Jørgensen; Kvitesejd,
Vråliosen : Kaalaas.

Ne. Ej de, Fennefossen: S. Møller; Valle, V'iken ; Hykle,
Løjning. Brejvik : Bryhn.

SB. Skånevik, Håfjeldet 800— 850 m.: Kaalaas; Røldal:
Kiær; Voss, Lønehorgjen 900 m.: Kaalaas; Tvinne; Fane, Nest-
tun: Bryhn.

NB. Borgund, Maristuen: S. Møller; Lyster, Turtgrø-
sæteren 1000 m.: Ryan.

R. G ry t ten, mellem Ormem og Stueflåten: Ryan.

K. Gran. Måna: Kiær; Søndre Aurdal, Garthus; Nor-
dre Aurdal, Merket 800 m., Fulsen: Bryhn; Vestre Slidre,
Fristadsæteren; Vang, ved Bergselven : Kaalaas; P'åberg, Lunde-
gårdsæteren : Sommerfelt; Rejstad; Vestre Gausdal, Dritjudalen:
Rj'an; Søndre Fron, Fossåen: Kiær; Nordre Fron, Tårud:
Ryan; Vistad: Bryhn; Se 11, Lårgård: Th Jensen; Våge, Vesle-
lofttinden 1400 m. : Kaurin og Ryan ; Lom, Visdalen: Mo; Dovre,
Døråsæteren: Kaurin og Bryhn; Blåhøen: M. N. Blytt; Lesje,
Bottberget 1 100 m., Rejnsåen 900 m., ved Raumas utløp av Lesje-
skogsvatnet 620 m. : Kaalaas.

H. El ve rum, Glåma: Bryhn; Lilleelvedalen, Kirkeklet-
bækken: Kaurin; Kvikne, Kleppen 400 m., Insetlien 500 m.,
Ulsberg 400 m. : H.

8T. Opdal, Nystugudalen : Berggren; Kalvella: Winter;
Kongsvold: Zetterstedt; Finshoen: Kiær; Drivstuen 680 m. : Berg-
gren; Vangsfjeldet 900 m., Dørremsåen 680 m., bredden av Gje vil-
vatnet 663 m.. Stuen 540 m. ; Rennebu, Grindal 240 m.; Sokne-
dalen, Vindåslien 350 m. ; Selbu, Rolset ca. 180 m. ; Malvik,
Viken; S trin den, Nedre Lejrfos; Tron d hjem, Tilfredshet, Ils-
vikbergene: H.

NT. Nedre Stjørdalen: Sommerfelt; Gråelven; Mera-
k er. Gudåen, Bøle: Bryhn; Ogndalen, Ognbroen : Ryan; Grong,
Sanddøla: Hassier; Lierne, Olderbækken : Fridtz.

No. Hat fjelddal en, Susenelven 300 m. : Fridtz; Mo, Hauk-
nes, Ren fossen ved Skonseng: Kaalaas; Bejeren, Tollåen; Bodin,
Hopen: H.; Saltdalen: Sommerfelt; Vik; Sør folden, Djupvik:
H.; Ank en es, Fagernestinden : Fridtz; Sortland, nær stranden:
Kaalaas

Tr. Tr ondene s, Bergselven ved Nygård bro. Lille- Hornet:
Kaalaas; Bar do, Lihammeren: Arnell; Len viken, Gibostad 20
m.: Kaalaas; Ly ng en, Manddalen; Nordrej sen. Fossen, Kumo-
pahta: Jørgensen.

F Hammerfest, Molden: Jørgensen; Kistrand, Mella-
nalus: Ryan; Karhukoski: H.; Vejnesset : Ryan; Syd var an ger,
Pasvikelven ved Elvenes. Jarfjorden : Fridtz.

58 i^GEN. [1909

Grimmia sordida (Hag ) Par.

Blev beskrevet som ny i 1900 og er fremdeles ikke fundet
på andre steder end det i originalbeskrivelsen anførte:

ST. Opdal, Finshøen 1300 m. 20/g iggg-. h.

Den vokste her på en brat bergvæg av hård skifer, som ikke
liadde anden væte end snevandet om våren og regnet om som.-
meren og høsten.

Grimmia atrofusca Schimp.

Beskrevet i 1876 og hittil ikke kjendt utenfor nogen lokaliteter
i Sydeuropas højere fjelde.

Hertil hører imidlertid et par planter fra V^alders, av hvilke
den ene vistnok er den samme, som Bryhn i N. Mag. f. Naturv.
1892 har bestemt til Schistidium confertum var. ohtudfolium. En
Grimmia fra Alten (leg. M. N. Blytt) kan ifølge sine bladkarakterer
ikke henføres til nogen anden art end denne, men da peristomet
er tuldstændig, vover jeg ikke at anse bestemmelsen for sikker.

Voksesteder :

K. Vang, Hermundstad 21/g 1869: Printz; Skogstad »/«
1889: Bryhn.

Grimmia conferta Funck.

Cette mousse est tres proche du O. apocarpa, mais elle s'en
éloigne davantage que la var. gracilis, et généralement on la
distingue sans peine de cette espéce. Mais si je crois devoir con-
server le G. conferta å titre d'espéce bien qu'il ne soit une espéce
de deuxiéme ou troisiéme ordre, il me parait indispensable de rayer
le Schistidium Bryhnii de cette catégorie. La découverte de la
formå latipilis du G. apocarpa var. gracilis prouve que les ca-
ractéres tirés des feuilles du 8. Bryhnii ne sont que le resultat
d'une variation analogue å celle du var. gracilis; c'est pourquoi
il doit ctre å Tavenir subordonné au G. conferta.

Un autre Grimmia décrit comme espéce, le G. tenera, con-
stitue également une varieté du G. conferta. Il fut établi par
Zetterstedt qui avait remarqué d'ailleurs en le publiant, son affinité
avec le G. conferta; et, en effet, les caractéres que présentent les

No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 59

coupes de la tige et de la nervuie Justifient fortement cette hypo-
thése, c'est pourquoi je le nomme G. conferta var. tenera. Le
nom filiformis donné par Lindberg å une varieté du G. apocarpa,
serait, peut-étre, plus exact, mais ne possédant pas de spécimens
de cette varieté, je n'ose en affirmer Tidentité avec la var. tenera.

Er ifølge Wikstrøm angit for Norge i Hiibeners Verzeichniss
(se side 12).

Den stemmer i sin utbredelse og optræden nogenlunde overens
med G. apocarpa, men er sjeldnere og mere spredd, idet den helt
synes at mangle på store strækninger.

Likesom G. apiocarpa forekommer hovedformen (og var.Bryhnii)
altid med frugt; låget avstøtes om våren, såsnart underlaget er
blit bart. Blomstringen indtræffer i Opdal (800 m.) først i juli, i
Vesterålen og Senjen sidst i juni eller først i juli.

Voksesteder :

8m. Borge, Torp, Begby; Tune, Mingeødegården : H.

A. .H ker, Sjursøen, Hovedøen: Kiær; Bygdø: Kaalaas; Asker:
M. N Blytt; Vatre: Conradi.

Bu Hole, Krokkleven: M. N Blytt; Hønefoss: Bryhn.

Ne. Bykle, Brejvik: Bryhn.

SB. Røldal, Kjønberget i Valdalen: Kiær; Bergen. M.
N. Blytt.

NB. Vik, Storskaret 1000 m.: Kaalaas.

R. Frænen. Troldkirken: Kaalaas.

K. Vestre Slidre, Prestegårdsøen, Hausåkerodden : Printz;
Vang, Vangsmjøsen 500 m., Kvamskleven, Bergsfjeldet 1200 m.:
Kaalaas; Skogstad: Br^'hn ; Våge, Beseggen: Kaurin og Ryan;
Lom, Lomseggen : Moe.

H. Vang, Furunesset : H.

ST. Røros, Kværnskaret: Wulfsberg; Opdal, Kongsvold:
M.N. Blytt; Knutshøen: Kiær; Losløkken 600 m , Skjørstadhovden
920 m., Vangsfjeldet 900 m., Prestegårdsskogen 550 m., Håkår
600 m., Storfi: H.

No. Vefsen, Øjfjeldet 200 m., Dolstadåsen: Kaalaas; Bodin,
Rønviksberget ; Fauske, Lommijavrre 800 m.. Giken ved Sandnes
150 m., Fauskeåsen 350 m., Lund; Sørfolden, Djupviksfjeldet
380 m.: H. ; D verber g, nær kirken: Kaalaas.

Tr. Dyrø, Kastnes: Berggren; Len vik en, Gibostad: Kaal-
aas; Tromsø: Arnell.

F. Loppen og Øks fjord. Loppen: Kaurin; Tal vik, ber-
gene ved fjorden: Zetterstedt; Nesseby, Bergebyelven: Kaurin.

60 IJIAGEN. [1909

var. Bryhnii (Hag).

Schistidiuyn Bryhnii Hag. in D. K. N. Vid Selsk. Skr. 1897,
no. 2, p. 6.

Vokser på tørre, solstekte berg, fornemmelig på porfyr. Vokse-
stederne ligger alle i lavlandet, (med et par undtagelser) ved den
indre del av Krislianiafjoi-dens vestside.

Voksesteder :

A. Åker, Ekeberg: A. Blytt; Kristiania, Akershus : M.
N. Blytt; Asker, Skogumsåsen : A. Blytt; Bergsfjeldet, Løke-
nes : Kiær.

Bu. Hu rum, Mølen : Kaurin; Drammen, Rebansbakken:
Kiær; Bragernesåsen i mængde: Bryhn.

JL. Våle, Langøen: Kaurin.

Ne. Bar bu. Barbudalen: H.

NT. Snåsen, Roaldstejnen 30 m.: H.

var. tenera (Zett.).

Orimmia tenera Zett. in K. Sv. Vet. Ak. Handl. XIII, no. 13, p.
17 (1876).

Er indskrænket til de arktiske egner og forekommer, hvis den

er identisk med Grimmia apocarpa var. jiliformis, også på Spits-

bergen. Kjendes kun i fuldstændig steril tilstand.

Tr. Dyrø, Kastnes: Berggren.

F. Loppen og Øksfjord, Loppen: Kaurin; Talvik, ber-
gene ved fjorden: Zetterstedt; Nesseby, Bergebyelven: Kaurin.

Grimmia apocarpa V) (L.) Hedvv.

Nous voici arrivé å lespéce la plus critique du genre Griin-
mia. Le G. apocarpa renferme un grand nombre de formes dont
quelques-unes sont assez caractéristiques pour étre dignes d'un
nom spécial, mais ces formes ne sont pas isolées, elles sont reliées
entre elles par des transitions de toute sorte.

La forme que je considére comme le type de Tespéce, pré-
sente des touffes d'un vert sombre ou olivtltre, å feuilles bien re-
courbées par l'humidité, lisses sur le dos, assez larges au sommet et
briévement cuspidées, å feuilles périchétiales également largement

^) „A particula piivativa Græcorum a, et voce Græca nouq^ pes, et xaprj'ig,
fructus, quasi dicas fructum gignens s. gerens sine pediculo" : Rupp. Fl.
jen. ed. 2, p. 283 (1726).

jsjo 5] NORGES i.RlMMIACEÆ. 61

et hriévement cuspidées, ne surmontant généralement la capsule
que par les sommets; celle-ci est d'une forme plus ou moins
distinctement irréguliére å la base, les dents sont d'un brun pourpre
foncé et couvertes de papilles denses, étalées å la base, mais as-
cendanten au-dessus du milieu et en méme temps tordues en quart
de cercle, de sorte que la face qui est la supérieure å la base, se
voit å droite au sommet. La couleur des spores est la combinaison
de l'ocre et de la rouille.

La base de la capsule de cette forme est dans la régle un
peu plus ventrue d'un coté que de l'autre, elle est, en effet, symé-
trique au lieu d'étre réguliére, ce qui fait apparaitre son profil
asymétrique toutes les fois que le plan de symétrie de la capsule
est perpendiculaire å l'axe optique du microscope; lorsque le pre-
mier coincide avec le dernier, le contour parait régulier, mais dans
ce cas, une manipulation convenable pourra faire apparaitre l'irré-
gularité, L'asymétrie du profil peut parfi)is atteindre des degrés
plus prononcés que ceux qui sont figurés dans la Br. eur. ou que
ceux presentés par le G. crinita, mais dans d'autres cas elle est
difficilement perceptible.

Quant å la torsion des dents, elle est bien manifeste pendant
la sporose; en examinant, pendant cette époque, une capsule en
dessus, on croit voir les dents falciformes, mais aprés la sporose
les sommets des dents se décolorent et se flétrissent, et alors ce
caractére disparait.

Cette forme principale offre un port assez variable; le plus
souvent elle croit sur les pierres et les rochers en touffes trapues;
la forme que j'ai décrite comme var. irregularis constitue la limite
extréme de ce développement. Dans les endroits humides, et sur-
tout dans les riviéres, l'espéce prend l'aspect du G. alpicola var.
rivularis; elle est plus ou moins flottante, ramifiée, noiråtre; la
limite extréme de cette variation est donnée par la var. ovatum
Eryhn, (qui n'a été trouvée que dans les regions néarctiques.) dont
l'aspect et la forme des feuilles rappelle exactement les formes å
feuilles tres larges du G. alpicola. Cette race du G. apocarpa
parcourt exactement la méme serie de variations que le G. alpi-
cola, mais les formes de l'un et de l'autre sont toujours facilement

62 I- HAGEN. [1909

distinguées par le tissii des feuilles qui est constamment lisse chez
l'un d'eux, et non moins constamment sinueux chez l'autre, par le
tissu bien différent de l'exoderme de la capsule, par l'épaisseur
différente de eet organe et par d'autres caractéres de moindre
importance.

Une autre forme tres répandue du Q. apocarpa se rapproche
de la var. gracilis ; elle est d'un roux brun, les feuilles plus étroites
et plus longuement cuspidées, les feuilles périchéiiales souvent plus
longues, le profil de la capsule peu asymétrique, les dents å ce
qu'il semble, å peine tordues, les spores de couleur de rouille. Cette
race forme une transition vers la var. gracilis dont elle se distingue
surtout par la nervure lisse sur le dos.

La var. gracilis (qui doit étre nommée G. stricta Turn. pai-
ceux qui la considérent comme espéce,) est caractérisée dans les
cas de développement typique, par les feuilles plus ou moins
hérissées sur le dos de la nervure. Elle est généralement d'un
rouge brun, plus gréle que le G. apocarpa, les touffes sont plus
låches, les feuilles plus longuement cuspidées, la capsule réguliére,
les dents péristomiales généralement d'une couleur plus claire,
étalées sans étre ni ascendantes ni tordues aux sommets, les spores
de couleur de rouille.

Mais cette varieté passe au type dans tous ses caractéres.
L'aspérité du dos de la nervure manque assez souvent, et d'autre
part la nervure peut porter sur le dos, dans des cas rares, chez
la forme principale du G. apocarpa, des papilles bien distinctes.
Les touffes peuvent étre, dans certains cas, assez compactes,
vartes jusqu'å noires; la capsule est parfois légérement oblique å
la base, les dents parfois tordues comme dans la forme typique
de l'espéce. Ces aberrations peuvent se montrer isolées ou assO-
ciées, et bien qu'elles ne soient pas communes, elles constituent,
néanmoins, une transition ininterrompue vers le type du G. apo-
carpa, c'est pourquoi il est préférable de subordonner le G. stricta
au G. apocarpa comme var. gracilis.

Parmi les formes de cette varieté il y en a une particuliére-
ment remarquable que je nomme formå latipilis; elle est carac-

No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 63

térisée par son poil tres large å la base, membraneux et décurrent
le long des marges.

Une autre varieté bien définie du G. apocarpa est celle quc
M. Bryhn a nommée ScJiistidium apocarpum var. ahrupticostatum
dans son exposé des mousses des regions arctiques de l'Amérique
boréale; elle a été trouvée il y a une vingtaine d'années dans nos
hautes montagnes; je l'avais examinée å plusieurs reprises sans
pouvoir me decider sur sa position, quand il devint evident pour
moi qu'elle était un O. stricta å feuilles largement arrondies au
sommet et pourvues de dents espacées; le dos de la nervure
n etait papilleux que par exception. —

L'auteur régretié du G. longidens (qui est synonyme du Q.
stricta,) souligne comme caractére important de cette espéce que
l'opercule se comporte différemment de celui des autres ScJiistidiwn:
il se détache de la capsule sans étre uni å la columelle. C'est
exactement le cas de la i^ar. gracilis; si j'ai observé deux fois un
opercule spontanément détaché adhérent å la columelle, ce n'est
qu'å titre exceptionnel. Mais on a exagéré l'importance systémati-
que de ce caractére. Limpricht (III, p. 709) insiste sur la tenuité
du sommet de la columelle et lui attribue la disjonction facile de
eet organe avec l'opercule, m.ais il faut remarquer que cette pro-
priété ne différe que par des dégrés de la structure offerte par les
espéces voisines. On ne trouve pas, dans ce groupe, une adhé-
rence de la columelle å Topercule analogue å celle qu'on observe
chez les Stylostegium, Hymenostylium, Pottia Heimii et d'autres
espéces gymnostomes. Celles-ci ont la columelle dilatée au sommet
et s'appliquant å presque toute la surface intérieure de l'opercule;
chez les Scliistidium, les dents occupent la plupart de l'espace
compris entre l'opercule et la columelle, et ce n'est qu'au sommet
que ces deux organes peuvent entrer en contact l'un avec l'autre.
La face d'adhérence, tres restreinte chez tous les Schistidium, est
un peu plus grande chez G. apocarpa que chez la var. gracilis,
c'est tout, et c'est ce plus ou moins qui cause la difference remar-
quée entre les deux plantes. Elles concordent en ce que la colu-
melle se brise au fond du sporange; dans les capsules vides on
ne trouve de traces de eet organe ni chez l'une ni chez l'autre.

64 t- HAGEN. [1909

Er angit fra Norge allerede i det 18de århundrede, både av
Gunnerus (1772) og av Hans Strøm.

O. apocarpa er utbredd over hele landet og findes også på
Spitsbergen. Den er under den ene eller den anden form kjendt
fra alle amter og gjennem alle højdelag, ialfald op til 1880 m.,
voksende på klipper og stener, i urer, på stengjærder etc, både
mere i skygge og mere utsat. Bergartens sammensætning har
litet at si, den forekommer på rent kiselberg, på kalkholdige skifere
og (ialfald i Nordland) på rent kalkberg. Oftest optrær den på
tørre steder, men kan også findes på klipper og stener i bækker
og på våte berg.

Om der er nogen forskjel i utbredelsesområdet for typen og
for var. gracilis, er et spørsmål, som ikke kan besvares med t'uld
sikkerhet, da det synes at forholde sig med denne art som med
andre almindelige moser, at man ikke altid har sørget for at ta
den med i sine indsamlinger, men så meget synes dog at være
sikkert, at var. gracilis er den almindeligste av de to, og efter
det foreliggende materiale må det antas, at den særlig er hyppigere
på Sør- og Vestlandet, hvor O. apocarpa synes at være forholdsvis
sjelden. Det er også meget sandsynlig, at artstypen i de øvre
højdebelter er sjeldnere end varieteten

Den forekommer sågodtsom uten undtagelse med frugt. Låg-
fældningen indtræffer vistnok både hos hovedarten og varieteten,
når marken om våren blir bar; ved Kristianiafjorden kaster hoved-
arten låget i første halvdel av april, og ved Trondhjem har jeg
den ^^/4 fundet den i lågfældning; i Vårstigen (800 m.) var der-
imot endnu ^-/v alle låg påsittende, og mange frugter manglet vist-
nok endnu en måned i at være fuldmodne; i overensstemmelse
med den sidste iagttagelse stod den ved Troldkirken sammesteds
2/5 endnu længere tilbake (måske 2 måneder) fra fuld modenhet.
Efter de fleste iagttagelser på søndenfjeldske eksemplar falder
blomstringen hos hovedarten i sidste halvdel av juli ; et eksemplar
fra Lom tyder imidlertid på, at den der foregår midt i juni. Hos
varieteten synes blomstringen at foregå tidligere ; der er nemlig en
række iagttagelser, som henlægger den til slutningen av juni; et

No. 5] NORGES GRIMMIACEÆ. 65

eksemplar fra Fredrikstad, efter hvilket den der skulde blomstre i
sidste halvdel av august, har neppe rigtig anførsel av dato.
Utbredelse:

Sm. Hvaler; Skjeberg; Borge; Fredrikstad; Glemminge; Krå-
kerø; Onsø; Råde; Trygstad; Håbøl.

A. Skedsmo; Åker; Bærum; Asker.

Bu. Hole; Norderhov; Ådalen.

JL. Sandeherred; Tjømø; Brunlanes.

Br. Ejdanger; Bamle; Tinn.

Ne. Arendal.

LM. Flekkefjord.

St. Ogne; Stavanger; Jelse; Vikedal. ^

SB. Etne; Varaldsø; Røldal; Voss; Årstad; Bergen.

NB. Vik.

R. Grytten.

K. Vestre Slidre; Vang; Fåberg; Ringebu; Søndre Fron;
Nordre Fron; Våge; Lom.

H. Lilleelvedalen.

ST. Røros; Ålen; Opdal; Tr ondhjem.

NT. Nedre Stjørdalen; Frosten; Lierne,

No. Hatfjelddalen; Vefsen; Alstahaug; Hemnes; Mo; Bejeren;
Bodin; Saltdalen; Fauske; Sørfolden; Ankenes; Værø; Flakstad;
Buksnes; Vågan; Dverberg.

Tr. Trondenes; Bardo; Berg, Lenviken; Tromsøsundet;
Lyngen; Nordrejsen.

F. Alten; Hammerfest; Kistrand; Nesseby.

var. gracilis (Schle